Med min første pige fik jeg kejsersnit, og eftersom alt havde været åbnet og lukket sammen igen, var mine mavemuskler helt tæsket. Jeg spiste magnesium i lang tid, fordi det var helt umuligt at presse. Jeg skulle sætte så lang tid af til et toiletbesøg, fordi det bare skulle komme af sig selv uden hjælp. Det var et helvede. Troede jeg.

Det var indtil jeg fødte min anden pige ved en vaginal fødsel i december 2019. Jeg blev syet og tænkte ikke over det, udover jeg var heldig, at mine mavemuskler ikke var smadrede, og min krop var normal igen forholdsvis hurtigt efter.

But no…. De første 3-4 uger sved det, når jeg skulle tisse. Ikke bare sved, men brændte. Jeg havde en drikkedunk med på toilettet HVER gang, så jeg kunne sprøjte vand på, mens jeg tissede, for at dæmpe det en lille smule.

 LÆS OGSÅ: 5 grunde til at bruge skylleflaske efter fødslen

Første gang der skulle presses på toilettet, gjorde det gudskelov ikke ondt i mavemusklerne, men det føltes som om alt sprang op igen. Jeg turde nærmest ikke. Det var så ubehageligt – som om alt var på vej ud igen. Jeg var faktisk MEGET overrasket over al den smerte et toiletbesøg førte med sig efter en vaginal fødsel, i hvert fald for mig.

Efter mine sting var helet, gik det noget bedre. Det tog dog stadig tre måneder for mine sting at falde ud. Det var jeg heller ikke klar over inden.

Jeg tror jeg havde haft en helt anden ro, havde jeg vidst, at det var normalt med sådan en mærkelig følelse under de første toiletbesøg efter fødslen. Man når lige at tro, at kroppen er ved at falde fra hinanden!