5 grunde til at bruge skylleflaske efter fødslen

Af Nanna Schultz, team momkind
December 2020

Underlivet
3 min.

Rigtig mange kvinder, der føder vaginalt, brister og behøver syning efter fødsel. Det sker typisk i vævet omkring skeden og mellemkødet, men du kan også opleve at få rifter eller hudafskrabninger ved kønslæberne. Uanset i hvilken grad du brister, er det en rigtig god ide at anskaffe sig en intim skylleflaske og have den med i hospitalstasken.

Hvor mange brister under fødslen?

Omkring 80% af alle førstegangsfødende brister i større eller mindre grad, mens det gælder for cirka 50% af anden- og flergangsfødende. Halvdelen oplever kun at få overfladiske skader i vævet. Dette kaldes 1. grad bristninger, og de vil typisk hele af sig selv i løbet af 1-2 uger.

I de tilfælde, hvor bristninger er dybere og omfatter musklerne omkring skeden taler man om 2. gradsbristninger, og her er det nødvendigt med syning efter fødsel. Stingene opløses af sig selv, og helingen bør ikke tage mere end 2-3 uger.

Heldigvis sker det kun for cirka 3% af fødende, at de får 3. gradsbristninger, som en delvis beskadigelse af ringmusklen. Mindre end 0,5% får 4. gradsbristninger, hvor endetarmsåbningen helt bliver revet over.

Bristninger efter fødsel de fire typer

Hygiejne efter fødsel

Smerter efter bristning ved fødsel gør, at alene tanken om at gå på wc kan føles som et sandt mareridt. Og måske du ovenikøbet er plaget af hæmorider, hvilket er helt normalt både under graviditeten og efter en vaginal fødsel.

Som kvinde skal man generelt være obs på god intim hygiejne for at undgå kløe, svie, lugt osv. Har du rifter og eller syninger i de nedre regioner gælder dette i særlig grad, da der let kan gå infektion i de sarte slimhinder.

Hvorfor er det vigtigt at bruge skylleflaske?

For at hjælpe helingen på vej er det vigtigt at holde såret rent, og det gælder selvfølgelig især efter toiletbesøg. Desuden kan koldt vand hjælpe dig af med hævelsen og dulme smerterne. Især det første døgn på hospitalet vil du elske den lindrende fornemmelse af koldt vand forneden.

Til det formål er momkinds intim skylleflaske genial, fordi:

1. du slipper for at have hånden nede i toilettet

Vinklen på tuden gør, at den skyller lige præcis der, hvor der er brug for det. Du skal altså ikke have hånden ned i kummen eller sidde i akavede stillinger, når du anvender flasken.

2. den er nem og bekvem

Det ergonomiske design gør, at den er god at have i hånden og let at trykke på, for at få vandet ud af det lille brusehoved. Vinklen på flasken gør det nemt at komme til.  Det sikrer effektivt din personlige hygiejne og sparer dig for at skulle af med tøjet og i bad efter hvert toiletbesøg.

3. den sikrer grundig intim hygiejne 

Vandet fra skylleflasken sørger ikke alene for den gode hygiejne ved at rense bristningerne, den mindsker også risikoen for infektion, da området holdes rent. Hullerne i skylleflasken sikrer et blidt skyl.

4. den lindrer smerter og hævelser

Ønsker du en kølende effekt, kan du fylde skylleflasken med iskoldt vand. For længerevarende smertelindring kan du desuden bruge momkinds køle-/varmepose, der også hjælper med at mindske hævelserne.

5. du kan bruge den igen og igen

Skylleflasken er også anvendelig, når du har menstruation eller af anden årsag har brug for et skyl forneden. Desuden kan du have den stående ved puslebordet og bruge den, når du skifter din baby. Mulighederne er mange!

Sådan bruger du skylleflaske til efter fødsel:

  • Fyld flasken med lunkent vand, skru låget på og forlæng tuden
  • Sæt dig på toilettet, vend flasken på hovedet og placér den mellem dine ben.
  • Klem nu på flasken og lad vandet rense såret
  • Dup forsigtigt området tørt med en vaskeklud eller et håndklæde
  • Tøm flasken for vand og lad den tørre, så den er klar til næste gang.