Nærdødstræt i tide og utide, mindre overskud, pres over alt muligt, du plejer at kunne håndtere? Måske krydret med ømme led og en følelse af at være træt musklerne, uden det er fordi, du har været specielt sporty og får den medfølgende spændstige popo?

Kære du, det er ikke bare dig. Hvis livet serverer dig et potpourri af ovenstående, så kan det faktisk godt være, du har taget hul på begyndelsen af overgangsalderen. Det kan i hvert fald være overgangsalder-symptomer.

Hvis du tænker ”ej, det er edderfløjteme løgn?!”, forstår vi dig godt. Billedet, der portrætteres af en kvinde i overgangsalderen, er nemlig tit én, der er ret grå og rynket og midt i en hedetur. Men dét billede er ikke ærlig nuanceret. Hverken på, hvad symptomerne på overgangsalder er, eller hvornår og hvordan de starter. Ikke i følge gynækolog Stine Fürst, som vi har taget en snak med.

Stine Fürst er speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlig ekspertise i hormoner, hormonbehandlinger og i at hjælpe kvinder i bedre balance. B.la. gennem perimenopause og menopause. Hun har sin egen gynækologiske praksis i Køge, Stinefurst.dk, og så er hun 54 år og selv midt i overgangsalderen.

Hvad er de første tegn på overgangsalder?

– De første tegn på overgangsalder, er oftest kognitive. Det kan være hukommelsesbesvær, mindre overskud og sværere ved at holde fokus, ængstelse, en depressiv følelse i kroppen, og det kan også komme til udtryk som stress. Mange kvinder beskriver også hjernetåge, og en følelse af ikke at kunne kende sig selv.

Sådan forklarer Stine Fürst de første symptomer på overgangsalder hos kvinder. Én af grundende til, at det kun er et fåtal af kvinder, der ved, at det kan være tegn på en begyndende overgangsalder, er, at vi og vores almen praktiserende læger ofte ser det meget sort/hvidt. Overgangsalder eller ikke overgangsalder. Men der er meget mere i det, end som så.

– Når vi overhovedet kalder det overgangsalder, så er det en fordansket term, der slet ikke beskriver nuancerne. I begrebet overgangsalder ligger nemlig både perimenopause og menopause, og det er perimenopause og de gener, der ligger her, der er allermest overset, siger Stine Fürst.

Mange er faktisk i 40’erne, fit og absolut ugrå, når de begynder at mærke tegn transformationen mod overgangsalderen. Og det er et noget andet billede, end dét vi har set af en kvinde i overgangsalder igennem generationer. Derfor er det på sin plads med en begrebsafklaring, der måske kan gøre overgangsalder og overgangsalder-gener lettere at navigere i.

Hvad er perimenopause og menopause?

Perimenopause er så længe, der stadig er menstruationer, men naturlige svingninger på de kvindelige kønshormoner. I de år begynder menstruationen at blive mere uregelmæssig. Menopause er, når man er holdt op med at have menstruationer. Der et stort stykke vej imellem de to. Ofte op mod et årti, forklarer gynækologen.

– Perimenopause er tiden op til menopause, og menopause er per definition ét år efter, man har haft sin sidste menstruation. Perimenopause starter for mange i 40’erne, oftest midt 40’erne, men det er meget individuelt, hvor meget, man mærker til det, siger Stine Fürst.

Overgangsalder-symptomer hos kvinder har altså reelt at gøre med to ret forskellige perioder, som byder på hver deres bunke af potentielle gener. Der er en portion gener i overgangsalderen, der især knytter sig til perimenopause, og en anden, der især knytter sig til menopause. Men for at det ikke skal være løgn, overlapper de også ofte hinanden.

Psst! Er du også stødt på betegnelsen klimakteriet eller klimakterium? Det er endnu en danskopfundet term for overgangsalderen, som er forbundet mest til slutningen af den og altså menopausen. Det er ikke et ord, der bruges særlig ofte længere, men nu kender du betydningen.

Hvilke symptomer kan jeg forvente at opleve i løbet af overgangsalderen?

Listen af symptomer for overgangsalder er lang og kan ærlig talt være nedslående læsning. Men husk, at det langt fra er alle, der mærker hverken alle, eller de fleste symptomer. Overgangsalderen og dens optakt udspiller sig og opleves næsten lige så forskelligt, som vi er kvinder til.

– Overgangsalderen er et emne, hvor det er svært at tale i kasser. Der er nogen, der ikke mærker noget, og der er nogen, der er tæt på at hoppe i havnen, hvis de ikke får hjælp. Og så er der alle dem derimellem. Og der er nogen, der starter i starten af 40’erne, og nogen der først mærker det i 50’erne – og igen dem derimellem, siger Stine Fürst.

– Jeg tror på, at hvis vi er informerede, så kan vi bedre handle på de symptomer, vi mærker. For der er masser af ting, man kan gøre for at have det bedre gennem overgangsalderen, tilføjer hun.

Med vores eksperts hjælp, har vi derfor samlet en liste over potentielle symptomer på overgangsalder. Oplever du nogle af dem, er det ikke sikkert, det er tegn på overgangsalder, men det kan det være.

Symptomer på overgangsalder

Perimenopause-symptomer

• Hukommelsesbesvær
• Manglende overskud
• Ængstelse
• Depressiv følelse
• Tågehjerne (brain fog)
• Træthed
• Manglende fokus
• Manglende energi
• Mindre socialt drive
• Svært ved at genkende sig selv
• En følelse af vat i hovedet, eller en osteklokke trukket ned over sig
• Uregelmæssige eller forandrede menstruationsblødninger
• Mindre libido
• Vægtøgning
• Øget tendens for cyster og muskelknuder

Menopausesymptomer

• Ledsmerter
• Muskelsmerter
• Dårlig søvn
• Hedestigninger også kaldet hedeture
• Nattesved
• Tørre slimhinder fx i øjne og mund
• Vaginal tørhed
• Øget tendens til blærebetændelse
• Tinnitus eller ringen for ørene
• Tør hud
• Kløende hud
• Hjertebanken og ekstraslag

OBS: Alle nævnte symptomer kan i princippet kan forekomme i begge perioder, men hører oftest til den periode, der er angivet. Symptomerne kan også gribe ind over hinanden.

Årsager til gener og symptomer på overgangsalder

Ligesom overgangsalderen reelt skal ses som to forskellige, men sammenhængende kapitler, så er det også to forskellige, men sammenhængende årsager, der skaber generne, man som kvinde kan opleve i overgangsalderen. Begge kapitler har at gøre med de kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen. Lad os tage et nærmere kig:

– Det, der giver symptomer, under perimenopause, er hormonernes svingninger. De kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen fungerer lidt som yin og yang i kvindekroppen, men allerede fra slutningen af 30’erne daler mængden af progesteron. Så længe, man stadig har menstruationer, produceres der fortsat østrogen, men det giver en anden vekselvirkning mellem de to, og udsvingene kan give gener, forklarer Stine Fürst.

Når det kommer til menopause-symptomer, er de ofte mere fysiske, og udspringer ikke af hormonsvingninger, men fraværet af hormoner.

– Når menstruationen ophører i menopause, så er det hormonmangel, der giver symptomerne. Skillelinjen er, har du menstruation, eller har du ikke? Når menstruationen ophører, stopper kroppen med at lave østrogen. Det er østrogenmangel, der er årsagen til generne, når man når menopausen, siger Stine Fürst.

Overgangsalder: Forstå dine hormoner & symptomer

– Det er østrogen, der danner menstruationer, og det er også det hormon, der påvirker det sympatiske nervesystem. Hormonet kan også give anledning til væskeophobninger, siger Stine Fürst.

Progesterons opgave er til gengæld at berolige og afbalancere, forklarer hun.

– Progesteron påvirker det parasympatiske nervesystem og virker vanddrivende, og det er dét hormon, der holder menstruationen nede, så den ikke bliver for kraftig. Så når vægtskålen begynder at tippe mellem de to, begynder østrogen at fylde mere og mere.

Det er en helt naturlig proces, at progesteron falder, og at der dermed kommer en form for progesteron mangel i forhold til at opretholde balancen, som der ellers har været op til da. Men udsvingene kan give gener i forskellig grad – primært psykiske og kognitive gener.

– I takt med, der kommer længere og længere imellem menstruationerne, når man senere nærmer sig den egentlige menopause, falder niveauet af østrogen også, for til sidst helt at forsvinde, og det afføder række gener, man kan opleve, forklarer Stine Fürst.

Måske er du meget generet af symptomer, og måske mærker du tydelig forskel på perimenopause og menopause. Det kan også være, du slet ikke mærker særlig mange symptomer, eller du oplever dem mere blandet sammen. Uanset hvad, skal du vide, at der er ting, du kan gøre, hvis du er genereret af symptomer.

6 gode råd til dig der er generet af overgangsalder-symptomer

Hvis du er plaget af generne, der er forbundet med overgangsalder, så er der 3 områder, du kan sætte ind: Du kan søge læge eller gynækolog og overveje hormonbehandling, du kan skrue op for styrketræning og ned for cardio, og du kan tune dine kostvaner og overveje kosttilskud.

Dette er ikke en tjekliste, men en oplysningsliste over råd, du kan gøre brug af, hvis du er generet af symptomer for overgangsalder. Mærk efter i dig selv, og søg gerne information og rådgivning.

1. Du kan overveje hormonbehandling til at stabilisere dine hormoner
2. Dyrk styrketræning, og drosl ned på konditionstræning
3. Vær opmærksom på, at der findes østrogener i kosten. Under perimenopause vælger nogen at undgå dem, så vidt muligt, og under menopause, at sørge for at få dem.
4. Sørg for en fiberrig kost. Det er generelt godt for dig, men det er også fibre, der hjælper østrogen ud ad kroppen, når vi skal af med det.
5. Vær opmærksom på din tarmflora og at holde den sund, så kroppen ikke genoptager østrogen, der er på vej ud ad kroppen. Mens du stadig menstruerer, øger det risikoen for østrogendominans.

Overvej om kosttilskud skal være et supplement til din indsats for at bedre din overgangsalder. Et dansk studie peger fx på, at fermenteret rødkløver kan have en gavnlig effekt på nogle af overgangsalderens gener. Husk desuden d-vitamin, så du støtter din krops kalkoptag, og eventuelt kalk som kosttilskud, hvis du ikke dækkes af din kost.

Hormoner som behandling af overgangsalder-symptomer

Når vi taler behandling af overgangsalder-symptomer, er hormonbehandling noget af det mest anvendte og effektive, vi har at ty til. De hormoner, man typisk behandler med, er østradiol kombineret med progesteron. Men der er også risici forbundet med behandling med hormoner.

– Der er flere ting, man kan gøre, når først man har opdaget, at de gener, man oplever, kan relatere sig perimenopause og menopause. Primært handler det om at få skabt mest mulig stabilitet i hormonerne, og det gør man typisk ved at tilføre østradiol og progesteron, siger Stine Fürst.

Med hormonbehandling følger dog øget risiko for blodpropper og cancer, som de to mest alvorlige risikofaktorer.

– Man kan fjerne den øgede risiko for blodpropper ved at fravælge hormoner i tabletform. Tilbage står en øget risiko for kræft på ca. 2 procent. Og den risiko ér der. Men der er også en række livsstilsfaktorer, der har endnu større indvirkning på risikofaktoren for at udvikle kræft, og dem kan man absolut justere på. Det er en afvejning, siger Stine Fürst.

Hormonbehandling kan både afhjælpe gener ved perimenopause, og bremse de usynlige følgevirkninger, der er øget risiko for, når man rammer den egentlige menopause, ifølge gynækologen. 

– Der er gener, og så er der degenerative effekter af, når østrogenet forsvinder, og det er to forskellige ting. De degenerative effekter er sådan noget som øget risiko for hjertekarsygdomme, fordi karrene omkring hjertet bliver mere stive uden østrogen, og en accelereret afkalkning af knoglerne, der øger risikoen for knogleskørhed, siger hun.

Når det kommer til de degenerative forandringer, taler vi altså ikke om symptomlindring, men snarere forebyggelse.

– Når menstruationen ophører, eller der begynder at være rigtig langt imellem, så er der ikke andet, der kan beskytte imod degeneration af blodkar og knogler, end hormonbehandling. Man kan ikke spise sig til det med tofu, hørfrø og rødkløver. Kost, kosttilskud og motion kan lindre og være med til at styrke knoglerne i nogen grad, men kan ikke decideret bremse noget, siger hun.

Det er dog et råd fra den offentlige sundhedsportal at sørge for, at du får nok D-vitamin og kalk under overgangsalderen – fx gennem kosttilskud. 

Overvejer du hormonbehandling af din overgangsalder, er det en god idé at være opmærksom på et par ting: For det første, at hormonbehandling ikke er uden risiko. Hvad der konkret er risiko for, og hvordan risikoen ser ud, afhænger dog af, hvilken type hormonbehandling, du får. For det andet bremses de degenerative følgevirkninger af overgangsalderen så længe, du er i behandling, og ikke længere. Og for det tredje anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hormonbehandling af overgangsalder ikke varer længere end 5 år.

Hvorfor bør man styrketræne, når man er i overgangsalder?

En af de ting, du selv kan gøre for stille dig bedre i overgangsalderen og komme nogle af symptomerne til livs, er at prioritere styrketræning. Til gengæld er det også en god idé at drosle ned på konditionstræningen. Både for dit velvære, og for ikke at tage på.

– Det er rigtig godt skrue op for styrketræningen og ned for cardio’en. Omkring overgangsalderen begynder muskelmassen at svinde på grund af tabet af østrogen, og rigtig mange kvinder oplever derfor vægtøgning, som de er kede af. Østrogen har samtidig også indvirkning på cellernes sensitivitet overfor insulin, og det påvirker vores mæt- og sultfornemmelse i hjernen, siger Stine Fürst.

Nærmere bestemt, er det hormonerne ghrelin og leptin i hjernen, der påvirkes, og det gør, at en kvinde i overgangsalderen er tilbøjelig til at spise mere, forklarer hun.

– Faktisk siger man, at hvis man ikke ændrer sine kost- og motionsvaner, når man når op i start til midt 40’erne, så tager man i gennemsnit halvandet kilo på om året. Hvor cardio for mange vil lede til øget sult, så påvirker opbygningen af muskelmasse omvendt metabolismen positivt, siger hun.

I samme åndedrag kan det selvfølgelig være givtigt at se på kosten. Både om den er sund og varieret, men også om det kan være meningsfuldt for dig gøre ændringer i forhold til overgangsalderen.

Kost i overgangsalderen – hvad kan man selv gøre?

Nogle kvinder forsøger at holde hormonbalancen så stabil som muligt ved hjælp af kosten i overgangsalderen. Men rådene ser lidt forskellige ud alt efter, hvor du er i processen. Under perimenopause vælger nogen at prøve at undgå østrogener i kosten, og under menopausen omvendt at spise sig til dem.

Fordi det, der giver gener i perimenopause, er, at hormonerne svinger, og der produceres mindre progesteron til at balancere østrogen, så er der nogle kvinder, der vælger at være påpasselige med østrogen i kosten, forklarer gynækologen.

– Dem, der tænker i de baner, passer fx på med rødt kød og mælkeprodukter, som naturligt indeholder østrogen. Det gør man for ikke at påvirke balancen yderligere. Et andet element er, man også kan have fokus på at spise rigeligt med fibre, siger hun.

Det er nemlig fibrene, der transporterer østrogenet ud ad kroppen igen.

– Når det e baner, nogle kvinder tænker i, så er det fordi, at en af de største problematikker i perimenopausen, er risikoen for at blive østrogendominant. Når kroppen stadig laver østrogen, men i mindre grad progesteron, kan der komme en overvægt af østrogen. Det er selve uligevægten mellem de to hormoner sammen med de store udsving, der giver generne i perimenopausen, siger Stine Fürst.

Omvendt forholder det sig, når du når din menstruation stopper, eller der er meget langt imellem dem. Så er udløseren af symptomer nemlig østrogenmangel, og også her kan man se på kosten.

– Et råd, som nogle kvinder er tilhængere af, er at sørge for at få østrogener i kosten. Her fokuserer man særligt på planteøstrogener, som man fx finder i hørfrø, soyabønner og tofu. Nogen oplever en lindring af symptomer som hedestigninger og hjertebanken, når de indtager planteøstrogener, forklarer Stine Fürst.

Hvordan føles det, når man er i overgangsalderen?

Oplevelsen af overgangsalderen er vidt forskellig fra kvinde til kvinde. Blandt de første tegn på perimenopause er manglende overskud, træthed, øget stressniveau og hjernetåge. I den egentlige menopause, føles generne for mange mere fysisk og byder fx på hedeture, hjertebanken og dårlig søvn. Mange føler sig fremmede for sig selv.

Hvordan ved jeg, om jeg er gået i overgangsalder?

En blodprøve kan vise, om du er gået i menopause, og ikke producerer østrogen. Reelt er overgangsalderen dog mere end dét. I overgangsalder ligger både perimenopause og menopause. Altså tiden op til, og ved din sidste menstruation. Derfor er rådet: Søg læge, og bed gerne om henvisning til en gynækolog.

– Der er rigtig mange kvinder, der søger egen læge, fordi de har det rigtig skidt, særligt i forhold til kognitive gener. Der er desværre bare stadig mange læger, der lynhurtigt fejer alt med overgangsalderen af, hvis kvinden stadig har menstruation. Men det kan sagtens være hormonelle svingninger, der udløser generne, siger Stine Fürst.

Måske tager lægen en blodprøve for at se, om du er i overgangsalderen, og altså menopause, hvor du ikke længere producerer østrogen. Men den blodprøve siger ikke noget om, om du er i perimenopause. Det er oftest de kvinder, der bliver sendt enten hjem igen og overlades til sig selv.

– Der er også masser af kvinder, der sidder og udfylder skemaer for depression, angst og demens, når de har symptomer på perimenopause. Men når screeningen så viser, der ikke er noget galt, så sker der ikke mere, siger hun.

Det er nemlig stadig langt fra almen viden, hvad perimenopause er, og at det, kvinderne kommer med, kan være psykiske symptomer på overgangsalder – nærmere bestemt symptomer på perimenopause.

Måske i overgangsalder?

Har du mistanke om, at du er på vej i overgangsalder ved fx at være generet af mentale symptomer på perimenopause – og/eller fysiske gener som fx led- og muskelsmerter? Så er den fagperson, du skal have fat i, en gynækolog. Kun gynækologer har ekspertise i perimenopause, menopause og kvindekroppens hormoner.

– Mange læger har fortsat begrænset viden om den hjælp, man kan give kvinderne i perimenopausen. Vi er, som lægestab, noget bagud her. Hvis man er heldig, får man en henvisning til en gynækolog, men det er langt fra altid, det sker, siger Stine Fürst.

Men det er dét, man kan gøre som kvinde, mener hun: At bede om en henvisning til en gynækolog. Og hvis ikke man kan få det, så kan man gå den private vej.

– Det er jo tarveligt, det bliver op til kvinderne selv, men mit råd er, at researche på emnet og eksplorere mulighederne. Led efter en privatpraktiserende gynækolog, og allerhelst en, der specifikt beskæftiger sig med overgangsalder eller hormoner, siger hun.

 Og vær lidt kritisk, formaner eksperten.

– Fordi vi som lægestand ikke har været gode nok til at hjælpe kvinderne, så ender de ofte hos det voksende marked af alternative behandlere, som fx hormonbehandlere, der ofte ikke har meget andet end et kort kursus bag sig, siger Stine Fürst.

Her erfarer hun, at bliver kvinderne rådgivet til sådan noget som spyttets i udlandet, og til at købe medikamenter online.

– Jeg kan virkelig godt forstå kvinderne, for de er ofte desperate, og jeg anerkender, at de kan få virkelig god hjælp her til vejledning i fx relevante kosttilskud og gode vaner i øvrigt. Men det er ikke dér, du får den kompetente hjælp i forhold til hormonbehandling, siger hun.

– At behandle med hormoner er langt fra en ukompliceret sag. Det er vigtigt, der bliver taget hensyn til patienten sygdomshistorik, og eventuel anden medicin, hun tager. Det kan nemlig have stor betydning for det bedste valg af behandling, tilføjer hun.

Selvom symptomerne på overgangsalder spænder fra psykiske til fysiske ledsmerter, er den eneste lægelige fagperson, der beskæftiger sig med overgangsalder og hormonbehandling en speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Følg eksperten: Hvis du vil viden om perimenopause, menopause og følge Stine Fürsts arbejde, kan du følge hende på Instagram under profilen: @gynaekolog_stinefurst.

Healthline.com, Studie fra AAU