De fleste kender buzzword-symptomerne på menopause. Du ved – hedeture, nattesved, tørre slimhinder og andre fysiske gener af samme skuffe. Men længe før da, oplever mange kvinder faktisk tegn på overgangsalderens komme. Det er bare ikke sikkert, de ved, det er dét, de mærker.

Nogle mærker slet ikke starten på overgangsalderen, andre mærker den lidt og andre igen er super plaget af perimenopause-symptomer. Symptomerne er især psykiske gener og mærkværdige følelser af forandring, og de tager mange kvinder med bukserne nede. Både fordi, mange af os ikke er forberedte på, hvad perimenopausen ér og indebærer, og fordi mange ikke aner, hvad vi kan gøre for at få det bedre, hvis vi er ramt af symptomerne.

Derfor har vi teamet op med to eksperter, til at gøre os klogere på, hvad vi skal vide om perimenopause for at forstå livsfasen og ikke bare overleve den, men have det bedst muligt i den. Den ene er Stine Fürst, der er speciallæge i obstetrik og gynækologi, og indehaver af den gynækologisk praksis i Køge, Stinefurst.dk. Den anden er Anja de Thurah, der er psykoterapeut, som tilbyder emotionsfokuseret psykoterapi i egne praksisser i København N, Nyborg og Kastrup, AnjadeThurah.dk.

Stine Fürst (54 år) er gynækolog, og hvad hun selv kalder en hormonnørd. Hun ved alt om overgangsalder, hormoner og hormonbehandling og har gjort det til sit speciale at hjælpe kvinder til hormonel balance. Hun underviser bl.a. de praktiserende læger i perimenopause og menopause, så de bliver endnu bedre i stand til at spotte de hormonelle forandringer og symptomerne, de medfører.

Anja de Thurah (49 år) er emotionsfokuseret psykoterapeut og arbejder med både mænd, kvinder og par. Hun beskæftiger bl.a. med de indre fortællinger, vi alle sammen har om, hvem vi er, og hvem vi burde være. I forhold til perimenopausen arbejder hun med terapi og terapeutisk behandling til at forstå, bearbejde og navigere de mentale og følelsesmæssige udfordringer, livsfasen kan føre med sig.

Hvad er perimenopausen

Perimenopause er årene, der leder op til menopausen. Menopausen er, når du som kvinde er helt stoppet med at have ægløsning og menstruation, og perimenopausen kan siges at være afviklingsperioden fra de hormonelle forandringer begynder at røre på sig, og til du når den egentlige menopause.

– De kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen fungerer lidt som yin og yang i kvindekroppen, og allerede fra slutningen af 30’erne daler mængden af progesteron naturligt, siger Stine Fürst.

Og den forandring har indvirkning på østrogenproduktionen, forklarer gynækologen:

– Så længe, man stadig har menstruationer, produceres der fortsat østrogen, men progesteronfaldet påvirker balancen mellem de to hormoner, og der opstår udsving. Det er specielt de store svingninger i østrogen, der udløser gener i perimenopausen, siger hun.

Perimenopausen er altså perioden før overgangsalderen, eller vejen på vej i overgangsalder. Nogle omtaler også tiden som ”pre overgangsalder”. Uanset hvad man kalder perioden, er det en naturlig proces, der går i gang, og som alle kvinder går igennem - lige meget hvor meget eller lidt, vi mærker til den.

Det er især de kognitive forandringer mange mærker i perimenopausen, men det kan for mange være svært at greje, hvorfor man har det skidt indeni. De eksperter, vi har talt med, er enige om, at oplysning om fasen og en større forståelse af, hvad der sker, er vejen til bedre en bedre perimenopause og menopause for os kvinder.

Hvornår begynder perimenopausen?

– Det er meget forskelligt, hvornår perimenopausen begynder. For de fleste begynder perimenopausen at røre på sig omkring midten af 40’erne. Det er dog langt fra alle, der mærker gener. Det er meget individuelt, hvor meget de hormonelle forandringer påvirker den enkelte kvinde, siger gynækolog Stine Fürst. 

For nogen starter perimenopausen allerede i starten af 40’erne, men for flertallet nok snarere midtvejs i 40’erne. Der er også et mindre antal kvinder, der går i tidlig overgangsalder. Perimenopausen opererer ikke rigtigt i faste kasser, forklarer gynækologen.

Hjernekvinden i dig må altså slå sig til tåls med at være opmærksom på, hvordan du har det og bruge det som rettesnor. Men hvad så med, hvor længe varer perimenopausen – kan man sige noget om det?

– Jeg kan ikke komme det nærmere, end at perimenopausen varer mellem 1 måned og 12 år. Det er yderpolerne, jeg kender til, men det er umuligt at komme det nærmere, når vi dels ikke gør det op, og det dels er så forskelligt, hvordan og om, kvinder mærker perioden, siger Stine Fürst.

Perimenopause-symptomer kan være en mærkelig størrelse, og selvom mange kvinder mærker, der foregår en indre omvæltning i dem, er der mange, der ikke aner, hvad det er, der foregår. Det oplever Anja de Thurah hos mange af sine kvindelige klienter.

– De fleste af de kvinder, der kommer hos mig for at få hjælp, kommer fordi de pludselig oplever følelsesmæssigt kaos, tankemylder, ængstelighed, usikkerhed og en tit også en følelse af sorg over ikke at kunne kende sig selv. Men det er de færreste, der har nogen idé om, at det kan være fordi, de har taget hul på perimenopausen, at de har det, som de har det, siger psykoterapeuten.

De kvinder, der kommer hos hende med, hvad der viser sig at være perimenopause-symptomer, er oftest et sted mellem midt fyrrerne og midt halvtredserne.

Hvad betyder perimenopause?

Perimenopause betyder optakten til menopause. Ordet består af de latinske ord peri, som betyder ”i omegnen af”, og menopause, der per definition er 1 år efter, du har haft din sidste menstruationsblødning. Perimenopause er perioden, hvor progesteron naturligt aftager, og der derfor opstår udsving i østrogen, som kan give gener.

”Funfact”: Perimenopause er så meget ikke-på-radaren, at danske ordbøger som Sproget.dk og Ordnet.dk ikke kender ordet. ”Der er ingen resultater med ’perimenopause’ i Ordbog over det danske sprog”, lyder det. Men perimenopause er ægte. Både som fænomen og klinisk betegnelse, og vi bør som kvinder og samfund kende mere til den.

Hvad er symptomerne på perimenopause?

– Symptomerne på perimenopause er især kognitive. Det kan være hukommelsesbesvær, mindre overskud og sværere ved at holde fokus, ængstelse, tristhed eller en depressiv følelse. Det kan også komme til udtryk som stress. Mange kvinder beskriver også hjernetåge, og en følelse af ikke at kunne kende sig selv, siger Stine Fürst.

Symptomerne på perimenopause for de kvinder, der mærker dem meget, kan være voldsomme og mange kan faktisk føle, de står midt i en form for livskrise.

– Mange føler sig ængstelige og meget i tvivl om, hvorfor de har det, som de har det, og retter fokus udad. De kan stille spørgsmål som: Har jeg det rigtige arbejde? Hvor er min arbejdsglæde og overskud? Hvorfor føler jeg anderledes omkring min partner? Bor jeg overhovedet der, hvor jeg gerne vil bo? Det er ofte følelser af kaos, personlig krise og at der er noget galt, siger Anja de Thurah.

Men mange af den slags tanker, følelser og tvivlsspørgsmål kan sagtens være afledt af det, der sker i kroppen i perimenopausen. Har du det sådan, er det derfor ikke nødvendigvis et tegn på, du er syg, at der er noget galt med dig, eller at du har truffet livsvalg, der er forkerte for dig.

Det er også vigtigt at understrege, at det er meget forskelligt, hvor meget eller lidt kvinder mærker de hormonelle forandringer. Kvinder, der søger hjælp hos egen læge, en gynækolog som Stine Fürst og en psykoterapeut som Anja de Thurah er typisk, er typisk moderat til hård ramt af gener ved perimenopausen.

– Selve oplevelsen af perimenopausen er næsten lige så forskellig, som vi er kvinder til. Nogen mærker næsten ikke symptomer, og andre er så plagede, at de er tæt på at hoppe i havnen, hvis de ikke får hjælp. Dem, der er hårdt ramt af gener, kan tit føle sig både syge og desperate, forklarer Stine Fürst.

Og det er både synd og ærgerligt, at nogen når at få det så dårligt, uden at ane, hvad de kan gøre, og hvor de kan gå hen med det, mener hun.

Symptomer på perimenopause

• Hukommelsesbesvær
• Manglende overskud
• Ængstelse
• Depressive følelser såsom tristhed, manglende livsglæde, tomhed
• Tågehjerne (brain fog)
• Træthed
• Manglende fokus
• Manglende energi
• Mindre socialt drive
• Svært ved at genkende sig selv
• En følelse af vat i hovedet, eller en osteklokke trukket ned over sig
• Sorgfuldhed
• Uregelmæssige eller forandrede menstruationsblødninger
• Mindre libido 
• Vægtøgning 
• Øget tendens for cyster og muskelknuder
• Der kan også være led og muskelsmerter

Årsager til symptomer på perimenopause

Hovedårsagen til de psykiske og emotionelle symptomer, man kan opleve i perimenopausen, er, at det kvindelige kønshormon, progesteron begynder at falde og østrogen derfor begynder at svinge rigtig meget. De to hormoner plejer at holde hinanden ´i skak´ men den balance begynder at skride.

– Det, der giver symptomer i perimenopausen, er selve hormonsvingningerne, som påvirker andre hormoner og signalstoffer i hjernen, som kan give kognitive og mentale symptomer. Fx manglende overskud, træthed og tristhed, siger Stine Fürst.

En anden medvirkende årsag til de tidlige symptomer på overgangsalder er den kultur, vi er en del af, og de fortællinger og forestillinger vi har om livet netop her, mener Anja de Thurah.

– Symptomerne på perimenopause er for mange heftige og ubehagelige, og de er i høj grad emotionelle reaktioner på de hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Men en anden medvirkende faktor kan også være reaktionen på, at den måde at have det på, ikke matcher de narrativer, vi har om at være kvinde i fyrrerne, siger Anja de Thurah.

Alle mennesker definerer nemlig også sig selv om det sammensurium af fortællinger fra os selv og omverdenen om, hvem vi som individer er, og hvordan kvindelivet er omkring midten af livet.

–  Hvis de kvinder, vi spejler os i, fremstilles som evigt unge og som nogle, der ikke har de her følelsesmæssige reaktioner, ikke føler sig ængstelige, og væltet omkuld, ikke er kvinder, der føler større behov for at skrue ned for tempo og være for os sig selv, ikke føler mindre seksuel lyst, eller hvad end, man nu oplever i sig selv – så kan man føle sig forkert, og det kan forværre flere af de emotionelle symptomer, perimenopausen i forvejen giver, forklarer Anja de Thurah.

Vil du have en nærmere forklaring på, hvordan de hormonelle forandringer kan påvirke din hjerne, psyke og humør, kan du læse meget mere om de psykiske symptomer på overgangsalder og årsagen bag her[NB1] .

Hvad er klimakteriet?

Har du set betegnelsen klimakteriet eller klimakterium? Det er en danskopfundet term for overgangsalderen, som er forbundet mest til slutningen af den - det vil sige, at klimakteriet oftest bruger som en andet ord for menopausen. Det er ikke en term, der bruges særlig tit længere.

Er det perimenopause, jeg oplever nu?

Er du i 40’erne og føler du dig trist, træt, ængstelig, i følelsesmæssigt kaos? Måske med et helt andet og lavere overskud og en helt anden og lavere tolerancetærskel for sociale arrangementer og arbejdsbyrde, end du plejer? Så kan det meget vel være perimenopause-symptomer, du oplever.

Nogle kvinder oplever også fysiske symptomer som ledsmerter og muskeltræthed blandt symptomerne, men de psykiske symptomer på perimenopause er dem, de der er flest af, og som flest kvinder føler sig plaget af. Det korte af det lange er, at du ikke behøver at acceptere at gå og have det super dårligt.

– Første skridt er at gå til egen læge og beskrive, hvordan du har det. Nogle læger tager en blodprøve og konstaterer, at kvinden ikke er i overgangsalder, fordi hun stadig producerer østrogen. Men det kan sagtens være hormonelle svingninger, der udløser generne, siger Stine Fürst.

Det er dog langt fra almen viden – heller ikke blandt lægerne, oplever Stine Fürst.

– Der er masser af kvinder, der bliver sat til at udfylde skemaer for depression, angst og demens, når de har symptomer på perimenopause. For mange af symptomerne minder om hinanden, siger Stine Fürst.

Netop derfor er der også en del kvinder, der bliver behandlet for symptomer, der har rødder i noget helt andet, end de får behandling for. 

– Jeg synes faktisk, at vi som lægestab har fejlet, når der er så stor en blind vinkel for, hvad der tit er årsagen til, at de her kvinder har det skidt. I stedet er der rigtig mange kvinder i 40’erne, der bliver sygemeldt med stress eller sat på antidepressiv medicin, hvor dét, de i virkeligheden mærker, er symptomer på perimenopausen, siger Stine Fürst og tilføjer:

– Og det er lige så galt med de mange kvinder, der bliver tjekket for fx depression, angst eller demens, og som bare bliver sendt hjem igen, når screeningen ikke viser noget.

Måske i perimenopausen – her er, hvad du kan gøre

Oplever du symptomer, der lyder som om, det kan være perimenopausens hormonsvingninger, der plager dig, er første skridt at gå til egen læge. Og her skal du vide, det kan være en god idé selv at foreslå en henvisning til en gynækolog, hvis lægen ikke selv gør det. 

En gynækolog er nemlig den lægelige fagperson, der har med hormoner og overgangsalder at gøre – også perimenopausen. En god gynækolog vil derfor ofte hurtigt fange, hvis det kan være perimenopause-symptomer, du i virkeligheden oplever. Vil din læge ikke lave en henvisning, er det en mulighed at lede efter en privatpraktiserende gynækolog.

– Hvis du er ude i selv at skulle lede efter en gynækolog, så søg gerne en, der har specialiseret sig i overgangsalder og/eller hormoner, råder Stine Fürst.

Uanset, om du oplever så generende symptomer, at du føler, du skal have behandling, eller om du oplever den mildere udgave perimenopausen, kan det derudover være en rigtig god idé at tale med nogen om, hvad du oplever.

– Det kan være en terapeut eller en psykolog, men det kan også være en god veninde. Det kan gøre en stor forskel at ventilere og sige tingene højt. Også for din selverkendelse af, hvad det ér, du går igennem, siger Anja de Thurah.

For mange kvinder føles det blottende at tale om, ofte fordi, vi ikke ved, hvor almindeligt det reelt er at opleve psykiske symptomer i overgangsalderen.

– Hvis man har svært ved at tage hul på at tale om det, kan det nogle gange hjælpe at tænke på, at det selvfølgelig er for din egen skyld, men også for din datters, din søsters og din nieces. Vi bliver nødt til at tale åbent om, hvordan det også er at være kvinde i perimenopausen, både så du kan finde vej i forandringerne, og for at vi som samfund og kultur ændrer fortællingerne, så kvinder stopper med at gå og lide i stilhed og tro, det bare er dem, siger Anja de Thurah,

Ved at fortælle om, hvordan du har det, er der også andre, der kan hjælpe med at passe på dig. Måske er det netop dén veninde, der har læst om perimenopause og nævner den mulige sammenhæng, eller hende, der selv har oplevet det samme, men aldrig talt højt om det før.

Hvordan føles det, når man er peri menopausal?

At være peri menopausal føles for mange, som at være fremmed for sig selv. Symptomerne er i høj grad psykiske og følelsesmæssige. Symptomerne er fx tristhed, ængstelighed, tomhed, træthed, manglende overskud og en følelse af stress. Nogle oplever også fysiske gener på de psykiske, såsom hjertebanken og trykken for brystet.

De første tegn på overgangsalder er især kognitive, og de hører især til perioden, der kaldes perimenopausen, der leder op til menopausen. Selvom de fleste symptomer i overgangsalderen er psykiske og kognitive, oplever nogle dog også fysiske symptomer og overlap mellem symptomerne, der typisk siges at høre mere til menopausen, såsom led- og muskelsmerter og nattesved.

Hvis du vil læse om alle tegn på overgangsalder, kan du læse vores anden artikel om symptomer på overgangsalder.

7 gode råd: Sådan kommer du igennem perimenopause

Der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at have det bedst muligt gennem perimenopausen. Lige fra decideret behandling til selvomsorg og motion. Få Anja de Thurahs råd her:

Dyrk motion

Kønshormonernes svingninger i perimenopausen kan påvirke din psyke og dit humør, men du kan stadig sørge for at gøre andet, der udløser kroppens lykke- og velvære hormon, oxytocin, og nedbringe stress-hormonet kortisol. Især styrketræning er godt for kvinder over 40 år, men også yoga er en god motionsform, ligesom en tur i svømmeren kan være rar.

Dyrk mindfulness og selvomsorg

Både for at give dig selv plads og tid til at være med dig, men også for at gøre noget, der er rart for dig selv og giver dig velvære.

Lyt til dig selv og prioritér efter dine behov

Hvis du ikke har været god til det før, så er perimenopausen et glimrende tidspunkt at starte. Hvis du ikke har overskud til visse sociale arrangementer, så lad være. Hvis du har brug for at sove mere, så gør det. Hvis du har lyst til at gå en tur alene, så kom afsted.

Få en samtalepartner

De følelsesmæssige reaktioner på den overgang, der er gået i gang, kan være hård kost, og det kan være en rigtig god idé at tale med nogen om, hvordan du har det, og hvad det er, du oplever. Det kan være en veninde, en psykolog eller en terapeut. Vær nysgerrig på livsfasen og den nye version af dig selv, du er ved at vokse ind i.

Find et forbillede, du kan se op til

Hvem lever livet i nogenlunde samme fase, som du synes er vildt sej, skøn, vidunderlig eller noget fjerde. Hvem kan du spejle dig i – hvem VIL du spejle dig i?

Hormonbehandling

Hvis du har det skidt og føler, hormonbehandling er det rigtige for dig, kan det være en rigtig god hjælp til at genskabe den hormonelle balance, og fjerne eller dæmpe generne fra perimenopausen.

Psykoterapeutisk behandling

Psykoterapi kan både være en god støtte gennem den transformation, perimenopausen er. Det kan også være en behandlingsform, hvor du sammen med en psykoterapeut kan bearbejde emotioner, sorg og traumer og gå på opdagelse i de nye lag af dig.

LÆS OGSÅ: Overgangsalder og symptomer: Her er 6 ting du skal vide

Hjælp og behandling i overgangsalderen

Er du plaget af perimenopause-symptomer er det heldigvis ikke noget, du partout skal leve med. Der findes både mulighed for hormonelbehandling til at stabilisere hormonerne, og dermed fjerne årsagen til symptomerne Der er også mulighed for både støtte til processen og terapeutisk behandling fx hos en psykoterapeut. Nogen har også glæde af at gøre begge dele.

Overvejer du hormonbehandling af perimenopause-symptomer, skal du være opmærksom på, der er risikofaktorer forbundet med hormonbehandling. Blandt de mest alvorlige er øgede risiko for blodpropper, når man får hormonbehandling i tabletform, og en generel øget risiko for brystkræft på 2 procent ved alle typer hormonbehandling.