Smerter og ubehag i skedeindgangen er desværre noget, alt for mange kvinder lever med i stilhed. Det kan have en stor indflydelse på livskvaliteten, både fysisk og mentalt, og alligevel kan det være virkelig svært at tale om. Måske fordi det føles privat, måske fordi man frygter ikke at blive taget alvorligt. Men smerter i underlivet skal bestemt ikke være noget, man bare accepterer eller lærer at leve med - og du er ikke alene. Jo mere vi taler om det, desto lettere bliver det at få hjælp og finde løsninger.

Hvad er vulvodyni?

Vulvodyni er en tilstand, hvor man oplever smerter og ubehag i vulva (skedeingang og ydre kønsdele) i mere end tre måneder - uden en egentlig og tydelig forklaring. Vulvodyni betyder direkte oversat, smerter i skedeindgangen. Det betyder, at det ikke skyldes en infektion, en sygdom eller en anden konkret diagnose, men alligevel er smerterne meget virkelige.

Der findes forskellige former for vulvodyni, og de inddeles efter, hvor smerterne sidder, hvor ofte de opstår, hvordan de er opstået, og hvor længe det har stået på.

Hvor sidder smerterne?

• Lokaliseret vulvodyni: Smerterne er koncentreret ét sted, ofte ved skedeindgangen eller klitoris.
• Generaliseret vulvodyni: Smerterne mærkes i hele eller større dele af vulva.

Hvornår opstår smerterne?

• Provokeret vulvodyni: Smerterne opstår ved berøring, fx under sex, ved indsætning af en tampon eller selv ved stramtsiddende tøj.
• Uprovokeret vulvodyni: Smerterne er der hele tiden, uden nogen ydre påvirkning.
• Kombineret vulvodyni: En blanding af de to ovenstående, hvor smerterne både kan være spontane og udløses ved berøring.

Hvor længe har smerterne stået på?

• Primær vulvodyni: Smerterne har altid været der - også før seksuel debut.
• Sekundær vulvodyni: Smerterne er opstået senere, efter en periode uden problemer.

Årsager til vulvodyni?

Årsagen til vulvodyni, er desværre endnu ikke fuldt afklaret, og der forskes derfor stadig i, hvad der præcist forårsager vulvodyni. Det ser dog ud til at være en kombination af flere faktorer - og det kan variere fra kvinde til kvinde.

Mulige årsager og teorier:

Nervepåvirkning: Ved generaliseret vulvodyni kan nerverne fejltolke signaler, så almindelige berøringer bliver til smerte.

Svampeinfektioner: Gentagne svampeinfektioner eller hyppig behandling heraf kan muligvis være en udløsende faktor.

Hormonelle forandringer: Der er indikationer på, at p-piller kan have en sammenhæng med udviklingen af vulvodyni.

Muskelspændinger: Mange kvinder med vulvodyni har spændinger i bækkenbunden, men det er uklart, om det er en årsag til smerterne - eller en konsekvens af dem.

Tidligere behandling for kønsvorter: Visse behandlinger for kondylomer kan i nogle tilfælde føre til vulvodyni.

Symptomer på vulvodyni

Vulvodyni er som sagt smerter i skeden, som har stået på i længere end tre måneder, og hvor man ikke har kunne finde en forklaring på smerterne

Symptomer på vulvodyni:

• Sviende og brændende fornemmelse i skedeindgangen
• Kløe i underlivet
• Ubehag og smerter ved samleje
• Ondt i skeden efter samleje
• Hævede kønslæber
• Føleforstyrrelser i kønsorganer
• Mavesmerter ??
• Nedsat sexlyst

Sjældnere symptomer og konsekvenser at at have vulvodyni

• Lændesmerter
• Forstoppelse
• Smerter i ballerne
• Muskelspændinger
• Generel utilpashed i bækken og nedre mave

Vulvodyni kan føles ensomt, men du er langt fra alene. Det er en reel tilstand, og du behøver ikke bare lære at leve med det. Hvis du oplever smerter i vulva, så tal med din læge, en gynækolog eller en fysioterapeut med speciale i underlivet. Der findes hjælp - og du fortjener at få den. 

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Så hvordan bliver man diagnosticeret med vulvodyni? Diagnosen vulvodyni stilles først gennem en samtale om dine symptomer, efterfulgt af en undersøgelse af det ydre område omkring skeden. Ofte vil lægen også foretage en gynækologisk undersøgelse af underlivet indvendigt og eventuelt også udføre en indvendig ultralydsscanning for at få et bedre overblik.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve for at få en dybere forståelse af, hvad der forårsager smerterne. Hvis det bliver aktuelt, vil området blive lokalbedøvet, så prøven kan tages så skånsomt som muligt. Prøven sendes derefter til videre undersøgelse.

Vulvodyni kan vise sig på mange forskellige måder, og symptomerne kan variere fra person til person. Derfor vil undersøgelsen også tilpasses netop dine oplevelser. Det vigtigste er, at du er åben og ærlig omkring dine smerter - jo mere din læge ved, desto bedre kan de hjælpe dig med at finde en behandling, der giver mening for dig. Husk, at dine smerter er reelle, selv hvis de kan være svære at sætte ord på. Det er virkelig vigtigt at få det undersøgt, for ingen bør leve med smerter i underlivet som en del af hverdagen.

Har jeg vulvodyni?

Vi kan desværre ikke stille en diagnose på vulvodyni gennem denne artikel, men vi kan hjælpe dig med at få en bedre fornemmelse af, om dine symptomer kunne pege i den retning – og om det derfor ville være en god idé at tale med din læge. Hvis du oplever kløe, svie, spændinger eller smerter i vulva, kan det være et tegn på vulvodyni. Uanset årsagen er det altid værd at få det undersøgt, for smerter eller en stikkende fornemmelse i underlivet bør ikke være noget, du bare skal acceptere.

Vulvodyni kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Mange kvinder oplever nedsat sexlyst, bekymringer, mentale forandringer, lav energi og en generel følelse af mindre livsglæde. Hvis du kan genkende noget af dette, er det vigtigt at søge hjælp. Jo hurtigere du får det undersøgt, desto hurtigere kan du få den rette behandling - og tage skridt mod at få det bedre.

Behandling: Kan vulvodyni helbredes?

Der findes mange forskellige måder at “behandle” vulvodyni på, og den rette behandling afhænger af dine specifikke symptomer og oplevelser. Da symptomerne kan variere meget fra person til person, findes der ikke én fast behandlingsmodel, der passer til alle.

Sammen med din læge kan du finde frem til den behandlingsform, der giver bedst mening for dig. For at gøre det lettere har vi samlet en oversigt over forskellige behandlingsmuligheder, så du kan få et bedre overblik over, hvad der findes af muligheder.

Selvmassage: Blid berøring af det smertefulde område dagligt kan hjælpe med at gøre nerverne mindre sensitive over tid. Brug gerne en ren og skånsom olie som vores kind oil, til at gøre massagen mere behagelig.

Lokalbedøvende gel: Lidokain er en standardbehandling i Danmark, da det virker lokalbedøvende og kan lindre smerterne i området, specielt hos dem, hvis smerter skyldes øget nervesensibilisering.

Hormonholdige salver: Der er en teori om, at vulvodyni kan skyldes en hormonmangel. Derfor kan salver eller stikpiller med østrogen eller en kombination af østrogen og testosteron muligvis hjælpe med at genskabe balancen.

Fysioterapi: Udstræknings- og afspændingsøvelser for bækkenbunden kan lindre smerterne og hjælpe dig med at slappe mere af. Dette kan også gøre penetrationssex lettere.

Dilatorer: Træning med dilatorer kan gradvist vænne kroppen til at have noget i skeden, hvilket kan være en hjælp, hvis du ønsker at forsøge samleje, og smerterne har ført til vaginisme.

Kognitiv adfærdsterapi: Selvom smerterne er fysiske, kan kognitiv adfærdsterapi være en lovende, supplerende behandling, der hjælper med at håndtere de psykiske aspekter af at leve med kroniske smerter.

Sexologisk rådgivning: Vulvodyni kan have stor indflydelse på sexlivet. Mange kvinder oplever, at sexologisk rådgivning - både individuelt og sammen med en partner, kan give redskaber til at bevare et godt sexliv trods smerterne.

Botox: En lille dosis botox injiceret i skedeindgangen eller i de spændte muskler kan i nogle tilfælde hjælpe kvinder med både provokeret og generaliseret vulvodyni.

Antidepressiv medicin: Lave doser af antidepressiv medicin anvendes ofte til behandling af kroniske smerter, herunder vulvodyni.

Gabapentin og pregabalin: Disse typer medicin, som traditionelt bruges til behandling af epilepsi, kan også bruges hos kvinder med vulvodyni.

Injektion med binyrebarkhormon og lidokain: Selvom denne behandling ikke er så udbredt i Danmark, har den været anvendt både her og i udlandet som en mulighed for kvinder med provokeret, lokaliseret vulvodyni.

Operation: I sjældne tilfælde kan en operation være den sidste løsning. Her fjernes det overfølsomme område ved skedeindgangen kirurgisk, men desværre forværres generne hos 20% som følge af operationen.

Fødsel: Det lyder måske lidt fjollet at kalde en fødsel for en behandlingsform. Men selvom mange kvinder med vulvodyni frygter at føde vaginalt, tyder forskning faktisk på, at op til 50 % oplever en bedring af smerterne efter de har født.

Men er det så muligt at helbrede vulvodyni?

Vulvodyni kan være en kompleks og langvarig tilstand, men mange kvinder oplever en betydelig bedring - og nogle bliver helt smertefri med den rette behandling og tilgang. For nogle kan smerterne aftage over tid, især hvis de underliggende årsager (såsom muskelspændinger, nerveskader eller hormonelle ubalancer) bliver behandlet effektivt. Det vigtigste er at søge hjælp og få en individuelt tilpasset behandlingsplan. Selvom det kan tage tid at finde den rette løsning, er der gode muligheder for at få et bedre og forhåbentligt smertefrit liv. (https://vulvodyni.info/behandlinger) 

Vulvodyni og alternativ behandling

Hvis du har lyst til at udforske andre muligheder, findes der også alternative behandlingsformer, som nogle kvinder har haft rigtig gode erfaringer med. Husk, at din krop fortjener omsorg, og du skal ikke stå alene med dine smerter - der findes hjælp derude! 

Akupunktur: Akupunktur bliver ofte brugt til behandling af kroniske smerter, herunder vulvodyni. Nogle kvinder oplever en kortvarig lindring, mens andre får en mere varig effekt - og uanset hvad kan det være værd at prøve. Behandlingen kræver typisk flere sessioner, før du kan mærke en forskel, så det er vigtigt at finde en akupunktør, der forstår dig og støtter dig i processen.

Forskning viser, at akupunktur kan forbedre livskvaliteten hos kvinder med vulvodyni 

Vaginalterapi: Vaginalterapi er en kombination af fysisk afspænding og terapeutisk støtte. Her arbejder man med at løsne spændinger i bækkenbunden samtidig med, at man får mulighed for at dykke ned i de mentale og følelsesmæssige aspekter af smerterne. Behandlingen inkluderer også hjemmeøvelser som blid selvmassage af vagina (desensibilisering) samt fokus på parforhold, sexliv, grænser og din generelle trivsel.

Du fortjener at føle dig godt tilpas i din krop - og der er mange veje til at finde lindring og ro. Måske alternativ behandling kunne være svaret for dig?

3 øvelser der kan hjælpe

Mange kvinder med vulvodyni har en spændt eller stresset bækkenbund som følge af smerterne i underlivet. Det er derfor en god ide at lave øvelser der afspænder bækkenbunden så den kan slappe af. Her får du 3 simple øvelser, du dagligt kan lave for at slappe mere af i din bækkenbund.

1. Dyb vejrtrækning med bækkenafspænding - Hjælper med at løsne spændinger i bækkenbunden og skabe ro i kroppen.

Sådan gør du:

• Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet, eller sid behageligt på en stol.
• Læg en hånd på maven og den anden på brystet.
• Træk vejret dybt ind gennem næsen, så maven hæver sig, mens brystet forbliver roligt.
• På udåndingen gennem munden, forestil dig, at bækkenbunden blidt slipper spændingerne.
• Gentag i 5-10 minutter dagligt.

2. Sommerfuglen - Blid strækning af bækkenområdet, der kan hjælpe med at reducere muskelspændinger.

Sådan gør du:

Sid på gulvet med fodsålerne samlet foran dig, og lad knæene falde ud til siderne.

Placer hænderne på anklerne eller fødderne, og hold en ret ryg.

Træk vejret dybt, og lad knæene synke lidt længere ned ved hver udånding uden at presse.

Hold stillingen i 1-2 minutter, og gentag gerne dagligt.3. Bækkenvip (liggende) - Afslapper bækkenmusklerne og øger blodcirkulationen i området.

Sådan gør du:

• Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet i hoftebreddes afstand.
• Træk vejret ind, og på en udånding vip dit bækken blidt bagud, så lænden presses let mod underlaget.
• På næste indånding vip bækkenet frem igen, så der dannes en lille bue i lænden.
• Bevægelsen skal være blød og uden smerte – gentag 10-15 gange i roligt tempo.

3. Bækkenvip (liggende) - Afslapper bækkenmusklerne og øger blodcirkulationen i området.

Sådan gør du:

• Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet i hoftebreddes afstand.
• Træk vejret ind, og på en udånding vip dit bækken blidt bagud, så lænden presses let mod underlaget.
• På næste indånding vip bækkenet frem igen, så der dannes en lille bue i lænden.
• Bevægelsen skal være blød og uden smerte – gentag 10-15 gange i roligt tempo.

Disse øvelser kan være en god måde at reducere spændinger i bækkenområdet og skabe mere ro i kroppen. Husk altid at lytte til din krop og stoppe, hvis noget føles ubehageligt. Øvelserne skal føles rare og blide at lave og må ikke gøre at du spænder yderligere op.

3 andre gode råd

Brug glidecreme:

Hvis du har vulvodyni, kan sex - særligt penetrationssex - føles smertefuldt. En god måde at gøre oplevelsen mere behagelig på er at bruge rigeligt med glidecreme eller en sikker form for smørelse, såsom mandelolie. Det kan hjælpe med at reducere tørhed i skeden og mindske ubehaget. Jo lettere fingre, penis eller sexlegetøj glider ind, desto mindre pres og friktion opstår der, hvilket kan gøre oplevelsen mere skånsom og mindre smertefuld. Mange kvinder med vulvodyni oplever både tørhed og spændinger i underlivet, og her kan glidecreme være en enkel, men effektiv måde at gøre sex mere behageligt og afslappet på. Dette kan også bruges i kombination med en lokalbedøvende gel, hvis du oplever at der er behov for større smertelindring.

Selvmassage:

Blid massage af det smertefulde område kan hjælpe med at gøre nerverne mindre sensitive over tid. Derudover kan det give dig en bedre forståelse af dit underliv og dine smerter, hvilket kan gøre det lettere at finde den rette behandling. Tag dig god tid, lyt til din krop, og massér i dit eget tempo - selv små daglige øvelser kan gøre en forskel.

Tag dine smerter alvorligt og søg hjælp:

Hvis du oplever smerter, ømhed eller ubehag i skeden, er det vigtigt at tage det alvorligt. Dine smerter er reelle, også selvom de kan være svære at tale om. Der findes desværre stadig begrænset forskning på området, men det betyder ikke, at problemet ikke eksisterer - tværtimod. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop og søger hjælp, så du kan få den rette behandling. Du fortjener at få det bedre, og du er ikke alene. Hvis du ikke ved hvor du skal søge hen, kan du starte med vulvodyni foreningen: Dansk Vulvodyniforening. De har samlet alt den viden du skal bruge om symptomer, behandling og livet med vulvodyni til dig på deres hjemmeside. Derudover har de et fællesskab for kvinder med vulvodyni, for du er nemlig ikke alene. 

Kilder: Dansk Vulvodyniforening, CPH Osteopati, Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital