Kejsersnit

Alt om kejsersnit: Vigtig info og momkind tips

Både fysisk og psykisk kan oplevelsen af en kejsersnitfødsel variere enormt fra kvinde til kvinde. Sundhedspersonalet på hospitalet vil selvsagt oplyse og yde støtte i tiden før, under og efter indgrebet, men det er ikke altid nok. Ærlige fødselsberetninger fra andre kejserinder kan give et vigtigt indblik i de følelser, du måske vil opleve.

Hvad er kejsersnit?

Et kejsersnit kan måske bedst beskrives som en kirurgisk assisteret fødsel. Du bliver lokalbedøvet via en såkaldt spinalblokade, som gør dig følelsesløs fra brystet og nedefter. Du mærker derfor ingen smerte, men er vågen under indgrebet. Herefter lægges der et snit nederst på maven og ind til barnet i livmoderen.

Hvornår skal man føde ved kejsersnit?

Kejsersnit anbefales typisk kun i medicinsk nødvendige tilfælde, hvor fødslen f.eks. går i stå undervejs, og barnets hjertelyd er påvirket. Desuden gælder det for højrisikograviditeter samt tilfælde, hvor barnet ligger dårligt eller på anden måde er presset. Somme tider kan man også føde ved kejsersnit af psykologiske årsager.

Akut kejsersnit

Ved akut kejsersnit har du typisk oplevet presseveer, men af den ene eller anden grund er der ikke fremgang i fødslen. Hvis fødslen trækker ud i en sådan grad, at det begynder at påvirke barnets hjerterytme, er det tid til at komme afsted på operationsstuen.

Hvad er aks?

Aks er den lægefaglige forkortelse for akut sectio. Der findes forskellige grader af “akut”. I de mest voldsomme tilfælde, hvor mor og/eller barns liv er i stor fare, går der kun omkring et kvarter mellem det øjeblik, hvor du får beskeden, til barnet er ude af maven.

Dette kan selvsagt være et enormt chok, og efterfødselstiden kan være utrolig hård på både krop og sind. Sørg for at bearbejde oplevelsen stille og roligt i dit eget tempo.

Planlagt kejsersnit

Typiske årsager til planlagt kejsersnit er sundhedsmæssige årsager hos mor eller barn, smalt bækken og uhensigtsmæssig position af barnet eller moderkagen. Desuden får du ofte tilbudt planlagt kejsersnit, hvis du er gravid med tvillinger eller flerlinger, eller i tilfælde hvor du er alvorligt angst for at føde.

Når et kejsersnit er planlagt kan du forberede dig mentalt i tiden op til. For mange kvinder er der stor tryghed forbundet ved at have en dato i kalenderen, og det kan være beroligende på forhånd at kende slagets gang.

Hvornår får man planlagt kejsersnit?

Planlagt kejsersnit kommer på tale, hvis en vaginal fødsel antages at være for risikabel. Det kan være, hvis du har en kronisk sygdom eller lider af alvorlig angst for at føde. Hvis barnet ligger i en dårlig stilling vil lægerne i visse tilfælde også foreslå planlagt kejsersnit.

Der kan være mange forskellige faktorer, der spiller ind, når man skal vælge mellem kejsersnit eller naturlig fødsel. I Danmark kan du ikke frit bestemme, hvordan du vil føde. Beslutningen tages i samarbejde med din jordemor, og der vil typisk være en fødselslæge med på råd.

Et planlagt kejsersnit vil altid være at foretrække frem for et akut kejsersnit. Dette skyldes, at det er mindre risikabelt og helingstiden er kortere, ligesom det planlagte aspekt giver dig mulighed for at forberede dig mentalt.

Hvad er pks?

Pks betyder ‘planlagt kejsersnit’, og det er – ligesom ‘aks’ – typisk det sundhedsfaglige personale, der bruger forkortelsen. På hospitalet vil du måske også høre læger, jordemødre og sygeplejersker sige ‘ks’, som alene står for kejsersnit. Typisk er det også forkortelserne, der bruges i din vandrejournal, da det sparer plads.

Hvor mange får kejsersnit?

Hvert år føder mange tusinde kvinder ved kejsersnit. Hen over de sidste 10 år har niveauet ligget stabilt omkring de 20-21%. Det betyder, at omkring en femtedel af alle børn kommer til verden på denne måde. Heraf er cirka halvdelen akutte, mens den anden halvdel er planlagte.

Det betyder, at kejsersnit er en af de allermest normale operationer. Lægerne har altså stor erfaring med denne type indgreb, og der er kun få risiko involveret. Man skal dog ikke kimse af, at helingsprocessen kan være en barsk omgang. Du skal holde øje med maven efter kejsersnit, massere dit ar med lækre olier og udskyde træningen efter kejsersnit.

Hvor lang tid tager et kejsersnit?

Selve indgrebet tager ganske kort tid. Der går typisk ikke mere end 45 minutter, fra du bliver gjort klar og får lagt bedøvelse, til du ligger med den lille ny i armene. Da det som sagt er en meget hyppig operation, er læger og assisterende sundhedspersonale yderst rutinerede.

Blødning efter kejsersnit

Selvom barnets exit sker gennem maveskindet, vil du stadig opleve blødninger fra skeden. Det kommer bag på nogle nybagte kejserinder, at de skal bruge efterfødselsbind efter kejsersnittet, men sagen er den, at moderkagen er blevet revet løs, og det efterlader et blødende sår i livmoderen, som vil bløde – uanset hvordan du føder.

Hvor længe har man smerter efter et kejsersnit?

Du kan forvente kejsersnit smerter af varierende intensitet i 2-3 uger efter indgrebet. Det er vigtigt at være opmærksom på arret efter kejsersnit både i forhold til smerter og heling. I den første tid kan det være nødvendigt med smertestillende medicin, mens en ispose kan give naturlig smertelindring.

Køle- og varmeposen vil blive din bedste ven, når du har smerter efter kejsersnit. Den medfølger i momkinds særlige mombox til kejserinder, som findes i både basic, complete og deluxe-version. Du kan med fordel pakke den med i hospitalstasken sammen med bomuldshylstrene.

Ligesom det er forskelligt, hvor længe man er øm efter en vaginal fødsel, er det meget forskelligt, hvor længe du har gener i maven efter kejsersnit. Det er ikke unormalt at føle små jag i sit kejsersnit ar ved særlige bevægelser. Derfor skal du også væbne dig med tålmodighed hvad angår træning efter kejsersnit.

Fødsel efter kejsersnit

Det er bedst at vente omkring et år, inden man bliver gravid efter kejsersnit. Arret i livmoderen skal nemlig have tid til at hele, inden livmoderen igen skal udvides for at rumme et barn. Når det så er sagt kan du som regel fint føde vaginalt efter et tidligere kejsersnit.

Hvorfor hedder det kejsersnit?

Kejsersnittet stammer efter sigende fra det antikke Rom. Det latinske navn sectio caesariakommer af kejserslægtsnavnet Caesar (caedere betyder ‘at skære’). Det blev lovbestemt, at kvinder der døde under fødslen, skulle skæres op for at redde barnet. Nogle historikere mener, at Julius Cæsar selv kom til verden på denne måde.

Et kejsersnit er en fødsel

Selvom det er udbredt at føde ved kejsersnit, er der ofte skam og skuffelse forbundet ved at byde sit barn velkommen på denne måde. Mange beskriver det som en form for falliterklæring, at de ikke kunne føde “rigtigt”. Det kan i høj grad gå ud over selvtilliden og følelsen af at slå til som mor.

Det er fint at drømme om at møde sin “urkvinde” og presse barnet ud ganske uassisteret, og ja – generelt er det tilfældet, at vaginale fødsler er bedre end kejsersnit. Men husk på, at urkvinderne ofte døde under fødslen, og det samme gjaldt deres børn! Vi er heldige at leve i en tid, hvor vi kan bringe vores børn sikkert til verden – både med og uden ar på maven.