Evnen til at producere mælk er bare én af mange grunde til, at kvindekroppen er fuldstændig fantastisk. Og for de fleste, er det en vild oplevelse, når brystet for første gang fyldes med mælk.

Men hvad er det rent faktisk, der sker i barmen, når mælkeproduktionen sætter i gang? Og hvad hvis mælken ikke kommer susende, som du havde forventet? Det og meget mere kigger vi nærmere på sammen med ammevejleder Maj Aaberg fra Ammebasen, stiller skarpt på det første nedløb af mælk efter fødslen.

De fleste får større bryster, når mælken løber til. Mange oplever også, at brysterne er spændte, og for nogle hører dryppende eller mælkesprøjtende bryster også med til oplevelsen. Andre mærker ikke lige så markant forandring i brystet, når mælken løber til. Begge dele er helt normalt.

– Du skal gerne kunne mærke en forandring i brystet fra, hvordan det normalvis har været. Det kan være, det for dig føles som en spændthed i barmen, eller bare ekstra ømme eller følsomme bryster. For andre vokser brysterne synligt og måske flere skålstørrelser, siger Maj Aaberg.

Både bryster, kvinder og vores oplevelser er forskellige, påminder hun.

Mælkeproduktion i graviditeten

Ømme og spændte bryster er et af de tidlige tegn på graviditet, og for nogle kvinders vedkommende vil ændringerne allerede mærkes få uger efter befrugtning har fundet sted. Det betyder dog ikke, at din mælkeproduktion allerede går i gang, mens baby er på størrelse med et sesamfrø.

Ømme bryster i starten af graviditeten skyldes kort sagt, at den indledende bølge af graviditetshormoner påvirker brystvævet.

– Under graviditeten holdes mælkeproduktionen nede af hormonet progesteron, som produceres af moderkagen. Når moderkagen så fødes efter baby, falder niveauet af progesteron, mens “mælkehormonet” prolaktin peaker, forklarer Maj Aaberg.

Prolaktin er allerede begyndt at blive dannet undervejs i graviditeten for at forberede brystkirtlerne.

Cirka midtvejs i graviditeten starter produktionen af råmælk. Nogle bemærker det, ved at de rent faktisk ser en smule råmælk dryppe fra brystvorterne i ny og næ, fx i forbindelse med sex, når kroppen frigiver kærlighedshormonet oxytocin. Andre ser ikke skyggen af råmælk, før baby er født. Begge dele er lige normalt.

Nogle kvinder oplever at lække mælk i tredje trimester, og nogle i sådan en grad, at det kan kræve ammeindlæg. Det er hverken unormalt eller farligt, men man kan godt blive lidt overrasket, hvis det sker. Tilløbet af råmælk ikke føles ikke på samme måde, som når den blivende modermælk løber til. Derfor kan det føles lidt som regn fra en skyfri himmel, når det sker, selv hvis du har oplevet mælk i brysterne tidligere.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan holder du baby vågen ved amning

Hvornår løber mælken til?

For førstegangsfødende løber mælken for de fleste til på 4.-5.dagen efter fødslen. For andengangsfødende løber mælken typisk til før, og tredje og fjerdegangsfødende endnu hurtigere. Tidligere sagde man, at mælken løb til indenfor 24-72 timer, og det gælder også for nogle kvinder. Men bredden er større i praksis.

– Det vigtigste er, at du ved helt ind i marven, at din mælk nok skal løbe til, når du ammer og dyrker hud mod hud, og at råmælken, som baby får i mellemtiden, er så god for barnet, siger Maj Aaberg.

Indtil modermælken løber til, ér der nemlig næring til dit barn: råmælk.

Måske bekymrer du dig over, om baby får nok, indtil mælken løber til. Måske føler du endda, du slet ikke har mælk. Men det er der sjældent grund til bekymring, forklarer ammeeksperten:

– For det første passer det virkelig, at baby kommer ud med en ”madpakke” og derfor i de allerfleste tilfælde kan klare sig med den råmælk, der er, til mælken løber til, siger Maj Aaberg.

Det er også den ”madpakke”, der gør, at en nyfødt kan tåle at tabe sig op til 10 procent af sin fødselsvægt de første dage. Dog ser man helst ikke, at barnet taber sig over 8,5 procent, før man sætter ind med en indsat for en sikkerheds skyld.

– For det andet er råmælk virkelig næringsrig og spækket med helt essentielle antistoffer til baby. Og endelig stiger mængden af råmælk også dag for dag, og selvom du føler, du ikke har mælk i brysterne. Det er der mange, der ikke ved, men der kommer altså dagligt mere til baby, også før modermælken er løbet til, siger hun.

Råmælken erstattes gradvist af den mere fede og laktoserige overgangsmælk, indtil du producerer den blivende modermælk.

– Ved overgangsmælken kan man typisk se, at noget af mælken er lidt gul, og noget af den mere hvidlig. Tiden med overgangsmælk varer oftest ikke mere end et døgns tid, siger Maj Aaberg.

Du kan godt få ømme brystvorter de første gange, barnet lægges til – også inden mælken løber til. B.la. derfor er det rigitg godt at være opmærksom på ammestillinger og god sutteteknik fra første færd. Spørg gerne om råd og vejledning af fagpersonalet, der er omkring dig efter fødslen.

Hvad er råmælk?

Råmælk (kolostrum) er babys første føde. Det er et superkoncentreret sekret spækket med næring og antistoffer, der giver barnet alt, det har brug for. Råmælken er skræddersyet til babys umodne tarmsystem og har en essentiel funktion for babys immunforsvar. Det kaldes også flydende guld – og altså ikke kun p.ga. farven.

– Råmælk er helt fantastisk og livsvigtig for baby. Udover den er skønt fuldfed, så indeholder den også rigtig, rigtig mange proteiner, og de proteiner indeholder unikke antistoffer, som baby ikke kan få på anden måde, end gennem råmælken. Antistofferne går ned og smører babys tarme og booster immunforsvaret, siger Maj Aaberg.

For nogle kvinder kan det være en god ide at håndudmalke råmælk fra uge 37+0, så der er lidt ekstra til baby som supplering i de første dage. Du skal dog altid vente til efter uge 37, da håndudmalkning kan være med til at sætte gang i fødslen.

Håndudmalkning af råmælk kan især være relevant for kvinder, der har et højt BMI, graviditetsbetinget diabetes og/eller PCOS.

– Uanset hvad grund, der kan være til, at det er en overvejelse, så er det vigtigt at sige, at man kun skal gøre det efter uge 37, og kun hvis det er noget, man har overskud til og mod på. Det er aldrig et must. Jeg vil også altid anbefale, man taler med sin jordemoder om det, siger Maj Aaberg

5 tegn på at din mælk er løbet til

• Spændinger i brysterne og/eller en anderledes følelse i brysterne.
• Følelsen af fylde og tyngde i brysterne.
• Brysterne kan føles hårdere.
• Man kan høre tydelige synkelyde, når baby ammer.
• Du kan se farveskift på mælken fra gul til mere hvid.

For de fleste kvinder er det en vild oplevelse, når mælken løber til, uanset hvordan det føles eller kommer til udtryk. Nogle oplever meget store og hårde bryster, andre oplever ikke lige så stor størrelsesforskel, men føler dem ømme og anderledes.

– Ingen siger, du kommer til at opleve alle tegn, og det kan også være, det er nogle andre ord, du vil sætte på beskrivelsen af, hvordan det føles. Fx vil intensiteten og oplevelsen af brystspændinger, når mælken løber til, variere fra kvinde til kvinde, siger Maj Aaberg.

Nogle beskriver det som smerter, når mælken løber til, andre snarere som en ubekvem fornemmelse, og andre igen synes ikke, det er noget at skrive hjem om.

– Der er ikke noget rigtigt og forkert her, understreger Maj Aaberg.

Ligesom det gælder for gener i graviditeten og smerter i forbindelse med fødslen, er både oplevelserne, vores kroppe og fødsler forskellige fra hinanden og unikke. På samme måde har vores forventninger for det, der skal ske i vores kroppe og den kultur, vi er en del af, også betydning for, hvilke ord, vi beskriver oplevelserne med. Det kan derfor sagtens være, at du mærker det første tilløb af mælk noget anderledes end din veninde/kollega/søster.

Gør det ondt når mælken løber til?

Hvordan det føles, når mælken løber til, er individuelt. Nogle beskriver smerter, når mælken løber til, andre snarere spænding og let ubehag og andre igen, at det kan mærkes, men ikke gør ondt. Faktum er, at blodtilførslen øges gevaldigt, og væske kan ophobes i brystvævet, mens mælkekirtlerne fyldes med modermælk.

Mange beskriver, at brysterne føles spændte og udspilede – måske endda hårde, og det kan give ømhed. Derudover oplever mange det også som en fysisk stor forandring, at brysterne pludselig er større og føles meget anderledes.

– For nogle kan føles kroppen nærmest føles lidt fremmed, når man pludselig har bryster, der kan mærkes på en måde, de altid har kunnet før, og som sidder i vejen for, man kan gestikulere som man plejer, siger Maj Aaberg.

I besvarelsen af spørgsmålet, ‘hvordan føles det når mælken løber til?’, skal man heller ikke glemme den følelsesmæssige påvirkning, mange oplever, når cocktailen af hormoner, bruser rundt i kroppen, når mælken løber til.

– Det er nogle dage, hvor følelsesregistret kan føles meget stort, og hvor det er helt almindeligt, at man kan føle sig overvældet, trist, man kan græde, men også føle sig frustreret, alt sammen mens man også kan føle sig glad, taknemmelig og lettet. Det er intenst, men varer typisk ikke mere end et døgns tid, så begynder det at justere sig, siger Maj Aaberg.

Dén rutsjebane, omtales tit som ”den store tudetur”. Det er ikke sikkert du græder, men hvis det hele føles overvældende, når mælken læber til, så ved du nu, at det især nok skyldes hormonerne. Ud over et par overvældende dage i forbindelse med tilløbet af mælk, kan man også opleve det, man kalder ”babyblues”. Men det er noget lidt andet.

– Babyblues kan vare fra nogle dage til nogle uger og er også tit præget af, at man er ked af det, ikke får sovet så meget, at man stresser i kroppen og føler sig overvældet. De kan også komme senere i ammeforløbet. Men følelserne isoleret set er ikke et tegn på, man har en fødselsdepression, siger hun.

Det er dog altid noget, man bør være opmærksom på, både som ny mor, partner eller pårørende. Både for at sørge for hjælp, aflastning, forståelse og kærlighed, men også for at holde øje med, det ikke varer ved og kan være en fødselsdepression.

– Jeg vil anbefale, man fortæller det til sin sundhedsplejerske, hvis man går og er ked af det. Også selvom man ikke selv tror, det kan være en fødselsdepression, siger Maj Aaberg.

Det kan være, det betyder, man får et par ekstra konsultationer, eller det kan være, at sundhedsplejersken forklarer sammenhængen med mælken, der lige er løbet til, og så bliver det nemmere at håndtere, fordi du så ved, hvad det er.

– Det er under alle omstændigheder en rigtig god idé, at der er nogen, der er opmærksom på det, og hjælper med at passe på den nye mor, siger hun.

Hvis ked af det-heden ikke går væk og ikke bliver bedre, kan det nemlig være et tegn på fødselsdepression. Og sådan en skal der altid tages hånd om, forklarer hun.

Feber når mælken løber til

Nogle nybagte mødre får feber og lettere kulderystelser, når modermælken løber til. Det er ikke i sig selv farligt at få en anelse feber i den forbindelse, men feber er altid noget, man skal være opmærksom på i den første tid efter fødslen.

– Hvis du har feber i over 24 timer indenfor den første uge efter fødslen, så skal du tjekkes. Det skal du fordi, det kan være tegn på en infektion, og det skal man reagere på, siger Maj Aaberg.

Det betyder, at hvis du feber, når din mælk løber til, og du har haft feber på over 38 hele dagen, så skal du kontakte barselsgangen og fortælle det.

– Jeg vil faktisk også sige, at du skal lade være med at vente til der er gået 24 timer, hvis du har haft over 38 i feber og været skidt hele dagen. Så behøver du ikke vente natten med, før du ringer. Det kan sagtens være, de bare spørger lidt ind og sender dig i seng med væske og panodil, men du skal lige ringe.

Hvis du får feber, både når mælken løber til og senere i ammeforløbet, så handler det desuden om at være opmærksom på, om det kan være starten på brystbetændelse.

– Punkt et er at lægge baby til, sørge for god sutteteknik og rigeligt væske til dig. Dernæst handler det om at være opmærksom på, om der opstår rødme og varme på brystet, for så skal du selvfølgelig reagere, siger hun.

Hvis der gør det, eller du er i tvivl, om det kan være brystbetændelse, skal du kontakte læge, sundhedsplejerske eller barselsgangen, afhængigt af, hvor længe siden det er, du har født. Man er typisk tilknyttet barselsgangen en uge efter fødslen.

5 gode råd når mælken løber til

• Am, am, am! Læg baby til brystet ofte og gennem hele døgnet.
• Dyrk masser af hud mod hud med baby.
• Tag varme bade og massér brystet under bruseren
• Brug en kulde som naturlig smertelindring, fx en køle/-varmepose
• Sørg for at få hvilet dig en masse

Hvornår løber mælken til efter kejsersnit?

Føder du ved kejsersnit, kan det tage længere tid, før mælken løber til. Det sker langt fra altid, men der kan gå længere end 5 dage, før mælken løber til. I nogle tilfælde vil det derfor være nødvendigt at supplere med modermælkserstatning, til mælken kommer. Men der skal nok komme.

– Det er så vigtigt for mig at sige, at mælken altid kommer, hvis man sætter ind på det med alle sejl. Det, du kan gøre, for at fremme, at den kommer, er at dyrke mere hud mod hud og am alt, hvad I kan. Skru helt op for ro og nærvær, siger Maj Aaberg.

Kejserinder kan amme, lige så vel som kvinder, der føder vaginalt. Der kan dog være andre gener, som stammer fra kejsersnittet. Fx kan være mere bøvlet at finde ammepositioner, som ikke gør ondt på dit ar. Bed endelig hospitalets personale om praktisk hjælp til at få den lille lagt til brystet hensigtsmæssigt, så I kommer bedst muligt fra start.

Den forhindring, der oftest kan spøge, når amningen er svær at få i gang, er, at mors krop er stresset. Og det gælder ikke bare efter et voldsomt eller akut kejsersnit, forklarer Maj Aaberg:

– Det gælder ved voldsomme fødselsoplevelser i det hele taget. Og jeg her mener jeg ikke bare, at det var en hård fødsel, men noget helt ud over det sædvanligt, hvor man virkelig har en stressreaktion bagefter, siger hun.

Stresshormoner kan nemlig påvirke mælkeproduktionen og gøre det sværere at etablere amningen. Sværere, men ikke umuligt, understreger ammevejlederen.

LÆS OGSÅ: Maven efter kejsersnit – her er alt, du skal vide

Får baby ondt i maven, når mælken løber til?

Det tager lidt tid for babys mavetarmsystem at vænne sig til modermælk, efter at være blevet ernæret gennem blodbanerne i omkring 9 måneder. Der vil helt naturligt opstå lidt mavekneb, når mælken sammen med små luftbobler begynder at løbe igennem de bittesmå tarme.

– Det er ikke til at undgå fuldstændigt, at babyer får lidt mavekneb og bøvler med de umodne tarme. Men det er godt givet ud at være opmærksom på, om baby har en god sutteteknik helt fra starten af, så det i hvert fald ikke er dét, der er grunden til, der kommer meget luft ned, siger Maj Aaberg.

Det er dog typisk fra baby er over 14 dage gammel, at barnet begynder at viser tegn på at få mavekneb. Det kan både være, du kan høre, maven bobler, og det kan også vise sig ved, at den lille ormer og vrider sig mere under amningen, og har brug for hjælp til at komme af med luften.

– Du kan afhjælpe det værste mavekneb ved at bøvse baby godt af efter måltiderne. Du kan også prøve at lindre babys mavesmerter med babymassage, hvor du fx. laver forsigtige cyklende bevægelser med barnets ben.

Mælken løber ikke til

Måske oplever du, at indrykket af modermælk ikke indfinder sig, som du havde forestillet dig, det ville. For en del gælder det urealistiske forventninger om, hvor hurtigt det går, og ikke at der er noget galt med hverken mor eller baby, forklarer ammevejlederen.

– Jeg har set mange nybagte mødre, der er helt grædefærdige over, at mælken stadig ikke er løbet til tredje eller fjerde dag. Måske har de læst, at den typisk løber til efter 1-3 dage, måske er de påvirkede af, at deres svigerindes mælk kom bragende på 24 timer. Men der er ikke noget galt. Det er fuldstændig normalt, at der går op til 5 dage, før mælken løber til for førstegangsfødende, siger Maj Aaberg.

Hvorfor løber mælken ikke til?

For langt, langt størsteparten af nye mødre, løber mælken til indenfor de første 4-5 dage efter fødslen. Nogle hurtigere. I sjældnere tilfælde, kan stresshormoner bremse processen, og i meget sjældne tilfælde, viser det sig at mælken ikke kan løbe til, fx hvis mor viser sig at have hypoplasi.

– For langt de fleste kvinder, VIL mælken løbe til. Den kommer altid. Hvis mor har været igennem noget, der har givet hende stress i helt vildt udpræget grad, kan det kræve mere arbejde og mere tid, men også her vil mælken løbe til på sigt, siger Maj Aaberg.

Kun i helt sjældne tilfælde viser det sig, at kvinden ikke kan få tilløb pga. sygdom, forklarer hun.

– Det er ekstremt sjældent, at det viser sig, at mor har hypoplasi, som er nedsat mælkekirtelnetværk, der betyder, at det ikke kan lade sig gøre. Kun 1-2 procent af kvinder har tilstanden, siger hun.

Når mælken ikke løber til indenfor de første fem dage efter fødslen, skyldes det som regel hormonelle ubalancer forårsaget af stress, som holder mælken tilbage, forklarer hun.

– Her taler vi ikke bare almindelig stress og pres over en hård fødsel og start på moderskabet. Det kan kvindekroppen sagtens håndtere og stadig producere mælk. Vi taler ekstrem stresspåvirkning, siger hun.

Andre ting, der kan forsinke tilløbet af mælk i nogle tilfælde kan være, hvis mor og barn adskilles umiddelbart efter fødslen, fx. pga. en operation eller behandling på neonatal-afdeling. Det er dog langt fra sikkert, det sker.

Desuden kan visse typer medicin forsinke mælkens tilløb. Sørg for at spørge din læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl, om der er sammenhæng mellem din mælkeproduktion og medicin.

LÆS OGSÅ: Har jeg for lidt mælk?

Hvad kan jeg selv gøre for, at mælken løber til?

Oplever du, at modermælken lader vente på sig, er der to vigtige ting at sige. Først: Ro på – den skal nok komme! Og så: Der er ting, du kan gøre selv for at fremme betingelserne. Dyrk fx gerne meget hud mod hud og håndudmalk råmælk, hvis du har overskud.

6 gode råd hvis mælken ikke løber til

Hvis dit mælketilløb lader vente på sig, eller du i øvrigt bare gerne vil hjælpe det på vej, så kan du prøve disse seks tips fra Maj Aaberg:

1. Dyrk masser af hud mod hud. Det fremmer kroppens produktion af kærlighedshormonet oxytocin, som både sænker stress, styrker tilknytningen mellem mor og barn.

2. Læg barnet til mange gange i løbet af døgnet. Det handler både om at stimulere at mælken løber til og at lære hinanden og amme-gamet at kende.

3. Slå 48-timers lejr i soveværelset med baby. Ingen besøg, ingen gøremål, bare amning, hud mod hud og nærvær.

4. Pump råmælk ud, men kun med håndudmalkning. Det kan være med til at stimulere produktionen. Gør det dog kun, hvis du kan overskue det, og det ikke stresser dig. Og husk på, at den mængde du ser, ikke er en indikator for, hvad der ér.

5. Slap mest muligt af, mor. Prøv at sørge for ro og afslapning til både krop og sind.

6. Søg råd ved en fagperson. Brug din sundhedsplejerske eller en ammevejleder og få både kigget på ammeteknik og talt om dine bekymringer. Det hjælper! Både fordi, de kan hjælpe dig med at tage bestik af situationen og babys trivsel, og give råd til at få amningen bedre på vej. Men det kan også gøre bekymringerne og ensomheden ved dem lidt mindre, at tale med nogen om det.

Skal min baby have flaske, hvis min mælk ikke løber til?

Du skal vide, at det er uhyre sjældent, at mælken ikke løber til. Men går der meget længere tid end 5-6 dage, skal man selvfølgelig være opmærksom. Og med ”man”, mener vi, tal med en fagperson, der kan hjælpe dig, så du ikke står alene med vurderingerne.

– Spørgsmålet så tidligt er slet ikke, om din baby skal have flaske. Heller ikke selvom tilløbet tager mere end 5-6 dage. Det kan det godt, og alt ender lykkeligt alligevel. Mælken skal nok komme. Men det kan godt være et spørgsmål, om baby skal suppleres, indtil tilløbet kommer, forklarer Maj Aaberg.

Derfor råder hun til, man altid snakker med en fagperson, hvis der går mere end 5-6 dage, før mælken løber til. Og gerne før, hvis man går rundt og er bekymret.

– En fagperson kan hjælpe med, hvad mor konkret kan gøre for at få stresshormonet ned og få hjulpet amningen i gang. Og så kan fagpersonen også hjælpe med at se på babys trivsel, som man selvfølgelig skal være lidt ekstra obs på, når tilløbet lader vente lidt længere på sig, siger hun.

Hvis en nyfødt skal suppleres, indtil mælken løber til, vil man typisk gøre det ved hjælp af fingerfeeding eller med en kop – ikke med flaske, forklarer hun.

– Fingerfeeding er, at baby sutter på en finger, mens man giver supplement i en sprøjte ind ad mundvigen samtidig, forklarer Maj Aaberg.

Til sidst en kærlig påmindelse om, at du sagtens kan få en god amning op at køre, selvom fødslen eller starten har budt på uforudsete omstændigheder, eller at du og din baby bare ikke kom flyvende fra start. Husk på, at begyndervanskeligheder er helt normale, hvad enten mælken løber hurtigt til eller ej. Og husk også, at der absolut ingen skam er i at søge hjælp.

Kilder: Johns Hopkins Medicine, Den gode barsel