genanvendelige ammeindlæg, 6 stk.

DKK179,95
Beskrivelse

De dråbeformede ammeindlæg fra momkind følger brystets konturer og sidder diskret og behageligt i amme-bh’en. Ammeindlæggene er højabsorberende og har kanter med bløde syninger, der beskytter mod lækage.

Det letvævede polyester sørger for hurtigt at fjerne fugten fra brystet, mens de antibakterielle egenskaber fra bambus reducerer mængden af bakterier, der kan føre til svamp.

Et ydre lag af det vandtætte materiale Polyurethan Laminat (PUL), som bl.a. også findes i moderne stofbleer, sikrer dig mod våde pletter på blusen.

Momkinds genanvendelige ammeindlæg måler 14 cm på den længste led og 12 cm på den anden led. Du får 3 par i en pakke – altså 6 ammeindlæg i alt.

Der følger en fin lilla vaskepose med i pakken, samt en lille vandtæt pouch, som er uvurderlig, når du er på farten og skal skifte indlæg i løbet af dagen. Så slipper du for, at de øvrige ting i pusletasken bliver våde af mælk.

Ammeindlæggene er certificeret  i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX®

Testet og godkendt af ammende mødre.

Materiale og vaskeanvisning

Inderste lag: polyester
Midterste lag: bambusviskose
Yderste lag: polyester (PUL)

Certificeret STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

Bør vaskes før brug.
Vaskes ved 40 grader i vaskepose. Lufttørring anbefales. Tørretumbling kun ved meget lav varme.

Anvendelse

Placér ammeindlægget i din amme-bh eller amme-top med den smalle ende opad. Skift efter behov, når det føles fyldt, og vask i den medfølgende vaskepose.

Der er intet entydigt svar på, hvor ofte man skal skifte ammeindlæg, da mælkeproduktion varierer fra mor til mor. Desuden vil din personlige mælkeproduktion svinge alt efter hvor du er i dit ammeforløb.

Disse genanvendelige ammeindlæg med god sugeevne vil give dig en længere tørhedsfølelse end tynde engangsammeindlæg, men du skal alligevel være obs på at skifte, så dit bryst holdes tørt igennem dagen.

Hvis du har et kraftigt nedløb, kan det være en fordel – omend for en periode – at supplere med engangsammeindlæg, ligesom du i vintermånederne kan vælge at anvende genanvendelige ammeindlæg i uld uden på momkinds ammeindlæg for at forebygge brystbetændelse.

Det er en god ide at lufttørre brystet efter end amning, når det er muligt, men du kan fint anvende ammeindlæg fra momkind sammen med lanolinsalve. Lanolinsalve på ammeindlæg går af i vask.

Husk ammeindlæg i den første tid

Ikke alle ammende mødre anvender ammeindlæg, med du har med al sandsynlighed brug for dem efter fødslen og i den første tid. De fleste nybagte mødre vil derfor opleve at skulle skifte ammeindlæg op til 10 gange i døgnet. Du skal altså gerne vælge en type ammeindlæg, der kan suge en ordentlig slat.

Når mælken løber til vil du med al sandsynlighed bliver overrasket over, hvor store dine bryster bliver. Men bare rolig mama: de spændte, udspilede bryster med ømme brystvorter, der drypper mælk for et godt ord, er kun en fase. I starten overproducerer brysterne, fordi mælkeproduktionen endnu ikke er reguleret efter babys behov.

Det er en god ide at have forskellige typer ammeindlæg på lager – både engangsammeindlæg og genanvendelige ammeindlæg, så du har rigeligt at skifte imellem. Måske du skal prøve en del, før du finder det, der for dig er det bedste ammeindlæg. Eller måske du har heldet med dig i første forsøg. Vi håber i hvert tilfælde, at momkinds genanvendelige ammeindlæg vil gå hen og blive en favorit!

ammeindlæg