De 6 vigtigste typer ammetilbehør

Udgivet | Senest opdateret | Af Azadeh Houshmand-Øregaard, læge, PhD, ammerådgiver og kvinden bag instagram-profilen og bloggen Mælkevejen

Det kan være dødsvært at etablere amningen, og selv med korrekt ammeteknik kan der opstå dumme faser i dit ammeforløb. Det store udvalg af produkter udviklet til ammende mødre vidner om, at du ikke er alene med dine ammeudfordringer.

Her kan du læse om de mest gængse hjælpemidler, som du kan få brug for, når du og baby begiver jer ud på jeres ammerejse. Det drejer sig om ammebrikker, brystsalve, ammeskaller, ammepuder, ammeindlæg og brystpumper.

Ammebrikker

Ammebrikker kaldes også suttebrikker eller diebrikker. De består af tynd, fleksibel silikone, der bæres over mors brystvorte under fodring. Brystvortebeskyttere skal generelt betragtes som en kortsigtet løsning. Hvis din brystvorte synes flad eller spids efter amning er det typisk tegn på en dårlig sutteteknik.

Hvornår og hvorfor skal man bruge ammebrikker?

Ammebrikker bruges primært til at skåne beskadigede brystvorter, eller til at hjælpe et barn med at få fat på brystvorten. De kan f.eks. bruges, hvis du har ”flade” eller små brystvorter, eller hvis barnet af andre årsager har problemer med at få fat på brystvorten.

Sundhedsfagligt personale kan desuden finde på at anbefale ammebrikker til mødre, hvis præmature babyer har svært ved at få ordentligt fat.

Ammebrikker er ment som en kortvarig løsning. De kan være med til at redde et ammeforløb, men de løser ikke et evt. underliggende problem, og derfor skal de helst ikke bruges uden at afdække det underliggende problem først. Det er vigtigt at de bruges korrekt og gerne i samråd med en ammerådgiver.

 LÆS OGSÅ: De 5 bedste råd mod ømme brystvorter

Det anbefales at vente med at bruge ammebrik, indtil mælken er løbet til (typisk 2-4 dage efter fødslen), fordi stimulation af brystet i den her periode spiller en særlig vigtig rolle for mælkeproduktionen senere i ammeforløbet.

Ulemper ved ammebrikker

En ulempe ved ammebrikker er, at det kan være svært at vænne barnet af med at bruge ammebrikker, når man først er begyndt. Selv om det i nogle tilfælde kan være svært, kan det oftest godt lade sig gøre med lidt tålmodighed at få barnet til at amme uden ammebrikker.

Du skal desuden være opmærksom på, at en suttebrik kan være en sand bakteriebombe, hvis ikke du skolder dem jævnligt.

Det er også en ulempe, at ammebrikker oftest bliver en hurtig og nem løsning, når sundhedspersonalet på barselsgangen har for travlt til at vejlede i korrekt brug. Mange kvinder udskrives med ammebrikker efter fødslen uden at have fået vejledning i korrekt brug af disse eller information om, hvornår og hvordan brugen af ammebrik skal stoppes igen.

Hvis de ikke bruges korrekt, kan suttebrikker desuden give et dårligere flow, så barnet får mindre at spise, og du får større risiko for at udvikle mælkeknuder og – i værste fald – brystbetændelse. Ammebrikker kan nedsætte stimulation af brystet, og kan derfor i teorien også nedsætte mælkeproduktionen, især hvis ammebrikken har den forkerte størrelse eller sidder forkert på brystet.

Brystsalve

Det er ikke let at tage en pause fra amning, når du har beskadigede brystvorter, så du har brug for effektiv lindring! Brystcremer kan hjælpe som fugtgivende og helende barriere. Det kan især være nyttigt i de første par uger, hvor bryst og baby lige skal lære hinanden at kende.

Alle de forskellige former for brystsalve virker, fordi de danner en beskyttende hinde på huden og holder brystvorten fugtig, og på den måde bidrager til det der hedder ”våd sårheling”, som er den bedste måde at få sårene til at hele på. I gamle dage sagde man at sårene skulle have luft, men i dag ved man, at våd sårheling er bedre.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at nogle typer salver fremskynder sårheling, eller at nogen er bedre end andre, når det kommer til heling af sprukne brystvorter. Alligevel har mange kvinder glæde af dem, da de oplever en beskyttende og lindrende effekt.

Lanolinsalve amning

Lanolinsalve er et utrolig populært plejemidler til ømme og sprækkede brystvorter. Hovedingrediensen er en voksagtig olie, der findes i fåreuld, og det har i århundrede været brugt til forskellige hudplejemidler. Da lanolin er et naturmateriale, er det sikkert for både mor og baby. 

Det har ingen egentlig smag, så du skal ikke bekymre dig om at afskrække den lille fra brystet, og det behøver ikke blive tørret af brystet inden amning. Får du ikke brugt din salve med lanolin til brystvorterne, kan resten anvendes på tørre neglebånd eller som læbepomade.

Der medfølger en momkind lanolinsalve i din mombox, hvis du bestiller en complete care boxcomplete care box – kejsersnitdeluxe care box eller deluxe box – kejsersnit

Ammesalve uden lanolin

Brystsalve uden lanolin er det oplagte valg til kvinder med følsomhed over for uld og veganere (dog er der bivoks i nogle af salverne). I lanolin-fri brystcremer vil du typisk finde ingredienser som olivenolie, morgenfrue og sheasmør. Vær obs. på at undgå parfume, petroleum og alkohol og andre allergifremkaldende ingredienser.

Det er en god idé at holde sig til cremer og salver som er beregnet til brystvorterne, da andre cremer kan være mere udtørrende eller indeholde ingredienser, som ikke er beregnet til at komme i kontakt med småbørn. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, om salven skal tørres af brystet inden amning – det kan være en ulempe, hvis der er sår og revner.

Ammeskjold

Brystvortebeskyttere er et gammelt husråd, og vores forfædre (formødre!) har givetvis brugt muslingeskaller i årtusinder. De kaldes meget passende ”ammeskjold”, da de bruges som skjold til at beskytte beskadigede brystvorter mod slitage fra tøj og ammeindlæg. Samtidig med at de sikrer at brystsalve ikke bliver tørret af i tøjet.

Ved at putte skaller på brystet giver du brystvorten et lille luftrum inde under blusen. Det kan hjælpe i forbindelse med sår og revner, men brugen bør begrænses, ligesom du naturligvis bør fastslå, hvordan generne er opstået. Du kan købe ammeskaller af forskellig art på apoteket. De er typisk fremstillet af silikone og kan let placeres i enhver type bh.

Ammepude

En ammepude har typisk form som en boomerang, donut eller halvmåne med varierende tykkelse. De findes i alverdens mønstre og farver, så du finder let en der passer til din smag. Det er en god ide at vælge en med aftageligt betræk, så du kan vaske mælkesjatter og gylp. Alternativt kan man lægge nogle fine stofbleer på.

Hvorfor bruge ammepude?

Især i starten kan det være svært at lægge den lille til brystet. Her kan en god ammepude blive din redning. Som udkørt amme-mor kan du nemlig let komme til at sidde akavet, fordi du har smerter eller er nervøs for, at baby slipper taget og stikker i et hyl. Det kan også være, du er ny til teknikken og skal finde dig til rette i amning før du finder den stilling, der fungerer bedst for dig/jer.

En ammepude er ikke et krav – og det kan sagtens lade sig gøre at bruge almindelige puder i stedet for. Mens nogle kvinder foretrækker at sidde med store donuts-lignende puder under barmen, har andre det fint med en almindelig hovedpude.

Det vigtigste er, at du er opmærksom på din ryg og skuldre, og at du ikke skal bruge kræfter og dermed spænde op for at holde din baby tæt ind til brystet og sikre en god ammeteknik. Det bliver kun sværere at passe baby, hvis du får hold i nakken!

Ammeindlæg

Ammeindlæg er for dine bryster, hvad hygiejnebind og trusseindlæg er for dit underliv. Deres formål er at absorbere mælk og flytte det væk fra huden. Det er ikke rart at gå og føle sig våd på brystet mellem amningerne, og det kan både føre til lugtgener og infektion. Især i starten af et ammeforløb kan mange kvinder opleve, at der lækker meget mælk ud af brystet. Det plejer at aftage efter nogle måneder for de fleste.

Genanvendelige ammeindlæg

Vaskbare ammeindlæg er det miljøvenlige og budgetvenlige alternativ til engangsammeindlæg. Udvalget er stort i de danske babybutikker og webshops, ligesom du kan finde flere typer ammeindlæg på apoteket. De er typisk hvide eller naturfarvede og fremstilles både i bomuld, økologisk bomuld, bambusfibre, silke og uld. Men hvad skal man vælge?

Ammeindlæg af bomuld

Ammeindlæg i bomuld er det sikre valg, da de nemt kan gå i vaskemaskinen og tørretumbleren sammen med f.eks. sengetøj og stofbleer. Du kan med fordel bruge en vaskepose. Bomuld er blødt og behageligt, og du vil typisk have en god sugeevne i disse ammeindlæg.

Ammeindlæg af bambus

Bambusfibre er det nye sort. Da det er en naturlig, blød og yderst holdbar tekstil, er der ikke noget at sige til, at det særligt er blevet populært i babyprodukter. Ammeindlæg i bambus føles utrolig behagelige på huden, og det siges, at de har en bedre sugeevne end bomuld.

LÆS OGSÅ: Hvilke ammeindlæg skal jeg vælge?

Ammeindlæg af silke

I ammeindlæg indgår silke som regel i kombination med uld, hvor ydersiden f.eks. består af merinould, mens stoffet i kontakt med brystet er 100% silke. Disse ammeindlæg er særligt velegnet til kvinder, der ikke tåler uld eller har meget ømme brystvorter. Silke er bedst til revnede brystvorter, hvor uld kan sætte sig fast. De skal vaskes i hånden eller på skåneprogram.

Ammeindlæg af uld

Kulde kan medvirke til udvikling af brystbetændelse, og derfor er det vigtigt at lune brysterne. Til dette formål er et uldammeindlæg i ammebh’en den bedste løsning. Desuden har uld den fantastiske egenskab, at det er antibakterielt, fugtabsorberende og indeholder lanolin, som er sundt for brystvorterne.

Brystpumpe

At lære at bruge en brystpumpe tager som regel tid og tålmodighed, men når du først har knækket koden, kan den blive en rigtig god ven. Udmalkning med brystpumpe er et fantastisk redskab, hvis du har problemer med mælkeproduktionen for at stimulere brystet til at producere mere mælk.

Hvis du har problemer med at få amningen op at køre, kan det i nogle tilfælde være en god ide at udmalke/pumpe efter hver amning. Rådfør dig evt. med en ammevejleder, hvis du er i tvivl, om det er en god ide for dig/jer.

Det er så smart, at man kan nedfryse sin modermælk, og du kan således pumpe ud og opbevare et lille forråd til senere brug. Hvis du skal drikke alkohol til en fest, eller dit barn skal passes ude, er det også virkelig rart at have udpumpet mælk klar.

 LÆS OGSÅ: Hvor længe kan modermælk holde sig?

Desuden kan en brystpumpe hjælpe, hvis du f.eks. har indadvendte brystvorter eller dit barn har svært ved at få fat – så kan du pumpe i et lille minut, indtil brystvorten bliver formet og evt. indtil nedløbsrefleksen starter, inden du lægger barnet til.

Manuel brystpumpe

Som det fremgår af ordet, virker en manuel brystpumper ved håndkraft. En opsamlingstud placeres over brystvorten, hvorefter du kontinuerligt trykker på et håndtag på pumpen for at skabe det vakuum, der suger mælken ud af brystet. Hvis du kun planlægger at pumpe indimellem, kan en manuel pumpe være et godt valg.

Elektrisk brystpumpe

Hvis du udelukkende pumper eller skal være væk fra din baby otte eller flere timer om dagen, er en elektrisk brystpumpe en god investering. Elektriske brystpumper laver selv vakuum og pumper dermed mælken ud lettere i forhold til en manuel pumpe. Mange oplever også, at der kommer mere mælk ud med en elektrisk brystpumpe end med en manuel.

Nogle elektriske brystpumper kræver en stikkontakt, mens andre bruger genopladelige batterier. Fordelen ved elektriske brystpumper er også at de er bedre til at simulere den sutteteknik og -rytme som barnet naturligt har, med små hurtige sut i et par minutter til at starte med indtil mælken løber til, efterfulgt af mere langsomme suttebevægelser, når mælken løber til og barnet drikker.

Håndudmalkning

Når man snakker brystpumper er det på sin plads at få den traditionelle form for udmalkning med, håndudmalkning,  hvor du med håndkraft presser mælk ud af brystet. Det er et godt redskab, hvis du f.eks. har brug for at stimulere mælkeproduktionen eller lette trykket, f.eks. under den varme bruser.

Det tager lidt øvelse at malke ud med håndkraft, så du skal gerne massere og varme brystet lidt først – f.eks. med en lille varmedunk. Når mælken løber, tager du fat på brystet ved kanten af areola med tommelfingeren øverst, presser hånden ind mod brystkassen, klemmer fingrene mod hinanden og slipper. Gentag bevægelserne i et rytmisk tempo.

Bliver du tilpas god til at pumpe mælk ud med håndkraft, kan du sagtens opsamle og gemme modermælk i køleskabet eller i fryseren, ligesom når du med en brystpumpe udmalker til senere brug. Husk at være obs på hygiejnen, når det kommer til håndtering af modermælk. Vask hænderne grundigt inden håndudmalkning.

Læs også

Ammevejlederens 5 gode råd til amning

Langtidsamning – fordomme og fordele

9 råd til at øge mælkeproduktionen

13 gode ammestillinger