Har jeg for lidt mælk? 5 tegn du skal kende

Skrevet af Sasha Orham, jordemoder, ammevejleder og medstifter af BarselsRummet
14. juni, 2022

Amning
8 min.

Som nybagte forældre vil vi så gerne sikre os, at baby får mad nok og trives. Men hvordan ved du, om du har mælk nok, når nu man ikke kan måle og veje den modermælk, som barnet indtager ved brystet? 

Det kan du blive klogere på i denne artikel. 

Har jeg mælk nok?

Som ammende mor kan det være frustrerende, at man ikke kan se præcis, hvor meget mælk baby får i løbet af et døgn. Og man kan føle sig fristet til at gå over til flasken for at kunne kontrollere, hvor meget mad baby spiser i løbet af dagen. 

Det kan være enormt stressende at opleve, at mælkeproduktionen falder i en periode. Du kan let komme til at tvivle på din krops evne til at ernære den lille og blive nervøs for, om baby får nok mad.

Her er det vigtigt at understrege, at det er meget få kvinder, som ikke er fysisk i stand til at producere mælk nok til at dække barnets behov. Oftest skal svaret altså findes et andet sted, hvis du oplever problemer med – eller bekymringer om at have for lidt mælk. 

5 tegn på for lidt mælk

  • Lav vægtstigning eller vægttab 
  • Mindre end 6-8 våde bleer i døgnet 
  • Barnet er sløvt og passivt
  • Ingen eller få tydelige synkelyde 
  • Huden er grålig og mat 

Baby tager ikke nok på – har jeg for lidt mælk? 

Er du bange for, at du ikke producerer nok mælk, handler det først og fremmest om at se på, om baby er i trivsel – og ét af de tegn er vægten. Vægten kan dog aldrig stå alene som indikator for, om barnet får mad nok. 

Et barn kan tabe op til 10% af sin fødselsvægt i dagene efter fødslen. Det er normalt og betyder ikke nødvendigvis, at baby ikke får nok mælk. Husk på, at der også går et par døgn, før mælken løber til.

for lidt mælk

Falder din babys vægt med mere end 10% i dagene efter fødslen, er det selvfølgelig vigtigt, at du i samarbejde med kompetent fagpersonale får tjekket, hvad vægttabet kan skyldes. Og falder din babys vægt senere i løbet af ammeperioden, eller stagnerer over en meget lang periode, bør du også række ud til en læge, sundhedsplejerske eller ammevejleder.

Baby skal selvfølgelig gerne vokse i både vægt og længde, men en baby som fuldammes vil sjældent øge sin vægt over en stabil kurve. De fleste fuldammede børn vil derimod tage på i ryk. 

Der kan sagtens være en periode, hvor din baby ikke tager så meget på, hvorefter h*n pludselig tager en del på, og så vil vægten måske stagnere lidt igen i en periode. Af den grund er det ikke en god idé, at du vejer din baby hele tiden. Hyppige vejninger kan let resultere i stress, hvilket som sagt ikke er spor gavnligt for din mælkeproduktion. Spørg hellere sundhedsplejersken til råds, hvis du er bange for, at baby ikke tager nok på.

Det du i stedet bør fokusere på er, om din baby virker til at være i god trivsel, og der er våde bleer.

Typiske misforståelser om for lidt mælk

At din baby spiser hele tiden og ofte vil til brystet er sjældent et tegn på, at du reelt set ikke har mælk nok til at nære den lille. Det er helt normalt, at nyfødte babyer melder sig til brystet alt imellem 12 og 20 gange dagligt – nogle mere andre mindre. 

Baby fødes nemlig med en meget lille mavesæk, som kun kan indeholde ganske lidt mælk. Derfor er det faktisk rigtig vigtigt, at din baby kommer til brystet så ofte, som h*n har lyst. Dette gælder særligt i den første tid efter fødslen, hvor amningen skal etableres. Så praktisér endelig friamning, og lad baby komme til brystet, så ofte som h*n vil. 

Mange nybagte forældre oplever, at deres baby bliver urolig, græder og vil amme nonstop om aftenen. Dette fænomen, som også er kendt som fuzzy evenings, kan være enormt intenst og hårdt for mor, men det er ikke ensbetydende med, at du har for lidt mælk om aftenen.

Mælkeproduktionen kan godt være lidt lavere mod slutningen af dagen, men det betyder ikke, at din baby ikke får det, som h*n har brug for – der ammes bare lidt mere. 

Desuden er det helt normalt, at babyer efter en lang dag med mange indtryk har brug for at ligge ved deres mors bryst og amme lidt ekstra, da det skaber ro i det lille nervesystem. Så lad endelig din baby amme løs om aftenen. Det giver barnet tryghed, mens det stimulerer din produktion.

Nogle kvinder oplever aldrig at få de der store, spændte bryster, som de har hørt, at man får som ammende. Men at du har bløde bryster behøver ikke at betyde, at du ikke har mælk nok til din baby. Nogle kvinders bryster bliver meget hårde og spændte – særligt i ugerne lige efter at mælken er løbet til, og indtil produktionen regulerer sig efter 6-8 uger. 

For andre kvinder bliver brysterne aldrig så spændte, selvom de har rigeligt med mælk til at gøre baby mæt. Og det er helt normalt, at du efter de 6-8 uger slet ikke oplever spændinger, når der er fyldt med mælk i brysterne. Du skal altså ikke være nervøs, hvis ikke du har kæmpestore, udspilede bryster – du kan sagtens have mælk nok alligevel. 

Andres kommentarer: ”Har du mælk nok?”

Måske du oplever, at din partner, familie, venner og netværk kommenterer på, hvor ofte du ammer, hvor længe du ammer ad gangen, hvornår du stopper med at amme osv. Det kan være en stor stressfaktor at føle sig stillet til regnskab for, hvordan man gør som nybagt mor, og hvorvidt ens krop kan producere mælk nok.

Selv om folk måske spørger i en god mening, kan det – udover at være irriterende – faktisk have en negativ effekt på din mælkeproduktion.

Undersøgelser har vist, at kvinder som får støtte og opbakning fra deres nærmeste familie, omgangskreds samt fagpersoner har bedre chancer for at fuldamme deres baby i længere tid end kvinder, som bliver mødt med spørgsmålstegn og kommentarer som, ”måske skulle du bare give en flaske”. 

Det er altså vigtigt for din mælkeproduktion, at du føler dig i ro og stoler på din egen krops evne til at producere mælk, da stress kan være med til at hæmme mælkeproduktionen. Derfor kan det være en god idé at gøre dine nærmeste opmærksomme på dit ønske om at amme og lade dem vide, at du har brug for deres opbakning for at få det til at lykkes. 

Sådan ved du, om du har mælk nok

Det bedste du kan gøre for at vurdere, om du har mælk nok til din baby er at kigge på, om h*n trives. Det at barnet selv melder sig til måltiderne, at der er gode vågne perioder, rigeligt med våde bleer og fin farve i kinderne har langt mere at sige, end hvorvidt baby vokser og tager på efter en statisk kurve. 

Mange mødre forsøger sig med at pumpe ud med en brystpumpe for at se, hvor meget mælk de producerer. Men her skal man holde sig for øje, at mængden af mælk ved udpumpning ikke er retvisende for, hvor meget mælk du reelt kan producere. En pumpe stimulerer nemlig ikke brystet på samme måde eller lige så effektivt som en babys mund.

Desuden kan det for nogen være stressende at anvende en brystpumpe ved siden af amningerne, og som førnævnt modvirker stres mælkeproduktionen. Derfor kan mødre, som har rigeligt med mælk til deres baby, opleve, at der nærmest ikke kommer noget mælk, når de forsøger at pumpe. 

Der kan være rigtig mange gode grunde til at bruge en pumpe og f.eks. opbevare mælk på køl, men det er altså ikke en god idé at pumpe alene med det formål at se/måle, hvor meget mælk du har. Dette kan ofte resultere i mere stress over mængden af mælk – og så havner man hurtigt i en ond spiral. 

5 grunde til faldende mælkeproduktion 

  • Sygdom (dig og/eller baby)
  • Appetitsspring 
  • Stress og udmattelse
  • Dårlig sutteteknik 
  • Brug af suttebrik 

For lidt mælk: Årsager til at din mælkeproduktion falder

De fleste kvinder vil i løbet af et ammeforløb opleve, at deres mælkeproduktion vil falde i kortere perioder. Det kan fx ske, hvis du bliver syg, hvis du er stresset, eller hvis baby bliver syg og ikke ammer så meget som normalt. Oftest vil det være muligt at få produktionen op igen ved at gå i ”ammehule” og amme, amme, amme i nogle dage. 

Du kan også opleve, at din baby pludselig vil amme meget hyppigere og i længere tid ad gangen. Det kan ske i forbindelse med såkaldte appetitspring, hvor baby har brug for at få mere mælk for at blive mæt. Her er marathon-amning også løsningen.

Hvis din mælkeproduktion i ammeopstarten har svært ved at komme ordentligt i gang, vil det ofte skyldes, at baby ikke får stimuleret og tømt brystet korrekt. Det kan fx være, at baby har for yderligt fat på brystvorten eller på anden vis har udfordringer i forhold til sutteteknikken. Husk på, at amning kræver øvelse – både for dig og den lille. 

Desuden kan det også ske, at baby bruger for mange kræfter på at sutte og måske hurtigt falder i søvn ved brystet eller simpelthen ikke bliver lagt til ofte nok.

Suttebrikker og supplerende flaske

Nybagte mødre får ofte udleveret suttebrikker på hospitalet, når amningen skal etableres. En af udfordringerne med disse er, at det kan være svært for baby at stimulere brystet korrekt. Hermed risikerer du, at mælkeproduktionen falder eller ikke kommer ordentligt i gang til at begynde med. 

Desuden kan det i nogle tilfælde påvirke mælkeproduktionen i negativ retning at give supplerende flaske. Mange mødre vælger at give en flaske med modermælkserstatning, hvis de er nervøse for, om baby får nok at spise. 

Der er absolut intet galt med at give sit barn flaske, hvis det er det, som giver mening for din familie. Men det kan i visse tilfælde blive en nedadgående spiral for mælkeproduktionen, hvis flasken med modermælkserstatning bruges som supplering, og det er ærgerligt, hvis man ønsker at fuldamme. 

øg mælkeproduktion med pumpe

Det er nemlig vigtigt at huske, at hver gang du giver flaske frem for at amme, er en gang mindre dit bryst bliver stimuleret. Så for at opretholde mælkeproduktionen – eller få din mælkeproduktion op igen – bør du stimulere brystet på anden vis, når barnet får flaske. Det kan f.eks. gøres med en brystpumpe eller ved håndudmalkning. 

Sådan øger du mælkeproduktionen

Hvis du er i tvivl, om din mælkeproduktion er faldende over en periode, er der flere ting du kan gøre for at booste din mælkeproduktion. Noget af det som er helt afgørende for mængden af mælk er, om baby ammer nok, sutter korrekt ved brystet og får stimuleret brystet på den rette måde. Det vigtigste du kan gøre for at øge din mælkeproduktion er simpelthen at amme, amme, amme. 

Når dit barn dier, sendes der nemlig et signal til din hjerne om, at der er brug for mere mælk. Derfor er det bedste for din mælkeproduktion, at du praktiserer friamning, hvilket betyder at dit barn ammes, så ofte h*n efterspørger det. 

Produktionen af mælk reguleres af udbud og efterspørgsel; jo mere du ammer, og jo mere effektivt barnet sutter, jo mere mælk produceres der. Hvis du føler, at din mælkeproduktion er faldet, så prøv at tage en dag eller to i sengen med din baby, hvor I ikke laver andet end at amme og ligge hud mod hud. For langt de fleste vil det være et effektivt middel til at boost mælkeproduktionen. 

Hvis du fortsat oplever problemer med produktionen, kan der blive behov for at få noget vejledning af en fagprofessionel, som vil hjælpe med at afdække den bagvedliggende årsag til at din mælkeproduktion falder. 

Der er absolut ingen skam i at bede om hjælp, når amningen driller. Husk på, at du ikke er alene.