Sutteteknik hos nyfødt: Sådan sikrer du at baby sutter korrekt

Af ammerådgiver Maj Aaberg fra ammebasen.
8. februar, 2022

Amning
6 min.

Sutteteknikken hos en nyfødt er essentiel for en god ammeopstart. Hvis den driller, kan det have store konsekvenser på den lange bane – både for mælkeproduktionen, for barnets trivsel og for mor, som kan udvikle svære smerter ved forkert ammeteknik.

Sutteteknikkens reflekser

Det giver et stærkt udgangspunkt, hvis du har mulighed for at udnytte ”den magiske time”, hvor det nyfødte barn placeres på dit bryst lige efter fødslen – gerne inden afnavling, vejning osv. Hvis der kan gives ro til det, vil barnet helt instinktivt bevæge sig mod mors bryst og ”hoppe på” med den mest umiddelbare naturlige sutteteknik.

Sutteteknikken er styret af det nyfødte barns reflekser:

  • Kravlerefleks, som får barnet afsted mod brystet.
  • Søgerefleks, som hjælper barnet med at dufte og mærke sig frem.
  • Sutterefleks, som gør at barnet begynder at sutte
  • Synkerefleksen, som leder mælkens ned i maven.

På mors areola, det brune område omkring brystvorten, sidder Montgomerys kirtler, som udskiller duftstoffer, så barnet ved, hvor søgningen skal rettes imod. Hele seancen går i gang, når baby placeres på mors bryst, og der opstår et samspil mellem barnets medfødte reflekser og mors hormoner. Hvis denne proces får lov til at ske i ro og tryghed, ved vi at det er et rigtig godt udgangspunkt for den gode ammestart.

Sådan ved du, at sutteteknikken er korrekt

Når barnet lægges til, skal han eller hun svøbe sin tunge rundt om brystvorten og skubbe brystvorten op i ganen, hvor sutterefleksen stimuleres. Alt dette kan vi ikke se udefra, så det vi skal holde øje med er, om der er en stor vinkel på babys mund.

god sutteteknik

Munden skal være åben næsten 160 grader, for at brystet kommer langt nok ind til, at brystvorten når ganen. Der skal altså rigtig meget bryst ind i munden, for at opnå korrekt ammeteknik. Baby skal have underlæben krænget nedad, så den nærmest ligger i dobbelt-lag med hagen. Overlæben skal være foldet opad, men ikke i lag med huden mellem mund og næse.

Ud over at holde øje med babys mund er det vigtigt, at du mærker efter din egen fornemmelse og følelse af eventuelle smerter. At amme kan mærkes, og følelsen af at nære sit spædbarn ved brystet tager tilvænning, men det må ikke gøre ondt. Baby sutter ikke effektivt, hvis amning gør ondt hver gang.

Der er dog en væsentlig forskel på, om det gør så ondt, at du har lyst til at stoppe, eller om du bare kan mærke, at baby har fat. Hvis det gør så ondt, at du har lyst til at tage baby fra brystet, så er det en god ide at gøre det, og så starte amningen forfra – evt. med en anden stilling.

Sådan skal baby lægges til brystet

Når baby skal lægges til brystet, er det meget vigtigt, at du udnytter førnævnte reflekser, så barnet får hjælp til den bedst mulige sutteteknik. En nyfødt er i dette henseende meget kompetent, og derfor skal du faktisk passe på ikke at forstyrre processen ved at hjælpe for meget.

Tilgangen bør være, at baby selv gør det meste af arbejdet, men at vi sørger for et godt udgangspunkt og gode forudsætninger undervejs. Det gøres bl.a. ved stimulering af søgerefleksen, hvor du lader barnet snuse et par sekunder tæt ved brystet og lader brystvorten røre næsetippen. På den måde vil barnet åbne munden, få gang i tungebevægelse og søge ind til brystet.

Samtidig er det en rigtig god ide at forme brystet med hånden, således at baby får så meget bryst ind i munden som muligt, når der åbnes godt op.

Få baby til at gabe op

Vi kan naturligvis ikke tvinge munden åben, men vi kan stimulere reflekserne, så barnet selv gaber godt op. Når søgerefleksen aktiveres, fordi den lille næse sanser brystvorten, vil baby instinktivt åbne munden, få gang i tungen og søge nedad med underlæben for at få godt greb om brystet.

ammeteknik baby tager fat

Rigtig mange synes det er svært at få baby til at gabe ordentlig op, når baby skal på. Men her hænger det altså sammen med de førnævnte reflekser.

Når baby tager fat om brystvorten, stimuleres produktionen af hormonet oxytocin, som blandt mange andre ting aktiverer nedløbsrefleksen, og så bliver mælken sendt afsted i høj fart ud af mælkegangene. Ofte vil det være her – i starten, at du hører flest synkelyde, og det kan også ske du høre små kliklyde ved amning.

Kan ikke høre baby synke

Efter et lille stykke tid vil det kraftige nedløb stoppe, og den federe mælk kommer. Her kan det være sværere at høre synkelydene, da det ikke kommer med samme flow og fart som i starten. I denne fase sutter baby som regel flere gange, før der synkes.

Når synkerefleksen sættes i gang, er det fordi hulrummet i munden er fyldt, og der er nok mælk til at synke. Det vil sjældent lyde på samme måde som i starten af måltidet, og det er helt okay.

Hvorfor får baby suttevabler?

Hvis baby får suttevabler, bør du være lidt ekstra obs. på sutteteknikken. De fleste babyer får en lille smule ved hver amning, men de falder hurtigt igen og forsvinder. Hvis dit barn hver gang får tydelige, hævede suttevabler, som ikke synes at forsvinde, kan det være han/hun sutter yderligt.

En sutteteknik, hvor barnet hæfter meget yderligt og altså ikke får nok bryst ind i munden, kan være forårsaget af et stramt tungebånd. Hvis du mistænker dette, er det altid en god ide at høre sundhedsplejerske eller læge ad.

Hvis sutteteknikken er for yderlig, kompenserer baby ved at holde sig fast på brystet med gummer, kæber og læber. Det betyder at de ikke bruger de tiltænkte muskler og sener i munden hensigtsmæssigt, hvilket kan skabe store ammeudfordringer på den lange bane. Udover at baby får suttevabler kan du blive alvorligt generet af vabler på brystet.

Gode ammestillinger

Der findes overordnet fire ammestillinger – og herunder er der selvsagt en masse variationer!

Den klassiske ammestilling – ”cafestillingen”

Denne siddende ammestilling er det, vi oftest ser i gadebilledet og på de sociale medier. Den kan være rigtig god, men kan også være hård, fordi mor sidder meget op. Desuden kan det være svært for en nyfødt baby at få fat i denne stilling. Den klassiske ammestilling ses i mange varianter, blandt andet er “krydsstilling” en populær variant.

Laid back eller biological nurturing

Laid back  er – som navnet antyder – en ammestilling, hvor du er lænet tilbage. Det er den mest naturlige ammestilling i den forstand, at det er den stilling, hvor flest reflekser hjælper barnet pga. den tætte kropskontakt. Det er også en position, hvor mor kan ligge godt og hvile sig. Stillingen kan være svær for nogle, og det kræver lidt vejledning at få den op og køre. Men når den så kører, så kan den virkelig noget!

Tvillingestilling eller ”indianerstilling”

Her ligger baby ude på siden af mor med mave mod mor, dvs. baby ligger under armen på mor. I denne stilling er det vigtigt, at baby lægges højt oppe, hvilket kræver en del opbygning med puder mm. Stillingen er rigtig god til at få tømt mælkegangene ude på siden af brystet, altså de mælkegange der sidder under armen. Men der er også mange kvinder, der er glade for den, fordi de oplever at få en ret god styring på barnet og brystet på samme tid. Og så er den jo bare så god til tandemamning, så begge børn kan ammes på samme tid.

Den sideliggende ammestilling.

Denne her stilling er mange rigtig glade for, og ofte bruges den med glæde om natten. Den er god fordi mor kan ligge ned, men udfordringen kan være, at det er den stilling, som rent teknisk kan være sværest for baby. Det skyldes at barnets bevægelighed er mest udfordret i denne stilling, fordi baby ligger på siden på et fladt underlag.

Der er ikke nogen ammestillinger, som er bedre end andre, men behovet for variation vil typisk skifte i takt med barnets alder og øgede mobilitet. På samme måde kan der ske udskiftning eller udvikling af positionerne i takt med, at mor finder større tryghed og ro i amningen.