Symptomer på graviditetssukkersyge – vær opmærksom på disse tegn

Udgivet | Senest opdateret | Af team momkind

Du vil i løbet af graviditeten blive inviteret til et sted mellem fire og syv jordemoderkonsultationer, som består af både samtaler og fysiske undersøgelser med det formål at sikre, at både du og baby har det godt.

Her vil du bl.a. blive vejet, få taget blodtryk og aflevere rutinemæssige urinprøver, så jordemoderen kan holde øje med, om du skulle være i risiko for at udvikle graviditetsrelaterede sygdomme som svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes.

I denne omgang skal det handle om sidstnævnte, når vi giver svar på, hvad sukkersyge i graviditeten skyldes, om det er farligt, og hvilke tegn du skal være særlig opmærksom på.

Hvad er graviditetssukkersyge?

Graviditetsbetinget sukkersyge, gestationel diabetes, er en relativt mild form for diabetes, der rammer 3-4% af alle graviditet på et tidspunkt i sidste halvdel af graviditeten. Ligesom for andre typer sukkersyge gælder det, at blodsukkerniveauet er for højt, og kroppen får brug for mere insulin, end den kan producere.

Hvorfor får man graviditetssukkersyge?

Graviditetshormonerne – især fra moderkagen – gør, at insulin virker dårligere, og derfor skal skjoldbrugskirtlen producere mere, for at cellerne kan optage sukker fra blodet og forsyne både dig og baby med energi. Når man udvikler graviditetsbetinget sukkersyge, skyldes det i korte træk, at kroppen ikke kan øge insulinproduktionen.

LÆS OGSÅ: Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?

Blandt risikofaktorerne er en vigtig arvelig komponent, og du vil derfor ved jordemoderkonsultationerne blive spurgt, om nogen i din nærmeste familie har sukkersyge. Kvinder med PCOS (polycystisk ovarie syndrom) er også særligt udsat sammen med kvinder, der har en BMI over 27.

Overvægt og graviditetsbetinget sukkersyge

Omkring 80% af alle mænd og kvinder med type 2-diabetes er overvægtige, og der er altså en klar sammenhæng mellem overvægt og diabetes. Det betyder dog ikke, at alle med en høj BMI udvikler sukkersyge, ligesom det ikke er alle overvægtige gravide, der får graviditetsbetinget sukkersyge.

Her er det vigtigt at pointere, at det ikke alene er fedtprocenten, men også fedtfordelingen, der har betydning for, hvorvidt og i hvilken grad de ekstra kilo kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Hvis du er overvægtig, vil en æbleform, hvor fedtet primært er samlet på maven og omkring brystkassen, bringe dig i større risiko for at udvikle sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Fra et sundhedsfagligt synspunkt er det bedre at have en pæreform, hvor der altså er mest bredde på numsen og lårene.

Symptomer på graviditetssukkersyge

Det vil typisk være svært for en gravid at identificere symptomer på graviditetssukkersyge, da flere af dem – især træthed og øget tissetrang – må siges at være helt almindelige graviditetsgener. De færreste gravide bemærker symptomerne, og det er derfor screening for graviditetsbetinget sukkersyge med glukosebelastningstest er så vigtigt.

LÆS OGSÅ:  Glukosebelastningstest – Hvordan foregår screening for graviditetsdiabetes?

Tegn på graviditetssukkersyge:

  • Ekstrem træthed
  • Jævnlig hovedpine
  • Generel utilpashed
  • Øget tørst
  • Hyppig vandladning

Hvordan behandler man graviditetsukkersyge?

I nogle tilfælde vil graviditetsbetinget sukkersyge kræve blodsukkerregulerende medicin, mens det i andre tilfælde er nok at ændre i kosten. Hvis der konstateres graviditetsdiabetes til din glukosebelastningstest, vil du blive få grundig vejledning på hospitalet og lære at monitorere dit blodsukker med et særligt måleapparat.

Er graviditetssukkersyge farligt?

Graviditetssukkersyge er sjældent farligt, fordi vi i Danmark er så gode til at screene for det, og dermed opdager sygdommen i god tid, før den udvikler sig. I tilfælde af ubehandlet diabetes i graviditeten øges risikoen for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, kejsersnit og fødsel af et meget stort barn.

Selvom sygdommen i de fleste tilfælde går i sig selv, er det smart at holde øje, da du er i øget risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Derfor anbefales det at blive undersøgt med sukkerbelastningstest 2-3 måneder efter fødslen og herefter hver 1-3 år.

Ved en fremtidig graviditet vil du have øget risiko for at udvikle tegn på graviditetssukkersyge, så det er vigtigt at være ekstra opmærksom og fortælle jordemoderen, at du har haft graviditetssukkersyge, hvis du en dag ønsker et barn mere.

Læs også

Hæmorider og graviditet: De 5 bedste råd til dig der er gravid

Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Strækmærker: Hvorfor kommer de, og hvad kan du gøre ved dem?

Akupunktur mod graviditetsgener – det skal du vide