6 gode råd: Baby vrider sig under amning

Skrevet af Kicki Boss, team momkind
16. december 2022

Amning
10 min.

Det gør både ondt i morhjertet og kan fremkalde stresssveden, når amning resulterer i, at baby vrider sig, og måske også græder ved brystet og slet ikke virker veltilpas. Der kan være mange grunde til, at din baby viser utilfredshed ved amning. De fleste er ufarlige, og så godt som det hele kan afhjælpes. Dyb vejrtrækning, mor!

Vi har taget en snak med Christiane Hoffmann om, hvilke årsager der kan være til, at baby vrider sig og er urolig ved amning. Her får du forklaringerne og hendes gode råd til, hvad man kan gøre for at gøre amningen roligere og bedre. Christiane Hoffmann er uddannet jordemoder og er IBCLC ammevejleder ved jordemoderklinikken, Jordemodertid.dk.

En urolig baby ved brystet

En urolig og ked af det baby ved brystet er ikke sjovt. Hverken for barn eller mor. Men hvad er det egentligt, vi har med at gøre?

–  En baby, der vrider sig ved brystet, er oftest en baby, der viser utilfredshed eller utilpashed over noget. Det kan vise sig ved, at baby vender sig væk fra brystet, skubber brystet væk, slipper brystet pludseligt og græder, nogle gange er barnet meget ulykkeligt, barnet laver flitsbue og virker i det hele taget til at vægre sig ved brystet, siger Christiane Hoffmann.

Det fører alt sammen nemt til bekymring og frustration. For hvad betyder det? Har den lille ondt, er der for lidt mælk, eller hvad kan utilfredsheden betyde? Og hvordan får man det til at gå over?

– Det er vigtigt at sige, at de fleste årsager til, at baby vrider sig ved brystet, er ufarlige og noget, der står på i en kort fase. Men derfor er det stadig generende og stressende, og man vil selvfølgelig gerne fikse det, siger ammevejlederen.

Hvorfor vrider baby sig under amning?

Der kan være mange grunde til, at baby vrider sig under amning og græder. Det kan være alt lige fra at have misset barnets tegn på sult eller tempoet på mors nedløb, til de mere alvorlige, der handler om smerter og ubehag hos barnet. Og en masse derimellem.

– Grundlæggende fortæller barnet os, at det ikke er tilfreds. Årsagerne til utilfredsheden kan være mange, og i en eller anden udstrækning er det noget, de fleste kommer til at opleve i løbet af et ammeforløb, betrygger Christiane Hoffmann.

Nogle af de bagvedliggende årsager kan vi rimelig nemt fikse selv, måske med rådgivning fra sundhedsplejersken eller en ammevejleder. Ved andre årsager bliver vi nødt til at komme omkring en babybehandler, der kan hjælpe junior til mere velbehag under amningen og bedre ammemåltider.

Årsager til uro ved brystet

River du dig i håret netop nu og spørger dig selv, men hvorfor vrider baby sig? Så se nogle af de hyppigst forekomne grunde til at baby kan være urolig ved brystet nedenfor, ifølge Christiane Hoffmann:

Mors nedløb er meget kraftigt

Hvis nedløbet kommer meget hurtigt, kan det være svært for barnet at kapere mælkemængden. Helt lavpraktisk gør tempoet det vanskeligt både at synke og få vejret, og det kan vise sig ved, at baby hopper af og på, hoster og kløjes og/eller vrider sig under amning. Det kan ske både, fordi tempoet er svært at håndtere, og fordi baby kan komme til at sluge meget luft, der kan give uro.

Et langsomt nedløb

Det kan også skyldes det komplet modsatte – nemlig at nedløbet går langsomt. Det betyder, at barnet sutter for at stimulere nedløbet, men at det lader vente på sig i længere tid, end barnet har tålmodighed til. Når barnet er meget sultent, vil det selvfølgelig skabe uro. Derfor vrider baby sig, og slipper måske også brystet i gråd, for at meddele sin utilfredshed.

Lav mælkeproduktion

Barnet vil gerne til brystet, men laver så flitsbue og græder, slipper brystet og er tydeligt utilfreds, fordi der ikke kommer nok mælk til at dække barnets behov. Det gælder ikke kun under nedløbet, men under hele amningen, fordi barnet “tømmer” brystet, men er fortsat sulten.

Overproduktion af mælk

Har mor en overproduktion, kan det både betyde, at baby reagerer på hastigheden, mælken kommer med, men også på den store mængde af mælk. Meget fyldte bryster kan også gøre det sværere for barnet at få godt fat og kan derfor give en yderlig påhæftning. Det kan så føre til sår og smerter hos mor, og også en dårlig tømning af brystet. Overproduktion kan også give baby ondt i maven og flere afføringer, der kan være grønlige og skummende.

Ikke-optimal sutteteknik

Forklaringen kan også ligge i, at baby ikke har knækket koden til en god og effektiv sutteteknik. Det kan betyde, at den lille bruger mere energi på at amme, end barnet optimalt bør, fordi det kompenserer med fx læber og kæber. Og det kan føre til unødige spændinger og suttevabler. Baby kan også være frustreret, fordi mængden ikke matcher den umiddelbare sult. Den ikke-optimale sutteteknik kan nemlig også betyde, at barnet ikke får skabt den efterspørgsel, der rent faktisk matcher dets behov for mælk. En ikke-optimal sutteteknik kan også vise sig som kliklyde og hoppen af og på brystet, hvis baby ikke kan holde vakuum. Det gælder fx, hvis baby påhæftes for yderligt.

Fejllæsning af hvornår baby gør tegn på at ville til brystet.

Hvis man ikke spotter, at baby søger og gør de tidlige tegn på at være sulten, kan det ske, at man misser det optimale vindue, hvor barnet er roligt ved bryste og er ikke for sultent og frustreret.

Fysisk ubehag hos baby pga. spændinger i kroppen

Utilfredsheden kan også skyldes en låsning eller spænding i fx nakken, kæberne, ryggen eller hoften hos baby, der kan påvirke sutteteknik eller gøre nogle ammestillinger ubehaglige for barnet. Det kan både være sket, fordi barnet har stået på en uhensigtsmæssigt inde i maven, eller kan være opstået under fødslen, hvis den har været fx meget hurtig, langtrukken, eller baby blev taget med sugekop.

Stramt tungebånd

Hvis baby har stramt tungebånd, kan barnet have svært ved sutte optimalt og få godt og effektivt fat om brystet. Det betyder, at barnet ofte kompenserer med fx kæber og læber, og det kan give spændinger. Derudover giver det også ofte smerter og kan give sår hos mor. Hvis du mistænker stramt tungebånd hos dit barn, så snak med din sundhedsplejerske eller ammevejleder. Vurderes det, at tungebåndet er stramt, og at baby vil have gavn af et klip, bliver det rent praktisk gjort ved en øre-næse-hals-læge.

Aftenuro

Fra 3 ugers-alderen og fremad udvider verden sig meget for barnet, og det tager stadig flere sanseindtryk ind. Det kan være overvældende. Er det primært til aftentid, din baby flitsbuer, er utilfreds og græder ved amning, eller vil til brystet hele tiden, kan det være helt almindelig aftenuro, der driller jer. Forsøg at skabe mere ro, drosl ned på aktiviteter nogle dage og dyrk hud mod hud. I mange familier hjælper bevægelse også. Fx at tage en pilatesbold i brug til at vugge barnet blidt, eller gå rundt med barnet i armene, eller bruge en vikle eller slyngevugge, når uroen melder sig.

Ondt i maven

Din kede, ormende baby kan også skyldes, at barnet har ondt i maven. Det kan både være på grund af luft, der skal hjælpes på vej, men det kan også skyldes babys naturligt umodne tarmsystem i den første tid. Til en vis grad er det normalt med lidt bøvl med maven, og at baby reagerer på, at tarmsystemet skal lige i gang – men det bør ikke være dominerende.

Svamp i munden

En øm og svidende mund grundet svamp kan også give ubehag og forklare utilfredshed ved amning. Svamp kan typisk ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Svamp hos baby kan desuden også betyde svamp hos mor. Har mor svamp i brystet, vil det gøre ondt både ved amning og mellem amningerne, brystvorten og området omkring, vil typisk være mere rødt, svidende og nogle gange kan huden se mere blank ud. Ved svamp er det vigtigt at behandle både mor og barn, også selvom det kun er den ene, der har symptomer.

Refluks/silent refluks

Har baby silent refluks, kan det være meget generende at komme ned og ligge ved fx amning, fordi mavesyren skvulper op og ned i spiserøret og gør ondt. Ved refluks gylper dit barn også meget. Det er der dog også babyer, der gør, som ikke har refluks. Meget eller hyppig gylp er kun et rødt flag, hvis barnet virker til at have ubehag eller smerter ved det. Mistænker du refluks eller silent refluks, så konsulter din sundhedsplejerske eller læge.

Ømme gummer ved tandfrembrud

Den lidt større baby kan også vride sig ved brystet og vise utilfredshed, når barnet har ømme gummer ved tandfrembrud. Det fortager sig gerne, når tænderne er brudt igennem.

Udviklingsspring

Baby udvikler sig vanvittig meget i dets første leveår, og det kan i perioder betyde stor uro – også under amning. Et udviklingsspring mærkes typisk et sted mellem nogle dage til et par uger, men går derefter i sig selv igen.

Barnet er sløjt

Hvis din baby pludselig virker rigtig utilfreds og enten ikke vil ammes eller søger brystet ekstra meget, kan det også skyldes, at baby er sløj og ikke har det godt. Det kan være alt fra sygdom på vej, småfeber eller snottet næse.

Hvornår skal man reagere?

Selvom en urolig og utilfreds baby ved brystet i kortere perioder, kan være almindeligt og harmløst, er det en god idé at se på, hvad du kan gøre for at gøre situationen bedre. Og allerførst vurdere, hvor på ”baby-vrider-sig-barometeret”, dit barn befinder sig.

– Overordnet bør det ikke være utilfredshed, flitsbue og gråd, der er det dominerende, understreger Christiane Hoffmann.

Men før man bekymrer sig for meget, eller henkaster det til, at det er helt normalt, skal man vide, der er grader, af hvor udtalt det er.

– I den ene ende af spektret har vi en baby, der nogle gange vrider og ormer sig lidt, klynker mere, er lidt vægrende, men som ellers lader til at være i trivsel, melder sig til måltiderne og følger sin vægtkurve, siger Christiane Hoffmann.

Her skal man ikke nødvendigvis være bange for, at barnet ikke trives, men det kan stadig være meningsfuldt at se på, om der er noget, man kan gøre for at hjælpe barnet til bedre amninger.

– I den anden ende af spektret er det hele mere udtalt. Her er baby meget grædende både ved måltidet og i det hele taget. Barnet virker ikke veltilpas og er uroligt det meste af tiden. Og der skal man reagere og tage fat i en fagperson. Det kan nemlig fx være refluks, silent refluks, spændinger eller stramt tungebånd, siger hun.

Perioder, hvor baby vrider sig under amning og virker mere utilfreds, varer typisk mellem nogle dage og op to ugers tid, afhængigt af årsagen, forklarer ammevejleden:

– Fortsætter uroen længere end det, og efter man har forsøgt forskellige tiltag, eller er man bekymret, er det klart min anbefaling at rådføre sig ved en fagperson, siger Christiane Hoffmann.

Til en start anbefaler hun at man kontakter sin sundhedsplejerske eller en ammevejleder, som kan henvise videre til en anden fagperson, hvis der er behov. Det kan også være relevant at ringe til lægen, eller tage fat i en babybehandler.

6 gode råd hvis baby er urolig ved brystet

1. Lad noget af mælken løbe ned i en stofble

Har du en fornemmelse af, at babys urolighed skyldes, at mælken kommer alt for hurtigt, og barnet har svært ved at følge med, så lad noget af mælken løbe ned i en stofble, før baby lægges til. Forsøg med en tilbagelænet ammestilling, da tyngdekraften kan hjælpe på den kraftige mælkestrøm.

2. Prøv at amme oftere eller pumpe ud

Siger din mavefornemmelse dig, at dit barn er frustreret over, at mælken ikke kommer hurtigt nok enten på grund af langsomt nedløb, kan du forsøge at stimulere brystet, til mælken begynder at løbe, før du lægger baby til. Hvis du oplever for lav produktion, kan du med fordel lave brystkompressioner, amme hyppigere og lade baby blive ved samme bryst, til det er “tømt”, før du eventuelt tilbyder det andet. Det kan også være nødvendigt at pumpe ud efter amning for at øge produktionen.

3. Ro på – både til mor og baby!

Det kan være en næsten umulig opgave at få barnet lagt til, når det er helt oppe i det røde felt, og du selv er en presset mor. Stress og flossede nerver har det med at smitte og er ikke gavnligt for amningen. Hvis du kan, så få din partner til at tage barnet og få ro på det, mens du trækker vejret og får ro på dig. Så kan I prøve igen, når I begge er nede i et roligere leje. Det kan også hjælpe at tage barnet fra brystet og vugge det, eller gå lidt rundt og få roen til at indfinde sig, før man forsøger at lægge barnet til igen.

4. Bøvs af undervejs

Måske skyldes uroen, at der sidder en bøvs på tværs Kommer luften op igen, vil ubehaget forsvinde. Derfor er det en god og simpel løsning, at bøvse baby godt af både efter amningen og undervejs.

5. Søg rådgivning ved en fagperson

Er du i tvivl om, hvad utilfredsheden skyldes, eller er du urolig, så brug endelig en fagperson og få noget sparring og hjælp. Start med din sundhedsplejerske, men det kan også være en ammevejleder. Fagpersonen vil også kunne se, om der er god grund til at søge læge eller en babybehandler som fx en osteopat, kraniosakral-terapeut eller kiropraktor, hjælpe med sutteteknik og ammestillinger, eller betrygge dig, hvis det blot er en fase, der går over af sig selv.

6. Prøv andre ammestillinger

Måske er der andre ammestillinger, som er mere behagelige og veloplagte for netop jeres ammeforløb. Få dog gerne en fagperson på, så du ikke symptombehandler, hvor der i virkeligheden er et underliggende problem, der udløser barnets ubehag, som bør løses.

Baby græder ved amning

Gråd hos baby er på mange måder helt normalt. Men oplever du, at baby ofte græder ved amning, er der god grund til at vende med din sundhedsplejerske.

– Hvis man oplever, at barnet gentagne gange græder under amning, så indikerer, der er noget, der kan arbejdes på, og vi må finde årsagen bag, siger Christiane Hoffmann

I det hele taget kan det være en god hjælp og tryghed for forældre, at få hjælp og sparring fra en kyndig person. Både når man har brug for råd og hjælp, når man har brug for at blive betrygget.

– Alene det, at man får et ekstra sæt øjne på fra sundhedsplejersken eller en ammevejleder kan gøre, at man bliver mere rolig og tryg. Og ro og tryghed betyder afsindigt meget for amning og trivsel. Jo mere ro, man kan få i sin egen krop, jo mere ro vil der også komme på baby, siger ammevejlederen.