Imellem januar og juni måned 2021 svarede 2555 kvinder på momkinds survey, hvor der – blandt mange andre emner relateret til graviditet og fødsel – blev fokuseret på amning. Her svarede knap 98%, at de ammer/har ammet/har forsøgt at amme, men over en tredjedel svarede, at deres ammeforløb i ringe grad eller slet ikke blev som forventet.

I spørgeskemaet blev der ikke spurgt ind til, om det gik bedre eller værre end ventet, men de 718 kommentarer, der tikkede ind til spørgsmålet, peger desværre i negativ retning.

Hos momkind ved vi, at ammeopstart kan være en hård nyser, og vi er meget optagede af den sårbarhed, der er knyttet til det at nære vores børn. De fleste kvinder vil opleve, at amning er forbundet med en stejl læringskurve, og for nogle kan ammeopstarten sågar føles hårdere – både mentalt og fysisk – end selve fødslen.

Denne artikel skal ikke ses som en advarsel, der skal afskrække vordende mødre fra at give sig i kast med amning, og det er vigtigt at understrege, at langt fra alle kvinder får svære ammeforløb. Nej, formålet her er blot at dele de gængse udfordringer og give en stemme til de mødre, der har kæmpet eller fortsat kæmper. I er ikke alene!

LÆS OGSÅ: Ammevejlederens 5 gode råd til amning

Vi har analyseret, grupperet og udvalgt citater fra besvarelserne i førnævnte spørgeskemaundersøgelse for at give et overblik over de hyppigste årsager til ammeudfordringer. Det er blevet til følgende fem kategorier:

1. Stramt tungebånd og dårlig sutteteknik
2. Ikke nok mælk eller for meget mælk
3. Brystbetændelse, svamp og andre smertetilstande
4. Amme-aversioner og andre psykiske udfordringer
5. Dårlig eller mangelfuld amme-vejledning

Du kan komme ud for, at flere udfordringer følges ad, da de forskellige problemer relateret til amning typisk har indvirkning på hinanden. Dette så vi i utallige kommentarer. Ligesom alle fødsler er unikke, kan man ikke skære alle over én kam, når det kommer til amning.

Stramt tungebånd og dårlig sutteteknik

Du kan prøve at forberede dig med fødselsforberedelse, ammekurser og google-søgninger, men det samme gælder selvsagt ikke for baby. Den nye verdensborger har kun sit instinkt at gå ud fra, og desværre er det bare sådan, at nogle børn har sværere ved at tage fat og svøbe ordentligt ved brystet.

“Min søn er født med for kort tungebånd. Så jeg ammede kun de første 3 dage. Hospitalet tjekkede ingenting og fandt først ud af 5 dage efter fødsel hvad der var galt. Jeg ville ønske at det var et standard tjek fra hospitalets side. Jeg var nød til at stoppe da mine brystvorter var to store sår efter han forgæves havde forsøgt at få fat i 2 dage.“

Husk på, at amning er nyt for jer begge, og ofte tager det lidt tid at lære teknikken. Hvis barnet er født for tidligt og/eller født ved kejsersnit, er det ofte sværere. Et stramt tungebånd gør heller ikke projektet lettere, og det er desværre en udfordring, som rigtig mange spædbørn bøvler med. Det er ubeskrivelig hårdt for den nye mor, når baby skriger efter mad, alt imens han eller hun mislykkes med at få ordentlig fat i brystet.

Hvad er stramt tungebånd?

Stramt eller kort tungebånd er en tilstand, hvor strengen under tungen er forkortet eller hæfter for langt fremme på tungen. Somme tider ses det i forbindelse med stramt læbebånd. I sig selv er det ikke farligt, men stramt tungebånd kan føre til spise-, tale- og fordøjelsesproblemer.

“Vores søn havde stramt tungebånd og kunne ikke danne vakuum. Vi anede ikke, at tungebånd var en ting. Sundhedsplejersken bemærkede det ikke. Han endte med at få det klippet, men havde i mellemtiden fået flaske og var (endelig!) dejlig mæt og begyndte at tage på efter at have tabt sig lige lovlig meget.”

Børn med stramt tungebånd vil have sværere ved at “få fat”, svøbe og danne vakuum. Det gør amningen sværere og i nogle tilfælde nærmest umulig. Et kort tungebånd kan ofte behandles relativt nemt med et lille indgreb hos en øre-næse-hals-læge, men det kræver i første omgang, at en læge, sygeplejerske eller sundhedsplejerske opdager problemet og tager det seriøst.

“Min datter havde for kort tungebånd, men både SP og ammevejleder på Riget sagde, at der ikke var nogle problemer, først efter flere uger med vægttab og dårlig amning hyrede jeg en privat ammekonsulent, der sagde tungebåndet var for stramt. Det blev klippet og det hjalp, men desværre blev amningen aldrig en succes – formentligt fordi det blev klippet så sent.”

Sutter baby rigtigt?

Du kan langt hen ad vejen selv bedømme babys sutteteknik, da du tit vil mærke og/eller se, når den er gal. Forkert sutteteknik, hvor baby sutter yderligt, vil nemlig få dine brystvorter til at synes flade efter amning. Desuden vil du blive rigtig øm og i værste fald udvikle sår.

“Amningen kom aldrig til at fungere, min datter kunne ikke få ordentlig fat eller svøbe. Der var ingen amme problemer med mit første, så havde ikke forventet det ville blive svært anden gang“

“Det var ikke bare at lægge barnet til og vupti, så var der kontakt og mad til barnet. Det kom bag på mig, hvor meget teknik der er involveret. Derudover fødte jeg for tidligt og min dreng var umoden til at spise, hvilket gjorde ham træt/han havde ikke teknikken.“

Hvad er korrekt ammeteknik?

Baby skal gabe højt op og have babsen længere ind i munden, end du måske umiddelbart forestillede dig, så brystvorten rører den bløde gane. Det er sådan sutterefleksen aktiveres. Når barnets tunge er svøbt godt omkring hele brystvorten og rytmisk skubber mod undersiden af brystet, bliver der presset mælk ud.

Ikke nok mælk eller for meget mælk

Produktionen er bestemt af udbud og efterspørgsel i den forstand, at der laves mere eller mindre mælk alt efter, hvor meget brystet tømmes, og i princippet burde alle kvinder kunne producere nok mælk. Mælkeproduktionen kan dog falde i perioder, f.eks. ved appetitsspring, stress og sygdom, men det kan som oftest afhjælpes med hyppige amninger, en masse hud til hud og forbedring af sutteteknik.

LÆS OGSÅ: 9 råd til at øge mælkeproduktionen

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og for en nybagt mor kan det være dybt opslidende at skulle kæmpe for at stimulere mælkeproduktionen. Måske du investerer i højteknologiske brystpumper og forsøger dig med særlige ammekosttilskud uden held. Desværre er der mange ubekendte på spil, da mælkeproduktionen bliver påvirket af en lang række faktorer af både fysisk og psykisk karakter.

“Havde desværre ikke mælk nok så måtte opgive – var chokeret over at skulle malke og malke og kæmpe sådan.”

“Havde ikke nok mælk, men min søn nægtede i længere perioder flaske, så jeg kunne ikke stoppe amningen. I de perioder han nægtede flaske var amningerne meget lange og holdt mig vågen hele natten.”

Det kan føles så tilfældigt og uretfærdigt, når du inderligt ønsker at amme dit barn, men intet lader til at virke. Ja, man kan fristes til at spørge, hvordan vi egentlig klarede os, før modermælkserstatning blev opfundet. Ammeudfordringer er absolut ikke noget nyt fænomen, og vi er heldige at leve i en tid, hvor der findes gode alternativer/supplementer til brystmælk.

“Jeg havde ikke mælk nok. Forsøgte alt men intet virkede og vores datter tog ikke på. Til sidst gik vi over til flaske. Jeg ammede dog inden hvert måltid indtil hun var 4 mdr. og selv sagde nej tak.”

Overproduktion

I den anden grøft har vi overproduktion. Et hurtigt nedløb med kraftig stråle kan få barnet til at hoste og bøvse ved måltiderne, og den lille vil typisk blive mæt, før brystet er ordentlig tømt. Til gengæld melder sulten sig hyppigere, da mæthedsfornemmelsen påvirkes i negativ retning, og det kan resultere i en enormt hurtig vægtøgning.

Prøv på egen hånd at komme problemet til livs med udpumpning – eller håndudmalkning – for at lette trykket. Pg kan det være du skal finde nye ammestillinger – f.eks. er laid back stillingen rigtig god til mødre med høj mælkeproduktion og hurtigt nedløb, da barnet på den måde får mere kontrol.

Husk: i den første tid er det normalt at lække mælk – især de første 6-ugers tid, hvor brysterne typisk er større og mere spændte end senere i ammeforløbet. Det er ikke i sig selv tegn på overproduktion.

Brystbetændelse, svamp og andre smertetilstande

Når det kommer til amning er det vigtigt at skelne mellem smerte og ømhed. Du vil med al sandsynlighed opleve lidt ømhed i løbet af de første 1-2 uger, hvor mælken løber til og dine brystvorter skal hærdes, mens du og barnet finder hinanden i forhold til ammestillinger og sutteteknik.

“Min mælkeproduktion var forsinket grundet stort blodtab, så min datter tabte sig 11,5% af sin fødselsvægt og måtte supplere med mme og starte pumpestimulation. Fik sår på brystvorten og to gange behandlingskrævende brystbetændelse.”

“Fik hurtigt tilstoppede mælkekanaler af flere omgange og til sidst en byld, der aldrig nåede at blive drænet, så fik et stort åbent sår, som nu forsøger at hele. Cyster drænet flere gange for gammel mælk. Produktionen var lav fra start og nu næsten helt stoppet. Giver flaske fuldtid.”

Der er ikke noget at sige til, at du får lyst til at opgive amningen, hvis tilbagevendende brystbetændelser gør fodring af dit barn til det rene smertehelvede. Det er desværre ikke unormalt at blive ramt af brystbetændelse, hvilket især sker indenfor de første tre måneder.

Hvad er brystbetændelse?

Brystbetændelse er en meget smertefuld infektion, der giver ømme, varme og røde knuder akkompagneret af feber. Det sker, når brystet ikke tømmes nok, og mælk bliver stående i mælkekirtlerne og mælkegangene. Noget af det du selv kan gøre, er at holde brystet varmt og rent og lufttørre imellem amninger.

LÆS OGSÅ: Alt hvad du behøver vide om brystbetændelse

Selvom det kan virke helt ubærligt, er det vigtigt at fortsætte amningen og amme hyppigt for at tømme brystet. Det vil kun i nogle tilfælde blive nødvendigt at tage antibiotika. Visse præparater kan påvirke mælken, men det vil lægen kunne oplyse dig om. For at lindre smerten, kan du lægge en køle- og varmepose på det ømme bryst mellem amningerne.

“Det var en kamp uden lige. Brystbetændelse, svamp, afvisning fra baby, sns-system you name it. Det sværeste jeg har gjort. Kæmpede i 5 måneder og oplevede aldrig at det blev “nemt””

“Jeg “gav op” i løbet af 3 dage, da jeg blev ramt af brystbetændelse og 43 i feber. Kunne ikke se ud af mine øjne af svimmelhed og tårer. Blev ramt af brystbetændelse 3 gange.”

Hvad er svamp?

Svamp i brystet føles som en brændende og/eller kløende fornemmelse. Især efter amning kan smerten nærmest stråle ind i brystvævet. I svære tilfælde er det nødvendigt med særlige cremer – lanolinsalve kan desværre ikke klare denne her, mens svampen andre gange kan kommes til livs ved at vaske med danskvand og være ekstra obs. på hygiejne.

Amme-aversioner og andre psykiske udfordringer

En aversion er en stærk følelse af ulyst eller modvillighed, og amme-aversioner skal forstås som negative følelser forbundet med amning. Det kan f.eks. komme til udtryk som irritation, uro i kroppen eller klaustrofobi. Amme-aversioner opleves forskelligt, ligesom der er forskel på, hvornår de opstår, og hvor længe de varer ved.

“På mange punkter elskede jeg at amme, men jeg fik også klaustrofobi. Til tider hadede jeg, at jeg ikke havde min krop for mig selv. Vi gik over til flaske, da vores datter var 5 mdr. cirka. Det var simpelthen så skønt for mig!!”

“Det var meget svært at få etableret et godt ammeforløb, og fik ikke den bedste hjælp på sygehuset i dagene efter fødsel. Blev rådet af lægen til at stoppe efter 14 dage, da det påvirkede mig så meget psykisk. Var bange hver gang min lille datter vågnede, fordi jeg vidste, at nu skulle vi prøve igen og det gjorde ondt og hun blev ikke mæt.”

“Hadede det. Følte mig utryg og ulækker. Negativ påvirkning af tilknytning.”

Hvis modviljen varer ved og påvirker dine følelser til dit barn, vil det i langt de fleste tilfælde være bedst at nedtrappe eller helt stoppe amningen. Uanset hvor mange gavnlige effekter modermælk har, vil det ikke være det værd, hvis du går ned med flaget. Har du i forvejen en efterfødselsreaktion er dette i endnu højere grad tilfældet.

“Burde ikke have ammet efter første barn slet ikke lykkedes. Blev overtalt til at prøve anden gang af jordemoder. Stor fejl. Meget stor belastning psykisk at mislykkedes igen efter traumatisk ammeførløb med den første. Får jeg barn nr. 3 vil jeg slet ikke amme.”

Hvis en amning gør ondt eller på anden måde mislykkedes gør det dig formentlig nervøs for næste amning. Det bliver en selvforstærkende effekt, der skaber en ond cirkel. Din ængstelighed risikerer at smitte af på barnet, da mor-barn-symbiosen gør, at den lille ofte vil spejle sig i din sindstilstand.

Dårlig eller mangelfuld amme-vejledning

Desværre bliver det ofte nødvendigt at ty til privat ammerådgivning, da sygeplejersker og sundhedsplejersker ikke altid har tiden eller de fornødne kompetencer til at yde optimal støtte i forbindelse med amme-opstart. Selvfølgelig kan du være heldig at møde sundhedsfagligt personale, der hjælper dig til en flyvende start på ammeforløbet, men det er desværre ikke sikkert.

“Amning blev ikke etableret på sygehuset. Vi var ødelagte efter igangsættelse og indlæggelse efterfølgende. Der var ingen konkret hjælp. Kun en malkemaskine, suttebrikker. Jeg fik skældud over jeg havde sovet lidt sammen med mit barn (efter 3 døgn næsten uden søvn) i stedet for at stimulere med maskinen. Jeg var tudefærdig”

“Dårlig hjælp til at få etableret amningen. Fik nogle ammebrikker, men endte efter flere måneder med selv at tage “kampen” og få det til at fungere uden brikker. Jeg tror ikke de havde været nødvendige fra start. Desuden blev jeg kun vejledt i at amme liggende grundet bristning, så det var svært at få gang i andre ammestillinger.

Hvad er ammebrikker?

Suttebrikker/ammebrikker er et skjold af silikone, der kan hjælpe i tilfælde af flade eller indadvendte brystvorter, seriøse brystspændinger, revner og sår. De virker som barriere på brystvorten og kan gavne, hvis barnet har svært ved at få ordentligt fat under amningen.

LÆS OGSÅ: De 6 vigtigste typer ammetilbehør

Ammebrikker kan være en løsning i en periode, men en ulempe er, at mælkeproduktionen ofte påvirkes negativt, og at senere afvænning fra barnets side bliver svær. Desværre sker det tit, at hospitalspersonale disponerer ammebrikker i ét væk – uden yderligere vejledning, når amningen skal etableres på barselsgangen.

“Ingen hjælp på riget til at komme ordentligt igang og jeg fik kastet ammebrikker i nakken som det første. Så dårlig støtte fra sp efterfølgende selvom at jeg flere gange italesatte at jeg ikke orkede de skide ammebrikker og at jeg var flov over, at jeg skulle bruge dem. (Var i en mødregruppe hvor alle 6 ammede naturligt undtagen mig, fuck jeg følte mig forkert)”

“Meget sværere og hårdere end forventet. Måtte have privat ammevejledning efter 5 dage, følte ikke at hospitalet havde den fornødne tid til at hjælpe 100% med amning og spørgsmål. Derudover var det SÅ hårdt at skulle amme 24/7 de første mange måneder, var så tæt på at give op, hvis ikke det var fordi flaske som alternativ alligevel virkede mere besværligt, f.eks. om natten osv.”

Der er ikke noget at sige til, at du kan blive ked af det over den drilske amning og bliver dybt frustreret, når det ikke er til at opstøve kyndig vejledning. Desværre er det lidt af et lotteri, om du møder en sygeplejerske eller sundhedsplejerske, der kan hjælpe dig godt fra start. Og man kan ærgre sig gevaldigt over den ulighed, der ligger i at nogle må gribe til egen lomme for at få professionel hjælp fra certificerede ammevejledere.

“Jeg var slet ikke forberedt på at det krævede så meget arbejde at etablere en effektiv og smertefri amning. Og inden jeg købte mig til privat hjælp fik jeg INGEN faglig hjælp udover suttebrikker og et hurtigt kig fra en jordemoder som intet vidste. Jeg endte med massive sår på brystvorterne som tog mange mange uger om at hele.“

Du er ikke alene, hvis du havde en forventning om, at naturen ville gå sin gang i den forstand, at baby og bryst sådan rent instinktivt ville finde hinanden. Heldigvis er det også tilfældet for nogle mødre, at det bare spiller fra det øjeblik navlestrengen er klippet. Du skal dog vide, at det er helt igennem normalt, hvis opstarten er svær, og du får lyst til at kaste håndklædet i ringen. Vi gør det alle sammen så godt vi kan!