“Klik-klik-klik”

Hører du en lille klik-lyd, når din baby ammer? Måske har du gennem længere tid bekymret dig over, at amningen ikke fungerer som den skal? Eller at din baby ikke tager nok på?

Problemer med amning, vægt og trivsel hos en baby kan skyldes et stramt tungebånd. Det er langtfra den eneste mulige forklaring, men hvis du har en nagende mistanke, og synes noget ikke er som det skal være, kan der være grund til at opsøge råd fra en ekspert.

“Du bør reagere, hvis du synes der lader til at være noget galt med amningen. Hvis der for eksempel er mange udfordringer med sutteteknikken, hvis du ikke synes, at du kan få baby rigtig godt og dybt på brystet eller hvis du kan høre, at baby laver sådan nogle kliklyde - altså mister vakuum,” forklarer Maj Aaberg fra Ammebasen, som er ammevejleder og sundhedsplejerske.

Læs også: De 5 hyppigste grunde til at amningen går galt: ammeerfaringer fra nye mødre

Hun understreger, at forældre ofte har en rigtig god intuition i forhold til deres børn, og at der derfor kan være god grund til at reagere, hvis noget ikke føles rigtigt.

Har du mistanke om, at dit barn har stramt tungebånd? Så læs med her og bliv klogere på fænomenet, og hvordan du kan hjælpe et barn med stramt eller for kort tungebånd.

Hvad er stramt tungebånd?

Tungebåndet er den hinde, der hæfter fra bunden af munden til tungen. Alle mennesker har et tungebånd, men hos nogle er det kortere eller strammere, og kan derfor give udfordringer i tungens bevægelighed.

Stramt tungebånd hos babyer er et omdiskuteret emne. Ikke alle eksperter er enige om hverken identificering, klassificering eller behandling af stramme tungebånd, hvilket skyldes, at forskningen på området stadig er relativt ny.

En der dog har arbejdet i en årrække med stramt tungebånd hos småbørn, og har mødt mange familier, som har haft udfordringer som følge af det, er Maj Aaberg fra ammebasen.

Hun og andre eksperter på området inddeler stramt tungebånd i fire typer. Fælles for alle fire er, at de giver udfordringer i tungens mobilitet og fleksibilitet, og derfor ofte giver børnene problemer med at spise.

De to typer, der sidder forrest på tungen, er meget synlige og giver tydeligt udfordringer med tungens bevægelighed. Børn med type 1 af stramt tungebånd kan nogle gange have en synligt hjerteformet tunge, fordi tungebåndet nærmest deler tungespidsen. Type 1 og type 2 er ofte lette at opspore, og derfor er mange eksperter enige om, at de bør behandles, hvis babyen har store gener fra det.

Sværere er det dog med type 3 og type 4 tungebånd. De sidder længere tilbage under  tungen, men kan stadig give problemer med tungens mobilitet. Typisk vil man kunne se et type 3 eller type 4 tungebånd ved, at midten af tungen ikke løftes, når baby for eksempel græder. Men det kræver en undersøgelse at være sikker på, hvor store udfordringerne er.

“Dem skal vi lidt dybere ned for at lede efter. Det er min helt klare oplevelse, at opsporingsarbejdet her kan være  mere udfordrende iblandt de fagfolk der er omkring de ammende,” siger Maj Aaberg.

Har min baby stramt tungebånd?

Men hvordan ved du så, om din baby har tegn på stramt tungebånd? I følge Maj Aaberg vil de fleste forældre reagere på, at der er problemer med amning eller manglende vægtøgning hos deres baby.

Læs også: Ammevejlederens 5 gode råd til amning

Hvis ikke det er opdaget fra start, vil det typisk  være de her ammeting, der giver forældrene en mistanke. Måske gør amningen ondt på mor, du kan se, at baby glider langt ud på brystet, eller du har pludselig en baby, der viser frustration ved brystet.  Så går jeg ind og vurderer, hvordan det ser ud inde i munden. Og så kan det være, at jeg finder et af de her type 3 eller type 4 tungebånd.”

Hun understreger, at selvom ens baby har stramt tungebånd, er det ikke altid nødvendigt at behandle det med et klip af tungebåndet. Hun opfordrer altid til at forsøge at arbejde med ammeteknikken som det første.

“Hvis du så finder ud af, at problemerne kan have noget med tungebåndet at gøre, kan det i nogle tilfælde være nok at arbejde med ammeteknikken. Der vil jeg sammen med forældrene prøve at få baby godt på brystet og vise forældrene, hvordan de selv kan arbejde på det,” siger hun og understreger, at hvis forældrene stadig ikke oplever fremskridt efter en uge eller to, så kan der være grund til at gå videre med problemet.

“De skal ikke forvente at se fremskridt i morgen, men hvis der ikke er sket fremskridt i løbet af et par uger, kan det være fordi det simpelthen er fysiologisk for svært for barnet. Og der kan det give mening at gå ud og få vurderet barnets tungebånd”.

Hvad er symptomerne på stramt tungebånd?

Der er forskellige tegn på, at dit barn kan have stramt tungebånd. Symptomer kan være:

• Problemer med at blive på brystet
• Sutter yderligt på brystvorten
• Klikkelyde ved amning
• Luft i maven
• Hyppig amning
• Lange amninger
• Tager ikke nok på
• Baby er urolig
• Mælken løber ud i siden af munden
• Sår på mors brystvorter
• Smerter ved amning for mor
• Brysterne tømmes ikke ordentligt

Foto: NHS - National Health Service.

Kan jeg selv undersøge, om min baby har stramt tungebånd?

De forreste tungebånd - type 1 og 2 - er oftest nemmere at identificere, da baby kan have en hjerteformet tunge eller være synligt hæmmet af strengen foran på tungen. Det er dog noget sværere at finde, hvis din baby har et type 3 eller 4 tungebånd.

For at finde dem, kræver det oftest en grundig undersøgelse af babyens mund.

“Jeg skal simpelthen have to fingre inde i munden, og ind under tungen og ordentligt mærke efter. Og op og kigge på ganen.  I mine besøg laver jeg en hel mundmototisk undersøgelse, og det kræver erfaring og faglighed at aflæse hvad tungen kan ift. fleksibilitet og mobilitet. ” forklarer Maj Aaberg.

Derfor anbefales det ikke at i selv undersøger. Derimod understreger hun, at det er en rigtig god idé som forældre at være opmærksom på alle de symptomer, der kan følge med at have et stramt tungebånd.

“Jeg synes hellere, du skal kigge på symptomerne og mærke efter i din mave. Langt de fleste jeg besøger, har haft det på fornemmelsen helt fra starten: At der er noget, der ikke er som det skal være, eller ikke ser rigtigt ud.”

Læs også: Sutteteknik hos nyfødt: Sådan sikrer du at baby sutter korrekt

I sådanne tilfælde kan det være en god idé at opsøge en ammevejleder, eller i sidste instans en øre-næse-halslæge, hvis du har en konkret mistanke om, at din baby har stramt tungebånd.

Problemer hvis baby har stramt tungebånd

Har dit barn gener fra et stramt eller for kort tungebånd, er et af de mest udtalte problemer, at det kan være svært for barnet at få nok mad.

“Nogle af dem, der har rigtig store udfordringer rent mundmotorisk, oplever problemer uanset om det er med flaske eller amning,” understreger Maj Aaberg.

“Så hvis det er rigtig svært på brystet, kan det også være rigtig svært på flaske. Og det kan også have effekt på at spise, når de skal begynde at have rigtig mad”.

Der kan altså være grund til at tage det alvorligt, hvis dit barn har udfordringer med tungebåndet, da problemet med at spise kan følge dem i lang tid, hvis der ikke bliver sat ind med enten ammehjælp eller i yderste tilfælde et indgreb.

“Vi ser det heldigvis sjældent, men jeg har mødt familier, som har fået klippet tungebånd, når babyen har været 8-9-10 måneder, fordi det først er blevet fundet der, når de har kæmpet med at få startet mad op,” fortæller Maj Aaberg.

Tungebåndsproblemer kan også have indvirken på et andet punkt: I forhold til taleevner.

“Hvis det er meget svært i mobiliteten i forhold til mad, er det noget, der højst sandsynligt vil følge dem. Og det er det samme med talen, så hvis det er meget, meget stramt - hvis man fx har et yderligt siddende tungebånd - det er typisk dem, der kan komme til at læspe, når de taler.”

Hvor almindeligt er stramt tungebånd?

At sætte et tal på, hvor mange mennesker, der har et stramt tungebånd, kan være udfordrende. Både fordi forskningen er relativt ny, men også fordi der kan gemme sig et stort skyggetal.

“Procenterne stiger hele tiden, fordi der bliver fundet flere og flere. Da jeg startede ud, sagde man cirka 3-4%, men nu er vi oppe over 10%. Jeg tror selv, at der er et stort skyggetal i det,” siger Maj Aaberg.

Hun understreger, at det absolut ikke er alle, der har behov for at få et indgreb for deres stramme tungebånd, men hun ser det som en positiv udvikling, at flere eksperter er blevet bedre til at identificere stramt tungebånd.

Er stramt tungebånd arveligt?

Meget tyder på, at stramt tungebånd er genetisk betinget. Det vil sige, at det kan gå i arv i en familie, hvilket også er den erfaring, som Maj Aaberg har gjort sig.

“Jeg hører det ofte fra familierne: At mor eller far også godt ved, at de selv har haft det, og nogle gange kan jeg simpelthen se det.”

Hun forklarer, at mange voksne med stramt tungebånd ikke nødvendigvis har været opmærksomme på det, fordi der i deres barndom ikke har været samme fokus på stramme tungebånd.

Derfor kan voksne mennesker have levet i mange år med gener fra et stramt tungebånd, uden at vide, hvad deres gener skyldes.

“Jeg har mødt familier, hvor en af forældrene har været inde og få klippet det i en voksen alder, fordi de har haft kæbespændinger og hovedpiner,” siger Maj Aaberg og forklarer, at sådanne gener kan være udtryk for, at din krop forsøger at kompensere.

“Alle skal jo have mad og alle skal kunne snakke. Når du har et stramt tungebånd og noget er svært, så kompenserer kroppen og finder en strategi for at klare det.”

Hun forklarer, at det først er indenfor de seneste 4-5 år, at vi i Danmark har fået en øget opmærksomhed på stramt tungebånd, hvorimod andre lande som Holland, Tyskland og USA har beskæftiget sig med stramme tungebånd i en længere årrække.

“Her i Danmark er der også blevet klippet tungebånd før i tiden, men så har det været ret specielt. I de tilfælde har der for eksempel været et problem med at tale”.

Læs også: 6 gode råd: Baby vrider sig under amning

Behandling af stramt tungebånd

Hvis din baby har svært ved at amme på grund af et stramt tungebånd, er der flere veje, du kan gå. Den første løsning bør ifølge Maj Aaberg være at få noget vejledning og hjælp til amningen.

“Hvis jeg møder familien tidligt, og der er tale om et type 3 tungebånd, er det slet ikke altid fordi jeg sender dem til en øre-næse-halslæge med det samme. Jeg ser, om vi sammen kan få baby godt på brystet,” understreger Maj Aaberg.

Hun mener, at det er vigtigt at give mor og baby en reel mulighed for at arbejde med amningen, inden de eventuelt bliver henvist til en læge, der kan klippe tungebåndet.

Hvis ammehjælp ikke er nok, og babyen har meget svært ved at bruge og bevæge sin tunge, kan det i visse tilfælde muligvis være gavnligt at få klippet tungebåndet for at give tungen større bevægelighed.

At klippe et tungebånd er dog en omdiskuteret procedure. Ikke alle læger går ind for at klippe type 3 og type 4 tungebånd.

“Grunden til, at nogle læger holder tilbage er, at hvert et klip er et indgreb. Og et indgreb har altid en risiko. Der er altid risiko for fejl og for, at babyen drejer hovedet, og man får klippet forkert. Men jeg ser det meget sjældent. Jeg har måske set én fejl i de fire år, jeg har været i gang. Og jeg har set rigtig mange have meget gavnlig effekt af det,” siger Maj Aaberg. Netop derfor, er det jo også vigtigt at vide hvor man skal søge hen, ift hvem der har ekspertise ift at vurdere og klippe tungebåndet/læbebåndet.

Hun råder forældre til at følge deres mavefornemmelse og opsøge råd fra flere eksperter, hvis de ikke mener at have fået et fyldestgørende svar i første omgang.

“Det kræver, at du bliver ved med at sige "nej, jeg har ikke fået det rigtige svar. Det passer ikke. Jeg bliver nødt til at gå videre”,” siger Maj Aaberg og forklarer:

“Det her med tungebånd er lidt en niche. Det er ikke fordi det er noget nyt - det har altid været der - men det er noget nyt, at vi ved mere omkring det. Det betyder, at der mangler noget forskning, og rigtig mange fagpersoner vil jo naturligvis gerne have god og grundig forskning, før de gør noget”.

Nyere forskning tyder dog på, at mange familier oplever stor gavn af at få klippet et stramt tungebånd, såfremt det er gjort rigtigt og udført af en dygtig og erfaren øre-næse-halslæge.

Når tungebåndet er blevet klippet, vil det efterlade et diamantformet “sår” under tungen. Det er ifølge eksperter på området tegnet på, at tungebåndet er blevet klippet dybt nok til at kunne have en effekt på stramheden af tungen. Dette klip kan både foretages med en saks eller med en laser, men i Danmark er den udbredte metode at klippe med en saks.

Hvis du vælger at få klippet dit barns stramme tungebånd, er det vigtigt, at du følger indgrebet op med stadig at arbejde med amningen.

“Det er virkelig vigtigt at sige, at det ikke er et quick-fix at få klippet tungebåndet! I skal altid arbejde med amningen. Både før og efter,” understreger Maj Aaberg.

Hvis din læge ikke vil klippe tungebåndet - her kan du søge hjælp

Hvis du er bekymret for din baby, men bliver afvist af lægen, så prøv at spørge nogle flere. Det er Maj Aabergs bedste råd.

“Det er sådan det er lige i øjeblikket. Nogle gange er du nødt til at gå rigtig langt for at finde ud af, hvad det er, der foregår,” siger Maj Aaberg, som møder mange frustrerede forældre, der har svært ved at få svar på, hvad de skal gøre med deres barns stramme tungebånd.

Læs også: ”Det kan godt være, en god mor ikke sidder i brysterne, men jeg følte mig alligevel som verdens dårligste mor”

“Det er simpelthen en jungle... Du kan opleve, at der kommer én og siger ‘der er ikke noget stramt tungebånd’, og så kommer der en anden og siger ‘hold da fest et stramt tungebånd! Jeg kan godt forstå amningen er svær for jer’. Så jeg kan godt forstå, at folk bliver frustrerede.”

For at finde en øre-næse-halslæge, som har viden om type 3 og type 4 tungebånd, kræver det ofte grundig research fra familiens side. Det kan enten være gennem anbefalinger fra andre forældre, fra ammevejledere eller ved at google sig til en anbefalet læge.

Maj Aaberg kender sågar til familier, som er taget til udlandet for at være sikker på at kunne få den rette hjælp.

“Det sker stadig, at folk tager til Holland for at få klippet tungebånd. Det er fordi der er meget mere forskning på det i Holland, og de gør det på en anden måde”, siger hun.

Hun forklarer, at forskellen i proceduren er, at hollandske læger klipper tungebånd med en laser, hvor vi i Danmark udfører indgrebet med saks.

“Der er også nogen, som mener, at de klipper dybere i Holland, og derfor er der nogen, der tager derned for at få det gjort ‘ordentligt’. Men jeg mener nu, at der er nogle rigtigt dygtige læger her i Danmark også”.

Maj Aaberg understreger, at selvom forskningen er ny, er hendes oplevelse, at rigtig mange familier oplever gavnlige effekter ved at få taget hånd om problemer med stramt tungebånd.

“Dem der bliver sendt det rigtige sted hen og får den rigtige hjælp, de får en god effekt af det. Så det er det, vi skal have mere af!” understreger hun.

Kilder:

Dr. Ghaheri.com, Stramttungebaand.dk, International Journal of Clinical Pediatrics, NHS.