Efterfødselsreaktioner – Psykologens guide til smerte i moderskabet

Af psykolog Malene Buhl Eriksen, indehaver af MamaCircle og mor til to drenge på 4 og 1 år. Malenes praksis henvender sig primært til kvinder, der lider af forskellige efterfødselsreaktioner, og hun tilbyder både terapi online og i Odense.

Sindet
7 min.

Moderskabet er omgivet af et hav af forventninger, og det er normalt, at du som kommende mor gør dig forestillinger om, hvordan livet med en lille baby bliver. Imidlertid er de færreste forberedte på den psykiske belastning, som det kan indebære at blive forælder.

Hvad er en efterfødselsreaktion?

Det anslås, at 15-20 % af nybagte mødre udvikler en efterfødselsreaktion, som er et paraplybegreb, der dækker over forskellige psykiske reaktioner i efterfødselstiden. Typisk opstår efterfødselsreaktioner i de første 3 måneder, men det er ikke ualmindeligt, at problemerne kan debutere under graviditeten eller helt op til et år efter fødslen.

De fleste mødre vil opleve én eller anden form for reaktion på moderskabet, da du i rollen som nybagt mor står over for nye krav, som det til tider er svært at leve op til. Intense følelsesmæssige udsving er derfor normalt i denne første tid, og det betyder ikke nødvendigvis, at du har brug for hjælp udefra.

Desværre sker det i nogle tilfælde, at de svære følelser og reaktionsmønstre knyttet til moderskabet bliver alvorlige og behandlingskrævende. Her kan du blive klogere på de forskellige typer efterfødselsreaktioner, der findes, og hvordan de typisk bliver behandlet.

Hvilke former for efterfødselsreaktioner findes der?

  • Baby blues
  • Fødselsdepression
  • Generaliseret angst
  • Panikangst
  • OCD
  • PTSD
  • Fødselspsykose

Hvad er baby blues?

Baby blues, også kendt som ”tudeturen”, er en forbigående tilstand, der opstår indenfor de første 14 dage efter fødslen, og i de fleste tilfælde topper omkring 5. dagen. Tilstanden, som rammer op imod 75% af nye mødre, kommer til udtryk ved humørsvingninger, følelser af overvældelse og gråd.

Det forårsages af en kombination mellem et drastisk dyk i hormonerne østrogen og progesteron sammenholdt med manglende søvn og udmattelse ovenpå de fysiske anstrengelser i forbindelse med fødslen. Hertil kommer den store omvæltning det er pludselig at være ansvarlig for en lille babys ve og vel.

Baby blues kan virke skræmmende for både mor og partner, hvis ikke man er forberedt på, at denne reaktion kan komme, og at den er helt normal. Hvis tilstanden fortsætter længere end de første par uger efter fødslen, er der risiko for, at man er ved at udvikle en mere alvorlig efterfødselsreaktion, som f.eks. depression eller en angsttilstand.

Hvad er en fødselsdepression?

Fødselsdepression er en tilstand, som i sit symptombillede menes at være identisk med en almindelig depression, hvilket indebærer følelser af tomhed, træthed og manglende glæde. Det estimeres, at omkring 10 % af nybagte mødre udvikler en fødselsdepression, og fædre eller medmødre kan også blive ramt.

Tilstanden udvikler sig som regel kort tid efter fødslen, men det kan også ske undervejs i graviditeten og op til et år efter fødslen. En fødselsdepression, også kendt som efterfødselsdepression, kan spænde i sværhedsgrad fra mild til moderat eller svær. Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af en fødselsdepression, bør du tale med din sundhedsplejerske eller læge.

Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst kan rette sig mod alt og er ikke bundet op på noget specifikt. Det rammer omkring 7-10 % af nybagte mødre og dækker over konstante, overdrevne bekymringer, især relateret til barnets ve og vel. Hertil kommer følelsen af ængstelighed og uro, og der kan i visse tilfælde opstå tvangstanker.

Denne angstlidelse kan manifestere sig fysisk ved hjertebanken, svedeture, svimmelhed eller rysten. Du kan desuden opleve spisevægring, søvnproblemer (selvom baby sover!) samt muskelspændinger.

I udtalte tilfælde vil generaliseret angst indskrænke kvindens handlemuligheder i hverdagen, og det er ikke unormalt at udvikle et enormt behov for kontrol, som redskab til at holde angsten for døren.

Generaliseret angst ses ofte sammen med fødselsdepression, og ligesom det gælder for depression, vil behandlingstilgangen ofte være kognitiv adfærdsterapi (samtaleterapi), medicinsk behandling i form af antidepressiv medicin eller en kombination heraf.

Hvad er panikangst?

Panikangst kommer til udtryk som pludselige og meget ubehagelige angstanfald, som dog kun varer i kort tid ad gangen. Tilstanden har en stærk fysiologisk komponent, og det kan ofte føles, som om du er ude af kontrol, ved at miste forstanden eller på vej til at få et hjerteanfald.

  • Typiske symptomer på angstanfald:
  • Vejrtrækningsbesvær/hyperventilation
  • Snurren/prikken i hænder og fingre
  • Voldsom hjertebanken
  • Kulderystelser
  • Svimmelhed
  • Hedeture

Et angstanfald har ikke altid en egentlig udløsende årsag, og det kan i princippet opstå ud af det blå. Efter et anfald vil der i mange tilfælde opstå en såkaldt forventningsangst – altså en angst for at opleve endnu et anfald. Af den grund kan det ske, at man bevidst undgår situationer, som minder én om omstændighederne ved det første angstanfald. Det kan f.eks. være, hvis du efter en frygtelig oplevelse med dit skrigende spædbarn i supermarkedet ikke tør gå på indkøb med barnevognen igen.

Panikangst rammer mellem 1-5 % af nybagte mødre og kan ses som et ledsagende symptom i forbindelse med depressive tilstande. Det er dog også relativt almindeligt at opleve et enkelt anfald af panikangst, uden at du nødvendigvis diagnosticeres med panikangst.

Der er en rigtig god succesrate i behandlingen af panikangst med kognitiv adfærdsterapi, men af og til vil det være nødvendigt at supplere behandlingen med antidepressiv medicin. Det første skridt i behandlingen af panikangst er at blive bevidst om de mekanismer, der ligger bag angsten. Her handler det bl.a. om at forstå, at det ikke er farligt at opleve panikangst, selvom det kan føles sådan.

Hvad er OCD?

Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en udbredt angstlidelse. Den kommer til udtryk ved påtrængende tanker – tvangstanker – med ubehageligt, skræmmende eller seksuelt upassende indhold, der kan tage form som ”mentale billeder”. Tankerne kan være helt enormt angstprovokerende, og man kan blive utrolig ræd for at handle på dem.

For nybagte forældre drejer tankerne sig ofte om, at barnet kommer til skade, eller at man som forælder kommer til at skade barnet. En mor kan f.eks. opleve frygt for at komme til at skubbe barnevognen ud på vejen eller smide baby ud ad vinduet. Andre mødre beskriver, at de er bange for at være i køkkenet med barnet af frygt for pludselig at komme til at skade den lille med en kniv.

Tvangstankerne vil ofte resultere i tvangshandlinger, som bliver en strategi til at holde tvangstankerne i skak. Det kan f.eks. være, at man ikke vil bære barnet på trapper, stopper med at åbne vinduer eller udvikler behov for at tjekke til barnet i barnevognen tyve gange i løbet af en lur.

Behandlingen tager ofte udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, hvor man især arbejder med såkaldte eksponeringsteknikker. Målet er at mindske angsten ved gradvist at stoppe med at udføre tvangshandlingerne. Stille og roligt vil man opdage, at tvangstankerne ikke udgør en risiko, og at man ikke behøver udføre tvangshandlinger for at mindske angsten.

En anden vigtig del af behandlingsindsatsen er at gøre opmærksom på, at tankerne ikke udgør en reel risiko, så længe de opleves som skræmmende og fremmede. Dette står i kontrast til vrangforestillinger ved f.eks. skizofreni, hvor vedkommende typisk vil opleve dem som en del af sig selv. Det kan være en lettelse at høre, at så længe du bliver skræmt eller væmmes ved tankerne om f.eks. at gøre baby fortræd, så er de ikke decideret farlige.

Hvad er fødselsrelateret PTSD?

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) opstår, når en akut stresstilstand bliver kronisk og vedvarende. Op imod 6-10 % af nybagte mødre udvikler PTSD som følge af et traumatiserende fødsels- eller efterfødselsforløb. Her vil ofte være tale om komplikationer, uventede indgreb, voldsomme og ukontrollerbare smerter samt potentiel livsfare for mor og/eller barn.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en fødsel, som er gået ”efter bogen” også kan give anledning til posttraumatiske belastningssymptomer. Dette er tilfældet, hvis kvinden selv har oplevet sig ude af kontrol eller hjælpeløs under fødslen. Altså er det ikke alene fødslens outcome eller det objektive fødselsforløb, der afgør, hvorvidt man kan udvikle PTSD efter en fødsel.

Symptomer på PTSD hos en nybagt mor kan komme til udtryk i form af:

  • koncentrationsbesvær
  • øget alarmberedskab
  •  flashbacks/mareridt
  • humørsvingninger
  • følelsesløshed
  • irritabilitet/vredesudbrud

Desuden er det normalt at opleve voldsomt ubehag, når man konfronteres med omstændigheder, der minder én om den traumatiserende begivenhed. Det kan f.eks. være, hvis nogen i omgangskredsen taler om en hospitalsindlæggelse eller deres egen fødsel.

Symptomerne vil ofte resultere i, at man udvikler former for undgåelsesadfærd for at komme udenom ”triggere” af flashbacks og det ubehagelige fysiske og emotionelle respons, der kan komme, når man mindes om traumet. Hermed indskrænkes ens handlemuligheder, hvilket kan få stor indflydelse på det daglige funktionsniveau samt relationer til andre mennesker.

Det skal understreges, at ovennævnte symptomer ikke nødvendigvis vil føre til posttraumatisk stressforstyrrelse. Hvis man tidligt får den rette støtte og hjælp til at bearbejde en traumatisk fødsel eller efterfødselsoplevelse, mindskes risikoen for at udvikle PTSD.

Fødselspsykose

Fødselspsykose er den mest alvorlige af de psykiske tilstande, der kan opstå i efterfødselsperioden, og her er det nødvendigt med akut behandling ved indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Heldigvis er det også den mest sjældne tilstand, som kun rammer 1 ud af 1000 kvinder.

Symptomerne på en fødselspsykose er vrangforestillinger, hallucinationer, forvirring og manilignende tilstande. Ofte vil kvinden have søvnbesvær og være meget følelsesmæssigt ustabil. Linjen mellem virkelighed og fantasi udviskes, og der vil som regel ske en akut forværring i løbet af kort tid, hvorfor det er yderst vigtigt at omgivelserne reagerer hurtigt.

En af de største risikofaktorer for at udvikle en fødselspsykose, er, at man tidligere er diagnosticeret med skizofreni eller bipolar lidelse. Fødselspsykose opstår som oftest kort tid efter fødslen, og kræver at der sættes ind omgående, da kvinden kan udgøre en fare for sig selv og/eller sit barn.

Du er ikke alene, hvis du oplever starten på moderskabet som udfordrende

Det er naturligt at blive overvældet i perioder, men hvis du føler vedvarende tristhed, angst eller andre af de ovenfor beskrevne symptomer, så er det muligt at få hjælp til at tackle det på en god måde. Start med at tage fat i din egen læge eller sundhedsplejerske og fortæl om dine udfordringer – så vil vedkommende kunne hjælpe dig på rette vej.

Desværre vælger mange mødre at holde de svære følelser for sig selv af frygt for, at myndighederne tvangsfjerner barnet. Her er det vigtigt at slå fast, at en anbringelse altid vil være den absolut sidste udvej, og det hører til sjældenhederne, at en efterfødselsreaktion uden andre graverende omstændigheder (f.eks. vold i hjemmet) fører til dette.

Du bør aldrig føle skam ved at udvikle en efterfødselsreaktion – det er ikke din skyld, og husk: en svær start på moderskabet er aldrig ensbetydende med, at du er en dårlig mor.