Du troede måske, at amning var det mest naturlige i verden, før du blev mor.

De fleste af os fokuserer meget på fødslen – går til fødselsforberedelse og pakker hospitalstasken – mens tanker om amning falder lidt i baggrunden. Måske fordi det er svært at forberede sig på noget, man endnu ikke har prøvet. Eller måske fordi man tror, det bare sker af sig selv.

Klip til at man pludselig ligger med et lille menneske på brystet, en krop i undtagelsestilstand og tusindvis af spørgsmål og tanker, der kører rundt.

Gør jeg det rigtigt? Får mit barn mad nok? Må det gøre så ondt? Hvilket bryst ammede jeg på sidst? Er jeg ved at få brystbetændelse? Kan det være stramt tungebånd? Bør jeg pumpe ud? Hvorfor ser det så nemt ud for andre? Skal jeg stoppe amningen?

De fleste ønsker at amme

Ifølge Sundhedsstyrelsen ønsker langt de fleste at amme – tallet har ligget ret stabilt omkring de 97% over mange år – men i virkeligheden er det kun 55%, der ammer fuldt når barnet er 4 måneder gammelt. Et ammeforløb kan komme i tusind afskygninger, og det er som altid vigtigt at understrege, at en god mor ikke sidder i brysterne. Det vigtigste er, at baby er mæt og elsket.

Men omvendt ved vi også, at disse tal afspejler en virkelighed, hvor mange står tilbage med et ammeforløb, som blev helt anderledes end forventet.

For ja, amning kan være fantastisk(!), men det kan også være et hårdt (og til tider usynligt) arbejde. En mental og fysisk præstation, som kan være svær at forberede sig på inden fødslen. Uanset om du ammer eller giver flaske, er det forbundet med mange usynlige mellemregninger, som andre ikke ser: de mange små beslutninger hele tiden, planlægningen, bekymringerne, de evige vurderinger og det tunge ansvar for et nyt lille menneske. 

Heldigvis har vi verdens bedste community på Facebook, som altid står til rådighed til at spejle nogle af de følelser og oplevelser, som sjældent får taletid. Og her deler de, hvad der fyldte mest for dem – både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt – i forbindelse med deres ammeforløb.

Alt det, som vi måske ikke deler, når vi er midt i det og føler os helt alene. Så til dig, der står midt i det lige nu: du er ikke alene. Lad os dykke ned i nogle af de temaer, som blev nævnt af mange – suppleret med (anonyme) citater direkte fra gruppen på Facebook:

Manglende støtte og modstridende vejledning

Vi lægger ud med det helt store gennemgående tema, som er følelsen af manglende hjælp til at få amningen godt i gang – eller manglende støtte fra sundhedspersonale i de tilfælde, hvor amningen pludselig går skævt.

Det er følelsen af ikke at blive lyttet til, og af et sundhedssystem, der simpelthen ikke har tid, viden eller blik for nuancerne og den enkeltes situation.

Det kan føles som om, at man pludselig er alene med ansvaret for at vurdere om amningen går som den skal, og hvis den ikke gør, så skal man selv finde ud af, hvor man kan søge den rette hjælp.

LÆS OGSÅ: Sutteteknik hos nyfødt: Sådan sikrer du at baby sutter korrekt

Nogle oplever også at skulle banke i bordet, for at få den hjælp som de har brug for. Og det kræver et mentalt overskud, som mange ikke har – særligt første gang, de bliver forældre.

“Den manglende viden og ensartet vejledning, og den manglende ro og opbakning til at få det til at lykkedes. Vi var indlagt i 5 dage efter fødslen, og hver gang der kom et nyt personale ind, skiftede anbefalingerne.”

“Det er utrolig hårdt, når man selv er i tvivl om det nu også er godt nok, eller det føles som om noget ikke helt er som det skal være. Alt for ofte får man smidt i hovedet at "det ser fint ud" eller "baby tager på" uden at der reelt kigges ordentlig på amningen.”

“Jeg fik desværre ikke nok hjælp til at få amningen ordentligt i gang, og de første dage og nætter var ærligt talt hårde. Jeg sad med et sultent lille menneske, ømme bryster og en voksende tvivl på, om jeg overhovedet kunne finde ud af det.”

Privat ammehjælp

Der er også flere der beskriver, hvordan de har følt sig nødsaget til at søge privat ammehjælp, for at få amningen til at fungere. Det kræver både et økonomisk råderum, men også overskuddet til at lave research og finde den rette vejleder med de rigtige kompetencer.

For mange mødre bliver det tydeligt, at hjælpen ikke altid findes dér, hvor man troede, den ville være. Og det i sig selv kan føles som et svigt – især når man i forvejen er sårbar, desperat efter støtte og vejledning.

Flere nævner stramt tungebånd og dårlig sutteteknik, som eksempler på problematikker, som det offentlige sundhedsvæsen har svært ved at afhjælpe og oplyse ordentligt om. Og i den forbindelse kan de skiftende råd lægge en ekstra byrde over på den ammende, som pludselig befinder sig i en situation, hvor hun skal vælge hvilke fagpersoner, hun kan sætte sin lid til – og derefter typisk kæmpe hårdt for at få amningen til at fungere.

LÆS OGSÅ: Stramt tungebånd: Her er alt du skal vide

“Mit ammeforløb var en kamp i 12 uger. Der var så meget manglende viden på både sygehus og fra SP. Det var en privat ammevejleder der hjalp mig på rette vej og på den anden side til et godt ammeforløb.”

“Jeg ville ønske, at der var mere viden om tungebånd, så man kunne få mere ensrettet vejledning, lige nu virker det som om, det er lidt tilfældigt om det vurderes stramt eller ej alt efter hvem der vurderer det.”

“Min datter havde en sindssygt dårlig sutteteknik som bare blev værre af at der hver 8. time mødte et nyt hold jordemødre ind på barselsgangen som havde en ny holdning til teknik, stilling osv. Kæmpe shit show der endte med at vi tog beslutningen om at give flaske med min udpumpede mælk. Bedste beslutning nogensinde.”

Mavefornemmelsen

Særligt som førstegangsforælder kan man føle sig helt på bar bund, hvad angår amning, og holde fast i kurver og skemaer, selv når de stresser mere end de hjælper. Flere beskriver, hvordan de i dag – måske med barn nummer to på armen – ville ønske, de havde stolet lidt mere på det, de selv mærkede.

LÆS OGSÅ: Amning: Hvor ofte skal baby ammes?

Som udgangspunkt er det godt at lytte til uddannede fagpersoner, der er opdateret på den nyeste viden om amning. Men husk, at vejledningen altid bør været tilpasset netop dig og dit barn. Du kender din baby bedst, og du må gerne stoppe op og mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig.

Nogle gange kan det bare være svært at mærke noget som helst, når man står midt i manglende søvn, velmenende råd og et lille menneske, der helst bare vil være tæt på dig alle døgnets timer.

Så pointen her? Det kan være godt at lytte til sin egen mavefornemmelse. Det kan også være umuligt at mærke sin egen mavefornemmelse midt i det hele. Og hvis det er tilfældet, må du ikke slå dig selv i hovedet med det bagefter. Det er så menneskeligt at have brug for hjælp udefra og tage eksperters ord for gode varer. Du har gjort dit bedste med den viden, du havde på det tidspunkt.

"Jeg fik flere brystbetændelser og til sidst blev jeg så syg af amning, at min SP sagde det var en god ide at supplere med mme. Men jeg fik aldrig ordentlig vejledning i mængden. Hver et klynk forbandt jeg med sult, og endte nok med at overfodre vores barn en del gange. Jeg kunne ikke mærke min egen mavefornemmelse hvad der var rigtigt og forkert.”

“Mit første forløb gik jeg lidt naivt ind til, men havde også læst en masse og forberedt mig fordi det gør jeg med ting, nørder dem. Og uden det så var ammeforløbet gået i vasken, for så havde jeg fulgt sundhedsplejerskens råd.  Andet forløb har været meget bedre og lige til. Fulgt mavefornemmelse og hvilet meget mere i det.”

En krop på overarbejde

Du vidste måske godt, at en god amning kan tage tid at etablere. Men at den kan gøre ondt? Det kommer bag på de fleste. Desværre er der mange, der oplever smerter ved amning, hvilket kan føles helt uoverskueligt og frustrerende, når man bare gerne vil nyde tiden med sin lille baby.

Der er mange ting, der kan gøre amningen smertefuld: sår på brystvorterne, dårlig sutteteknik, svamp, brystbetændelse, stramt tungebånd, Raynauds syndrom – for at nævnte nogle af dem.

LÆS OGSÅ: “Jeg havde knækket koden – troede jeg"

Og med smerterne følger alle de mentale overvejelser: Skal jeg blive ved med at amme? Skal jeg prøve nye ammestillinger? Skal jeg finde en privat ammerådgiver?

Det kan føles helt overvældende at skulle forholde sig til så mange ting på én gang, og særligt hvis man har smerter imens. Og det gør kun frustrationen større, hvis man samtidig ikke føler, at ens sundhedsplejerske eller læge lytter ordentligt. For nogle bliver smerterne starten på slutningen af deres ammeforløb.

“Jeg ammede med alt for mange smerter og sår alt for længe, fordi jeg hele tiden fik at vide, at det var sådan det ville være i starten og at det snart ville gå over.”

“Amning var for mig mere smertefuldt end at føde - det er i hvert fald følelsen jeg havde efter vores første barn…" 

“Kejsersnitaret på maven gjorde, at jeg ikke kunne løfte den baby op af den forbandede plastikkrybbe på hospitalet, for det gjorde så ondt. Jeg husker smerten når hun blev lagt til, følelsen af at mangle mindst to hænder for at få hende til at få ordentlig fat og tilbuddet om en suttebrik der kom alt, alt for hurtigt i stedet for ordentlig vejledning i teknik.”

“Jeg tog til lægen og fik at vide det var forventeligt, på trods af jeg tydeligt beskrev mine smerter og hvordan jeg græd hver gang jeg skulle amme og blev helt panisk når min datter vågnede fra lur og lagde an til en tår mælk.”

5 gode råd til sår og smerter ved amning

Lad os for en god ordens skyld understrege, at amning ikke skal gøre ondt. Sasha Orheim, jordemoder og indehaver af Barselsrummet møder ofte nybagte mødre, der ammer i smerte, fordi deres brystvorter er ømme, blodige eller direkte flænsede.

– Når først huden er gået i stykker, kan det være voldsomt smertefuldt og med en lille baby, der melder sig konstant, får sårene sjældent fred til at hele, fortæller Sasha. Det bliver hurtigt en ond spiral, hvor man ender i flasker, ammebrikker eller korte pauser fra amningen, ofte længe før man egentlig ønskede det.

Sasha understreger, at sår og smerter næsten altid er tegn på, at noget i teknikken eller ved barnets måde at sutte på ikke fungerer. Det er ikke noget, man skal “hærde sig igennem”. Heldigvis er det i langt de fleste tilfælde en problematik, der kan afhjælpes med små justeringer. 

Hvis du er ved at få sår eller smerter, er det vigtigt at gribe ind tidligt:

• Først bør babys sutteteknik tjekkes. Sutter baby for yderligt på brystet, vil det ofte give sår. Målet er, at så meget af brystet som muligt kommer ind i munden – ikke kun selve brystvorten.

• Sørg for, at mælken løber nemt, så baby ikke behøver sutte hårdt. Varme bryster giver nemmere slip på mælken, så brug gerne en varmepude før amning. Du kan også blidt massere lidt ud, så mælken løber, inden baby går i gang.

• Efter hver amning kan du pleje brystvorterne med en god salve eller lidt af din egen mælk. Beskyt dem gerne med ammeskaller, så sårene kan hele uden gnidning fra tekstil.

• Kan du ikke sove (hvilket er helt normalt), så tag gerne et lille hvil imellem amningerne, hvis det er muligt. Sæt eller læg dig godt til rette, luk øjnene, træk vejret dybt og sænk skuldrene. Find fokus i dig selv og slap helt af – så flyder mælken bedre.

• Sørg altid for at have godt med nærende snacks og rigeligt med vand/væske i nærheden, når du ammer. Der skal næring til mor, for at kunne nære din baby. Indret gerne et ammehjørne ved seng og/eller sofa, hvor du altid kan have noget stående inden for rækkevidde.

Klaustrofobi og længsel efter frihed

Din krop og dine bryster ikke længere din ejendom. De tilhører nu en sulten lille skrigeballon, som kræver fri mælkebar alle døgnets timer. Sådan kan det i hvert fald føles – særligt i starten af et ammeforløb, hvor amningen skal etableres og baby ikke helt har nogen døgnrytme endnu.

Senere i ammeforløbet, kan denne følelse også være dominerende, og det kan intensiveres i perioder, hvor baby får tænder, er syg eller har separationsangst. Din krop føles til tider som et redskab – ikke bare til at give mad, men også til at trøste og give tryghed.

LÆS OGSÅ: Hvor længe bør jeg amme?

Det er denne symbiose, som nogle dage kan føles helt fantastisk, og andre dage føles overvældende og klaustrofobisk.

Der kan være en stor ambivalens i at nyde en velfungerende amning, og samtidig længes efter at have kroppen for sig selv. Længes efter spontanitet og uafhængighed. Disse følelser kan også blive endnu tydeligere, når man ser sin partner forlade hytten en fredag aften uden at skulle bekymre sig om alkoholindtag, pumpetider og mælkespændte babser.

Selvom de følelser sagtens kan sameksistere, kan det samtidig være denne ambivalens, som omverdenen nogle gange reagerer negativt på “jamen, hvorfor giver I så ikke bare flaske, hvis du gerne vil have din krop igen?”, hører du måske svigermor sige. Men så enkelt er det ikke, og det kan bidrage til følelsen af at være alene med alle disse tanker, når det bliver opstillet så sort/hvidt.

“Da amningen gik godt, fik jeg dårlig samvittighed over at jeg havde lyst til at stoppe, fordi jeg følte mig overvældet og fanget af at altid at skulle være tilgængelig. Da den gik dårligt, og havde lyst til at stoppe pga. smerter, fik jeg dårlig samvittighed over at min krop ikke kunne. Det føltes som om min krops evne til at amme var lig med om barnet blev et sundt menneske."

“De dobbelte følelser der opstår ved at ens partner har meget mere “frihed” men at man stadig er glad for at amningen fungerer og ikke ønsker at give flasker for at få mere frihed.”

“(…) begrænsningen, som altså bare er der om du pumper ud eller ej… man kan bare se misundeligt til, eller bare helt generelt være misundelig over, at din ikke-ammende partner, kan tage til de 30 års fester, drikke øller (faktisk bare fortsætte sit sociale liv).”

“Hvor fucked up ens søvn kan blive pga amning og meget af det. Og det var klart den del der var absolut værst for mig. At blive vækket hver time eller oftere var virkelig udmattende både fysisk og psykisk.”

Ensomhed og det tunge ansvar

Ensomhed er også et tema, som går igen i svarene. Og her er der især tale om den ensomhed, som man kan opleve, når man føler sig alene med ansvaret for et lille nyt menneske. Og dermed også med ansvaret for at vide, hvornår alt er godt eller noget er ved at gå skævt med amningen.

For det er jo dig, der har brysterne – så det er dig, der må vide det? Men det er jo noget af et mindfuck, for selvom du er den, der giver mad med dine bryster, så kan du jo ikke se mælken. Du ved ikke hvor meget baby får, og om det er nok. Og hvis du er nybagt mor, så kender du jo heller ikke denne her baby endnu.

LÆS OGSÅ: Amning af nyfødt: Hvor ofte og hvor længe skal baby spise?

Og hvem skal du så vende dig mod, når du er i tvivl? Det åbenlyse svar må jo være de fagpersoner, som du møder i sundhedsvæsenet som nybagt mor. Men hvis du ikke føler, at de kan eller har tid til at tilbyde tilstrækkelig hjælp, så kan ensomheden pludselig føles lammende.

Det kan føles som om, at man er alene med ansvaret for at sikre sit barns overlevelse og tage de rigtige beslutninger. Samtidig med at man selv (forståeligt nok) famler i blinde.

“Hvor alene man er i forhold til at tage de svære beslutninger med MME, flaske, udpumpning osv. Det er hårdt mentalt at skulle vælge, hvad der er bedst for ens barn, når man slet ikke har tilstrækkelig viden og evner til at vurdere ud fra, hvilken løsning man skal gå med.”

"Både da amningen gik godt, og da den gik dårligt, følte jeg mig ufatteligt alene. Som om jeg havde ene-ansvar for om barnet overlever, tager nok på og derfor trives.

“Det kolloenorme press omkring at være et lille menneskes kilde til føde, vækst og trivsel. I starten, synes jeg næsten at kunne jeg mærke presset fysisk på mine skuldre.”

Ammesorg

Alle kan da amme – ellers var naturen vel ikke indrettet sådan, vel? Sandheden er, at nej, det er ikke alle er kan amme eller vil amme. Naturen er brutal, og heldigvis har vi et alternativ som søger for at baby får alt det, som baby har brug for.

Men! Når man står midt i virvaret af babyblues og hedeture – som helt sprød nybagt mor – så giver den logik ikke altid mening. Følelser og instinkt tager over, og man vil gå ufatteligt langt for at få amningen til at fungere. For nogle ender det med at fungere. Og for andre er alternativet i form af flaske en bedre løsning for hele familien.

Det kan komme som en overraskelse hvor meget sorg og skam, der kan være forbundet med ammeudfordringer. Hvis du står midt i det, skal du vide at du ikke er alene. Du er en god mor, uanset hvordan du giver dit barn mad.

LÆS OGSÅ: "Mælken var løbet til og kom meget hurtigt. Faktisk for hurtigt."

Måske står du i en proces, hvor du har brug for at blive ved med at afsøge muligheder for hjælp og prøve forskellige ting, for at få amningen til at fungere. Så skal du gøre det. Du skal have dig selv med i processen, og du må gerne bruge al den energi på det, som du har brug for. Bede om støtte i din beslutning om at fortsætte.

Måske står du et sted, hvor du ikke kan mere. Eller ikke vil mere. Du skylder ingen forklaring. Det er okay at vælge at stoppe amningen. Det kan være, at det viser sig at være den bedste beslutning. Det kan være, at du har brug for at sørge over det. Det kan også være, at du føler lettelse. Det hele er okay. Giv dig tid til at lande i det.

“Jeg var overrasket over hvor mange følelser/instinkt der er forbundet med amning. 

Havde før jeg fødte ikke et problem med tanken om at det måske blev flaske. Men da amningen gik i vasken var der er ekstrem tristhed forbundet med det.”

“Magtesløsheden over ikke at kunne give sit barn nok mad. At køre triple feeding alle dage i hele indlæggelsestiden. Udmattelsen ved at pumpe om natten og rense udstyr hele tiden. Sygeplejersker der mente jeg var til besvær fordi jeg insisterede på at amme i stedet for at give flaske.” 

“Det var så svært at stoppe amningen, fordi jeg oplevede, at man bør amme - og derfor tog det mig desværre alt for lang tid at tage beslutningen om at stoppe med at amme. En beslutning, der var den helt rigtige for vores familie.” 

At stoppe amningen af et større barn 

Flere beskriver også det usynlige aspekt af at skulle stoppe en velfungerende amning af et større barn, som ikke nødvendigvis er helt enig i den beslutning – og de ambivalente følelser af sorg der kan opstå i den forbindelse. For ikke at tale om det mentale aspekt i at planlægge et ammestop, så produktionen af mælk udfases langsomt. 

“Hvor svært et ammestop kan være fysisk og mentalt, men også bare lige at få den der baby til at acceptere at det skal slutte.” 

“Jeg ville gerne have være forberedt bedre på hvordan det er at stoppe med at amme - vel at mærke efter et succesfyldt ammeforløb. Min baby valgte min mælk fra, og timingen var vel egentlig til det, men jeg var slet ikke forberedt på alle de følelser der var i mig og hvordan mit hjerte brast.” 

“For mig var det også bekymringer omkring brystbetændelse i forbindelse med fucking udtrapning pga. arbejde. Det kan være svært både at starte og stoppe med at amme.”

Lavpraktisk ammelogik

Selv når amningen bare spiller, kan det være forbundet med en masse mentale mellemregninger og ammelogistik at amme et barn. For det første stiller amningen store krav til din krop i form af væske- og madindtag, og du mærker måske hvordan du pludselig har brug for meget mere energi i form af hyppigere måltider og mere nærende mad.

Udfordringen kan dog hurtigt blive, at du ikke har hænder fri til at lave den mad. For slet ikke at tale om alle de gange, du netop har sat dig til rette med en skrigende baby, for derefter at blive overtaget af den helt voldsomme ammetørst uden vand i sigte (her kan vi anbefale en termo drikkedunk med sugerør liggende i sofaen).  

LÆS OGSÅ: Hvor lang tid tager en amning?

Generelt kan det føles frustrerende at være “bænket” så mange timer om dagen – særligt i starten, hvor baby allerhelst vil sove med en babs i mundvigen. Der er intet bedre end en sovende baby på maven, men det stiller krav til effektiviteten og planlægningen af andre opgaver, særligt hvis man er alene, eller har ældre børn som skal afleveres og hentes.

“Hvor meget energi det kræver! Altså de mængder mad og drikke jeg kørte ind var imponerende!”

“Det indre regnskab af ’hvad har jeg spist, har hun mavekneb af noget jeg ikke skulle have spist’, er 2-3 kopper kaffe om dagen for meget for hende, syntes min mor sagde noget om at løg giver dem hård mave, mon det er sandt?”

Sammenligning med andre

Vi har det med at glorificere de mødre, som sidder helt yndefuldt og ammer deres barn på en café. Men sandheden er, at virkeligheden langt fra altid ser sådan ud. Faktisk tværtimod.

For nogle handler det om bryster med kraftigt nedløb, for andre handler det om bristninger, der gør at de ikke kan sidde, eller om babyer, der har svært ved at komme ordentligt på brystet i de klassisk siddende stillinger, eller om pumper der skal steriliseres. (Og husk, at selv moren på caféen kan bakse med ting og sager i kulissen – også selvom det ser nemt ud for hende lige i det sekund, så er virkeligheden ofte mere nuanceret).

“At det ikke er alle babyer og bryster hvor de klassiske/vi kan tage på cafe ammestillinger fungere. Jeg har meget mælk som kommer meget hurtigt hvilket resulterer i baby der nærmest bliver kvalt. Derfor er den primære ammestilling sideliggende i enten sofa eller seng ved alle døgnets amninger.”

“Fik sjældent en pause fra amning, for først skulle jeg amme min søn (og senere min datter) på det ene bryst, så på det andet bryst, derefter give mælk på flaske, for at de fik nok (fordi jeg havde så lidt) og endelig skulle jeg malke ud på det ene bryst og derefter på det andet bryst. Så skulle udstyret rengøres - og ja, så var det jo ved at være tid til næste runde.” 

Lad os (fortsætte med at) tale om det

Tak til alle, der har delt jeres fortællinger og været med til at kaste lys over de nuancer, der ikke altid får plads i samtalen om amning. For amning handler ikke bare om at give sit barn mad. Det er et stort arbejde, og svarene her viser, hvor meget der ligger bag, som sjældent bliver sagt højt. Derfor er det vigtigt, at vi taler om det – så vi kan spejle os i hinanden og ikke stå alene med det, der fylder.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen