Det er dejligt og en stor lettelse, at du nu sidder med din nyfødte i armene og ammer og ammer. Men måske har du også allerede opdaget, at der med lettelsen og lykkerusen er en følgesvend, der er svær at komme udenom? Bekymring!

Læser du baby rigtigt, hvor ofte skal baby ammes, hvor længe ad gangen, og får den lille alt det, den har brug for? Shit, hvor vil vi gerne gøre det rigtigt, og shit, hvor kan det være hårdt!

Maj Aaberg er sygeplejerske, sundhedsplejerske, ammevejleder og er kvinden bag Ammebasen. Hun guider trygt og godt på vej, hvis du sidder med bekymringer eller spørgsmål om amning af din nyfødte netop nu.

Hvornår er baby nyfødt?

Ifølge WHO defineres en nyfødt, som en baby på 0 til 28 dage. Når vi omtaler nyfødte i artiklen her, drejer det sig altså om det lille barn, som er under 1 måned gammel. Allerede fra 2-ugers alderen oplever mange, at baby føles ”mindre ny” og er mere opmærksom.

Hvor længe skal en nyfødt ammes ad gangen?

En amning, der tager 10 til 15 minutter, er som tommelfingerregel et fint måltid for baby. Nogle spædbørn bruger kortere tid på et måltid, andre længere, og for de fleste varierer længden på amningerne over døgnet. Den vigtigste målestok for, om baby får nok, er at se på trivslen.

Ordene er Maj Aabergs, og tommelfingerreglen for, hvor længe ad gangen baby skal ammes, gælder faktisk både nyfødte og større babyer.

– De første 3 til 7 minutter får baby den tynde mælk, og herefter kommer den fede mælk. En amning, der tager 10 minutter til et kvarter, vil derfor ofte være et helt hæderligt måltid, hvis man har en sund og rask baby, der er i trivsel, siger hun.

Et barn i trivsel vil sige, en baby, der følger din vægtkurve og har det antal tisse- og afføringsbleer, der passer til barnets alder, og en baby, der selv melder sig til måltiderne, forklarer hun.

Normalen for både hyppigheden af, hvor tit en nyfødt vil til brystet, og hvor længe ad gangen den lille ligger og guffer i mælkebaren, er dog bred.

– Jeg vil skynde mig at sige, at de er lige så normalt, at der er amninger, der tager 10-, 20- og 30 minutter. For langt de fleste, varierer længden af måltiderne, så man både har korte og lange amninger i løbet af døgnet, siger hun.

Til spørgsmålet, hvor lang tid tager en amning, er svaret altså: Så lang tid, den skal tage.

Hvor ofte skal en nyfødt ammes?

I gennemsnit skal en sund og rask nyfødt, der er i trivsel, ammes mindst 8 gange fordelt over hele døgnet. Men 14 gange i døgnet er også helt normalt, og allerhelst, skal baby bare selv have lov til at melde sig, når behovet er der, ifølge ammevejlederen.

– Det er et gennemsnit, man kan støtte sig til, især hvis man er nervøs for, om baby får nok. Men grundlæggende, så bør det hedde det fri mælkebar, siger hun og uddyber:

– Det siger jeg, både fordi en nyfødt har en lillebitte mavesæk, der bliver fyldt hurtigt, og som hurtigt bliver tom igen, men også fordi, at det er supervigtigt, at barnet lærer regulere efter sin appetit og sine behov, og ikke efter skemaer, siger hun.

Går man alligevel og bekymrer sig lidt for, om baby får nok, selvom den lille tager på, har bleer og melder sig, så har ammevejlederen et simpelt råd.

– Tag et stykke papir og en kuglepen frem, fra I står op, og så slår I simpelthen en streg for hver gang, du ammer. Det er en super lavpraktisk måde at danne sig overblik, og en som kan give dig ro i maven, forklarer hun.

På den måde står amningerne nemlig sort på hvidt, og får ikke lov til at flyde sammen og blive noget, du kan være i tvivl om antallet på.

– Så kan man måske trække vejret lidt lettere, når man opdager klokken 17, at baby altså allerede ér blevet ammet 7 gange i dag allerede, og I er helt med, siger hun.

En anden god indikator for, om der kommer nok mælk igennem dit spædbarn, er, om bleen skifter farve, som den skal i løbet af de første uge, og om antallet af våde bleer matcher dit barns alder.

Måltidslængde og frekvens skal balancere

Det kan være rigtig rart at have lidt guidelines at støtte sig til, når man står med amning af sådan en lille nyt liv, men det er også en rigtig god idé at huske at hæve blikket og se på tingene i forhold til hinanden.

– Det kan godt være, at vi har en tommelfingerregel, der hedder mindst 8 ammemåltider i døgnet i gennemsnit, men man skal selvfølgelig være opmærksom, hvis alle måltiderne ikke varer længere end 4-6 minutter. Eller hvis baby virker meget utilfreds ved amningerne. For det kan være tegn på, at sutteteknikken driller og er noget, vi kan gøre bedre for baby og mor, siger Maj Aaberg.

Antallet af ammemåltider skal altid ses i forhold til de øvrige parametre, såsom hvor længe barnet spiser, og hvordan barnet ellers har det og den generelle trivsel.

– Rådene skal ses i en sammenhæng, for det giver rigtig god mening. Er man i tvivl om, om alt er, som det skal være, skal man altid hellere spørge én gang for meget, end én for lidt, siger hun.

Er du i tvivl, så søg råd hos din sundhedsplejerske eller en god ammevejleder.

Hvor længe skal der gå mellem amningerne?

Det bestemmer din baby! Det allerbedste råd er, du skal følge din nyfødte. Nogle gange kan baby melde sig igen efter 20 minutter og ville til brystet igen, andre gange kan der gå flere timer. Begge dele er helt fint, så længe du mindst ammer 8 gange i døgnet gennemsnitligt.

– Der er sjældent en fast rytme i, hvor tit en baby vil ammes, og det er okay. Nogle gange ammer du måske kl. 14, 15, 17 og 17.30 igen, og det føles som konstant, så kan det også være, barnet sover et godt stræk til kl.22, siger Maj Aaberg.

Der kan altså sagtens være perioder på dagen, hvor baby vil ammes med korte intervaller, men andre perioder, hvor der kan gå flere timers mellemrum. Det kan hjælpe at se på, hvor mange gange på et døgn, du ammer, og ikke kun hvor mange gange på denne eftermiddag.

– Der er ingen gyldne regler for, hvor længe der skal gå mellem, baby skal ammes. Det bedste råd er at følge barnet, siger hun.

Det er dog altid en god idé at tage bestik af, hvordan du oplever kvaliteten og længden af ammemåltiderne, råder hun.

– Det er helt efter bogen, at der både korte og lange amninger, og det må også gerne variere, hvor tit baby vil ammes. Der, hvor man skal være lidt opmærksom, er, hvis alle amningerne er korte, eller hvor man har en fornemmelse af, at der er noget, der generer baby, eller at der er noget galt.

Læs også: 13 gode ammestillinger

Hvorfor skifter det, hvor hurtigt baby vil ammes igen?

Der kan være mange grunde til, at intervallet mellem amningerne er skiftende. Det kan være fordi, baby bare er mere sulten, det kan være fordi, baby har brug for tryghed og nærhed, men det kan også bare være fordi, sammensætningen af mælken varierer i løbet af er døgn.

– Mælkeproduktionen er forskellig i løbet af døgnet, og det er sammensætningen af mælken faktisk også. Forholdet mellem fedt og protein varierer dagen igennem, og så er mors produktion generelt lavere sidst på eftermiddagen og aftenen, hvor kroppen bruger lidt krudt på at genoplade, siger Maj Aaberg.

Det kan sagtens have betydning for, at din nyfødte søger brystet mere i nogle perioder på dagen. Du behøver dog ikke bekymre dig over, om den lille får, hvad der er brug for.

– Heldigvis er det så smart, at mælkeproduktionen indretter sig efter din babys behov. Og når produktionen er lidt langsommere, så beder baby bare om mere, siger hun.

Vil spise hele tiden

Et spædbarn ammer meget. Det kan faktisk nemt føles som om, det er lige omkring konstant. Men for de fleste, forholder det sig ikke helt sådan, hvis først man prøver ammevejlederens trick med at slå streger på et papir for hver amning.

– Jeg medgiver fuldstændig, at det føles som om, man ammer konstant, og at baby vil spise hele tiden. Det er intenst, siger Maj Aaberg.

Ofte når det føles sådan, så er det også på dage, hvor baby har villet amme på timebasis i mange timer i træk, eller hvor den lille vågner hver eneste gang, du gør antræk til at vippe junior over i liften og sove videre.

– Tit sidder vi der jo virkelig hele tiden, men det er ikke nødvendigvis fordi baby vil spise hele tiden. Så kan det være, man ammer, baby falder i søvn ved brystet, og så når vi ikke videre, før en halv eller hel time senere, hvor baby så vågner og vil ammes igen, siger hun.

Og så er det, man kan føle sig limet til sofaen med brysterne fremme og hamre søgninger ud på det store internet som: ”nyfødt vil spise hele tiden, normalt?” Og det er det. Altså, normalt at det i hvert fald føles sådan.

Læs også: Sutteteknik hos nyfødt: Sådan sikrer du, at baby sutter korrekt

Husk at amning er meget mere end mad

Når du har det sådan, er værd at huske, at amning er meget mere end mad. Amning er også nærhed, tryghed, og kærlighed.

– En lille baby vil bare gerne være tæt hele tiden. Det er derfor, vi så tit oplever, at lige, når vi vil lægge den sovende baby fra os, så vågner barnet og vil til brystet igen. Men betyder ikke, barnet ikke var mæt, siger hun og forsætter:

– Det er bare det dejligste og tryggeste sted i hele verden, at være hos mor. Og det kan godt være hårdt! Det er hardcore at være mor. Selvom man elsker sit barn himmelhøjt og elsker at være mor, så kan man bare virkelig godt trænge til ikke at sidde lidt uden baby. Og det er okay at have det sådan, sige Maj Aaberg.

Her opfordrer hun til, den anden forælder eller en anden tryg person hjælper og tager baby, så mor også kan få nogle små pauser med omsorg til sig selv.

– Det kan også være en god idé at prøve og tilbyde baby tryghed på en anden måde, end med brystet. Man kan prøve at give sut, eller den kan være at vugge blidt i favnen, siger hun.

Hvordan holder jeg min nyfødte vågen ved brystet?

Det er helt naturligt, at et spædbarn falder i søvn under amning. Ønsker du alligevel at hjælpe din søvnige lille til få lidt mere modermælk indenbords, så prøv blidt at nusse babys hænder eller nakke, eller få mælken til at løbe ved at massere med din hånd.

– Alle spædbørn falder i søvn ved brystet, og det må de også gerne. Det, der er relevant at se på, er, om baby ofte falder i søvn allerede efter 2-5 minutter, eller om det først er efter et 15-20 minutter eller mere, siger Maj Aaberg.

Falder baby i søvn efter få minutter ved brystet, kan det være en god idé at prøve at hjælpe den lille med at holde sig vågen og få et mere reelt måltid ud af amningen.

– Det kan man fx gøre ved at nusse baby i hånden eller ae med en finger i nakken på den lille. Men det allermest effektive og blide er faktisk at lave en brystkompression, hvor du nænsomt trykker oppe på mælkekirtlerne ned mod brystvorten, og starter nedløbet igen, siger hun.

På den måde begynder mælken at løbe, og barnets synke og sutterefleks starter op. Falder dit barn generelt i søvn ved brystet efter få minutter, kan det dog være en god idé at få en ammevejleder til at kigge på amningen, råder hun:

– Det kan være et tegn på, at sutteteknikken ikke fungerer optimalt, og det kan udmattende for baby sutte. Hvis det er tilfældet, skal vi selvfølgelig have hjulpet barnet.

Tegn på at den nyfødte er sulten

Når din nyfødte er sulten, søger barnet typisk efter brystet. Det viser sig ved at baby spræller mere, laver søge- og suttebevægelser, drejer hovedet søgende mod berøring, sutter på sine hænder og til sidst ved at barnet giver lyd fra sig.

Nogle af de tidligere tegn er, at barnet laver suttebevægelse med mund og tunge, selvom brystet ikke er i nærheden, at barnet vender sig efter berøring i søgen efter brystet, og bevæger kroppen mere. De næste tegn kan være, at baby klynker lidt, sutter på sine hænder og fingre og søger tydeligere og virker urolig. Af sene tegn er, at den lille græder højlydt og bliver måske også rød i hovedet og arme og ben spræller en del.

Tegn på at den nyfødte er mæt

Du kan se at dit spædbarn er mæt, når barnet slipper og virker veltilpas. Mange nyfødte viser det, ved at gå omkuld i det, man populært kalder mælkekoma. Her falder baby i søvn, tit med mælkeskæg eller mælk endnu rendende ud af mundvigen.

– Overskriften på, hvordan man ser, en nyfødt er mæt er, at baby selv slipper brystet og virker tilfreds og tilpas. Men husk, at mætheden godt kan være bare for et kvarter, før baby vil til brystet igen. Det betyder ikke mindre mæthed, siger Maj Aaberg.

Læs mere: Hvilke vitaminer skal jeg tage, når jeg ammer?

Skal jeg vække baby for at amme?

Nej, hvis baby er sund og rask, trives og følger sin vægtkurve, er der absolut ingen grund til at vække barnet for at tilbyde brystet. Tværtimod er det supergodt for den lille at få lov til at lære at følge sine behov – både for søvn, mad og nærhed.

Sådan lyder svaret fra Maj Aaberg, der uddyber, at spørgsmålet sikkert er et levn fra dengang, hvor man anbefalede at baby skulle ammes hver tredje time.

– Vi er heldigvis blevet klogere, og det er godt for både barn og mor. Når vi i stedet lader barnet styre hvornår og hvor meget, det skal ammes, så bliver det bedre til at regulere sig, og det giver både bedre amninger og bedre trivsel, siger hun.

Situationen er selvfølgelig en helt anden, hvis baby ikke har nok våde bleer, taber sig eller viser tegn på gulsot, understreger hun.

Amning mindst hver tredje time ved gulsot

Har dit barn gulsot kan du godt møde anbefalingen om, at baby lægges til brystet hver tredje time. Gulsot eller gulfarvning af huden, skyldes nemlig et forhøjet niveau af bilirubin, og det skal bogstavelig talt skylles ud med masser af babyernæring – brystmælk eller modermælkserstatning.

– Hvis baby er bare lidt gul, vil anbefalingen ofte være fri mælkebar, men det kan også være, der er andre parametre, der gør, at man siger, man bør amme hver tredje time. Man skal selvfølgelig følge den vejledning sundhedsplejersken eller lægen giver, siger Maj Aaberg.

Når man nogle gange anbefaler amning hver tredje time, og også at vække baby for at amme, når barnet har gulsot, er det for at sikre, at baby får, hvad baby skal have, forklarer hun.

– Baby udskiller nemlig bilirubinen med afføringen, så der skal nok igennem systemet, for at hjælpe det på vej, siger hun.

Er du i tvivl om dit spædbarn er gult, så rådfør dig altid med din sundhedsplejerske. Det er i det hele taget en god idé og kan øge din tryghed som ny forælder at søge vejledning og støtte hos en fagperson, når du er i tvivl om noget omkring babys trivsel.

Kilde: WHO , Rigshospitalets barselsafsnit og Sundhedsstyrelsen