Lappen op – hvor mange har hamret spørgsmål ud til det store internet i enten frustration eller bekymring over amning? Hvor ofte er det normalt at amme, har jeg mælk nok, kan man amme for meget, og hvornår begynder man at amme mindre? Spørgsmålene som nybagt mor er mange. Det gælder ikke mindst for amning. Derfor har vi stillet en stribe af dem for dig til erfarne og dygtige ammevejleder og sundhedsplejerske, Maj Aaberg fra Ammebasen.

Så tit skal du amme

En baby, der er sund, rask og trives, skal gennemsnitligt ammes 8 gange i døgnet. ”Gennemsnitligt” betyder dog også, at det er lige så normalt, at baby har behov for at blive ammet 7, 9, 12 eller 14 gange i døgnet. Sådan lyder det fra Maj Aaberg.

– Det er tommelfingerregel, men man ikke kan helt putte babyer i kasser. Mit bedste råd er at følge sit barn. Hvis den lille trives, følger sin vægtkurve og har det antal tisse- og afføringsbleer, der passer til barnets alder, kan man stole på, at baby selv melder sig, når der er behov for at blive ammet, siger hun.

På nogle tidspunkter af døgnet vil det være med kort tids mellemrum, at baby melder sig, og andre gange med længere tid imellem. Derfor kan man heller ikke bruge det gamle, gængse råd, at baby skal spise hver 3. time.

– At barnet skal spise hver 3. time er ikke et råd, vi bruger længere. I dag ved vi, at de fleste babyer godt selv kan styre at melde sig. Vi ved også, at baby bruger de første 2-4 uger på at lære at regulere sin appetit, og det lærer barnet ikke, hvis vi ikke venter, til det selv siger til. Barnet skal lige som os andre lære at mærke, når det er sultent, når det er mæt, siger hun.

Skal man vække nyfødt for at amme?

Generelt nej. Hvis vi har en baby i trivsel. Man skal ikke vække en nyfødt for at amme, hvis barnet er sundt, i trivsel og følger sin vægtkurve. For så giver man ikke barnet lov til selv at mærke sine behov og reagere på dem. Den bedste amning er den, hvor spædbarnet selv melder sig og er sultent.

– Amningerne bliver simpelthen bedre og mere effektive, når man lader barnet melde sig selv og vise, ”jeg er sulten”. Så reagerer de på deres sult, deres søgerefleks er stærkere, deres sutteteknik er mere fokuseret, og de er aktive ved brystet, siger Maj Aaberg.

Vækker man baby for at amme, fungerer amningen ikke lige så optimalt, som den kunne have gjort.

– Det, der sker, når vi vækker et barn for at blive ammet, er, at barnet egentligt ikke er klar. Så spiser baby måske lidt og falder i søvn igen, men det bliver ikke et rigtig godt eller et regulært måltid, siger hun.

Efter den opskrift kan man i stedet komme til at starte en ikke så god spiral, forklarer hun.

– Vækker man baby efter 3 timer for at tilbyde brystet, og barnet kun spiser lidt, så kan man hurtigt tænke, at det sikkert ikke var nok, og at man hellere må vække den lille igen om to timer og tilbyde mere, siger hun.

Vi vil jo så gerne være sikre på, at vores baby får nok at spise. Hertil er uret bare ikke den bedste hjælper. Vi kan nemlig ikke vide, hvor meget mælk barnet egentligt får på den tid, amningen tager.

Læs også: Har jeg for lidt mælk? 5 tegn du skal kende

Hvor lang tid tager en amning?

En amning kan tage 5 minutter, og den kan tage 40 minutter – begge dele er indenfor normalen. For mange vil en amning på 10 til 15 minutter udgøre et godt måltid, men det er næsten umuligt at sætte på formel. Babyer og mødre er bare forskellige.

Sådan lyder en rettesnor fra Maj Aaberg.

– Det er næsten ikke til at generalisere på, hvor lang tid en amning tager, for der er mange ting, der spiller ind. Børn er forskellige og mors nedløb er forskelligt for bare at nævne to store udslagsgivere, siger hun.

Derudover minder hun om, at det enkelte barn også bare kan have forskellige behov til forskellige tider.

– Vi skal også huske, amningerne helt naturligt vil variere i frekvens og længde. Nogle gange vil barnet til brystet, fordi det er tørstigt, andre gange fordi det er sultent og vil have et helt måltid, og andre gange igen for tryghed og for at putte, siger Maj Aaberg.

Hendes anbefaling er derfor at følge barnet, og prøve at finde ro ved, at et sundt og raskt barn i langt de fleste tilfælde selv tager det, det har brug for.

– Det betyder ikke noget, at man har nogle helt korte amninger og nogle, der varer tættere på tre kvarter. Der, hvor man skal være på vagt, er, hvis alle amningerne er på 5-7 minutter, eller når man som mor måske har en fornemmelse af, at barnet ikke får det, det skal have, siger hunn.

Når din nyfødte vil ammes hele tiden

Hyppige, korte amninger på 3-6 minutter kan godt være en advarselslampe, der skal holdes øje med. Det gælder især fra barnet er nyfødt og op 4 uger, forklarer Maj Aaberg.

– Man skal reagere, hvis barnet kun har korte amninger, når det er helt spæd. Det kan være et tegn på, at sutteteknikken ikke fungerer, som den skal. At barnet simpelthen bliver udmattet af at sutte, før det når frem til den fede mælk. Oplever man det, er det en rigtig god idé at søge hjælp enten ved sundhedsplejersken eller ved en ammevejleder, siger hun.

Er barnet over en måned og tager på og trives, som det skal, skal man ikke være alarmeret over korte amninger.

– Nogle børn ér bare ikke mere end 7-8 minutter om et måltid, så er de færdige og mætte og klar til at lege eller sove, siger hun.

Et helt lille spædbarn vil ofte gerne amme meget, og det er helt normalt.

– I starten bruger det nyfødte barn en del kræfter på at kalde på mælken og stimulere at den løber til. Det kræver også lidt øvelse for baby at finde ud af en effektiv sutteteknik, så det er helt okay, at en nyfødt vil ammes, hvad der føles som hele tiden. Det, man skal være på vagt over, er mere, om alle amningerne er meget korte, end om der er mange, siger Maj Aaberg.

Læs også: Sutteteknik hos nyfødte: Sådan sikrer du at baby sutter korrekt

Nyfødt og amning

Som hovedregel bør man lade den nyfødte komme så meget til brystet, som man kan, ligesom baby heller ikke kan få for meget hud mod hud. Det styrker tilknytningen mellem forældre og barn, og det stimulerer at mælken løber til hos mor.

– Babys sutte- og søgerefleks er både medfødt og stærk, og den fysiske nærhed med mor gør, at mælken løber til senest 4-5 døgn efter fødslen for førstegangsfødende, og lidt tidligere for flergangsfødende. Omkring 3-4 dage efter at mælken er løbet til, regulerer udbuddet sig efter babys efterspørgsel og behov, siger Maj Aaberg.

Barnets mælkebehov ændrer sig dog løbende som baby vokser og udvikler sig. Derfor er det også helt normalt, at barnet i perioder søger brystet oftere og vil ammes mere.

– Der kan være mange grunde til, at barnet i perioder vil mere til brystet. Det kan dreje sig om et appetitspring, et spring i væksten, et udviklingsspring eller bare et behov for ekstra tryghed og nærhed. Perioderne varer som regel ikke mere end 5-7 dage, så har barnet og mælkeproduktionen fundet et leje, der passer til behovet lige nu, siger ammevejlederen.

Der sker rigtig meget med barnets udvikling og ammebehov fra det er nyfødt til amningen ophører. At baby vil mere til brystet behøver altså ikke være et tegn på, at den lille er mere sulten, eller at du ikke har mælk nok. Det er bare dit barn, der er i et udviklingsspring. Har baby brug for mere mad, er naturen heldigvis så smart indrettet, at det er babys efterspørgsel, der styrer udbuddet af mælk.

Hvor meget spiser baby på en amning?

Præcis hvor meget, barnet spiser, per amning er ikke til at sige. Både fordi det varierer, og fordi børn er forskellige. Her må man som mor tro på, at en sund og velfungerende baby spiser lige præcis det, den har brug for.

– Der er så meget, vi mødre kunne ønske, vi havde helt vished om, men vi kan ikke vide, hvor meget barnet spiser ved en amning. Her er vi overladt til se på, om barnet følger sin vægtkurve, om de tisser og kommer af med afføring, og om det i øvrigt er i trivsel. Er der intet, der stikker ud her, kan vi regne med, barnet får, hvad det skal have, siger Maj Aaberg.

I stedet opfordrer hun til, at man kan kigge og lytte på baby under amningen og få en fornemmelse af, hvad barnet får per måltid.

– Et helt ammemåltid forløber i en suttecyklus af tre faser. Den første fase er der, hvor mælken er tynd og løber rigtig hurtig. Der vil babys rytme være ”sut, synk, sut, synk”. Her vil vi som regel kunne høre nogle tydelige og hurtige synke-kluk, forklarer hun.

Fortsætter baby med at spise videre, møder man anden suttefase.

– Her er baby nået frem til den fede mælk, og her er rytmen langsommere og lyder ”sut, sut, sut, synk – sut, sut, sut, synk”.

Bliver barnet ved brystet, skrues hastigheden til sidst endnu mere ned i tredje suttefase.

– Her lyder rytmen cirka ”fem sut, et synk”, og barnet kan sagtens blunde lidt indimellem og så vende tilbage og tage et par sut og et synk igen, siger Maj Aaberg.

Kan man amme for meget?

Nej – grundlæggende kan du ikke amme for meget. Baby beder om det, baby har brug for. Gylper barnet meget, eller virker det til at overfylde sig, er det ofte tegn på andre ting. Det kan være kraftigt nedløb hos mor, at baby sluger luft, eller at barnet har refluks.

Sådan lyder det fra Maj Aaberg, som tilføjer, at svaret også er nej på spørgsmålet, kan baby spise for meget.

– De bekymringer kan heldigvis vi godt stryge af listen. Men derfor kan man stadig godt have en baby, der gylper meget og får mere indenbords, end barnet kan rumme på kort tid, siger Maj Aaberg.

Hvis man mistænker, at barnet har refluks, skal man selvfølgelig søge læge og rådføre sig med sin sundhedsplejerske, understreger hun, men der kan også være andre forklaringer.

– Et barn, der gylper meget, kan også være et tegn på, at barnet får for meget for hurtigt, eller at barnet sluger meget luft under amningen. Det kan både komme sig af, at mors nedløb er meget hurtigt og kraftigt, det kan komme af, at barnet ikke har en optimal sutteteknik, eller det kan være et udtryk for at barnet lige skal af med luften undervejs, siger hun.

I alle de tilfælde er der en god og nem måde at afhjælpe det på – bøvsepauser, forklarer hun. Har du en mavefornemmelse om, der er mere på spil, og at noget ikke er, som det skal være, er der dog god grund til at stole på den.

– Mit råd nummer et er altid: Handl på din mavefornemmelse, mor! Jeg har arbejdet med babyer og familier i 16 år, og jeg har endnu aldrig oplevet, at en mor ikke har haft ret i sin mavefornemmelse. Den skal man virkelig stole på. Med amningen, med barnets trivsel, med det hele, siger hun.

Læs også: Hvilke ammeindlæg skal jeg vælge?

Tegn på baby er mæt

Når baby er mæt, viser barnet det ved at stoppe med at spise, virke afslappet og veltilpas. Måske er barnet vågent og opmærksomt, måske døser det hen. I hvert fald har barnet fået nok at spise for nu, og er ikke interesseret i at spise videre.

– Den bedste indikator for at baby er mæt er, at barnet stopper med at spise og virker veltilpas. Nogle gange ser vi det som det her velkendte ”mælkekoma”, andre gange at barnet får travlt med at kigge efter andre ting eller sludre med mor. Mæt kan betyde mæt for flere timer, og det kan betyde mæt i 20-30 minutter, siger Maj Aaberg.

Derfor kan vi heller ikke tage det som et tegn på, barnet ikke var ordentligt mæt, hvis det melder sig igen efter kort tid.

– Nogle gange kan barnet tydeligt afvise brystet, når det ikke vil have mere, men sådan er det ikke altid. En nyfødt vil fx aldrig afvise brystet. De er meget mere styret af deres reflekser. Her skal vi hellere se på, hvornår barnet falder til ro og virker til at have det rigtig dejligt, siger hun.

Hvornår begynder man at amme mindre?

Nogle babyer vil amme mindre, når de begynder at få andet mad end kun mælk. Det er som regel, når baby er omkring 6 måneder. Andre børn vil gerne ammes lige så ofte. Som regel begynder amningerne dog at blive kortere, når barnet starter på fast føde, ifølge ammevejlederen.

– Det er intenst at amme, og det kan i perioder godt føles som om, du ikke laver andet. At du knap nok når at rejse sig og smøre en mad, før der er bud efter dig igen. Men gennemsnitligt ammer vi altså de her plus/minus 8 gange i døgnet, siger Maj Aaberg.

Så til spørgsmålet, hvor ofte skal baby spise, gælder det samme brede og generelle svar. Og det gælder uanset, om vi har at gøre med en baby på 1 måned, en baby på 2 måneder eller en baby på 5 måneder.

Når det alligevel kan føles som om baby spiser hele tiden, så hænger det tit sammen med, at vi kan have nogle lange amninger, eller at barnet sover ved brystet lige indtil, det vågner og er sulten igen. Og så nåede man aldrig videre derimellem.

– Det er meget forskellige, hvornår børn begynder at trappe ned på amninger. Det sker ofte, når barnet begynder at blive introduceret for andet mad. Nogle babyer går ned i frekvens, andre gør ikke, men så godt som alle begynder gradvist at amme i kortere tid ad gangen, siger hun.

Hvor længe skal man amme?

Hvor længe, man ammer, kommer an på både mor og baby. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til barnet er omkring 6 måneder, og delvis amning til barnet er omkring 1 år, hvis mor og barn vel at mærke begge trives med det. WHO anbefaler supplerende amning til barnet er 2 år eller over.

Alle råd og tommelfingerregler i denne artikel gælder babyer, der er sunde, raske og i trivsel. 

Tegn på baby ikke trives

Barnet følger ikke sin vægtkurve eller taber sig

Barnet er sløvt og melder sig ikke selv til måltider

Barnet er gult af gulsot eller virker dårligt

Antallet af tissebleer bliver ikke flere og flere, som mælken løber til.

Barnet har ikke det antal tissebleer, der forventelig for barnets alder.

For spædbørn, hvor mælken er løbet til, skal der gerne være mindst 4-5 tissebleer i døgnet.

Den nyfødte babys afføringsbleer skifter ikke farve fra først sort, til så brun, grøn og til sidst gullig, som er det farvepalette, der viser, der kommer den mad igennem baby, der skal.

Søg altid sundhedsplejerske, læge eller ammevejleder, hvis du mistænker, dit barn ikke trives, eller der er noget galt.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, World Health Organization.