Har du også undret dig over, hvorfor der altid skal laves en urinprøve hos lægen eller jordemoderen, når du er gravid?

En af grundene er, at en urinprøve – sammen med en måling af blodtrykket – kan vise tegn på svangerskabsforgiftning. 

Mange gravide frygter svangerskabsforgiftning, men heldigvis er danske læger og jordemødre meget opmærksomme på sygdommen, som uopdaget kan blive meget alvorlig for den gravide.  

Udover at aflevere de obligatoriske urinprøver, er det en god ide, at du som gravid kender de forskellige symptomer på svangerskabsforgiftning, så du ved, hvornår det er tid til at tage et ekstra smut forbi din læge eller jordemoder. 

Hvad er svangerskabsforgiftning?

Svangerskabsforgiftning – også kaldet præeklampsi – er en sygdom, som kun opstår blandt gravide, der er længere end 20 uger henne. Påvirkningen af kroppens organer forsvinder som regel dage til uger efter fødslen, og det ses kun i sjældne tilfælde, at man udvikler svangerskabsforgiftning efter fødslen. 

Du skal undersøges nærmere for svangerskabsforgiftning, hvis du har: 

• Forhøjet blodtryk: højere end 140/90 mmHg
• Protein (æggehvidestof) i urinen, undersøgt ved urinstix
• Væskeophobning i kroppen

Har du et forhøjet blodtryk, uden at der findes protein i urinen, har du ikke svangerskabsforgiftning. Man kan dog godt have forhøjet blodtryk i graviditeten af andre årsager, og i visse tilfælde kan dette give anledning til, at du bør tage medicin for at forebygge en evt. udvikling af svangerskabsforgiftning.

Symptomer på svangerskabsforgiftning  

• Forhøjet blodtryk
• Proteinstof i urinen
• Kraftig, vedvarende hovedpine
• Svimmelhed
• Synsforstyrrelser
• Kvalme og opkastninger
• Mavesmerter som ved sure opstød
• Åndedrætsbesvær i form af pludselig åndenød
• Trykken for brystet

Langt de fleste kvinder med svangerskabsforgiftning vil faktisk ikke opleve nogen mærkbare symptomer, men du bør reagere og søge lægehjælp, hvis du omkring 20 ugers graviditet oplever nogen af ovenstående tegn.

En smule forhøjet blodtryk og lidt proteinstof i urinen vil typisk være de første tegn på preeklampsi, og af den grund bliver blodtryk og urin undersøgt hyppigt for at sikre, at sygdommen opdages tidligt.

Skummende urin kan indikere, at der er protein i urinen, hvorfor du skal få din urin undersøgt, hvis den skummer. Det kan nemt gøres hos egen læge med en såkaldt urinstix. 

Hvad angår synsforstyrrelser som tegn på svangerskabsforgiftning, skal du reagere, hvis synet bliver sløret, du ser dobbelt, du får sorte pletter for øjnene, lysglimt eller ”krusseduller”, der flyder rundt i synsfeltet. Og selvfølgelig skal du også reagere med det samme, hvis sit syn pludselig forsvinder helt!

Almindelige graviditetsgener eller svangerskabsforgiftning?

De fleste graviditetsgener er helt ufarlige, og symptomer som generel utilpashed, uro i kroppen og kvalme er ikke ensbetydende med svangerskabsforgiftning. Her er det vigtigt at bemærke, at svangerskabsforgiftning først udvikler sig efter graviditetsuge 20. Kvalme og opkastninger tidligt i graviditeten er altså ingen grund til bekymring. 

Udvikler du kvalme og opkastninger senere i graviditeten, kan det være tegn på svangerskabsforgiftning, men det kan også skyldes en fredelig mavevirus, som man også kan få som gravid. 

LÆS OGSÅ: 10 graviditetsgener du skal kende

På samme måde gælder det, at mavesmerter i form af sure opstød – altså en brændende, sviende smerte i midterste eller højre side af maven – også sagtens kan opstå i en helt ukompliceret graviditet. Det kan din læge nemt afgøre.

Kvinder med svangerskabsforgiftning nævner også hedeture og svedeture som gener i forbindelse med sygdommen, men dette er heller ikke noget, man alene forbinder med præeklampsi. Det er meget normalt under hele graviditeten og efter fødslen, at svede mere pga. de store hormonelle forandringer. 

Hvis du alene oplever at svede mere eller får deciderede hedeture – uden at have andre symptomer, er det derfor meget usandsynligt, at du har udviklet svangerskabsforgiftning.

Når det så er sagt, bør du altid kontakte din læge, hvis du oplever symptomer eller generel utilpashed og bliver bekymret. Lægen kan hurtigt og nemt undersøge tegn på svangerskabsforgiftning ved hjælp af blodtryksmåling og urinprøve. 

Få hellere et tjek for meget end et tjek for lidt.

Hvor stor er risikoen for at få svangerskabsforgiftning?

Selvom det kan lyde skræmmende, er svangerskabsforgiftning ikke noget, du bør gå og være nervøs for at få. Kun omkring 3% af gravide udvikler svangerskabsforgiftning, og i Danmark er det endnu færre, som bliver alvorligt syge af det, fordi det typisk opdages tidligt ved rutinemæssige jordemoder- eller lægekonsultationer. 

Sygdommen skal alligevel tages alvorligt, da den kan udvikle sig og være potentielt farlig for både den gravide og fostret.

Der er en arvelig komponent forbundet med svangerskabsforgiftning, hvilket betyder, at du vil være i øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis din mor fik præeklampsi i sin(e) graviditet(er).   

Hvorfor får man svangerskabsforgiftning?

Faktisk er ordet ’forgiftning’ ret misvisende, fordi der er ikke tale om en egentlig forgiftning. Man ved endnu ikke alt om udviklingen af svangerskabsforgiftning, ligesom at årsagen til sygdommen stadig er relativt ukendt. Alligevel har man en del viden om sygdommens forløb og mekanismer. 

Det man ved, er at udviklingen af svangerskabsforgiftning hænger sammen med moderkagens udvikling i livmoderen. Man kan se fra gravide, der har haft svangerskabsforgiftning, at alle de fine blodkar, der danner forgreninger i moderkagen er mindre udviklet end hos gravide, der ikke har svangerskabsforgiftning.

Det medfører, at både foster og moderkage får tilført mindre blod, og at moderkagen begynder at udskille forskellige stoffer, som ikke kun påvirker moderkagens kar, men også karrene i resten af kroppen hos den gravide. Det giver forhøjet blodtryk, hvilket påvirker kroppen og resulterer i symptomer fra de forskellige organsystemer. 

Hvad sker der, hvis jeg har svangerskabsforgiftning? 

Hvis du får konstateret svangerskabsforgiftning, vil det ofte ske ved, at du får målt et forhøjet blodtryk og protein i urinen ved en almindelig graviditetsundersøgelse hos egen læge eller til en konsultation hos din jordemoder. 

Det kan også være, at du begynder at udvise symptomer på svangerskabsforgiftning og henvender dig til egen læge med f.eks. hovedpine eller svimmelhed. Uanset årsagen vil du typisk blive henvist til hospitalet på en gynækologisk afdeling eller lignende, alt efter hvilket sygehus du hører til. 

På hospitalet vil de igen måle dit blodtryk, og ofte vil man også tage nogle blodprøver. Derudover undersøger de, hvordan din baby har det. Det gør de ved at ultralydsscanne din mave – ligesom du kender det fra nakkefolds– og misdannelsesscanningen.

Her undersøges bl.a.:

• Fostervandsmængden
• Fostrets aktivitet
• Fostrets vækst
• Fostrets hjerteaktion 

Tag gerne din partner eller en anden pårørende med på hospitalet – ventetiden kan føles lang, og det kan være overvældende at gå fra at være gravid til gravid og syg.  

Afhængigt af hvordan du og dit barn har det, vil du enten blive bedt om at komme igen til en ambulant kontrol eller blive indlagt. Det kan også være, at du bliver sendt hjem med medicin for at holde sygdommen nede frem til fødslen. 

Hvis du tilbydes medicin, vil det som regel være et blodtrykssænkende middel som f.eks. Methyldopa, Aldomet, Labetalol eller Trandate. I så fald vil du formentlig også blive bedt om at måle dit blodtryk derhjemme. Hvis sygehuset ikke har et blodtryksapparat du kan låne, kan du formentlig låne et af din egen læge eller købe et på apoteket. 

Den eneste måde at kurere svangerskabsforgiftning helt er at føde. Selvom igangsættelse af fødslen vil helbrede svangerskabsforgiftningen, er det dog  vigtigt, at din baby får så meget tid i maven som muligt til at vokse og udvikle sig. Derfor vil din læge lave en individuel vurdering og drøfte med dig, om det er bedst for dig at føde med det samme, eller om det er bedre at vente. Det vil afhænge af, hvor langt henne du er i graviditeten, og hvor påvirket din krop er af sygdommen. 

Hvis din læge beslutter, at det er bedst for dig at vente, vil du gå til hyppige kontroller frem til fødslen eller blive indlagt, indtil det er tid til at føde. Udvikler du svær svangerskabsforgiftning, vil du blive behandlet for at gøre dig og din baby klar til fødslen.  

Behandling af svær svangerskabsforgiftning frem til fødslen kan bl.a. indebære: 

• Blodtrykssænkende medicin
• Magnisumsulfat i et drop, der forebygger kramper
• Binyrebarkhormon, der modner babys lunger, hvis du er før den 34. graviditetsuge.
• Anbefaling om at drikke mindre op til fødslen og umiddelbart efter for at forebygge ødemer
• Et kateter i blæren for at observere hvor meget du tisser
• Hyppige blodprøver og måling af blodtryk

Valg af behandling afhænger selvsagt af, hvor syg du er og hvor langt henne du er, men uanset graden af svangerskabsforgiftning, vil du sandsynligvis blive anbefalet at sygemelde dig resten af graviditeten. Egen læge eller lægen på dit fødested vil rådgive dig og hjælpe dig med evt. papirarbejde vedrørende sygemeldingen. 

Hvordan kan svangerskabsforgiftning udvikle sig?

Langt de færreste gravide, der bliver diagnosticeret med svangerskabsforgiftning, oplever at blive ramt af alvorlig sygdom med svære gener, og størstedelen bliver helt raske efter fødslen. Imidlertid er der tre potentielle – omend sjældne – komplikationer til svangerskabsforgiftning, som kan udvikle sig i en alvorlig retning.

HELLP syndrom

10-20 % af alle gravide med svangerskabsforgiftning udvikler HELLP syndrom, og hos størstedelen sker det inden 37. graviditetsuge. HELLP er en sammentrækning af ordene Hemolysis, Elevated Liver enzymes og Low Platelet count. Symptomerne er de samme som ved en svær svangerskabsforgiftning – altså mavesmerter, åndenød, opkastninger og kvalme.  

HELLP-syndrom opdages ved en blodprøve, der påviser lavere blodprocent, forhøjede levertal og et lavt antal blodplader. Blodplader (trombocytter), som er en af hovedkomponenter i de røde blodlegemer, har bl.a. betydning for blodets evne til at størkne. Et lavt antal blodplader kan derfor medføre blodudtrædning og blødning ved selv små skader.

LÆS OGSÅ: 7 gode råd: Leverbetinget graviditetskløe

Det er sjældent man har svangerskabsforgiftning uden forhøjet blodtryk, men en lille gruppe gravide med HELLP syndrom har et blodtryk, der ligger indenfor normalen. Dog vil det som regel være let forhøjet i forhold til udgangspunktet (før graviditet), men uden at det kommer over 140/90 mmHg, som er tærsklen for, hvornår man anser blodtrykket som forhøjet. Det er derfor, at man ved symptomer på svangerskabsforgiftning, tager en blodprøve, der kan påvise HELPP syndrom. 

HELLP syndrom er potentielt farligt for mor og vil ofte føre til igangsættelse af fødslen eller kejsersnit, da forløsning af barnet er den eneste kendte behandling mod HELPP. De fleste vil få det bedre indenfor 48 timer efter fødslen. 

Eklampsi

Eklampsi (fødselskramper) er en anden alvorlig tilstand forbundet med svær svangerskabsforgiftning. Heldigvis rammer det kun omkring 0,4 % af alle gravide. Ved eklampsi sker der bl.a. det, at blodgennemstrømning til moderkagen falder, så baby risikerer ikke at få nok næring, og i værste tilfælde kan ubehandlet eklampsi føre til organsvigt.

Fødselskramper kan forebygges med indsprøjtninger af magnesium under fødslen – og igen 24 timer efter. Magnesium er helt ufarligt for både mor og baby.

Ved svære tilfælde, hvor både mor og barns liv er i fare, er den eneste løsning at forløse barnet. Eklampsi og HELLP kan udvikle sig i livstruende retning med en sådan fart, at det som regel bliver nødvendigt med et akut kejsersnit.    

Løsning af moderkagen 

Løsning af moderkagen (placentaløsning) ses hyppigere ved svangerskabsforgiftning, men kan også forekomme uden at mor har svangerskabsforgiftning. Det vil ofte vise sig ved blødning fra skeden samt smerter i underlivet. Kun i sjældne tilfælde vil der være smerter uden blødning. 

Fostret risikerer at få for lidt ilt, når moderkagen løsner sig, hvorfor det er vigtigt at blive undersøgt hurtigt. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for kejsersnit for at forebygge skade på baby.

Udover de tre komplikationer under graviditeten, er det også at værd at nævne en risiko efter fødslen. 

Risiko for hjertekarsygdom

Forskning fra Imperial College i London tyder på, at gravide med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Det er noget, der fortsat forskes en del i, og risikoens eksakte omfang er endnu ikke 100% fastlagt. Hjertekarsygdom afhænger nemlig af en lang række forhold, hvoraf flere slet ikke hænger sammen med svangerskabsforgiftning.

Det vil imidlertid være en god ide at bestille en tid hos egen læge 3-6 måneder efter fødslen til en vurdering af din risiko for at udvikle hjertekar sygdom. Her vil din læge bl.a. snakke med dig om, hvad du eventuelt selv kan gøre f.eks. i forhold til ændring af kost- og motionsvaner, for at forebygge hjertekarsygdomme. 

Kan man forebygge svangerskabsforgiftning?

Der findes ikke i skrivende stund en test, som med sikkerhed kan forudse, hvem der udvikler svangerskabsforgiftning i graviditeten. Og på samme vis, er der ikke udviklet medicin, der med 100% sikkerhed kan forebygge udviklingen af sygdommen. Visse tiltag kan mindske risikoen for de, der er i højere risiko for preeklampsi.  

Medicin til forebyggelse af svangerskabsforgiftning

Nogle gravide kan have gavn af at tage acetylsalicylsyre – også kaldet hjertemagnyl, som er et blodfortyndende middel. Dette kan, i visse tilfælde, sænke risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning med op til 70%. 

Hvis din læge anbefaler dig at tage magnyl-tablettter til forebyggelse af svangerskabsforgiftning, vil du typisk opstarte med en daglig tablet inden graviditetsuge 16 og stoppe igen i graviditetsuge 37+0. 

Magnyl vil som regel blive tilbudt dig, der har:

• historik med svær svangerskabsforgiftning
• graviditet med tvillinger eller flere
• fået æg doneret
• autoimmun sygdom såsom antiphospholipid syndrom
• kronisk nyresygdom
• type 1 eller type 2 diabetes
• behandlingskrævende forhøjet blodtryk

 Magnyl er et velundersøgt præparat til gravide med risiko for svangerskabsforgiftning, og det er sikkert at bruge for både dig og barnet. 

Vitaminer og mineraler til gravide

I lægekredse er der for øjeblikket en diskussion, om gravide med øget risiko for svangerskabsforgiftning bør tage yderligere kalktilskud end det, der af Sundhedsstyrelsen anbefales til gravide. Retningslinjerne er ikke ændret, men spørg din læge til råds, om du bør tage ekstra, hvis du f.eks. ikke indtager mejeriprodukter.

LÆS OGSÅ: Den store guide: Hvilke kosttilskud skal jeg tage som gravid?

Kalk menes at have forebyggende egenskaber, men der er ikke videnskabeligt belæg for, at vitamin C og vitamin D skulle have en forebyggende effekt på svangerskabsforgiftning.  

For øjeblikket forskes der i kolesterolsænkende behandling som forebyggelse af preeklampsi, men i skrivende stund er der ikke tilstrækkelig dokumentation til en egentlig anbefaling.

Motion som forebyggelse til svangerskabsforgiftning

Den ene ting du kan gøre selv for at forebygge svangerskabsforgiftning er at motionere. I en omfattende canadisk undersøgelse (2017) af motion hos gravide, kunne man se, at risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning er mindre, når man motionerer. Effekten starter ved motion 3 gange ugentlig i minimum 25 minutter. 

Omkring de 2,5 times motion om ugen skulle kunne minimere risikoen med 25%, og det behøver altså ikke være maratonløb og crossfit. Den type motion, der beskrives som effektivt i undersøgelsen, er hurtige gåture, vandgymnastik, cykling eller vægttræning.

LÆS OGSÅ: Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?

Motion nævnes også i de danske retningslinjer om hypertension og præeklampsi. Her står, at regelmæssig træning à 50 minutters varighed 3 gange ugentligt er forbundet med færre forekomster af svangerskabsforgiftning.  

Hvis du tidligere har haft svangerskabsforgiftning

Har du haft svangerskabsforgiftning før, har du øget risiko (15-40%) for at udvikle det igen. Forløbet vil næsten altid være mildere. Du vil blive tilbudt ekstra kontroller i kommende graviditeter og evt. også blive anbefalet forebyggende medicin. Det afhænger dog af i hvor svær grad du var ramt af sygdommen. For nogen giver disse kontroller en ekstra tryghed, mens det for andre fører til flere bekymringer.  

Selvfølgelig giver det mening at blive undersøgt, hvis sygdommens alvorlighed kræver det, men mærk godt efter, hvordan det påvirker dig at skulle ind på sygehuset til ekstra tjeks. 

Et andet tilbud til dig, der tidligere har udviklet svær svangerskabsforgiftning (eklampsi) og/eller HELLP, er at tjekke blodtryk og urin hjemmefra med udstyr udlånt af hospitalet. Hospitalspersonalet vil så kunne aflæse og vurdere resultaterne online.  

Er svangerskabsforgiftning farligt for baby?

For langt de fleste, er svangerskabsforgiftning ganske ufarligt for baby. Det er virkelig sjældent, at baby bliver alvorligt skadet ved svangerskabsforgiftning. Oftest vil det der kan kan ske være, at der er mindre fostervand, at baby vokser langsommere og evt. fødes tidligere af hensyn til mors sundhed.

Til ekstra scanninger vil du få svar på, om baby vokser godt, hvordan det ser ud med mængden af fostervand og flow i navlestrengen, ligesom du naturligvis vil kunne høre barnets hjerterytme. Husk i øvrigt, at du fra graviditetsuge 24 skal mærke liv hver dag. Kontakt din læge eller fødegangen for at få baby undersøgt, hvis du pludselig mærker mindre liv i graviditeten end du plejer. 

Får du svangerskabsforgiftning, og bliver nødt til at føde, vil du kunne være sammen med din baby efter fødslen, hvis barnet er stort nok til at klare sig. Hvis du har måtte føde tidligere, vil din baby blive indlagt på børneafdelingen, og partner eller nærmeste pårørende kan følge baby til børneafdelingen. 

Det er meget svært at blive adskilt lige efter fødslen, og så snart du er klar til det, bliver du kørt over til dit barn. Den medicin du får, vil ikke skade din baby, så du kan også amme hvis det er noget du ønsker. 

Kilder: Davenport MH, Ruchat S, Poitras VJ et al, Guidelines fra Dansk selskab for obstetrik og gynækologi