Kirsten Damkjær

Læge

Kirsten Damkjær er overlæge og lægeansvarlig for Regionsklinikkerne og Natlægevagten i Region Nordjylland. Hun har baggrund som praktiserende læge, og har en stærk passion for sundhedsformidling.

Hun står bag podcasten Forældre uden frygt, hvor hun deler evidensbaseret viden og hjælper forældre med at navigere trygt og informeret i forældreskabet. Som mor til tre, og med personlig erfaring som mor til et barn med hjertesygdom og høretab, har hun en særlig forståelse for et lidt anderledes forældreskab. Den erfaring har hun omsat til bogen Det Særlige Forældreskab, en praktisk og empatisk guide til forældre, der ligeledes står i en anderledes livssituation.

Hendes mission er at styrke forældre med viden og ro, og at modvirke den frygt og usikkerhed, som ofte kan opstå i et overinformeret og kommercielt præget forældre-landskab.