Glukosebelastningstest – Hvordan foregår screening for graviditetsdiabetes?

Udgivet | Senest opdateret | Af Camilla Garby-Dreyer

Førstegangsgravide bliver ofte overraskede over, hvor mange lægebesøg, jordemoderkonsultationer, scanninger osv. der bliver lagt i kalenderen.

Nogle aftaler vil givetvis være mere spændende for de vordende forældre end andre, og det gælder måske især 20. ugersscanningen, hvor du/I får et kig ind til den lille spire og måske endda lærer kønnet at kende.

I modsatte ende har vi glukosebelastningstesten. Det er en ligetil, helt ufarlig og ret kedsommelig affære, som tilbydes hver tredje gravide. Her kan du lære hvorfor og blive klogere på, hvordan det rent praktisk kommer til at foregå, hvis du bliver indkaldt til lige netop denne graviditetsundersøgelse.

Hvad er glukosebelastningstest?

Ved en glukosebelastningstest, OGTT (Oral Glukose Tolerance Test), screener man for graviditetssukkersyge ved at undersøge, hvordan kroppen omsætter sukker. Det gøres ved at måle blodsukkeret efter du har drukket et glas med 250 ml vand, hvori der er opløst 75 g ren glukose – altså sukker.

Hvis du udvikler graviditetsbetinget sukkersyge, bør du få lavet en ny glukosebelastningstest indenfor 2-3 måneder efter fødslen, og efterfølgende med 1-3 års mellemrum kan du blive screenet med en blodprøve hos egen læge. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes øges nemlig, hvis du har haft diabetes under graviditeten.

Skal jeg have foretaget en glukosebelastningstest?

Du skal igennem en sukkerbelastningstest, hvis du opfylder en af følgende risikofaktorer:

  • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • Overvægt (BMI over 27) inden du blev gravid
  • Sukkersyge i familien
  • Højt sukkerindhold i urinen
  • Graviditetsdiabetes ved tidligere graviditet
  • Tidligere fødsel af et barn på over 4,5 kg

Det er ikke alene dit ansvar at opdage og reagere på en mistanke om sukkersyge, så længe du sørger for at komme til de anbefalede lægeaftaler og jordemoderkonsultationerne. Her får du nemlig taget rutinemæssige urinprøver, ligesom du bliver vejet og får taget dit blodtryk.

LÆS OGSÅ: Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?

Desuden bliver alle gravide spurgt ind til, om der er sukkersyge i den nærmeste familie, hvilket skal forstås som forældre, bedsteforældre, søskende eller børn.

Hvornår får man foretaget en glukosebelastningstest?

Typisk vil man kun behøve at have én risikofaktor for at blive indkaldt til OGTT i uge 24-28, men har du to eller flere risikofaktorer – eller har du tidligere haft grvaiditetsbetinget sukkersyge, kan du allerede blive indkaldt imellem uge 10-20.

De fleste kan nøjes med en enkelt undersøgelse, men alt efter hvor mange og hvilke af risikofaktorerne du har, skal der måske to omgange af glukosebelastning test til i løbet af graviditeten. Det er en vurdering som din jordemoder og/eller fødselslæge vil tage.

Hvordan foregår glukosebelastningstest?

Du møder op på hospitalet om morgenen og får serveret en kvart liter sukkeropløsning, som skal drikkes indenfor 5 minutter. Herefter skal du sidde og slappe af – men ikke sove – i et venteværelse sammen med andre gravide i 2 timer, før dit blodsukker bliver målt.

Hvor lang tid skal man faste inden glukosebelastningstest?

Du skal faste 8 timer frem til undersøgelsen begynder, og i den tid må du kun drikke 1-2 glas vand. Fasten omfatter alle form for mad og snacks (inklusive tyggegummi), og i perioden må du hverken ryge eller bruge anden form for nikotin – hvilket selvfølgelig generelt frarådes i graviditeten.

Undersøgelsen placeres altid om morgenen, da du på den måde sover det meste af fasteperioden, men det kan alligevel nå at blive lidt ubehageligt.

Er der bivirkninger ved glukosebelastning?

Mange oplever at blive utilpas og få kvalme, ligesom det ikke er unormalt at blive træt af glukosebelastning. Hvad angår bivirkninger ved glukosebelastningstest er det dog svært at sige med sikkerhed, hvad der skyldes sukkeropløsningen, og hvad der bare er helt almindelig graviditetskvalme og graviditetstræthed.

Desuden kan det at faste i sig selv påvirke dig i negativ retning. Det gælder for alle mennesker, men måske især for gravide, at man kan blive både træt, forkvalmet og svimmel af at være sulten, og typisk kan det også mærkes på humøret, f.eks. ved at man får lidt kortere lunte.

3 gode råd hvis du skal have lavet en glukosebelastningstest

1. Forbered dig på, at drikken til sukkerbelastning smager skidt. Der er ikke tale om saftevand, men snarere en kvalmende oversød væske, der kun i lille grad afhjælpes af tilført citronsaft. Du fristes måske til at kaste den ned som et shot, men prøv at lade være, da det kan føre til opkastning.

2. Pak en god bog, et par blade og sørg for at have godt med strøm på din mobil eller tablet. Tiden vil snegle sig afsted i de to 2 timer, der går fra du drikker sukkeropløsningen til du får målt blodsukker og kan smutte igen, hvis ikke du har underholdning med.

3. Sørg for at have mad og drikke klar, så du kan få noget indenbords, så snart sygeplejersken giver grønt lys. Husk at du måske vil få lidt kvalme af sukkeropløsningen, og derfor vil det være en god ide at have pakket frugt, nødder og kiks i tasken.

Hvornår får jeg svar på min glukosebelastningstest?

Svaret er klar samme dag. Hvis resultatet af din sukkerbelastningstest viser at du har nedsat glukosetolerance, vil du blive indkaldt til ambulatoriet, hvor du vil få praktisk kostvejledning og lære at måle dit blodsukker. Desuden kan du forvente, at barnets vækst vil blive monitoreret mere nøje i resten af graviditeten.

Kilder: Sjællands Universitetshospital: GlukosebelastningDiabetesforeningen, Anbefalinger for svangreomsorgen (2021)

Læs også

Hvornår kan man mærke liv? 3 gode råd hvis du ikke har mærket baby i dag

De 10 bedste råd mod vand i kroppen, hævede fødder og ben

Fødselsforberedelse: Guide til metoder og populære fødselsforberedelseskurser

Efterveer: Hvad er det og hvor længe bliver det ved?