Fødsel: Den store guide til alt, du skal vide om at føde

At forstå, hvad det vil sige at føde et barn, er ubegribeligt, indtil du selv har prøvet det. Måske du føler, at det forestående arbejde, du skal igennem, er et mysterium. Hvordan foregår det, når man føder et barn? Er der nogen tegn på fødsel, du skal være opmærksom på – tegn der måske kan forsikre dig om, at nu sker det snart? Og hvor ondt gør det egentligt at føde?

I artiklen her giver vi dig det store forkromede overblik over fødslens faser – og også alt det andet, der er meget rart at vide, inden det går løs.

Dagene op til en fødsel

I dagene op til fødslen er du formentlig meget spændt, måske lidt nervøs, og nu vil du altså bare gerne have din baby i armene snart. Din krop er efterhånden meget tung, du sover måske dårligt om natten og ja, er egentlig bare godt, gammeldaws træt af at være gravid, samtidig med at din mave er sunket og blevet godt tung. Et af de tidlige tegn på fødsel kan være, at du får lidt flere plukkeveer, der niver en smule.

Du kan også opleve tegnblødning, hvor dit udflåd bliver en smule blodigt, fordi din livmodermund begynder at udvide sig. Det er ikke et sikkert tegn på, at du går i fødsel lige med det samme, men det er det tegn på, at din krop forbereder sig på, at det snart skal ske.

Måske er din slimprop gået? Din slimprop er en “prop” i din livmodermund, som sørger for, at der ikke trænger bakterier ind til din baby. Den er, som navnet nævner, slimet og er typisk sej og tyk i konsistensen. Den kan dog gå flere gange i løbet af en graviditet og gendanne sig, så det er ikke nødvendigvis et tegn på fødsel, men derimod et tegn på, at der er aktivitet i din livmoderhals, så hvis du er tæt på termin, så kan det betyde, at fødslen nærmer sig.

Det kan også være, at du får diarré, som er kroppens måde at “tømme” sig selv på og gøre klar til fødslen, eller måske oplever du at få murrende menstruationslignende smerter.

Hvornår går en fødsel i gang?

Man ved ikke så meget om, hvad der præcis får en fødsel til at gå i gang, men man ved,
at barnet selv er med til at sende et signal til moderen om, at det er klart til at blive født. Det viser et  studie fra 2019 fra Statens Serum Institut.

Din fødsel er dog først i gang, når du får vandafgang og/eller veer. Men – du er først i aktiv fødsel, når din livmodermund er 4 cm åben, og det er også her, du får tildelt en fødestue. Du kan dog godt selv have oplevelsen af at have været i fødsel lang tid op til de 4 cm, for veerne kan allerede gøre ret ondt fra første ve – dog bliver de normalt mere og mere kraftige, jo længere du er i forløbet.

Hvad kan sætte en fødsel i gang?

Okay, vi kan lige så godt starte med fakta: Du kan sandsynligvis ikke sætte din fødsel i gang, hvis din krop ikke er klar til at føde. Men der er alligevel nogle få tiltag, du kan forsøge dig med:

1. 1. Hindeløsning: Din jordemoder kan tilbyde dig en hindeløsning, når du har passeret din terminsdato. Medmindre din livmoderhals er helt lukket, for så er det umuligt. Omkring 1/3 føder indenfor 24 timer, de resterende mærker intet til det eller får plukkeveer, der generer, men som ikke sætter fødslen i gang. Hindeløsning kan frigive et vefremmende hormon, som altså for nogle kvinder sætter fødslen i gang.
   2.  Fødselsmodnende akupunkter: Når du er indenfor termin, altså uge 37+0, kan du få lavet fødselsmodnende akupunktur, som kan hjælpe livmoderhalsen med at blive kortere og livmodermunden med at åbne sig. Dog kræver det ofte flere behandlinger.
   3. Oxytocin: I løbet af din graviditet er du muligvis stødt på ordet “oxytocin” en gang eller to. Det er et vefremmende hormon, som også bliver kaldt kærlighedshormonet, og det bliver udløst ved bl.a. kys, kram, sex og ja – bare dejlig, fysisk berøring.
   4. Rebozo: Med rebozo laver du små rystelser af bækkenet ved hjælp af et tørklæde/sjal. Det er en mexicansk teknik, som, udover at være rigtig behagelig for mange gravide med trætte bækkener, kan hjælpe barnet til at indstille sig korrekt i bækkenet. Det lægger et pres på indersiden af livmodermunden og -halsen, som derved kan åbne sig og blive afkortet. Samtidig frigives der oxytocin.
   5. Dadler: Ja, du hørte rigtigt. Dadler. Spis 6 dadler dagligt fra uge 36+0, og så er du måske heldig, at du føder inden terminsdatoen. Et dagligt indtag kan nemlig have en positiv effekt på modning af livmoderhalsen.

Hvordan forløber en fødsel?

Fødslens forløb er enormt individuelt fra kvinde til kvinde. Alligevel kan det sagtens være, du har det sådan: må se video af fødsel! Er det tilfældet, kan du se en fødsel her. Husk det er ét ud af mange eksempler på, hvordan en fødsel kan forløbe.

Tegn på fødsel

Der findes flere forskellige tegn på begyndende fødsel. De første tegn på fødsel – og de to, eneste sikre tegn på fødsel – er ifølge Sundhed.dk: vandafgang og/eller regelmæssige veer. Andre små indikationer kan være, som tidligere nævnt, at du får tegnblødning, at din slimprop går, at du får diarre, mærker en snigende tyngdefornemmelse eller får menstruationssmerter.

Tegn på begyndende veer

Det kan lyde nærmest helt gak, at man kan være i tvivl om, om det nu også er starten på veer, man mærker. Men for rigtig mange kvinder, beskrives begyndelsen på veer om en følelse, der minder om, når de skal have menstruation. En værken eller murren i underlivet. Måske spænder det fortil, måske mærker du nærmere, det spænder i lænden. En ting er sikkert. Ér det veer, så vil de lige så stille tage til i styrke og frekvens, og du vil om lidt ikke længere være i tvivl om, om det nu også er veerne, der er startet. Et reelt tegn på veer, som bliver til fødeveer, er altså, at de tager til og ikke går i sig selv igen.

Hvornår er man i aktiv fødsel?

Den aktive fase starter, når din livmodermund er ca. 4 cm åben. Hospitalet regner den aktive fødsel som fødslens begyndelse – men hvis du har haft veer 20 timer før, så føles det nok ikke som begyndelsen for dig. Jordemødrene på hospitalet vil måske beskrive din fødsel som “hurtig”, hvis den aktive del varer 4-5 timer, men det er ikke sikkert, at du har samme oplevelse, hvis tiden op til har været lang og hård.

Fødslens faser

Hvordan forløber en normal*, vaginal fødsel? Der kan være stor forskel på fødsler, og hvordan fødende kvinder oplever dem, men alle vaginale fødsler kan inddeles i fem faser:

Udvidningsperioden

• Den latente fase –  Fasen, hvor dine veer starter. Du har sandsynligvis uregelmæssige veer, hvilket vil sige, at de ikke kommer i faste intervaller og måske har varierende længde. Det er heller ikke sikkert, at de er begyndt at gøre ondt endnu. Disse første veer i den latente fase er med til at afkorte din livmoderhals og åbne livmodermunden, så barnet snart kan passere. For nogle kan den latente fase vare flere dage, og det er for de flestes vedkommende den længste del af fødslen.
• Den aktive fase – Nu er dine veer begyndt at blive mere regelmæssige. De kommer hyppigere og varer længere, og måske er de også begyndt at være mere smertefulde. I den aktive fase åbner livmodermunden sig fra at være 4-6 cm åben til at være 8 cm åben. Du skal have åbnet dig 10 cm for at føde dit barn. Du er der ikke endnu, men du er godt på vej.
• Overgangsfasen – I overgangsfasen udvider du dig fra 8 cm til 10 cm, og det er også nu, at dine veer er mest kraftfulde og intense. De kan vare op til halvandet minut med kun et par minutters pause.

De første tre faser strækker sig typisk 12-18 timer for en førstegangsfødende og 4-10 timer for en flergangsfødende. Men udvidningsperioden kan også være kortere eller vare flere døgn. Har du født før, vil det oftest gå meget hurtigere end første gang.

Uddrivningsperioden

• Nedtrængningsfasen –  Måske oplever du en pause i veerne, inden nedtrængningsfasen starter. Her kan kroppen samle kræfter. I denne fase rykker barnet sig længere ned i bækkenet. Måske føles det som om, du skal på toilettet. Det er barnets hoved, der trykker mod din endetarm.
• Pressefasen – For nogle føles denne fase som en lettelse, for endelig kan du få lov til at handle på dine veer og presse. Når din pressefase begynder, er det hårde arbejde snart slut. Barnets hoved står nu på bækkenbunden, og du mærker en pressetrang. Hvor lang pressefasen er, er forskelligt fra fødsel til fødsel. Er du førstegangsfødende, er det ikke unormalt, at den kan vare en time. Der kan også gå længere tid, inden den er overstået.

Efterbyrdsperioden

Efter du har født dit barn, skal du føde moderkagen. Det sker som regel inden for den første halve time efter, dit barn er kommet til verden. Moderkagen er blød og har lidt samme konsistens som en lever. Det gør derfor heller ikke som sådan ondt at føde den, og moderkagen kommer i de fleste tilfælde nemt ud. I sjældnere tilfælde løsner den sig ikke af sig selv og skal opereres ud.

Når moderkagen er ude, undersøger jordemoderen den for at tjekke, at den er intakt. Nogle vælger at få moderkagen med hjem for at lave et “livets træ”-aftryk på en plakat eller grave den ned under et træ i haven, der skal symbolisere det lille nye liv, der er blevet født. Hvad du vælger at gøre med din moderkage, er op til dig.

*En “normal fødsel” skal her forstås som en fødsel, hvor barnet har lagt sig med hovedet ned ad, og fødslen sker ved, at barnet bliver født vaginalt uden operation. Der er intet unormalt eller mindre rigtigt ved at føde ved kejsersnit. Ordet “normalt” bruger vi blot her for at kunne beskrive, hvordan en fødsel, der foregår uden indgreb, forløber.

Hvor lang tid tager en fødsel?

Det er vidt forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor lang tid en fødsel varer. For nogle varer det 3 timer fra første ve, hvor det for andre varer 30 timer. Som tidligere beskrevet, så kommer det også an på, om man tæller fra første ve eller fra aktiv fødsel – altså, når man er 3-4 cm åben.

I følge Sundhed.dk tager latensfasen, altså der, hvor man tæller fra først ve, ca. 12 timer for en førstegangsfødende og 4-8 timer for flergangsfødende – men som sagt, er der intet facit – og heller ingen garantier, selvom ens mor eller søstre har haft hurtige fødsler, for alle fødsler er forskellige.

Hvor meget udvider man sig under en fødsel?

Fødslen består som sagt af fire forskellige faser, og i løbet af de faser udvider du dig fra 0-10 cm. Du skal trods alt presse et helt menneske igennem dine nedre dele, og det kræver, at du udvider dig hele ti centimeter.

• Den latente fase – ca. 0-4 cm.
  • I starten er livmoderhalsens længde 2-3 cm lang, og livmodermunden er enten helt lukket eller ca. 1-2 cm åben. Efterhånden bliver din livmoderhals kortere, og livmodermunden åbner sig de første 3-4 cm.
• Den aktive fase – ca. 4-8 cm.
  • Din livmodermund åbner sig fra ca. 4-8 cm, og nu gør det nas.
• Overgangsfasen – 8-10 cm.
  • I overgangsfasen presser barnet sig helt ned i bækkenet, og du er nu ved at være klar til at presse.
• Pressefasen: 10 cm.
  • Du er fuldt udvidet og nu klar til at presse dit barn ud!

Baby i maven under fødslen

Bevæger baby sig under veer? Det er måske et ud af mange spørgsmål, du har til din forestående fødsel. Din baby bevæger sig også i løbet af din fødsel, men som med alt andet i fødslen, så er det meget forskelligt, hvordan kvinder oplever bevægelserne under fødslen.

Nogle kan mærke baby buldre rundt imellem veerne, mens andre slet ikke har mærket bevægelserne under fødslen. Mange vil være så fokuserede på vearbejdet, at de ikke vil lægge mærke til, om eller hvor meget baby bevæger sig under selve fødslen.

Under veerne vil din baby under normale omstændigheder være fuldstændig upåvirket, men hvordan baby ellers oplever en fødsel er ikke til at svare på, for det er trods alt lidt svært at spørge dem.

Igangsættelse af fødsel

Undersøgelser viser, at der sker flere komplikationer ved fødsler efter uge 42, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen igangsættelse af fødsler senest i uge 41+5. Der er dog en del diskussion om, hvorvidt for mange fødsler bliver sat kunstigt i gang, og om det er bedre for mor og barn at lade det ske af sig selv.

Selv om du bliver tilbudt igangsættelse, er det op til dig selv, om du vil takke ja.

Fødslen kan sættes i gang med f.eks. stikpiller, der afkorter og blødgører din livmoderhals. Igangsættelse kan også ske ved hindesprængning, som vist på billedet nedenfor, hvor en jordemoder prikker hul på fosterhinderne, så vandet går. I nogle tilfælde bliver der brugt vestimulerende drop. Nogle har også gavn af akupunktur eller hindeløsning.

Kan du selv sætte fødslen i gang? Der er mange myter om, hvad der kan sætte en fødsel i gang. Nogle drikker hindbærblad-te, nogle bruger rebozo, andre går på trapper og nogle tyr til sex, der efter sigende også skulle kunne starte veerne.

Hvor ondt gør en fødsel?

Smerte er relativ. Hvor ondt det gør at føde opleves vidt forskelligt fra fødende til fødende. En fødsel kan strække sig over mange timer, og synes du, det lyder uoverskueligt at skulle have ondt i måske flere døgn, kan vi berolige dig med, at smerten opbygger sig stille og roligt. Sundhed.dk beskriver smerten som “kraftige menstruationssmerter”, men for nogle kvinder føles smerterne meget kraftigere end det. Smerterne er ifølge samme kilde værst i den sidste del af udvidelsesfasen, men som sagt er der intet facit for, hvordan smerterne opleves fra kvinde til kvinde.

LÆS OGSÅ: Sådan føles veer – erfaringer fra 30 mødre

De første veer i den latente fase gør for de flestes vedkommende mindre ondt end de intense veer i overgangsfasen, og på den måde vænner du dig til smerten lidt efter lidt. Mellem veerne vil du typisk også være smertefri, om end du sidst i forløbet nok er meget træt og glæder dig til at få fødslen overstået.

Spænder du op i kroppen under en ve, vil den føles mere smertefuld, end hvis du har lært din krop at spænde af. Det kan lyde mærkeligt, at det kan lade sig gøre at slappe af i kroppen, mens du har veer, men der er forskellige metoder, der virker. Du kan blandt andet bruge vejrtrækningsøvelser eller teknikker fra yoga. Læs mere om fødsel uden smerte nedenfor.

Fødsel uden smerte

Der findes flere metoder til at smertelindre under fødsel. Helt uden smerte bliver din fødsel nok ikke, selv om nogle (ganske få) kvinder mener, at de har oplevet det. Du kan få medicinsk smertelindring, men du kan også inden fødslen træne dig op til at kunne afspænde din krop selv under de mest smertefulde veer og øve dig i gavnlige vejrtrækningsteknikker.

Selv om du ikke bliver helt smertefri, fortæller mange fødende, at de teknikker, de brugte, gav dem noget at fokusere på og mulighed for at arbejde konstruktivt med deres veer.

En metode til en fødsel uden smerte er “smertefri fødsel”, hvor du bruger netop afspænding, vejrtrækning og visualiseringer til at lindre smerten og arbejde med dine veer i stedet for at kæmpe mod dem. Du kan finde fødselsforberedende kurser i metoden rundt omkring i landet eller læse bogen “Smertefri fødsel”. Andre metoder, du kan bruge, er f.eks. Meyermetoden eller akupressur.

Varme lindrer også smerte. Derfor er det en god idé at have en varmepude ved hånden derhjemme, mens I venter på, at fødslen har så godt fat, at I kan drage mod fødegangen. Den er også virkelig rar at have med i hospitalstasken.

Det kan desuden føles rart for din krop at komme i et kar med varmt vand. Bed evt. om en fødestue med kar, når du ringer til fødegangen. Du kan vælge at føde i vand i fødekaret eller blot bruge vandet som smertelindring, indtil pressefasen begynder.

Medicinsk smertelindring

Hospitalet har forskellige typer af smertelindring. Ikke alle hospitaler har de samme tilbud. Gør dig inden fødslen overvejelser om, hvad du har af ønsker, skriv dem på en liste, du kan give jordemoderen, når I ankommer til fødestuen, og kommunikér undervejs med hende (eller ham – der findes også mandlige jordemødre) om, hvad du har behov for.

Typer af smertelindring på hospitalet:

• Akupunktur – Jordemoderen kan under fødslen give dig akupunktur, der virker beroligende og smertelindrende.
• Smertepakke – en sammensætning af smertestillende, beroligende og vehæmmende piller som f.eks. paracetamol, kodein og bricanyl.
• Lattergas – Lattergas gives gennem en maske. Lattergassen gør dig mere afslappet og kan samtidig mindske smerten under veerne.
• Morfin – Du kan få morfin som smertelindring, hvis du f.eks. har brug for at hvile dig og få sovet. Morfin kan også bruges til at tage toppen af de mest smertefulde veer.
• Steriltvandspapler – Ved steriltvandspapler sprøjtes en lille smule sterilt vand ind lige under huden, der hvor smerten sidder.
• TENS – Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation. TENS er et apparat med en svag elektrisk strøm, der bl.a. stimulerer kroppens endorfiner.
• Epiduralblokade – En epiduralblokade virker lokalbedøvende på livmoderens nerverne. Den lægges imellem ryghvirvlerne af en narkoselæge.
• Pudendusblokade – Pudendusblokaden er en lokalbedøvelse i skeden, hvor man bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Spørg din jordemoder om mulighederne for smertelindring på den fødegang, du er tilknyttet, og vær obs. på, at ikke alle smertelindringsmetoder vil være tilgængelige, hvis du vælger at føde hjemme.

Komplikationer i forbindelse med en fødsel

For de flestes vedkommende forløber fødslen godt, men der kan selvfølgelig opstå komplikationer i forbindelse med en fødsel. Nogle komplikationer vil sundhedspersonalet dog allerede være klar over, inden fødslen går i gang, og derfor planlægger man et kejsersnit.

Det drejer sig for eksempel om:

• Babyen ligger i underkropsstilling: Dit baby ligger simpelthen med numsen mod udgangen, og det kan gøre en vaginal fødsel væsentligt mere kompliceret. Derfor bliver baby i sådan en situation ofte bragt til verden ved kejsersnit.
• Du har fået svangerskabsforgiftning: Svangerskabsforgiftning kan have store konsekvenser for dig og din baby, og derfor skal din baby nogle gange forløses lidt hurtigere.
• Dit bækken er for snævert: Du kan simpelthen være sådan indrettet, at dit bækken er for smalt, og det derfor bliver svært eller nærmest umuligt at føde vaginalt.
• Moderkagen ligger foran udgangen: Din moderkage kan ligge helt eller delvist foran din livmodermund, og det betyder, at din baby ikke kan passere.
• Du har født ved kejsersnit 2 gange tidligere: Risikoen for, at der opstår komplikationer ved en vaginal fødsel er større, jo flere kejsersnit man har fået – derfor bliver man anbefalet et kejsersnit.

Under fødslen kan der også opstå komplikationer, så du ender i et akut kejsersnit. Det kan blandt andet dreje sig om:

• Iltmangel hos din baby: Din baby får af den ene eller anden årsag ikke nok ilt.
• Større blødninger
• Dit barn ligger skævt i bækkenet, som sætter fødslen i stå

Under en vaginal fødsel kan du blandt andet opleve bristninger i forskellige grader under din fødsel, komplikationer i forbindelse med epiduralbedøvelsen og større blødninger fra moderkagen.

Skal jeg føde hjemme eller på hospitalet?

Hjemmefødsel er de seneste år blevet mere og mere populært, og du går måske også selv og overvejer det. Tanken om at være hjemme i sit eget hjem kan for nogle virke trygt, og så skal man heller ikke rykke sig nogle vegne, når først baby er blevet født. Der findes både fordele og ulemper ved at føde hjemme, som du kan læse mere om her.

Tiden efter fødsel

Efterfødselsperioden er sprængfyldt med følelser, hormoner, efterveer og en krop, der lige skal finde tilbage til sig selv. Ikke nok med, at du skal vænne dig til nye rutiner med et lille nyt menneske i dit liv, så forsøger du måske også at jonglere ammeetablering eller flaske samtidig. Du skal også forvente, at du bløder en del i dagene og måske ugerne efter din fødsel – også selvom, du har fået foretaget kejsersnit.

 

Den første tid kan godt være rigtig svær, fordi det er et helt nyt liv, du skal vænne dig til. Samtidig er du mærket efter fødslen, er måske øm diverse steder, er i gigantisk søvnmangel og opmærksom på gulsot, brystmælk og vækstkurver. Alt imens, at du måske også føler den største lykkefølelse, du har oplevet. Det kan også være, at kærligheden kommer langsomt snigende i stedet.

Før i tiden havde kvinder 5 dage på hospitalet, hvor de fik god hjælp og rådgivning fra sundhedspersonale, men i dag bliver de fleste sendt hjem kort tid efter, og står derfor i en helt ny verden og føler sig måske lidt fortabte. Sørg for at brug din sundhedsplejerske, og stil alle de spørgsmål, du er i tvivl om. Hvis du har det rigtig svært og mistænker en fødselsdepression, så hiv også fat i din sundhedsplejerske eller din læge, som begge kan hjælpe dig.

Gør de første par uger så nemme som overhovedet muligt hvad angår huslige pligter. Frys måske en masse mad ned inden fødslen, bestil take-away eller lad din partner stå for indkøb og madlavning, så du kan fokusere på at hvile og amme.

Uanset hvad: You got this!

Kilder: Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Sundhed.dk, Rigshospitalet og bogen “Din graviditet og fødsel”