Fødsel: Den store guide til alt, du skal vide om at føde

At forstå, hvad det vil sige at føde et barn, er ubegribeligt, indtil du selv har prøvet det. Måske du føler, at det forestående arbejde, du skal igennem, er et mysterium. Hvordan foregår det, når man føder et barn? Er der nogen tegn på fødsel, du skal være opmærksom på – tegn der måske kan forsikre dig om, at nu sker det snart? Og hvor ondt gør det egentligt at føde?

I artiklen her giver vi dig det store forkromede overblik over fødslens faser – og også alt det andet, der er meget rart at vide, inden det går løs.

Tegn på fødsel

Der findes flere tegn på, at fødslen nærmer sig. Dog er kun to af dem helt sikre tegn på fødsel: vandafgang og/eller regelmæssige veer. Andre små indikationer kan være, at du får tegnblødning, at din slimprop går, at du får diarre eller mærker en snigende tyngdefornemmelse eller får menstruationssmerter.

Fødslens forskellige faser

Hvordan forløber en normal*, vaginal fødsel? Der kan være stor forskel på fødsler og hvordan fødende kvinder oplever dem, men alle vaginale fødsler kan inddeles i fem faser:

Udvidningsperioden

• Den latente fase –  Fasen, hvor dine veer starter. De er sandsynligvis uregelmæssige, hvilket vil sige, at de ikke kommer i faste intervaller og måske har varierende længde. Det er heller ikke sikkert, at de er begyndt at gøre ondt endnu. Disse første veer i den latente fase er med til at afkorte din livmoderhals og åbne livmodermunden, så barnet snart kan passere.
• Den aktive fase – Nu er dine veer begyndt at blive mere regelmæssige. De kommer hyppigere og varer længere, og måske de også er begyndt at være smertefulde. I den aktive fase åbner livmodermunden sig fra at være 4-6 cm åben til at være 8 cm åben. Du skal have åbnet dig 10 cm for at føde dit barn. Du er der ikke endnu, men du er godt på vej.
• Overgangsfasen – I overgangsfasen udvider du dig fra 8 cm til 10 cm, og det er også nu, at dine veer er mest kraftfulde og intense. De kan vare op til halvandet minut med kun et par minutters pause.

De første tre faser strækker sig typisk 12-18 timer for en førstegangsfødende og 4-10 timer for en flergangsfødende. Men udvidningsperioden kan også være kortere eller vare flere døgn. Har du født før, vil det oftest gå meget hurtigere end første gang.

Uddrivningsperioden

• Nedtrængningsfasen –  Måske du oplever en pause i veerne, inden nedtrængningsfasen starter. Her kan kroppen samle kræfter. I denne fase rykker barnet sig længere ned i bækkenet. Måske det føles som om, du skal på toilettet. Det er barnets hoved, der trykker mod din endetarm.
• Pressefasen – For nogle føles denne fase som en lettelse, for endelig kan du få lov til at handle på dine veer og presse. Når pressefasen begynder, er det hårde arbejde snart slut. Barnets hoved står nu på bækkenbunden, og du mærker en pressetrang. Hvor lang pressefasen er, er forskelligt fra fødsel til fødsel. Er du førstegangsfødende, er det ikke unormalt, at den kan vare en time. Der kan også gå længere tid, inden den er overstået.

Efterbyrdsperioden

Efter du har født dit barn, skal du føde moderkagen. Det sker som regel inden for den første halve time efter, dit barn er kommet til verden. Moderkagen er blød og har lidt samme konsistens som en lever. Det gør derfor heller ikke som sådan ondt at føde den, og moderkagen kommer i de fleste tilfælde nemt ud. I sjældnere tilfælde løsner den sig ikke af sig selv og skal opereres ud.

Når moderkagen er ude, undersøger jordemoderen den for at tjekke, at den er intakt. Nogle vælger at få moderkagen med hjem for at lave et “livets træ”-aftryk på en plakat eller grave den ned under et træ i haven, der skal symbolisere det lille nye liv, der er blevet født. Hvad du vælger at gøre med din moderkage, er op til dig.

*En “normal fødsel” skal her forstås som en fødsel, hvor barnet har lagt sig med hovedet ned ad, og fødslen sker ved, at barnet bliver født vaginalt uden operation. Der er intet unormalt eller mindre rigtigt ved at føde ved kejsersnit. Ordet “normalt” bruger vi blot her for at kunne beskrive, hvordan en fødsel, der foregår uden indgreb, forløber.

Igangsættelse af fødsel

Undersøgelser viser, at der sker flere komplikationer ved fødsler efter uge 42, og derfor anbefaler man i Danmark igangsættelse af fødsler senest i uge 41+5. Der er dog en del diskussion om, hvorvidt for mange fødsler bliver sat kunstigt i gang, og om det er bedre for mor og barn at lade det ske af sig selv.

Selv om du bliver tilbudt igangsættelse, er det op til dig selv, om du vil takke ja.

Fødslen kan sættes i gang med f.eks. stikpiller, der afkorter og blødgører din livmoderhals. Igangsættelse kan også ske ved hindesprængning, hvor en jordemoder prikker hul på fosterhinderne, så vandet går. I nogle tilfælde bliver der brugt vestimulerende drop. Nogle har også gavn af akupunktur eller hindeløsning.

Kan du selv sætte fødslen i gang? Der er mange myter om, hvad der kan sætte en fødsel i gang. Nogle drikker hindbærblad-te, nogle bruger rebozo, andre går på trapper og nogle tyr til sex, der efter sigende også skulle kunne starte veerne.

Hvor ondt gør en fødsel?

Smerte er relativ. Hvor ondt det gør at føde opleves vidt forskelligt fra fødende til fødende. En fødsel kan strække sig over mange timer, og synes du, det lyder uoverskueligt at skulle have ondt i måske flere døgn, kan vi berolige dig med, at smerten opbygger sig stille og roligt.

LÆS OGSÅ: Sådan føles veer – erfaringer fra 30 mødre

De første veer i den latente fase gør for de flestes vedkommende mindre ondt end de intense veer i overgangsfasen, og på den måde vænner du dig til smerten lidt efter lidt. Mellem veerne vil du typisk også være smertefri, om end du sidst i forløbet nok er meget træt og glæder dig til at få fødslen overstået.

Spænder du op i kroppen under en ve, vil den føles mere smertefuld, end hvis du har lært din krop at spænde af. Det kan lyde mærkeligt, at det kan lade sig gøre at slappe af i kroppen, mens du har veer, men der er forskellige metoder, der virker. Du kan blandt andet bruge vejrtrækningsøvelser eller teknikker fra yoga. Læs mere om fødsel uden smerte nedenfor.

Fødsel uden smerte

Der findes flere metoder til at smertelindre under fødsel. Helt uden smerte bliver din fødsel nok ikke, selv om nogle (ganske få) kvinder mener, at de har oplevet det. Du kan få medicinsk smertelindring, men du kan også inden fødslen træne dig op til at kunne afspænde din krop selv under de mest smertefulde veer og øve dig i gavnlige vejrtrækningsteknikker.

Selv om du ikke bliver helt smertefri, fortæller mange fødende, at de teknikker, de brugte, gav dem noget at fokusere på og mulighed for at arbejde konstruktivt med deres veer.

En metode til en fødsel uden smerte er “smertefri fødsel”, hvor du bruger netop afspænding, vejrtrækning og visualiseringer til at lindre smerten og arbejde med dine veer i stedet for at kæmpe mod dem. Du kan finde fødselsforberedende kurser i metoden rundt omkring i landet eller læse bogen “Smertefri fødsel”. Andre metoder, du kan bruge, er f.eks. Meyermetoden eller akupressur.

Varme lindrer også smerte. Derfor er det en god idé at have en varmepude ved hånden derhjemme, mens I venter på, at fødslen har så godt fat, at I kan drage mod fødegangen. Den er også virkelig rar at have med i hospitalstasken.

Det kan desuden føles rart for din krop at komme i et kar med varmt vand. Bed evt. om en fødestue med kar, når du ringer til fødegangen. Du kan vælge at føde i vand i fødekaret eller blot bruge vandet som smertelindring, indtil pressefasen begynder.

Medicinsk smertelindring

Hospitalet har forskellige typer af smertelindring. Ikke alle hospitaler har de samme tilbud. Gør dig inden fødslen overvejelser om, hvad du har af ønsker, skriv dem på en liste, du kan give jordemoderen, når I ankommer til fødestuen, og kommunikér undervejs med hende (eller ham – der findes også mandlige jordemødre) om, hvad du har behov for.

Typer af smertelindring på hospitalet:

• Akupunktur – Jordemoderen kan under fødslen give dig akupunktur, der virker beroligende og smertelindrende.
• Smertepakke – en sammensætning af smertestillende, beroligende og vehæmmende piller som f.eks. paracetamol, kodein og bricanyl.
• Lattergas – Lattergas gives gennem en maske. Lattergassen gør dig mere afslappet og kan samtidig mindske smerten under veerne.
• Morfin – Du kan få morfin som smertelindring, hvis du f.eks. har brug for at hvile dig og få sovet. Morfin kan også bruges til at tage toppen af de mest smertefulde veer.
• Steriltvandspapler – Ved steriltvandspapler sprøjtes en lille smule sterilt vand ind lige under huden, der hvor smerten sidder.
• TENS – Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation. TENS er et apparat med en svag elektrisk strøm, der bl.a. stimulerer kroppens endorfiner.
• Epiduralblokade – En epiduralblokade virker lokalbedøvende på livmoderens nerverne. Den lægges imellem ryghvirvlerne af en narkoselæge.
• Pudendusblokade – Pudendusblokaden er en lokalbedøvelse i skeden, hvor man bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Spørg din jordemoder om mulighederne for smertelindring på den fødegang, du er tilknyttet, og vær obs. på, at ikke alle smertelindringsmetoder vil være tilgængelige, hvis du vælger at føde hjemme.

Kilder: Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og bogen “Din graviditet og fødsel”