Bristning ved fødsel: Risiko, lindring og forebyggelse

Bristning ved fødsel: Det skal du vide om risiko, lindring og forebyggelse

Udgivet 23. marts 2023 | Senest opdateret 13. februar 2024 | Af Kicki Boss, team momkind

Tanken om at briste ved fødslen er skræmmende. Virkelig. Alene ordet, bristning, lyder voldsomt, og sat sammen med dine nedre regioner… Av, min arm! Tilsætter du fraser som at sprække ved fødslen, sprunget ringmuskel, revne i skeden, og hvad der ellers flyder rundt af gruopvækkende historier, bliver det hurtigt det rene gyser, der kommer på nethinden. Men hey – ro på! Virkeligheden for flertallet er langt fra rædselshistorierne.

Vi har sat Anna Forchhammer i stævne for én gang for alle at tale fødselsbristninger igennem og få hoved og hale i, hvad der er hvad, og hvor stor risiko der er for at pådrage sig dem. Anna Forchhammer er jordemoder og medejer af Jordemodertid, der tilbyder alt fra jordemoderkonsultation til scanninger og fødselsforberedelse.

– Jeg vil starte med at gøre kampagne for, vi begynder at kalde det for ’rift’ fremfor ’bristning’, siger hun.

Ordet bristning har nemlig så meget voldsomhed i sig, og det, de fleste oplever, er langt mindre dramatisk end det, de forestiller sig og frygter på forhånd, forklarer hun.

– Selvfølgelig er der nogle, der får skader på muskulatur, men for langt de fleste, handler det om overfladiske rifter, som de færreste mærker, når de føder, siger hun.

Alligevel er det normal at have rigtig mange tanker og bekymringer før fødslen – om at briste, men også meget andet, og det er helt naturligt. Nogle føler sig endda decideret bange for at føde, fordi forestillingerne om bristninger kommer ud af trit med, hvad der realistisk set sker ved en fødsel.

Hvad er en bristning ved fødslen?

Om vi kalder det en rift eller bristning, er det en skade på vævet i forbindelse med de sidste minutter af fødslen. Det kan være fra de helt overfladiske rifter på den yderste hud eller slimhinde, til rifter, der involverer bækkenmuskulaturen, til de heldigvis meget sjældne, der involverer endetarmsmuskulaturen.

Sådan forklarer Anna Forchhammer, hvad der egentligt ligger i betegnelsen fødselsbristning. Selvom bristninger for de fleste i praksis betyder små rifter, ved hun alt om, hvor skræmmende et emne det er.

– Når emnet falder på bristning, når vi holder fødselsforberedelse, skifter kursisterne simpelthen farve ansigterne. Det er et af de det mest dramatiske emner i vores undervisning. Og det er ikke fordi, det er dramatiske sår, skal jeg skynde mig at sige. Det er fordi, det er et sindssygt følsomt emne og et sindssygt følsomt sted på kroppen, siger hun.

Det er selvfølgelig rart vigtigt at vide, hvad der sker, og hvad bristninger er for nogle størrelser, men der allervigtigste er faktisk at tone emnet ned, mener hun.

– Det er noget af det, mange har meget voldsomme og meget grafiske forestillinger om og som virkelig fylder på bekymringsfronten før fødslen. Men det er reelt så få minutter af fødslen, hvor det overhovedet er aktuelt, og for det overvejende flertal, er der tale om rifter eller hudafskrabninger.

Er det tanker og bekymringer, som fylder i dig, så tag en snak med din jordemoder til jordemoderkonsultation. Alene det at sige det højt og få perspektiv på fra en fagperson, kan hjælpe dig.

Læs også: Fordele og ulemper ved hindeløsning

Hvorfor brister nogle under fødsel?

Noget af det, der har størst betydning for, om man får rifter eller bristninger under fødslen, er tempoet, barnets hoved og skuldre passerer skedeåbningen med. Jo langsommere og mere kontrolleret det går, og med jordemoderens kyndige, støttende greb på dig og baby, desto bedre kan der passes på dit væv.

– Det, der lavpraktisk forårsager bristning ved fødslen, er typisk, når barnets hoved og skuldre fødes. Dér er der et stort pres på området, der omgiver skedeåbningen og mellemkødet. Når nogle får rifter og andre ikke gør, så handler det både om, hvor hurtigt og pludseligt presset på området kommer, kvindens genetik, barnets størrelse og hvor eftergiveligt vævet er, forklarer Anna Forchhammer.

Det sidste kan vi af gode grunde ikke vide, hvordan er, men tempoet og fysisk understøttelse af området, hjælper jordemoderen dig med.

– Du kan være helt sikker på, at jordemoderen gør ALT, der står i hendes magt for at passe på dig, dit mellemkød og din bækkenbund. Det gør hun b.la. ved at guide dig til at gispe, når barnets hoved og skuldre fødes. Gisper man med en overfladisk vejrtrækning, tager man nemlig toppen de pres, kroppen naturligt laver for at føde barnet.

Det betyder lavpraktisk, at babys passage sker langsommere, og det giver vævet bedre tid til at strække sig lige så stille og at risikoen for alvorlige bristninger bliver nedsat.

Hvor stor er risikoen for at briste under fødslen?

Risikoen for at briste er størst ved første barn. 85 procent af førstegangsfødende oplever rifter eller bristning ved fødslen. Over halvdelen af dem er dog i kategorien overfladiske og ukomplicerede, hvor kun hud eller slimhinde brister. For flergangsfødende brister kun 43 procent, og 2/3 af disse bristninger er overfladiske.

Det viser tal fra en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital Skejby, der i årene 2003 til 2012 har samlet data fra over 33.000 første- og flergangsfødende. Undersøgelsen viste også, mere præcist hvilke fødselsbristninger, de fødende fik.

Bristning for førstegangsfødende lød:

Rifter på kønslæberne: ca. 33 procent
1.grads bristning i mellemkødet: ca. 18 procent
2.grads bristning i mellemkødet: ca. 38 procent
Fødselsklip: ca. 9 procent
3.grads bristning type A: ca. 4 procent
3.grads bristning type B: ca. 2 procent
4.grads bristning: ca. 1 procent

Bristning for andengangsfødende lød:

Rifter på kønslæberne: ca. 10 procent
1.grads bristning i mellemkødet: ca. 26 procent
2.grads bristning i mellemkødet: ca. 23 procent
Fødselsklip: ca. 2,5 procent
3.grads bristning type A: ca.1,4 procent
3.grads bristning type B: ca. 0,6 procent
4.grads bristning: ca. 0,4 procent

Tallene viser netop det, Anna Forchhammer oplever ude i praksis:

– Kontrasten til hvor stor et emne bristning er før fødslen, og hvor meget bekymring, der ligger i tanker om, og hvad der kommer til at ske med de nedre regioner, og så hvor kort tid og hvor overfladisk og harmløst, det er for de langt fleste, er kæmpestor, siger hun.

Er risikoen større, hvis jeg venter et stort barn?

En baby på op til 4500 gram betragtes almindeligvis som en normal størrelse baby, og der er i sig selv ingen øget risiko for bristninger. Skønnes baby større end 4500 gram klassificeres det som et for stort barn, og risikoen for komplikationer og større fødselsskader, b.la. på fødselsvejen, er højere.

I Danmark er rammerne for normal fødselsvægt hos baby alt mellem 2500 gram og op til 4500 gram. Det er dog ikke særlig hyppigt, at babyer er større end 4500 gram ved fødslen. Fx var kun 2,7 procent af hele fødselsårgangen i 2014 over 4,5 kilo, ifølge Sundhed.dk.

– Der er generelt større risiko forbundet ved stort barn. Man skal bare huske, at et for stort barn for jordemødre og fødselslæger er en baby på over 4,5 kilo. Det er altså virkelig en stor baby, og det ser vi ikke særlig tit, siger Anna Forchhammer.

Så selvom din jordemoder skønner, du bærer rundt på en basse med en flot kampvægt på omkring 4 kilo, er der altså et pænt stykke op til, at det reelt er det, man kalder et stort barn.

Læs også: Tegn på fødsel: 8 ting, der tyder på, at du snart skal føde

Hvordan undgår jeg at briste under fødslen?

Heldigvis kan man gøre en del for at forebygge slemme bristninger under fødslen. Der er både ting du selv kan gøre på forhånd hjemmefra, og nogle ting din jordemoder gør under fødslen. Du kan b.la. selv sørge for at drikke rigeligt med væske og give dig selv mellemkødsmassage.

– Lad os endelig tale mere om forebyggelse, for der ér faktisk flere ting man både selv som gravid kan gøre, og som jordemoderen gør for dig. Nogle studier tyder fx på, at regelmæssig og gerne daglig mellemkødsmassage fra omkring uge 34 kan smidiggøre og blødgøre vævet og potentielt nedsætte risikoen for store rifter, siger Anna Forchhammer.

Det handler lavpraktisk om at stimulere og smidiggøre vævet og øge blodcirkulationen, forklarer hun, og det gør man alt helt konkret ved at massere området med klør fem.

– Det er et område, der ikke får så meget opmærksomhed, og det gør jo faktisk, at der et godt potentiale for at gøre en forskel. Det, man gør, er at lægge en finger i bunden af vagina og en eller to fingre uden på mellemkødet og dernæst stille og roligt massere området fra bunden af vagina og op langs vaginalåbningen i små, cirkulære bevægelser.

Væskebalance er vigtig

En anden ting, man som højgravid relativt nemt kan gøre for at minimere risikoen for fødselsbristning er, at sørge for at få drukket en masse.

– Mor skal simpelthen sørge for at holde sig hydreret. Super lavpraktisk. Det gælder både op til og under fødslen. Du og din hud skal have et godt udgangspunkt for at give sig. Kvinder, der drikker rigeligt, deres hud har det bedre ganske enkelt bare bedre og er mere elastisk – også nede ved understellet, siger jordemoderen.

Det kan også være en god idé at have gjort sig nogle tanker om fødestillinger og gøre op med billedet af, at en vaginal fødsel nødvendigvis foregår på ryggen, som på film.

– Gode og skånsomme fødestilling er fx knæ- og albueleje, siddeleje eller halvsiddende i sengen. Her er der både en god afbalancering i at tyngdekraften ikke skynder på selve fødslen af babys hoved og skuldre, og at jordemoder har godt udsyn og gode forudsætninger for at bruge håndgrebene, der støtter dit mellemkød og har styring med tempoet, siger Anna Forchhammer.

– Der er i øvrigt ingen sammenhæng mellem forekomsten af større rifter og fødsler i badekar. Så det skal ikke være den slags tanker, der gør, man kravler op på land og føder, tilføjer hun.

Stående fødestillinger kan dog være mere udfordrende for at holde fødslen af barnets hoved og skuldre så blid og langsom som muligt, fordi både pressetrangen og tyngdekraften begge trykker på speederen i processen, forklarer jordemoderen.

– Det er vigtigt at sige, at det er din fødsel, og jordemoder vil altid støtte dig i det, der føles bedst og mest naturligt for dig. Du kan være sikker på, din jordemoder guider dig bedst muligt igennem, uanset hvilken fødestilling du ender i.

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge bristning?

Giv dig selv mellemkødsmassage dagligt fra uge 34 og frem til fødslen.
Sørg for at drikke rigeligt. Gerne 1,5 til 2 liter væske om dagen.
Du kan forberede dig på, hvilke fødestillinger, der findes, og som du kan forestille sig at bruge til fødslen.

LÆS OGSÅ: Hvornår skal jeg ringe til fødegangen?

Hvad gør jordemoder for at minimere bristninger?

Jordemoder bruger både et særligt håndgreb, der støtter dit mellemkød, når barnets hoved og skuldre fødes, og med den anden hånd støtter og styrer hun farten på babys hoved. Og så bruger hun nok så vigtigt mundtlig kommunikation til at guide dig. Så bare spids ørerne, så hjælper hun dig.

– Det er et meget stort fokusområde at minimere forekomsten af rifter og syninger ved fødsler. Du kan være stensikker på, at jordemoder knokler for at minimere fødselsrifter, mens du arbejder på at bringe dit barn til verden, betrygger hun.

– Det gør hun rent fysisk ved et særligt håndgreb, hvor hun med den ene hånd typisk holder på mellemkødet og støtter det, mens den anden hånd er på barnets hoved, mens det forløses. Med hånden på babys hoved kan jordemoder styre farten og ligesom liste baby ud, så barnet ikke kommer med fuldt pres og høj fart, uddyber hun.

Det handler om at give vævet tid til at give sig i den korte fase, hvor den største del af barnet fødes.

– Vores fokus er mest på at passe på mellemkød, bækkenbund og endetarmsmuskulatur, for det er her, de potentielt alvorlige skader kan ske, siger Anna Forchhammer.

De er heldigvis slet ikke lige så udbredt, som de mindre øvre, ukomplicerede rifter, forklarer hun.

– Det øvre område er meget sværere at styre for os, men vi ved også, at de små rifter, man kan få på indersiden af kønslæberne og højere oppe, er piece of cake i forhold til heling. De svier, ja, men de er ufarlige, overfladiske og ukomplicerede, siger hun.

Jordemoder guider dig igennem fødslen

En anden og mindst lige så vigtig måde at sikre langsommelighed, så vævet kan give sig, er ved den verbale kommunikation med mor.

– Rent kommunikativt guider jordemoder dig hele vejen. Hun fortæller, hvornår der skal gispes, og hvornår skal der presses. Det er bremsen og speederen i fødslen, siger hun.

En sidste, effektivt trick til at minimere rifter og fødselsbristninger er at bruge varme klude mod mellemkødet lige før, barnets hoved fødes.

– Alle jordemødre burde bruge varme klude, for det virker bare, og det er såre simpelt! Varmen fra kludene øger blodcirkulationen og gør vævet mere smidigt. Men det er desværre ikke alle, der bruger det, siger Anna Forchhammer.

Hvis du har ønsker eller inputs til din fødsel kan du med fordel lave en liste til jordemoder på forhånd og sørge for, hun får den, når du kommer på fødegangen. Varme klude kan fx være på et ønske, hvis det er muligt. Der kan selvfølgelig være grunde til, at ønskelisten ikke kommer i spil, eller at punkterne ikke kan imødekommes. Men hvis din jordemoder kan, vil hun altid forsøge at møde dig i dine ønsker til fødslen.

Læs også: Jordemødrene: Sådan forbereder du dig på fødslen

Forskellige typer bristninger

Hvad er en 1. grads bristning?

En 1.grads bristning er overfladisk. Det er en rift i huden og/eller slimhinden og involverer ingen muskulatur. 1.grads bristninger kan både være placeret i skeden og området over skeden, og de kan sidde i mellemkødet eller være rifter ved numsen. Oftest syes en førstegrads bristning med et par enkelte knuder. En 1.grads bristning klassificeres som helt normal og ukompliceret.

– Ofte er 1.grads bristning ganske små rifter på noget i stil med en centimeter, som man mest syer for at stoppe blødningen hurtigt, siger Anne Forchhammer.

Hvad er en 2. grads bristning?

Ved 2.grads bristning er der tale om bristning, der involverer noget af den øvre bækkenbundsmuskulatur. Bækkenbunden er hele den muskelplade, der holder underlivet på plads, og under fødslen strækkes den med presset fra barnet. Den er lidt dybere, end en 1.grads bristning.

– Når der sker en rift eller bristning her, betyder det, at en lille del af de yderste del muskelpladen er helt eller delvist overrevet. Og så begynder det jo at lyde så dramatisk, at man kniber sammen ved tanken. Men ofte handler det om 1-2 cm ind i vagina/og eller ned i mellemkødet. Det er helt udramatisk i praksis, siger jordemoderen.

En 2.grads bristning klassificeres også som normal og ukompliceret.

Hvad er en 3. grads bristning?

3.grads bristninger deles ind i A og B. Begge involverer endetarmsmuskulaturen, men i hver sin dybde. For gruppe A gælder det, at mindre end halvdelen af ringmuskulaturen omkring endetarmen er beskadiget, mens B involverer mere end halvdelen af muskulaturen. Gruppe B sker mindst hyppigt af de to. Endetarmsmuskulaturen dækker over hele muskelgruppen, der er omgiver anus og den yderste del af endetarmen.

– Bækkenbunds- og endetarmsmuskulaturen ligger op og ned ad hinanden, så det føles ikke nødvendigvis som en anderledes eller voldsommere bristning, men den sidder i en anden muskulatur og betragtes derfor per definition som kompliceret. Det betyder, at det er udenfor jordemoderens område og skal syes af en læge, forklarer Anna Forchhammer.

Hvad er en 4. grads bristning?

En 4.grads bristning er den mindst hyppige form for bristning, og den mest alvorlige. Den involverer også endetarmsmuskulaturen, men i sådan en grad, at der er hul på muskulaturen hele vejen fra rektum til vagina.

– Det er en forfærdelig fødselsskade! Og derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at sådan en 4.grads bristning er astronomisk sjælden. Det er tit dem, de gravide er allermest bange for, men i mine 7 år som jordemoder, har jeg aldrig selv har stået med en 4.grads bristning, siger Anna Forchhammer.

Hvordan foregår syning efter fødsel?

Når baby er født, skal moderkagen fødes, og efter da, vil jordemoderen undersøge dig for fødselsskader og rifter, mens du ligger med baby på maven. Selve undersøgelsen kan godt tage op mod en time. Skal du syes, foregår syning efter fødsel efter bedøvelse, hvis det er muligt.

– Det er ofte 15-20 minutter efter, baby er blevet født, når moderkagen også er ude, og det første jordemoderen gør, er at ”kigge” med hænderne og øjnene. Vi undersøger, hvordan substansen er i vævet for at få overblik over, om der er sket bristninger og hvilke. Vi ved godt, at man er øm og slet ikke har lyst til at blive rørt ved, så vi er så forsigtige som muligt, siger Anna Forchhammer.

Oplever man, der kommer en jordemoderkollega eller en afdelingsjordemoder ind og deltager i undersøgelsen, skal man ikke blive bekymret.

– Hvis der kommer en jordemoder mere ind, er det tit for at få et ekstra sæt øjne og hænder på en vurdering og være helt sikre på, den er rigtig. Det er ikke et tegn på, der er nogen som helst fare på færde, siger hun.

Jordemoderen tjekker også din endetarmsmuskulatur, også selvom der absolut ingen tegn er på, at der er nogle skader.

– Vi mærker altid op i endetarmen med en finger, om der er noget, der skal syes, og det er selvfølgelig for at være på den sikre side. De fleste er temmelig ligeglade med at blive mærket i numsen på det tidspunkt og er sådan helt: ”bring it on”, griner Anna Forchhammer.

Skal man syes, kan blive bedøvet med gele, nogle supplerer med lattergas og endelig er der lokalbedøvelse givet ned nål. Ved grad 1 og 2-bristninger er det jordemoderen, der syer, og ved grad 3 og 4 er det en læge og i nogle andre rammer.

– Det er selvfølgelig ikke rart at blive syet og kan godt nive lidt, selvom man er bedøvet, men man har gudskelov travlt med noget andet. Ens lille baby er her endelig, og for mange er syning en ganske lille ting, efter selve fødslen.

Man bliver syet med selvopløselig tråd og skal ikke ind og have fjernet sting et par uger senere.Gør det ondt at briste under fødslen?

For langt de fleste, fylder tankerne og bekymringerne om at briste under fødslen langt mere, end oplevelsen af at få en bristning gør. Rigtig mange mærker ikke engang de bristninger, de får. Andre igen oplever det som en kortvarig sviende eller brændende fornemmelse, ifølge jordemoderen.

– Det er de færreste, der kan mærke, at der er noget væv, der går. Ud af den kraftpræstation, du er ude i, er rifter for flertallet en parentes, hvis de overhovedet ænser dem, betrygger Anna Forchhammer.

Når du er i fødsel, sker der nemlig det, at din krop producerer en vild og effektiv cocktail af alt det, der skal til af hormoner, adrenalin og andet godt til at smertelindre og gavne dig. Derudover kan kroppen også noget andet ret smart.

– Man kan tåle nogle vanvittige tricks den dag. Det lyder måske mærkeligt, men vævet bliver så strækket under fødslen, så de fleste faktisk ikke rigtigt kan mærke, at man får en rift. Det, man mærker, er, at det hele spænder, strammer, måske svier, men i realiteten kan man ikke skelne det ene fra det andet i de sidste intense minutter, siger hun.

Rigtig tit oplever hun faktisk, at kvinden enten helt uvidende spørger, hvordan det står til dernede, eller slet ikke skænker det en tanke, før jordemoderen selv fortæller, hvordan det er gået. Her har Anna Forchhammer et godt råd, hun gerne vil give både fødende og hendes jordemoder-kollegaer:

– Jeg vil virkelig opfordre til, at flere lige får en guidet rundvisning dernede med et spejl, efter man er blevet syet og ordnet. Det er enormt afmystificerende og kan både være en stor lettelse og med til at aftabuisere at holde øje med sig selv efter fødslen, når man er kommet hjem, siger hun.

Hvordan foregår syning efter fødsel?

Oplever man, der kommer en jordemoderkollega eller en afdelingsjordemoder ind og deltager i undersøgelsen, skal man ikke blive bekymret.

Jordemoderen tjekker også din endetarmsmuskulatur, også selvom der absolut ingen tegn er på, at der er nogle skader.

Man bliver syet med selvopløselig tråd og skal ikke ind og have fjernet sting et par uger senere.

Smertelindring af bristninger

Både dine syninger, din livmoder og hele dit underliv er ømt efter fødslen, og det er for de fleste nødvendigt og rart at smertelindre på forskellige vis. Det kan du gøre på disse 6 måder:

Smertestillende håndkøbsmedicin.

De første dage må du tage 2 x 500 mg paracetamol højst 4 gange dagligt og 2 x 200 mg ibuprofen højst 3 gange dagligt. Når smerterne aftager, kan du stoppe med ibuprofen, men fortsætte nogle dage længere med paracetamol, ifølge Nordsjællands Hospital.
Skyl efter toiletbesøg.

Det er blidere end toiletpapir og er en hygiejnisk måde at rengøre dig efter du har været på toilettet. Du kan enten skylle med håndbruser, bruge en skål med lunkent vand, eller bruge en skylleflaske efter fødsel.
Efterfødselsspray

Brug en god, mild og rar postpartum spray på dine ydre sting, mellemkød og ømme intime dele. En god en af slagsen både smertelindrer og indeholder ingredienser, der fremmer helingen af dine udvortes bristninger. Momkinds Postpartum Serum Mist indeholder bl.a. troldnød, der har sammentrækkende egenskaber på huden, og aloe vera, der dulmer og køler.

Bonustip: Opbevar din postpartum spray i køleskabet og den føles ekstra lindrende.
Isbind

Du er øm, og du er hævet. Derfor kan det være rigtigt rart og naturligt smertelindrende at få noget koldt på dit prøvede understel – lige fra numsen til mellemkødet og de øvre intime dele. Det kan være supergodt at bruge isbind efter fødsel eller en kølepose, men husk at placere et stykke stof mellem isbind/kølepose og dig.
Siddepude

Er du rigtig øm, kan det være aflastende at sidde på en siddepude med hul i midten, eller bare på en blød pude. Under alle omstændigheder, så husk at sætte dig stille og roligt ned, når du sætter dig, så du passer på dine syninger.
Læg dig og tag et hvil

Aflast din bækkenbund og tyngekræftens pres mod dine hævelser ved at lægge dig ned og tag et hvil. Det trænger du helt sikkert i det hele taget – her er dit fripas.

Sådan plejer du dine fødselsbristninger

Der er to nøgleord, når det kommer til at pleje dine bristninger efter fødslen. Hygiejne og hvile.

– Det er vigtigt at have fokus på god hygiejne. Det gælder både for dine syninger, men også i forhold til det store, åbne sår, du har inde i livmoderen. Skift bind ofte eller hver gang, du har været på toilettet, sørg for at skylle godt efter toiletbesøg og hold øje med dig selv, siger Anna Forchhammer.

Med ”hold øje” mener hun både, at man skal mærke efter, hvordan man har det og reagere, hvis man føler, det går nedad bakke, men også rent bogstaveligt, at man skal kigge på sig selv down under med et intimspejl.

– Det betyder, man skal tage den dybe indånding og kigge på sig selv. Måske aner man ikke, hvordan det står til efter fødslen, men det er faktisk ret vigtigt at holde øje med, om det bliver rødere, mere hævet, og om der kommer puds, siger hun.

– De fleste ånder i øvrigt lettet op første gang, de ser sig selv igen, og tænker: ”Okay – er det bare dét”, betrygger hun.

Når du vasker dig forneden, så nøjes i øvrigt med vand. Ingen sæbe.

– Sæbe, også den slags, der er lavet til intimvask, er hård ved slimhinderne, og det er der ingen grund til at være, siger jordemoderen.

Hvor længe er bristninger om at hele?

1.- og 2.grads bristninger, som er de mest udbredte, heler hurtigt op. En 2.grads bristning er typisk helet efter 2-3 uger, mens en rift fra 1.grads bristning gerne heler på 1-2 uger. Ud over selve helingen af huden, tager det også tid at hele arvæv og at genoptræning.

Sådan forklarer Anna Forchhammer det og tilføjer:

– Det kommer selvfølgelig an på, hvilken type rift, man danser tango med. Jo mere alvorlig, jo længere helingstid, siger hun.

Helt overordnet, er der dog al grund til at være fortrøstningsfuld, for også her er kvindekroppen lidt af en superhelt.

– Man heler sindssygt hurtigt. Der er ikke noget sted på en kvindes krop, hvor man heler hurtigere, end underlivet efter en fødsel. Det er fascinerende! Det betyder ikke, man føler sig helt som sig selv på et øjeblik. Man skal også komme sig på et dybere plan, siger hun.

Læs også: Efterfødselsbind: Hvor mange, hvor længe og hvor kan de købes?

Hvornår holder mine bristninger op med at gøre ondt?

Smerter og ømhed omkring dine bristninger vil aftage i takt med, at hævelserne falder, og huden heler. For de fleste betyder det, at det gør langt mindre ondt efter de første 2-3 uger. Ømhed og tyngdefornemmelse kan vare længere. Hav forståelse for og tålmodighed med din krop.

– Oplevelsen skal gerne være, at det går stødt og roligt den rigtige vej og bliver mindre og mindre ømt. Man skal være blid ved sig selv og give kroppen den tid, det tager, siger Anna Forchhammer.

Tit kommer vi først tyngdefornemmelsen til livs, når vi får genoptrænet bækkenbunden med daglige knibeøvelser.

Fødselsbristninger og komplikationer

Det, man især skal være opmærksom på, er, om det pludselig begynder at gøre mere ondt, bliver mere rødt eller hævet, hvis det begynder at bløde mere eller på anden måde tager en drejning mod det værre, forklarer jordemoderen.

Komplikationer kan fx være, at syninger springer op, eller at man pådrager sig en infektion. Det er til gengæld ikke tegn på komplikationer eller overhovedet unormalt at være hævet og øm efter fødslen, uanset om man er blevet syet eller ej.

–Hvis man er blevet syet, kan hævelsen alene gøre, at det spænder og strækker i syningerne, men det er helt normalt. Dér, hvor man skal være bekymret, er, når der sker en pludselig ændring, eller det går ned ad bakke, siger Anna Forchhammer.

Det kan også være svært og ømtåleligt det med at komme på toilettet efter fødslen, men det er heller ikke i sig selv tegn på komplikationer.

– Det kan fx være svært at tisse lige efter fødslen, fordi nerverne har været strækket og har sværere ved at mærke og give signal. Og så kan det for de fleste være nærmest frygtindgydende at skulle lave nummer to lige efter fødslen, siger hun og tilføjer:

– Man burde faktisk få et lille stykke guld, når man har klaret den første bummelum. Både fordi man genkalder sig fornemmelser fra fødslen, men også fordi det er helt naturligt at have en frygt for, om syninger og bækkenbund kan holde til det. Men det hele kan godt holde til, du går på toilettet, forsikrer hun.

Det gælder især første gang, men man kan godt opleve ømhed i numsen og ubehag ved at have afføring i nogle dage, men man må virkelig ikke gå og holde sig. Så risikerer man bare efterfødselsforstoppelse, og det gør ondt værre.

Kontakt din læge hvis …

… du oplever tegn på komplikationer. En tegn kan være, at du oplever en pludselig forværring. Det kan være:

Opblusning af rødme
Opblusning af smerter (både i syninger og i livmoderen)
Opblusning Tiltagende blødning
Feber (reager altid og ring og rådfør dig. Også selvom du tror, der kan være anden forklaring.)
Ildelugtende blødning eller sekret

De første 7 dage efter fødslen er du tilknyttet døgntelefonen på barselsafsnittet på dit fødested. Derefter er det egen læge, du skal kontakte i dagtimerne, og 1813 uden for lægens åbningstid.