Guide: Valg af amme bh til stor barm

Hvordan finder du den rigtige størrelse? Og bør du vælge en amme bh med eller uden bøjle, når du har store bryster? Læs vores guide her.

amme bh til store bryster

Sidst opdateret d.

At finde den perfekte amme bh til en stor barm kan føles som lidt af en videnskab. Når kroppen forandrer sig, og brysterne bliver tungere, stiller det flere krav til både støtte, komfort og funktionalitet. En god amme bh er ikke bare luksus; det er en nødvendighed for at undgå rygproblemer og sikre en god oplevelse med din amning.

I denne guide hjælper vi dig med at navigere i junglen af amme bh'er, så du kan finde den bedste amme bh til netop dine behov.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse i amme bh, når jeg har en stor barm?

Når du har store bryster, er pasformen på din amme bh altafgørende. Den mest almindelige fejl er at vælge en omkreds, der er for løs, og en skål, der er for lille. Det er vigtigt at huske, at støtten skal komme fra omkredsen (båndet rundt om ryggen) og ikke fra stropperne.

Hvis omkredsen er for løs, vil stropperne nemlig skære ned i skuldrene, hvilket ofte fører til nakke- og rygsmerter.

For at finde den bedste amme bh til netop din barm, skal du være opmærksom på, at din størrelse sandsynligvis har ændret sig markant under graviditeten. En amme bh til store bryster skal kunne rumme, at brystet både bliver tungere og mere fyldigt, når mælken løber til. Derfor skal skålen omslutte hele brystvævet uden at skære ind (og give den såkaldte "dobbeltbryst-effekt"), da et for stort pres på brystet i værste fald kan blokere mælkegangene.

Det er desuden vigtigt, at der er plads til et ammeindlæg, uden at bh'en føles for lille. I bunden af denne guide finder du en konkret vejledning til, hvordan du måler dig frem til din bh størrelse, så du nemt kan bruge et størrelsesskema til at finde den helt rette model.

Kan jeg bruge den samme amme bh under hele mit ammeforløb?

Den amme bh, du har brug for i de første uger efter fødslen, er sjældent er den samme, som du vil foretrække tre måneder senere. I den allerførste tid, hvor mælken løber til, kan brysterne blive meget spændte, ømme og varme. Her er det altafgørende, at din bh til amning ikke strammer det mindste, og at dit ammetøj er behageligt at have på.

En for stram bh i den første tid efter fødslen kan i værste fald klemme på mælkegangene og øge risikoen for brystbetændelse.

Den første tid: Vælg en blød og strækbar amme bh uden bøjle. Den skal kunne udvide sig i takt med, at din krop regulerer mælkeproduktionen, og den skal være blød nok til at sove med.

Når amningen er etableret: Efter nogle uger har mængden af mælk ofte stabiliseret sig, og brysterne føles knap så eksplosive. Her kan du med fordel vælge amme bh med mere form og fast støtte, som løfter den tunge barm og giver en flottere figur under tøjet.

LÆS OGSÅ: Hvorfor falder min mælkeproduktion?

Ved at have forskellige typer amme bh'er klar, sikrer du, at du altid har en løsning, der føles behagelig – uanset om du ligger i sengen med en nyfødt eller er på farten et par måneder senere.

amme bh til stor barm

5 gode råd når du skal vælge en amme bh til en stor barm

  1. Prioritér brede stropper: En amme bh til stor barm bør have brede stropper for at aflaste skuldrene.
  2. Vælg et bredt bælte med flere hægter i højden: Det brede bælte i siden giver barmen et godt hold, mens de flere hægter på ryggen sikrer, at bh'en sidder stabilt.
  3. Sørg for adgang til brystet: Det skal være nemt at åbne skålen med én hånd, så du hurtigt kan komme i gang med forskellige ammestillinger.
  4. Full-cup støtte: Gå efter modeller, der omslutter hele brystet, så du undgår, at brystet "vælter ud" over kanten.
  5. Prioritér god "side-support": Vælg bh med ekstra forstærkning eller et panel i siden af skålen. Dette kaldes "side-support" og hjælper med at samle brystet mod midten.

Ofte stillede spørgsmål om amme bh’er

Hvordan skal en amme bh sidde?

En god bh skal sidde vandret hele vejen rundt om ryggen. Hvis den glider op ad ryggen, er omkredsen for stor. Skålen skal ligge fladt mod brystbenet mellem brysterne, og der må ikke være "dobbeltbryst-effekt" ved kanten af skålen.

Hvor meget vokser mine bryster, når mælken løber til?

Det er meget individuelt, men de fleste oplever, at de vokser 1-2 skålstørrelser, når mælken for alvor løber til et par dage efter fødslen. Sørg derfor for, at der er plads til ammeindlæg og den naturlige hævelse i starten.

Amme bh med eller uden bøjle?

Dette er et klassisk dilemma. En amme bh uden bøjle er ofte det mest behagelige valg i den første tid og om natten, da den minimerer risikoen for mælkestase og brystbetændelse. En amme bh med bøjle kan dog give et større løft og ekstra støtte til hverdagsbrug, så længe bøjlen er blød og ikke trykker på brystvævet.

Hvornår er det bedst at købe amme bh’er?

Det er meget individuelt. Nogle har allerede brug for nye bh’er tidligt i graviditeten, fordi brysterne vokser. Her kan man med fordel vælge en blød amme bh, som man alligevel kan bruge senere. Andre bedre kan lide at købe den første bh til amning kort før termin eller efter fødslen, når mælken er løbet til.

Hvor mange amme bh’er får jeg brug for?

De fleste har brug for 3-4 stykker at skifte imellem. Da amme bh'er til store bryster gerne skal vaskes ofte og lufttørre for at bevare elasticiteten, er det en fordel at have flere, så du altid har en ren og tør bh klar.

LÆS OGSÅ: De 6 vigtigste typer ammetilbehør

Når man har en stor barm, er det desuden vigtigt at have forskellige typer at skifte mellem; for eksempel en blød og behagelig bh uden bøjle til natten og en mere praktisk bh med ekstra støtte til dagtimerne.

Skal jeg bruge ammeindlæg?

Om du har en stor barm eller ej, så er ammeindlæg et must for de fleste. I starten af ammeperioden, vil du typisk have gavn af engangs ammeindlæg, som kan absorbere et pludseligt nedløb og er nemme at skifte. Senere i ammeperioden, hvor du måske lækker lidt mindre er genanvendelige ammeindlæg et behageligt og bæredygtigt alternativ, fordi de kan vaskes og bruges igen og igen.

Find din bh størrelse

For at finde ud af, hvilken størrelse amme bh du skal bruge, kan du måle dig selv med et målebånd (eller en snor, som du efterfølgende kan måle med en tommestok eller lineal):

  1. Mål under brystet: Hold målebåndet stramt. Dette tal afgør din omkreds (f.eks. 80, 85, 90).
  2. Mål over brystet: Mål hen over brystet, hvor barmen er fyldigst. Hold målebåndet løst. Forskellen mellem de to mål afgør din skålstørrelse.

Brug altid et størrelsesguide fra den specifikke producent, da størrelserne kan variere fra mærke til mærke.

Hvis du synes det er svært at måle dig selv, kan du også opsøge en forhandler, som kan hjælpe dig med at finde dine specifikke mål.

Størrelsesguide

Når du har dine mål i centimeter, kan du finde din størrelse i et størrelsesskema. For at opnå den bedste pasform bør man derfor altid konsultere den størrelsesguide, der er tilknyttet det produkt, du ønsker at købe.

Især når man har store bryster, sikrer en produktspecifik guide, at man får valgt den model, der tager højde for lige netop det enkelte designs støtte og elasticitet.

Læs også

sove med ammebh nattøj til amning baby ammer

Sove med amme bh eller ej? 5 gode råd om nattøj, når du ammer

amning alt det vi ikke taler om kvinde ammer baby i laid back ammestilling

Alt det, vi ikke taler om, når vi taler om amning

Guide: 5 gode råd til at vælge amme bh

Hvornår løber mælken til?