Gør det pludselig ondt i brystet, når du ammer? Måske har du ømme bryster, en hård knude eller en rød plamage på brystet, og amningen gør mere ondt, end den plejer. Så kan det være tegn på begyndende brystbetændelse. Du er ikke alene – brystbetændelse rammer rigtig mange ammende.

Den gode nyhed er, at du selv kan gøre meget for at lindre og undgå brystbetændelse. I denne artikel gennemgår vi tegn på brystbetændelse, hvorfor det opstår, og hvad du kan gøre, hvis det rammer.

Hvad er brystbetændelse?

Brystbetændelse (mastitis) er kort sagt inflammation af brystvævet. Den nyere forskning beskriver brystbetændelse som et spektrum: Det starter ofte med hævelse og forsnævrede mælkegange, kan udvikle sig til en betændelsestilstand i brystet og i nogle tilfælde til en egentlig infektion med bakterier. I sjældne tilfælde ender det med en byld i brystet.

Der skelnes overordnet mellem ikke-infektiøs brystbetændelse og bakteriel brystbetændelse. Den ikke-infektiøse brystbetændelse er en lettere betændelsestilstand, hvor vævet omkring mælkegangene hæver op, så mælken har sværere ved at komme ud. Det skaber spænding, varme og ømhed i brystet.

Ved den bakterielle brystbetændelse er der – som navnet indikerer – drilske bakterier på spil. Infektionen kan opstå, når betændelsen i brystet ikke falder til ro, så bakterier får gode muligheder for at boltre sig.

Sår og rifter ved brystvorterne kan også være syndebukken, når det kommer til den bakterielle form for brystbetændelse. Ved sår kan bakterierne nemlig komme ind udefra og give betændelse i brystvorte og bryst. De ubehagelige sår på og omkring brystvorterne kan bl.a. opstå i forbindelse med uhensigtsmæssig sutteteknik.

Hvordan føles brystbetændelse

Hvis du har raget en omgang brystbetændelse til dig, kan det føles lidt som at have influenza, men hvor du samtidig har et ømt bryst – eller to. Du vil typisk føle dig utilpas, være ekstra træt, øm i kroppen og have feber eller kulderystelser.

Typisk vil du også kunne mærke en hård og øm knude eller et hævet område i brystet, og du kan måske endda se en rød plamage på huden. På mørk hud kan området se mørkere eller lilla-agtigt ud frem for rødt. Mange oplever også smerter ved amning, især når baby tager fat.

Symptomer på brystbetændelse

• Et område på brystet føles varmt
• Ømhed, hævelse og spændinger i brystet
• En hård, øm knude eller et fortykket område
• Rødlige (eller mørkere) plamager på brystet
• Feber og andre influenza-lignende symptomer
• Smerter ved amning på den berørte side

Symptomerne kommer ofte ret pludseligt og sidder typisk kun i det ene bryst.

Årsager til brystbetændelse

Mange spørger sig selv: hvorfor får jeg brystbetændelse? Svaret er sjældent én ting, men nogle årsager går igen.

For meget mælk: Overproduktion af mælk er i dag en af de vigtigste kendte risikofaktorer. Når brysterne laver mere mælk, end barnet drikker, bliver de let overfyldte, og vævet hæver op. Overproduktion kan skyldes, at kroppen af sig selv laver meget mælk, men den kan også opstå, hvis man pumper ekstra ud for at “tømme” brysterne eller for at få et lager i fryseren.

Uhensigtsmæssig sutteteknik: Hvis baby ikke får ordentligt fat, kommer mælken ikke så effektivt ud, og brystvorterne kan få sår. Det er en hyppig årsag til både brystbetændelse og betændelse i brystvorten.

Pludselige ændringer i amningen: En misset aftenamning, en baby, der pludselig sover længere, eller hvis du stopper med at amme fra den ene dag til den anden – altsammen kan give overfyldte bryster.

Tryk på brystet: En stram bh, en taskerem eller at sove på maven kan trykke på vævet.

Infektion udefra: Bakterier kan finde vej ind i brystvævet via sår og revner i brystvorten – og så har vi balladen! Tag fat i din sundhedsplejerske eller en ammevejleder, hvis du begynder at få sår. Det er ofte tegn på en uhensigtsmæssig sutteteknik og skal gerne afhjælpes hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste råd mod ømme brystvorter

Selvom der ikke er videnskabligt belæg for det, beskrives kulde og træk ofte som noget, der kan øge risikoen for brystbetændelse. Uanset hvad kan det være rart at holde brysterne lune, når du ammer udendørs, eller hvis du sidder et sted, hvor det trækker.

Hvordan og hvorfor opstår tilstoppede mælkegange?

Traditionelt har man forklaret tilstoppede mælkegange som en slags “prop” af mælk, der skulle masseres eller pumpes ud. Den nyere forskning beskriver billedet mere nuanceret: Ofte handler det om, at vævet omkring mælkegangene er hævet. Mælkegangene bliver derfor smallere, og mælken har sværere ved at passere.

Hævelsen opstår typisk, når brystet er overfyldt i længere tid, f.eks. ved overproduktion, missede amninger eller en baby, der ikke får godt fat. Tryk fra en stram amme bh eller andet tøj kan også spille ind. Derfor er det vigtigt at dæmpe hævelsen med kulde og blid massage i stedet for at massere hårdt på knuden.

Sammenhængen mellem mælkeknuder og brystbetændelse

Der er en tydelig sammenhæng: Mælkeknuder og brystbetændelse ligger på det samme spektrum. En mælkeknude er et lokalt hævet område med forsnævrede mælkegange. Hvis hævelsen ikke falder til ro, kan den udvikle sig til en betændelse i brystet med rødme, varme og feber.

Det betyder ikke, at enhver mælkeknude bliver til brystbetændelse. Mange mælkeknuder forsvinder igen inden for et døgn eller to, hvis du ammer som normalt, køler og er blid ved brystet. Til gengæld kan hård massage og masser af ekstra udpumpning gøre en mælkeknude værre. Hvis du samtidig får feber eller begynder at føle dig syg i hele kroppen, kan det være tegn på, at knuden er ved at udvikle sig til brystbetændelse.

Hvornår skal jeg søge læge?

Brystbetændelse er en tilstand, der ofte går over af sig selv inden for et døgn eller to, hvis du ammer som normalt, køler brystet og hviler. Det er dog en god idé at kontakte din egen læge eller lægevagten, hvis:

• du ikke har det bedre efter 12–24 timer med egenbehandling
• du har høj feber (over 38,5 °C) og føler dig utilpas
• rødmen breder sig hurtigt, eller du får røde striber på huden
• der kommer pus eller blod fra brystvorten
• du kan mærke en øm knude, der ikke bliver mindre
• du har sår på brystvorten, som ser betændte ud

Får du det pludselig markant værre, f.eks. med kulderystelser, hurtig puls, svimmelhed eller forvirring, skal du ringe til lægevagten med det samme. Det sker heldigvis sjældent, men det kan være tegn på, at infektionen har spredt sig.

Brystbetændelse og feber

Feber vil – sammen med andre influenzalignende symptomer – typisk være en tro følgesvend til ømheden i brystet. Det gælder både for ikke-infektiøs og bakteriel brystbetændelse, så feber betyder ikke automatisk, at du skal have antibiotika. Husk at måling i endetarmen er langt mere præcis end i øret eller munden, og her gælder, at feber er defineret ved temperaturer over 38 °C.

Det er vigtigt at pointere, at man godt kan have slemme smerter i brystet uden at have feber. Du kan også have feber uden særligt store smerter i brystet, men oftest følges høj feber og et ømt bryst ad. Ibuprofen og paracetamol kan sænke feberen og lindre smerterne. Bliver det ikke bedre inden for et døgn, så kontakt lægen.

Er brystbetændelse farligt?

Det er i sig selv ikke farligt at have en inflammationstilstand som brystbetændelse, men for at undgå slemme smerter og en potentiel forværring, skal symptomerne tages alvorligt. Langt de fleste bliver raske med egenbehandling, og ved en mere genstridig bakteriel brystbetændelse skal der antibiotika på banen.

En anden god grund til at være opmærksom på symptomerne er, at du kan udvikle en såkaldt brystbyld. Hvis lægen har mistanke om en byld, bliver du typisk sendt til en ultralydsscanning på hospitalet.

Hvad er en byld i brystet?

Bare rolig, en byld i brystet er ikke det samme som en kræftknude! En brystbyld er et afgrænset område i vævet, der fyldes med pus. Det sker for et mindretal af kvinder med brystbetændelse – især hvis betændelsen ikke bliver behandlet i tide.

I dag behandles en byld som regel ved, at lægen trækker pus ud med en tynd nål under vejledning af ultralyd. Det klares i lokalbedøvelse og skal nogle gange gentages. Kun ved større bylder bliver det nødvendigt med et lille snit eller et dræn. Som regel kan du fortsætte med at amme, også fra det berørte bryst. Tal med lægen om det, så I sammen kan lægge en god plan. 

Behandling af brystbetændelse

Som udgangspunkt kan du ofte komme brystbetændelsen til livs på egen hånd. Tidligere lød rådet, at du skulle tømme dine bryster godt og grundigt. Den nyere forskning peger i stedet på, at det er bedst at amme som normalt, når baby er sulten, dæmpe hævelsen med kulde og tage smertestillende efter behov. Ekstra amninger og udpumpning kan nemlig øge mælkeproduktionen og gøre hævelsen værre.

Hvis det ikke bliver bedre inden for 12–24 timer, eller du får det værre, er det en god idé at kontakte lægen. Ved bakteriel brystbetændelse får du antibiotika. I Danmark er det typisk en penicillinkur med et penicillin, der virker godt på de bakterier, som oftest giver brystbetændelse. Tag altid hele kuren, også selvom du føler dig rask før tid.

Brystbetændelse kan være utrolig smertefuldt og udmattende, så du skal ikke være bange for at bede om hjælp hos familie og venner. Med en omgang brystbetændelse har du verdens mest legitime undskyldning for at tiltuske dig lidt velfortjent afslapning! Har du brug for hjælp eller gode råd angående brystbetændelse og amning, kan du også kontakte din sundhedsplejerske eller en ammevejleder.

Kulde og kolde omslag

Kulde er i dag et af de bedste råd mod brystbetændelse. Kulden dæmper hævelsen og inflammationen og lindrer smerterne. Læg en kold køle- og varmepose eller et koldt omslag på brystet i 10–20 minutter ad gangen mellem amningerne. Pak den ind i et tyndt viskestykke eller en stofble, så kulden ikke ligger direkte på huden.

Varme har tidligere været anbefalet, men varme kan øge hævelsen og gøre smerterne værre. Et kort, lunt bad lige før amning kan dog føles rart for nogle – bare lad være med at lægge varme på brystet i længere tid.

Massage – blid er bedst

Det kan være fristende at massere hårdt på knuden for at få den væk, men her er det faktisk bedst at holde igen. Hård massage kan skade det sarte væv og gøre hævelsen værre. Prøv i stedet blid lymfemassage, hvor du med flade fingre stryger let over huden fra brystvorten ud mod armhulen og op mod kravebenet. Trykket skal være så let, som når du aer en kat. På den måde hjælper du væsken i vævet med at blive transporteret væk.

Udpumpning – hvornår giver det mening?

Mange har lært, at man skal pumpe ekstra for at tømme brystet, men udpumpning er ikke en behandling i sig selv. Det kan øge mælkeproduktionen og dermed risikoen for flere tilfælde af brystbetændelse. Udpumpning eller håndmalkning giver mest mening, hvis baby ikke kan amme fra det ømme bryst, hvis I er væk fra hinanden, eller hvis brystet er så spændt, at du skal have en smule ud for at lette trykket. Brug en lav sugeindstilling og en tragt i den rigtige størrelse.

Ammestillinger – prøv også laid back

Den vigtigste ammestilling er den, hvor baby får godt fat, og hvor du kan slappe af. Mange har god erfaring med laid back-amning, hvor du læner dig tilbage, og baby ligger på maven oven på dig. Stillingen kan hjælpe baby til at få et dybere tag, og den letter trykket på et ømt bryst.

Du har måske hørt, at du skal pege babys hage mod knuden eller amme hængende over baby på alle fire. Der er ikke godt belæg for, at det tømmer bestemte områder bedre, og den hængende stilling frarådes af mange fagfolk, fordi den kan øge hævelsen.

5 gode råd mod brystbetændelse

1. Køl brystet: Kulde dæmper hævelsen og inflammationen, lindrer smerterne og kan hjælpe brystet med at falde til ro. Brug f.eks. Momkinds køle-varmepose som kold pose i 10–20 minutter mellem amningerne.
2. Am som normalt efter barnets behov: Læg baby til, når baby viser tegn på sult, og giv amningerne god tid. Undgå både at springe amninger over og at amme eller pumpe ekstra.
3. Vær blid ved brystet: Brug let lymfemassage i stedet for hård massage, og vælg en blød, støttende amme bh uden bøjle, der ikke strammer.
4. Tag smertestillende: Tag evt. ibuprofen, som også dæmper inflammationen, eller paracetamol, så det bliver udholdeligt at amme. Begge dele kan bruges, mens du ammer, men følg altid doseringen på pakningen.
5. Hvil, spis og drik: Hvil så meget som muligt, og sørg for masser af næringsrig mad og vand. Husk, at du er syg, og at kroppen har brug for ro for at komme sig – så lad gerne andre tage over, hvor de kan.

Forebyggelse af brystbetændelse: Sådan kan du undgå brystbetændelse

Du kan ikke altid undgå brystbetændelse, men du kan gøre meget for at mindske risikoen.

God sutteteknik. En hyppig årsag til brystbetændelse er dårlig sutteteknik. Et godt redskab til at undgå brystbetændelse er derfor at sætte sig ind i gode sutteteknikker og ammestillinger, evt. med et godt ammekursus eller besøg fra en dygtig ammevejleder.

Blandt mange gode amme-tips gælder det, at baby skal gabe høøøøjt op og have meget mere af brystet ind i munden, end man umiddelbart skulle tro. Og så skal hagen gerne ligge tæt ind mod brystet, mens næsen er fri. Det er et tegn på, at baby har fået et dybt tag og kan få mælken effektivt ud.

LÆS OGSÅ: Sutteteknik hos nyfødt: Sådan sikrer du at baby sutter korrekt

Am efter behov – og undgå overproduktion. Læg baby til, når baby viser tegn på sult, og undgå at pumpe ekstra ud “for en sikkerheds skyld”. Skal du stoppe med at amme, så træk amningerne ud gradvist over nogle uger.

Tag dig af sår på brystvorterne. Sår giver bakterier en vej ind og kan give betændelse i brystvorte og bryst. Det hjælper at lufttørre brystet efter amning og at skifte ammeindlæg, når de bliver våde. Bakterier og svamp trives nemlig i et fugtigt, indelukket miljø. Det er naturligvis ikke altid muligt at sidde med barmen i det fri, men undgå at gå med det samme våde ammeindlæg i længere tid.

Hold brysterne varme og tørre. Du har sikkert hørt, at du skal holde brysterne varme. Og mange oplever i hvert fald, at det føles rart at holde brysterne lune, når baby er med på fortovscafé, eller du ammer på en bænk under en længere trilletur. Her kan lækre ammeindlæg i uld i amme-bh’en holde brysterne lune og tørre. Det handler dog om komfort og ikke om behandling – har du først fået brystbetændelse, er det kulde og ikke varme, der lindrer.

Undgå tryk på brystet. Vælg gerne en blød amme bh uden bøjle, der støtter godt uden at klemme, og vær opmærksom på tasker, bæreseler og sovestillinger, der trykker uhensigtsmæssigt på brystet.

Hvil, spis og drik. Et andet råd til forebyggelse af brystbetændelse, som måske ligger i den lidt sværere ende, er afslapning. Med baby på armen er det vanskeligt at få tid til sig selv, men både i behandling og forebyggelse af betændelse i brystet er hvile supervigtigt.

Måske du kan klemme lidt selfcare på sofaen ind, mens din partner/veninde/mor triller en tur med den lille? Du har sikkert også hørt udtrykket “sov når baby sover”, og ja – her gælder det altså bare om at lade opvask, rod og snavs i hjørnerne være.

Sæt en god serie på, spis en masse lækkert og husk i øvrigt at drikke en masse vand – sørg altid for at have en stor drikkedunk ved hånden. Amning trækker virkelig meget energi, og det er let at komme til at spise og drikke for lidt, så det er med at fylde godt op med mad og væske.

Illustration viser "burgergrebet", som kan hjælpe til at barnet får bedre fat om brystet.

Får brystbetændelse igen og igen

Brystbetændelse kan være en genstridig størrelse, der er til svær gene, især hvis du får høj feber og har brug for penicillin. Desværre oplever mange ammende mødre, at brystbetændelse bliver en ærgerlig tilbagevendende makker i din amme-historik.

LÆS OGSÅ: De 5 hyppigste grunde til at amningen går galt: ammeerfaringer fra nye mødre

Det er ikke til at sige præcis, hvorfor nogle kvinder er mere disponerede for brystbetændelse end andre. Du kan sagtens have en veninde, der aldrig følger de gode råd, men alligevel ikke får det, mens du selv får brystbetændelse for et godt ord, hvis blot en enkelt aftenamning springes over.

Hvis du spørger dig selv “hvorfor får jeg brystbetændelse igen og igen?”, er det en god idé at få hjælp til at finde årsagen. Især overproduktion af mælk, en sutteteknik der ikke helt fungerer, eller en baby med stramt tungebånd kan ligge bag. Tal med din sundhedsplejerske, en ammevejleder eller din læge. Ved gentagne tilfælde kan lægen tage en prøve af mælken for at se, hvilke bakterier der er på spil, så du får den rigtige antibiotika.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om brystbetændelse

Har jeg begyndende brystbetændelse?

Begyndende brystbetændelse starter ofte med ømme bryster og et område, der føles hårdt, varmt eller hævet. Mange mærker også smerter ved amning, før huden bliver rød, og feberen kommer. Har du kun en øm knude og ellers har det fint, er det oftest en mælkeknude. Begynder du at føle dig syg, få kulderystelser eller feber, kan det være tegn på brystbetændelse.

Jo før du reagerer, jo bedre: Køl brystet, am som normalt, vær blid ved brystet, og hvil. Mange kan på den måde stoppe en begyndende brystbetændelse, inden den bliver til en egentlig infektion.

Hvor længe varer brystbetændelse?

De fleste mærker en tydelig bedring inden for 1–2 døgn, når de behandler brystbetændelsen selv. Har du fået antibiotika, bør du også have det bedre inden for et par døgn. Har du ikke det, så kontakt lægen igen. Selvom feberen og de værste smerter forsvinder hurtigt, kan der gå op til en uge eller mere, før ømheden og en lille fortykkelse i brystet er helt væk.

Kan jeg amme, når jeg har brystbetændelse?

JA, frem med det ømme brystparti og den sultne baby! Amning anbefales under brystbetændelse, og mælken er ikke farlig for baby, heller ikke ved bakteriel brystbetændelse. Am som normalt efter barnets behov – men det er ikke nødvendigt at amme ekstra. Gør det for ondt at amme fra det ømme bryst, kan du starte på det raske. Når mælken er begyndt at løbe til, er det ofte nemmere at skifte over.

I tilfælde af, at du udvikler en byld i brystet, kan du som regel fortsætte med at amme, men tal med lægen om det, især hvis bylden sidder tæt på brystvorten.

Kan jeg amme, når jeg får antibiotika mod brystbetændelse?

Ja, som udgangspunkt. Den antibiotika, læger i Danmark typisk giver mod brystbetændelse, kan du trygt tage, mens du ammer. Kun en meget lille mængde går over i mælken. Nogle babyer får lidt løsere afføring eller bliver lidt urolige, og i sjældne tilfælde kan antibiotika give svamp i munden hos barnet eller på dine brystvorter. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl. Fortæl altid lægen, at du ammer, når du får udskrevet medicin.

Hvornår efter fødslen får man typisk brystbetændelse?

Brystbetændelse kan opstå på alle tidspunkter i ammeperioden, men de fleste tilfælde opstår inden for de første 6–12 uger efter fødslen og særligt i de første uger. Her er mælkeproduktionen stadig ved at finde sit niveau, og du og baby er ved at finde jeres rytme med amningen. Risikoen stiger også i perioder, hvor amningen ændrer sig, f.eks. når baby begynder at sove længere om natten, får tandfrembrud, eller når du er ved at stoppe med at amme.

Hjælp til brystbetændelse

Brystbetændelse kan være både smertefuldt og udmattende, men for de fleste går det heldigvis over igen ret hurtigt med kulde, ro og amning, når baby er sulten. Husk, at du ikke behøver at klare det alene. Din sundhedsplejerske og en ammevejleder kan hjælpe med både sutteteknik og ammestillinger, og er du i tvivl om, hvorvidt du skal have behandling, er det altid okay at ringe til lægen.

Kilder: Academy of Breastfeeding Medicine, La Leche League International, Hospitalsenhed Midt, Sundhed.dk