Sådan bruger du et isbind til at lindre dine smerter efter fødslen

Udgivet | Senest opdateret | Af team momkind

Der har altid eksisteret remedier til smertelindring efter fødsel, og man kan forestille sig, at kvinder har tyet til hjemmelavede isbind lige siden fryseren blev opfundet. Som naturlig smertelindring er kulde nemlig utrolig effektivt. 

Ved vaginale fødsler er det naturligt at briste i skeden, mellemkødet og/eller kønslæberne. Desuden vil de fleste kvinder være plaget af et ømt og hævet underliv efter fødsel. Et godt isbind kan sammen med en intim skylleflaske og en god, lindrende postpartum spray kan blive din redning. Ligesom isbindet, nedbringer momkinds postpartum serum mist også hævelserne.

Hvad er et isbind?

Som det fremgår af ordet, har vi at gøre med et koldt bind, og de kan tage mange former, alt efter hvilke midler man har til rådighed. Fælles for isbind er, at de placeres mellem benene med det formål at give dit underliv en meget tiltrængt lindring efter fødsel.

Hvorfor bruge isbind?

De fleste mennesker går helt instinktivt i køkkenet efter frosne grøntsager, når de slår hovedet eller vrider om på anklen. Det er nemlig alment kendt, at kulde virker smertelindrende. Ved smerter efter fødsel gælder samme regel, og derfor bør du bruge isbind.

 LÆS OGSÅ: 5 grunde til at bruge skylleflaske efter fødslen

Mere konkret virker kuldebehandling ved at blodkarrene trækker sig sammen, og det betyder, at der strømmer mindre blod til det skadede område. Det mindsker tendensen til blodansamlinger og hævelser. Kulde sænker samtidig hastigheden i de signaler, der løber i nerverne, hvilket gør, at musklerne slapper af, og du føler mindre smerte. 

Sådan bruger du et isbind

Udover at bruge isbindet til et hævet underliv efter fødsel af den vaginale slags, kan du som kejserinde anvende det som kølende omslag på dit kejsersnitar. Uanset hvad, er det vigtigt at lægge et stykke stof mellem huden og isbindet for at undgå forfrysninger.

Desuden skal du passe på med at bruge bindet for lang tid, hvilket især gælder, hvis du har isbindet liggende i trusserne. Man bør max bruge isbind efter fødsel i 15-20 minutter ad gangen, men du skal naturligvis fjerne det før, hvis det på nogen måde generer huden.

Kan jeg lave mit eget isbind?

En pose frosne ærter pakket ind i et viskestykke er en god løsning til bulen i panden, men det kan ikke anbefales til kønsdelene eller hæmoriderne bagi. Vil du lave isbind selv, skal du lade grøntsagerne blive i fryseren og i stedet tage dine almindelige hygiejnebind frem. 

Sådan laver du et isbind:

  1. Tag et hygiejnebind og fjern emballagen 
  2. Væd bindet let under vandhanen
  3. Put det i en frysepose – kun et bind per pose – og luk den  
  4. Læg bindet fladt i fryseren i mindst 6 timer

Når du skal bruge bindet, tager du det ud af fryseren, placerer det i en ren sok eller vikler det ind i en stofble. Plastikposen skal blive siddende omkring bindet for at undgå, at du bliver våd, når det lige så langsomt tør op. Bindet smides ud efter brug. 

 LÆS OGSÅ: Efterfødselsbind: Hvor mange, hvor længe, hvor kan de købes?

Hvis du sidder og tænker, ovenstående lyder lidt omstændigt og måske også upraktisk, er du ikke alene. Som nybagt mor med ondt i underlivet og/eller kejsersnitarret vil du nok foretrække en nemmere løsning, så du kan fokusere al energi på den lille ny.

Kan man få genanvendelige isbind?

Momkind har udviklet en multifunktionel køle/varmepose, der kan bruges igen og igen og igen. Størrelsen passer perfekt i efterfødselstrusser og almindelige underbukser, og der medfølger to formsyede omslag i økologisk bomuld, så du slipper for at bøvle med strømper og stofbleer. 

Som varmepose er den perfekt til at dulme smerter i forbindelse med efterveer eller brystbetændelse, og senere kan du bruge den som en lille varmepude, hvis du døjer med menstruationssmerter.

Læs også

Hæmorider efter fødsel: Her er de 5 bedste råd

Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

Knibeøvelser: Fysioterapeutens guide til bækkenbundstræning under graviditeten og efter fødslen

Bristning ved fødsel: Det skal du vide om risiko, lindring og forebyggelse