Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

Af urogyn fysioterapeut Jannie Dobel og Anne Sofie Nielsen, UroGynObs fysioterapeut og partner ved Klinik Underværk

10. maj, 2021

Underlivet
9 min.

For mange kvinder er det ikke naturligt at snakke om underlivet med andre. Så når det – fx efter en graviditet og fødsel – føles helt anderledes down there, kan det være en skræmmende oplevelse, og man kan føle sig helt på bar bund.

Selvom det kan være meget ubehageligt og invaliderende at have nedsynkning i underlivet, er tilstanden hverken livstruende eller farlig, og der er heldigvis en del, du selv kan gøre for at bedre dine symptomer og forebygge forværring. Det vil du kunne læse om længere nede i artiklen.

Nedsunket underliv er helt almindeligt

Det er helt almindeligt at have en mindre eller større nedsynkning efter en graviditet og fødsel. Faktisk har ca. 50% af kvinder, som har født vaginalt en lille eller større nedsynkning. Mange har ingen symptomer, og opdager det aldrig.
Men som kvinde er det vigtigt, at du ved noget om nedsynkninger, da det kan have eller få en stor indflydelse på din psyke, fysiske formåen og sexliv.

Vi kvinder er skabt til at føde, derfor har naturen designet vævet, så det kan give sig rigtig meget. En fødsel giver helt naturligt et stort stræk på skedens forvæg, bagvæg, urinrør, endetarmsåbning, ledbånd og bækkenbund. Trækket på vævet kan variere afhængig af fx barnets størrelse, mors genetik, presseperioden og komplikationer ved fødslen.

Faktisk er det ikke kun kvinder, som har født, der kan få nedsynkning af underlivet. Kvinder som dyrker tung styrketræning uden fokus på aktivering af kroppens kerne (bækkenbund, dyb mave- og rygmuskulatur, samt diafragma), rygere (pga. hoste/KOL) og svært overvægtige kan også risikere at få en nedsynkning. Har du hyppige forstoppelser, eller presser du for meget ved toiletbesøg, kan dette også være en årsag til nedsynkning.

Hvad er nedsynkning, og hvorfor får man det?

Når man har nedsynkning af underlivet (også kaldet genital prolaps), er et eller flere af underlivets organer synket ned i skeden. Det sker, fordi bindevævet omkring underlivet svækkes, og derfor holdes organerne ikke oppe på plads.

Den mest almindelig nedsynkning er, hvor skedens forvæg er svækket, og blæren synker ned i skeden (cystocele). Hvis bagvæggen i skeden er svækket, så vil endetarmen synker ind i skeden (rectocele). Det kan også være livmoderen (uterusprolaps) eller tyndtarmen (enterocele), der synker nedad mod skedens udgang.

prolaps typer

Man inddeler nedsynkning i fire forskellige grader, alt efter hvor slem nedsynkningen er:

  1. Nedsynkningen sidder fortsat højt i skeden og giver ingen symptomer. Mange, der har været gravide og født, har en grad 1 nedsynkning uden at vide det.
  2. Nedsynkningen sidder stadig højt i skeden, men kommer længere ned ved fx udtrætning, host eller hård belastning. Derfor oplever man symptomer der kommer og går, og som ikke er konstante.
  3. Nedsynkningen er nede ved indgangen af skeden og kan komme en smule udenfor skedeåbningen ved fx host eller nys. En grad 3 nedsynkning vil give symptomer, der ofte er konstante.
  4. Total prolaps, hvor nedsynkningen er udenfor skeden. Man vil ofte operere en grad 4 nedsynkning.

Hvad er symptomer på nedsynkninger?

Det mest almindelige symptom på nedsynkning er tyngdefornemmelse i underlivet, hvor du oplever en følelse af, at der sidder noget og fylder i skeden (tampon-fornemmelse), eller at noget falder ud.

Det er også helt normalt, at du efter endt toiletbesøg kan have en fornemmelse af, at tarmen eller blæren ikke er blevet ordentlig tømt. Du kan også opleve en uendelig eftertørring, hvor det føles som om, du ikke bliver helt ren.

Problemer med urininkontinens, tendens til forstoppelse, ryg- og underlivssmerter, problemer med at holde en tampon eller menstruationscup oppe i skeden eller smerter/ubehag ved sameleje kan ligeledes være symptomer på nedsynkning.

Flere af symptomerne kan skyldes andre problematikker, og derfor er det ikke sikkert, det skyldes en nedsynkning. Det er derfor altid en god ide at blive undersøgt gynækologisk af en læge, gynækolog eller en GynObs fysioterapeut, der kan hjælpe dig med at finde årsagen til dine udfordringer.

Nedsynkninger kan påvirke psyken og sexlivet

Hvis du har en nedsynkning i underlivet, er det helt normalt, at det ikke kun påvirker dig fysisk, men også rammer dig psykisk. Mange kvinder føler, det går meget ud over deres kvindelighed, og at opfattelsen af egen krop ændres. Nogle føler sig meget anderledes forneden, og flere undgår oralsex eller samleje, fordi de føler sig forkerte, er bekymrede for, hvad deres partner tænker, eller er bange for at få smerter, gå i stykker eller forværre situationen.

Heldigvis gør det ikke en nedsynkning værre at dyrke sex. Hvis du har en mandlig partner, er det ikke engang sikkert, han kan mærke forskel, da din nedsynkning ikke er ”hård”, og derfor skubber han blot til den ved penetration.

Det er sundt for mange ting at have sex, bl.a. fordi det øger blodcirkulationen i underlivet. Husk at tal med din partner om dine bekymringer så I kan støtte hinanden, og så det ikke kommer til at ødelægge jeres samliv.

En nedsynkning kan også give gener, så man stopper med at motionere og deltage i aktiviteter, hvilket for mange går ud over socialliv og generel sundhed. Her kan et støtte-pessar muligvis gøre en forskel. Snak med din læge eller gynækolog om mulighederne.
Rigtig mange kvinder er ligeledes meget bekymrede for, om deres nedsynkning vil forværres, hvis de gerne vil have flere børn, eller om det ender med at blive så slemt, at de skal opereres.

Alle disse tanker og bekymringer er helt normale, og du er ikke alene. På Facebook findes en lukket gruppe, der ganske enkelt hedder ”Nedsynkning”, hvor kvinder deler deres erfaringer, op- og nedture samt giver hinanden gode råd. Hvis du har nedsynkning, kan det være en stor støtte at blive en del af dette fællesskab

Hvad kan jeg gøre for at undgå forværring af nedsynkning lige efter min fødsel

Har du lige født og oplever symptomer på nedsynkning, så er tålmodighed vejen frem. Det er helt normalt, at det tager rigtig lang tid at komme sig efter en graviditet og fødsel. Dine symptomer vil formentlig mindskes indenfor 6-12 måneder. Hvis du ammer dit barn, vil kroppens væv stadig være mere eftergivende end normalt pga. hormonerne. Du skal selvfølgelig fortsætte med at amme, hvis du har lyst til det, da amningen ikke vil give dig en værre nedsynkning på sigt, men blot kan være med til at forsinke helingen.

Du skal desuden starte stille og roligt op med motion igen efter en fødsel for ikke at overbelaste din krop og dit underliv. Ta’ gerne kontakt til en GynObs fysioterapeut som kan vejlede dig.

Nedenfor kommer vores bedste tips til dig, der har nedsynkning.

GynObs fysioterapeutens 10 tips til dig med nedsynkning

1. Træner du din bækkenbund?

Hvis du har nedsynkning, og din bækkenbund ikke er sund og stærk, er det et rigtig godt sted at starte dit fokus. For det er netop din bækkenbund, som støtter og holder dine organer på plads i underlivet. Dine symptomer på nedsynking kan mindskes ved at have en velfungerende bækkenbund, men vævsskaden er der stadig, og den kan man ikke træne sig fra – desværre.

Udover at bækkenbunden skal være stærk, så skal den også være eftergivelig og kunne afspænde.

Når man har symptomer på, ”at noget falder ud”, er det helt naturligt at have lyst til at knibe hele tiden. Men hvis du ikke giver musklerne i underlivet en pause, svækker du faktisk på sigt deres styrke, og du kan i stedet få muskelspændinger, der kan gøre dine symptomer og situation værre. Så husk at give slip på musklerne og brug dit åndedræt som hjælp til at slappe af.

2. Undgår du forstoppelse?

Det er meget vigtigt, at du ikke er forstoppet, hvis du har nedsynkning. Noget af det der belaster underlivet mest, er bugpres. Derfor er det vigtigt, du ikke skal presse hårdt for at komme af med afføring.

Hvis du har tendens til forstoppelse, skal du sørge for at drikke nok væske, spise fiberrigt (evt. supplere med HUSK) og bevæge dig dagligt. Du kan sagtens tage afføringsmiddel en periode, da det hverken er vanedannende, eller giver ”dovne tarme”. Spørg din læge til råds herom.

3. Bliver du færdig på toilettet?

Hvis din blære ikke bliver tømt helt, kan du benytte dobbelt vandladning i stedet for at presse urinen ud. Når du har tømt blæren, rejser du dig op og går lidt rundt på badeværelset, hvorefter du igen sætter dig for at tisse. Du kan gentage flere gange, hvis det er nødvendigt.

Hvis din tarm ikke bliver tømt helt, så tryk let op på dit mellemkød, mens du har afføring, for at hjælpe det nemmere ud. Hvis det ikke virker, kan du prøve at stikke en finger eller to op i skeden og mærke, om der er en bule fra bagvæggen. Den kan du prøve at trykke let på, så afføringen hjælpes ned til udgangen af endetarmen i stedet for at blive presset ned i skeden.

4. Sidder du rigtigt på toilettet?

For nemmere at komme af med din afføring, skal du placere dig korrekt på toilettet. Du skal sidde midt på toilettet, svaje let i lænden, læne dig forover og evt. støtte med dine hænder eller albuer på knæene. Hvis dine ben ikke kan nå gulvet, skal du bruge en skammel til støtte. Du skal undgå at presse ved toiletbesøg, men husk at trække vejret dybt.

6. Har du brug for ekstra støtte?

Med et støtte-pessar kan en nedsynkning løftes, så symptomerne mindskes eller fjernes, hvilket kan have en kæmpe betydning fx ved motion, at man ikke bliver begrænset af sin nedsynkning.

Et støtte-pessar fjerner ikke nedsynkningen, men i kombination med korrekt bækkenbundstræning kan mange kvinder blive mere eller mindre symptomfrie.

Du kan få et støtte-pessar på sygehuset eller hos en gynækolog. Der findes rigtig mange forskellige typer, så det kan sagtens være, du skal igennem flere forskellige modeller og størrelser, før du finder det, der passer lige netop til dig.

6. Hvad løfter du på?

Undgå unødige og meget tunge løft. Mærk efter hvad dit underliv kan tolerere. Hvis dine symptomer forværres, skal du holde pause.

7. Ryger du?

Rygning er skidt for mange ting – også kroppens bindevæv og helingen efter en fødsel. Ryger du, har du stor risiko for på sigt at få KOL, der giver en voldsom hoste. Hoste giver et stort bugpres, som belaster dit underliv, og påvirker vævet, så du risikerer at få eller forværre nedsynkninger og blive inkontinent.

8. Tænker du over din vægt?

Vejer du for meget, er det ikke kun dine led, som bliver påvirket. Det påvirker også dit bindevæv, og kan derfor give eller forværre nedsynkning.

9. Hvordan træner du?

Motion er godt for helbredet, men du skal dyrke en motionsform, som ikke provokerer dine symptomer på nedsynkning og forværrer din tilstand. Hvis du har tyngdefornemmelse, inkontinens, ryg- eller bækkensmerter, så start med træning som pilates, svømning eller yoga.

Sørg for at din krop langsomt bliver trænet op, så du på sigt kan træne med høj belastning. Du skal lytte efter din krop og dine symptomer, da det fortæller dig, hvornår det er tid til at stoppe.

10. Spiser du fibre?

Spis fiberrig kost og suppler evt. med HUSK. En samlet blød afføring nedsætter risikoen for nedsynkninger, fordi du skal presse mindre, når du er på toilettet.

Får du tyngdefornemmelse? Her er, hvad du skal gøre

Får du tyngdefornemmelse, fx sidst på dagen eller efter motion eller sex, kan du med stor fordel bruge forskellige stillinger, der kan bedre dine symptomer, fordi du fjerner belastningen ned på underlivet.

Prøv med “bedestillingen”: stå på alle fire og bøj overkroppen forover, så bækkenet er det højeste punkt. Du skal have hoften lige over dine knæ og ca. 90 grader i knæleddene. Giv slip på musklerne i maven og omkring underlivet, så bugen falder frem, og der er plads til dybe og rolige vejrtrækninger.

Du kan også lægge dig på ryggen med bækkenet hævet af en pude. Brug gerne stillingerne flere gange om dagen i 5-10 minutter – eller så længe du har tid.

Nogle kvinder har store gener fra en nedsynkning, og derfor kan en operation i sidste ende være løsningen. Skal du have flere børn, er det dog ikke sikkert, at du vil blive tilbudt en operation, før du har fået det ønske antal børn.

For at undgå tilbagefald, hvilket på sigt sker ret hyppigt efter en operation, er det vigtigt at forebygge nedsynkning igen efter operation. Her kan du med fordel følge vores 10 gode råd højere oppe i artiklen.