Gravid uge 37 (36+0 - 36+6)

Slutspurten er her! Du er næsten i mål, mama! Læs mere om uge 37 her.

gravid uge 37

Sidst opdateret d.

Anne Due Barslund

Faktachekket af:

Anne Due Barslund

Jordemoder

Du er nu gravid i 37. uge

Hey mama, du er nu i uge 37, og baby er næsten helt klar til verden. Babys lunger er fuldt udviklede, og det betyder, at den lille kan trække vejret selv, hvis fødslen går i gang. Baby vejer nu omkring 2800 gram, så du bærer rundt på en lille trold. Din gravide krop? Ja, den er helt sikkert i fuld sving. Det er normalt at føle sig både panisk og fuldstændig klar på samme tid. Vi hepper på dig! Der er kun 28 dage til termin, men måske sker det før!

Hvad kan jeg forvente af uge 37 som gravid?

Din krop arbejder hårdt på at blive klar til fødslen. Du vil sikkert opleve, at plukkeveerne tager til i både styrke og hyppighed, men det betyder ikke nødvendigvis, at fødslen er lige om hjørnet. Maven er tung, og det kan være, du føler dig mere træt end normalt – det er helt forståeligt! Mange er på det her tidspunkt ved at være godt trætte af at være gravide. Prøv alligevel at nyde de sidste spark og det tætte bånd, I deler, før baby kommer ud i verden. 

Når fødslen nærmer sig, er det normalt at tænke over, hvordan den kommer til at forløbe. Vaginal fødsel er det mest almindelige valg, men nogle gange er fødsel ved kejsersnit nødvendigt – enten planlagt eller akut. Kejsersnit kan være den bedste løsning, hvis baby ligger i en uheldig position, eller der opstår komplikationer undervejs i fødslen. Det vigtigste er, at du og baby kommer godt igennem fødslen. Husk, at begge metoder fører til samme vidunderlige mål: dig og din baby har det godt. 

Hvad sker der med den gravide krop i uge 37?

Din krop er i fuld gang med at gøre sig klar til den store dag. Du vil sikkert opleve flere plukkeveer – livmoderen træner til fødslen, så det er helt normalt. Har du lagt mærke til, at maven måske er sunket lidt ned? Det giver mere plads til at trække vejret, men presser også mere på blæren, så tisseturene bliver hyppigere. Slimproppen kan også begynde at løsne sig, hvilket viser sig som øget slim eller måske en lille smule blod – det kan være et tidligt tegn på fødsel, men behøver ikke at være det. Der kan sagtens gå flere uger endnu. 

Hvad sker der med baby i maven i uge 37?

Din lille baby er nu fuldstændig klar til at møde verden! Baby vejer omkring 2800 gram og er cirka 46 cm lang. Lungerne er nu helt modne, så hvis fødslen starter, vil baby kunne trække vejret selv. Baby arbejder stadig på at opbygge lidt ekstra fedt, så den kan holde varmen, når den kommer ud. Sandsynligvis ligger den nu med hovedet nedad, klar til fødsel, men hvis baby stadig ligger i sædestilling, kan lægerne prøve at lave en udvendig vending. Bevægelsesfriheden i livmoderen er begrænset nu, så du vil nok mærke mindre vilde spark, men babyen gør stadig sin tilstedeværelse kendt med små tryk.

Symptomer du kan opleve, når du er gravid i uge 37

  • Hyppigere og kraftigere plukveer, som forbereder din krop på fødslen
  • Øget tissetrang, fordi baby presser på blæren
  • Slimproppen kan begynde at løsne sig, hvilket kan medføre slim eller let blodigt udflåd
  • Trykken og ømhed i bækkenet, især når baby synker længere ned
  • Søvnbesvær på grund af både tankemylder og fysisk ubehag
  • Utålmodighed og følelsen af at være "færdig" med at være gravid

Det skal du huske i denne graviditetsuge

I uge 37 handler det om at være klar til fødslen. Sørg for, at tasken til hospitalet er pakket med alt det, du og baby får brug for. Få også en god snak med din partner eller fødselshjælper om jeres forventninger til fødslen – det kan være godt at gå igennem fødselsplanen, tale om smertelindring, og træne f.eks, rebozo sammen. Hvis du endnu ikke har styr på babys første tøj, puslebord eller autostol, er det nu, du skal få det ordnet. Husk også at tage dig tid til at hvile og samle energi til den store dag, og sørg for at have lidt mad i fryseren til tiden efter fødslen.

Slutningen af 3. trimester

Nu er du så tæt på målstreget! Kroppen forbereder sig, og du vil sikkert mærke både plukveer, trykken i bækkenet og masser af træthed. Det er vigtigt at stole på, at din krop ved, hvad den skal – uanset om du planlægger en vaginal fødsel eller en kejsersnitfødsel. Husk, der er ingen rigtig eller forkert måde at føde på. Det vigtigste er, at du og baby får en tryg og sikker oplevelse.

Tilbage til uge 36 Frem til uge 38

Læs også

Hvad er bedst? Kejsersnit eller naturlig fødsel?

Efterfødselsbind: Hvor mange, hvor længe, hvor kan de købes?

Fødsel: Den store guide til alt, du skal vide om at føde

Modningsakupunktur - virker det egentligt?