Anne Due Barslund
Jordemoder
Anne Due Barslund er uddannet jordemoder fra Professionshøjskolen Metropol i København og medejer af Jordemodertid, som hun driver sammen med Anna Neel Forchhammer.
Anne har specialiseret sig i akupunktur til gravide og fødende under vejledning af læge og akupunktør Elsebeth Lægaard. Hun har desuden gennemført kurser i afslappende gravidmassage og lindring af graviditetsgener hos doula og massageterapeut Hannah Lind Arlaud samt uddannet sig i rebozomassage under jordemoder Marta Orbis’ ekspertise. Udover sit arbejde i Jordemodertid har hun erfaring som jordemoder på Herlev Hospital.
Hos Jordemodertid tilbyder Anne og Anna sammen med deres team af jordemødre og specialister en bred vifte af ydelser til gravide og nybagte mødre. Visionen bag klinikken er at støtte kvinder gennem graviditetens og moderskabets op- og nedture med empati, humor og ærlighed.