De fleste danskere ser det som en selvfølge, at fødsler er noget man klarer på et hospital, for hvad hvis noget går galt?! Det er typisk de dramatiske fødsler, vi hører om og ser på film og serier, og den gængse opfattelse er derfor, at det er mere trygt at blive installeret på sterile operationsstuer med akut lægehjælp – og store mængder medicin – lige inden for rækkevidde.

For en god ordens skyld skal det understreges, at der absolut ikke noget er noget forkert i at vælge en hospitalsfødsel. Men en hjemmefødsel er et sikkert og trygt alternativ, når du som gravid er sund og rask, så hvorfor ikke overveje muligheden og beslutte, hvor jeres barn skal komme til verden, på et informeret grundlag.

Det informerede grundlag får du lige her – fra Anne Ruby, som er en erfaren jordemoder, der siden 2004 har bragt flere hundrede børn til verden i både offentligt og privat regi, på store travle fødeafdelinger og i små lejligheder.

Skal jeg føde hjemme?

Fødslen skal være en god oplevelse for både mor, barn og en eventuel partner. Du bør derfor træffe beslutningen om, hvor du skal føde – og generelt hvilke ønsker du har for fødslen – ud fra viden og tillid og ikke ud fra frygt og fordomme.

LÆS OGSÅ: Jordemoderens 4 gode råd til dig, der er nervøs for at føde

Hvis du overvejer en hjemmefødsel, har du helt sikkert mange spørgsmål. Vær ikke bange for at spørge løs til konsultation med din jordemoder, hvis du går til fødselsforberedelse, og når du møder andre gravide eller nye mødre i fysiske såvel som online fællesskaber. Åbenhed er vejen frem.

Det kan også varmt anbefales at lytte til relevante podcasts, følge Instagram-profiler af jordemødre og doulaer eller slå vejen forbi MomStories, hvor du kan finde spændende fødselsberetninger fra hjemmefødsler.

Hvorfor vælge en hjemmefødsel?

Vores nervesystem er tæt koblet til hormonsystemet, og af den grund får fødslens fremgang bedre forudsætninger, når du er tryg og afslappet. Kort sagt er det lettere at frigøre de store mængder af hormonet oxytocin, der skal til for at føde et barn, i rammer, hvor du er veltilpas.

Et metastudie udført på Københavns Universitet i 2012 viser, at risikoen for at få et indgreb undervejs i fødslen stiger med mellem 20 og 60%, hvis du vælger at føde på hospitalet. Medicinske og kirurgiske indgreb som vestimulation og kejsersnit kan selvsagt være med til at sikre, at barnet overlever. Men i en dansk kontekst har det ikke nogen betydning for hverken kvinderne eller børnenes sundhed, at de oplever færre indgreb, hvis de føder hjemme.

Tværtimod viser forskning, at børn født hjemme har en lige så høj Apgar-score som børn født på hospitalet, og de hjemmefødende mødre klarer som sagt fødslen lige så godt – ja faktisk lidt bedre end fødende på hospitaler hvad angår vestimulation, bristninger og blødning efter fødslen.

I forhold til sikkerheden er det desuden vigtigt at understrege, at en normal fødsel ikke PLUDSELIGT udvikler sig fatalt. En kompliceret fødsel afslører sig undervejs, og små tegn vil fortælle jordemoderen, at det er en god ide at køre på hospitalet.

Hvem kan føde hjemme?

I Danmark kan alle i princippet føde hjemme, og alle fødende har ret til assistance fra en jordemoder. Dog vil fagpersoner ikke anbefale dig at føde hjemme, hvis betingelserne for en sikker hjemmefødsel ikke er opfyldt. Det er derfor ikke et spørgsmål, om du kan, men snarere om du bør føde hjemme.

Du bør følge de såkaldte visitationskrav til hjemmefødsel, som oplistet nedenfor, da det er med dem i ryggen, at jordemødre kan proklamere, at hjemmefødsel er sikkert for både mor og barn.

• Du venter kun ét barn
• Du går spontant i fødsel mellem uge 37+0 og 41+6
• Du har et BMI på under 35
• Du har ingen kroniske sygdomme, herunder sukkersyge
• Du har ikke tidligere født ved kejsersnit
• Barnet forventes at være rask og normalvægtig
• Barnet ligger i hovedstilling
• Du har ikke tidligere født med alvorlige blødninger til følge

Retningslinjerne kan variere en smule alt afhængig af landsdelen, og det gælder f.eks. i forhold til sidstnævnte punkt om tidligere blødninger.

En kvinde, der ved sin første fødsel mistede 600 ml blod, vil ikke ”få lov” at føde hjemme, hvis hun bor i Nordjylland. Her trækkes grænsen for at anbefale hjemmefødsel nemlig ved en tidligere blødning på 500 ml. Havde samme kvinde boet i Sorø, kunne hun uden videre visiteres til fødsel i hjemmet, da retningslinjerne i Region Sjælland i skrivende stund er max. 1.000 ml.

Der skal derfor lyde en klar opfordring til at undersøge de gældende retningslinjer for lige netop dit fødested. Desuden kan der være andre årsager til, at du frarådes at føde hjemme. Enhver graviditet er unik og enhver fødsel er unik. Derfor vil det være meget individuelt, hvorvidt og hvorfor en kvinde kan anbefales at føde hjemme.

Hvornår må man føde hjemme?

Den normale terminsperiode går fra du er 37 fulde uger til du er 42 fulde uger. Det betyder, at du i den periode kan føde hjemme. Hvis fødslen spontant går i gang før uge 37, frarådes det at føde hjemme, da dette indebærer større risici for barnet, som kan have brug for lægehjælp – alt afhængig af, hvor tidligt fødslen indtræffer.

LÆS OGSÅ:Sådan føles veer – erfaringer fra 30 mødre

Det samme gælder, hvis junior af den ene eller anden grund bliver i maven til efter 42 fulde graviditetsuger, og din fødsel må sættes i gang medicinsk. En igangsat fødsel kan nemlig ikke foregå i hjemmet.

Er det sikkert at føde hjemme?

National og europæisk forskning peger ikke på nogen forskel i nyfødtes sygelighed og dødelighed i forhold til, om de er født derhjemme eller på et hospital. I Danmark har vi en lav spædbarnsdødelighed (under 0,4%), og de fleste dødsfald sker, når børnene er født meget for tidligt.

Eftersom hjemmefødsler kun tilrådes mellem graviditetsuge 37+0 og 42+0, er risikoen for, at barnet dør under (eller lige efter) fødslen ekstremt lille, men altså identisk for hjemme- og hospitalsfødende (cirka 0,06%).

Selvfølgelig er der noget sandt i, at selv sunde, ukomplicerede fødsler kan ende med, at man må udføre et medicinsk eller kirurgisk indgreb, men det er en stor kollektiv vrangforestilling, at fødsler fra det ene øjeblik til det næste kan udvikle sig fra noget trygt og roligt til noget livstruende.

”Hvad hvis noget går galt?”

Mellem 10-30 % hjemmefødende kvinder må overflyttes til hospitalet, men her skal det siges, at en kompliceret fødsel afslører sig undervejs. Små tegn vil fortælle jeres jordemoder, at det her kan ende patologisk, og at vi derfor hellere må køre på hospitalet for en sikkerheds skyld.

Vi ved fra nordiske studier, at danske jordemødre er rigtig gode til at overflytte i god tid. Det betyder at for hver gang vi laver ti overflytninger fra hjemmet til hospitalet, så er der kun tre af disse kvinder der faktisk får medicinsk eller kirurgisk hjælp til fødslen. Man løber altså ingen chancer og overflytter hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Fordele ved en hjemmefødsel

• Du slipper for en køretur med veer
• Færre jordemoderskift (måske den samme fra start til slut)
• Jeres hjem – jeres regler. I skal ikke tilpasse jer fødegangens procedurer og travlhed
• Nemmere adgang til den mad og de drikkevarer, du har lyst til
• God tid, da der ikke er nogen, der skal bruge ”fødestuen” efter dig
• Risikoen for at fødslen ender i kejsersnit mindskes signifikant
• Mindre risiko for store bristninger i mellemkødet
• Risikoen for alvorlig blødning efter fødslen falder med 10-30%

Ulemper ved en hjemmefødsel

• Du kan ikke få en epiduralblokade eller vestimulerende drop
• I skal selv stå for al forplejning (mad og drikke)
• Oprydning og vask af sengetøjet
• Større praktisk og logistisk forarbejde (f.eks. med fødekar)
• I kan ikke møde andre nye forældre på barselsgangen
• Risiko for overflytning til sygehus
• ”Hvad tænker naboerne?” (hvis du bor i lejlighed)

Nogle vil også mene, at pladsmangel er en ulempe, men der behøver faktisk ikke være så frygtelig meget plads. Og man behøver heller ikke pakke sit hjem ind i bølgepap og presenninger – du kommer ikke til at sprøjte fostervand op og ned ad væggene.

Har du lyst til at føde i vand, kan I anskaffe jer et oppusteligt fødekar, og ellers medbringer jordemoderen afdækningsstykker, så Hästens-sengen stadig er intakt efter fødslen!

Hvordan foregår en hjemmefødsel?

Jordemoderen kommer på et hjemmebesøg i slutningen af graviditeten. Her bliver den endelige fødeplan aftalt, og mulige scenarier ved fødslen bliver ridset op. Jordemoderen skal ikke som sådan godkende hjemmet til fødsel, men hun kan hjælpe jer med et par gode råd, så det hele går nemmest for alle.

LÆS OGSÅ: Hvornår skal jeg ringe til fødegangen?

Når fødslen går i gang, kommer jordemoderen hjem til jer med en masse tasker under armene. Heri er lytterør, doptone (lille transportabelt apparat til at lytte til hjertelyd i skøre stillinger og under vand) akupunkturnåle, hindesprænger, blodtryksapparat, termometer, stetoskop, en masse underlag til at opsamle blod, fostervand og lignende, klyx, undersøgelseshandsker, plaster, sprøjter og kanyler, dropsæt, udstyr til at tømme blæren (hvis det skulle blive nødvendigt), sterile gazestykker, instrumenter og bedøvelse til at sy efter fødslen, udstyr til at måle og veje den lille, alt udstyr til akutte situationer, udstyr til genoplivning, medicin og så videre. Nogle har også lattergas med ud.

Det er forskelligt fra region til region, hvordan hjemmefødslerne er organiseret, hvorfor du naturligvis skal spørge efter de specifikke procedurer på det fødested, hvor du er tilknyttet. I region Sjælland er de fødende f.eks. så heldige, at de følges af det samme lille team af private jordemødre, som de kommer til at kende.

I stearinlysets skær

Som tidligere nævnt, stammer mange af vores skrækscenarier omkring fødsler fra Hollywood, og de har meget lidt med virkeligheden at gøre. En fødsel er – mere end en medicinsk og dramatisk begivenhed – en (ofte) lang tålmodighedsprøve, hvor fysiologi såvel som psyke skal omstille sig på den store transformation fra at barnet er i maven til det er i jeres arme.

Det kræver at kvinden er tryg og kan give sig hen – i øvrigt fuldstændig som sex gør. De hormoner, der skal til for at få en bragende god orgasme, er faktisk de samme, som der skal til for at føde et barn. Så I kan tænke det sådan at kroppen, når den skal åbne sig til fødsel, skal være lige så tryg, som når den skal overgive sig til sex. Så bliver det måske lettere at se for sig, at de helt rigtige omgivelser kan være hjemme, i stearinlysets skær.

Ellers er der bare tilbage at sige, at I skal huske at nyde jeres lille nyfødte barn i de første timer efter fødslen. Oprydning, tømning af fødekar og kogevask kan vente, og måske I har en sød hjælper til at tage sig af det. Lig i dobbeltsengen og kig på det lille mirakel. Der er som sagt ikke nogen, der skal bruge lokalet efter jer. I har god tid.

Artiklen er skrevet i samarbejde med jordemoder Anne Ruby – den ene halvdel af YoJo – med afsæt i hendes bog ”Jordemoderens guide til din hjemmefødsel”

Fotokredit: Klaus Holsting.