Det er helt normalt at have løs hud efter fødslen. Når maveskindet bliver strukket maksimalt ud under en graviditet, bliver fibrene overstrakt, og nogle kan blive så beskadiget, at de ikke kan trække sig sammen igen.

Til en vis grad vil huden kunne trække sig sammen igen, men din hud vil formentlig være forandret for altid. Det er dog meget individuelt, hvor meget løs hud vi får efter graviditet. Genetik

Din mave ændrer sig både indeni og udenpå. Din hud bliver strukket, dine organer og mavemuskler bliver forskubbet og din livmoder udvider sig og skal trække sig tilbage igen.

Livmoderen går fra at være cirka på størrelse med en knytnæve før graviditet, til at være på størrelse med en fodbold i slutningen af graviditeten. Når den trækker sig sammen, vil du opleve at få efterveer.

Dine mavemuskler bliver også forskubbet. For mange vil de trække sig sammen igen, men for omkring 30-40 % vil de stadig ikke have trukket sig sammen 6 måneder efter fødslen, og der kan her være tale om rectus diastase, som det kan være værd at konsultere en fysioterapeut for at få hjælp til.

Derudover kan du opleve at få strækmærker, pigmentforandringer og løsere hud på maven.

Mavens udseende efter fødslen kommer an på mange ting. Den første tid efter du har født, vil du have et stort hulrum i maven, fordi livmoderen endnu ikke har trukket sig sammen. Derfor vil du formentlig stadig have en 'baby bule' omkring 1-2 uger efter fødslen.

Når livmoderen har trukket sig sammen, kan du dog stadig godt have en større, mere rund eller anderledes formet mave, end du er vant til. Det kan for eksempel skyldes ekstra graviditetskilo, løs hud eller delte mavemuskler.

Hvis du stadig ser meget gravid ud et halvt år efter fødslen, kan det være værd at få tjekket, om du lider af rectus diastase - delte mavemuskler.

Du kan få hjælp af en fysioterapeut med speciale i kvindekroppen - en såkaldt gyn. obs. fysioterapeut - til øvelser, som kan afhjælpe eventuelle gener fra delte mavemuskler.

Efter fødslen skal livmoderen trække sig ned og lukke sig om sig selv. Derfor får du såkaldte efterveer.

Efterveer er som regel mest intense de første 1-2 døgn. Herefter vil mange ikke mærke noget til deres efterveer, men det betyder ikke, at livmoderen er færdig med at trække sig sammen. Den skal bruge omkring 5-6 uger, før den er på plads.

I langt de fleste tilfælde vil efterveerne være aftaget efter en uge.

Strækmærker kommer når kroppen vokser hurtigere end huden kan følge med, og hudens fibre bliver overbelastede.

Undersøgelser viser, at over 80% af alle gravide oplever at få strækmærker i større eller mindre grad. Det sker af gode grunde især på det udspilede maveskind, men typisk får brysterne også et par striber i takt med, at de bliver større.

I hvor høj grad du får strækmærker afhænger af flere faktorer. Særligt genetik er afgørende for, om du får mange eller få strækmærker. De hormonelle forandringer spiller også en stor rolle i udviklingen af strækmærker, og derfor er det altså ikke muligt helt at forebygge eller undgå strækmærker, hvis du er genetisk betinget til at få dem.

Nogle ting du dog kan gøre for at forebygge strækmærker er at spise sundt og varieret og få omega-3, c-vitamin og e-vitamin. Du kan også sørge for at holde din hud fugtet med en god creme eller kropsolie - for på den måde at give din hud de bedste betingelser for ikke at overstrække.

Fra naturens side har ammende mødre ofte et forspring, hvis de ønsker at smide babyvægten, ligesom amning bevirker, at livmoderen hurtigere trækker sig sammen efter fødslen.

For den gennemsnitlige kvinde, der fuldammer sit barn, vil mælkeproduktionen forbrænde omkring 500 kalorier om dagen. Det svarer sådan cirka til en halv times løbetur eller en time på cyklen. I den første tid kan ammende mødre opleve et vægttab på 1/2-1 kg om måneden.

Det er absolut ikke alle ammende mødre, der oplever at kiloene bare rasler af, så snart mælken er løbet til og amningen etableres. Aktivitetsniveau, kostvaner og dårlig søvn har betydning, ligesom genetikken har meget at skulle have sagt. Nogle mennesker har ganske enkelt nemmere ved at tabe sig end andre.

Du kan ikke nødvendigvis forvente, at kroppen bliver helt som før efter en graviditet og fødsel. Det er en kæmpe omvæltning for både dig og din krop at få et barn.

Derfor er det en god idé at have tålmodighed og omsorg for dig selv og din krop.

Efterfødselsblødninger kan vare op til omkring 8 uger, og på den tid vil din livmoder trække sig sammen igen. Men du kan altså ikke forvente at kunne præstere det samme fysisk eller se ud helt som før, bare fordi du har passeret lægens 8-ugers undersøgelse.

Du kan selv gøre meget i forhold til kost og motion, men faktorer som amning, søvnmangel og hormoner vil påvirke din krop.

Hormonerne vil typisk først være tilbage til deres normale leje cirka et år efter endt amning - og derfor kan du altså forvente, at de har stor indvirken på dig, din krop og dit mentale velbefindende i al den tid.

Det er meget forskelligt, hvornår det kan lade sig gøre at komme i gang med træning efter fødsel. Det kommer både an på, om du har født vaginalt eller med kejsersnit, om du har fået større fødselsskader og dit generelle velbefindende efter fødslen.

En generel tommelfingerregel er, at du bør vente til efter 8-ugers undersøgelsen, før du går i gang med reel træning.

Du kan dog godt begynde med blid styrketræning, knibeøvelser og gåture tidligere end dette.

Hvis du har fået kejsersnit bør du være særligt opmærksom på, hvor meget du belaster mavemusklerne og hvordan. Opsøg gerne en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at lave et træningsprogram.