Typiske misforståelser om for lidt mælk
At din baby spiser hele tiden og ofte vil til brystet er sjældent et tegn på, at du reelt set ikke har mælk nok til at nære den lille. Det er helt normalt, at nyfødte babyer melder sig til brystet alt imellem 12 og 20 gange dagligt – nogle mere andre mindre.
Baby fødes nemlig med en meget lille mavesæk, som kun kan indeholde ganske lidt mælk. Derfor er det faktisk rigtig vigtigt, at din baby kommer til brystet så ofte, som h*n har lyst. Dette gælder særligt i den første tid efter fødslen, hvor amningen skal etableres. Så praktisér endelig friamning, og lad baby komme til brystet, så ofte som h*n vil.
Mange nybagte forældre oplever, at deres baby bliver urolig, græder og vil amme nonstop om aftenen. Dette fænomen, som også er kendt som fuzzy evenings, kan være enormt intenst og hårdt for mor, men det er ikke ensbetydende med, at du har for lidt mælk om aftenen.
Mælkeproduktionen kan godt være lidt lavere mod slutningen af dagen, men det betyder ikke, at din baby ikke får det, som h*n har brug for – der ammes bare lidt mere.
LÆS OGSÅ: Lange bryster, nisseøl og amme-the – Vi tester 7 myter om amning
Desuden er det helt normalt, at babyer efter en lang dag med mange indtryk har brug for at ligge ved deres mors bryst og amme lidt ekstra, da det skaber ro i det lille nervesystem. Så lad endelig din baby amme løs om aftenen. Det giver barnet tryghed, mens det stimulerer din produktion.
Nogle kvinder oplever aldrig at få de der store, spændte bryster, som de har hørt, at man får som ammende. Men at du har bløde bryster behøver ikke at betyde, at du ikke har mælk nok til din baby. Nogle kvinders bryster bliver meget hårde og spændte – særligt i ugerne lige efter at mælken er løbet til, og indtil produktionen regulerer sig efter 6-8 uger.
For andre kvinder bliver brysterne aldrig så spændte, selvom de har rigeligt med mælk til at gøre baby mæt. Og det er helt normalt, at du efter de 6-8 uger slet ikke oplever spændinger, når der er fyldt med mælk i brysterne. Du skal altså ikke være nervøs, hvis ikke du har kæmpestore, udspilede bryster – du kan sagtens have mælk nok alligevel.
Andres kommentarer: ”Har du mælk nok?”
Måske du oplever, at din partner, familie, venner og netværk kommenterer på, hvor ofte du ammer, hvor længe du ammer ad gangen, hvornår du stopper med at amme osv. Det kan være en stor stressfaktor at føle sig stillet til regnskab for, hvordan man gør som nybagt mor, og hvorvidt ens krop kan producere mælk nok.
Selv om folk måske spørger i en god mening, kan det – udover at være irriterende – faktisk have en negativ effekt på din mælkeproduktion.
Undersøgelser har vist, at kvinder som får støtte og opbakning fra deres nærmeste familie, omgangskreds samt fagpersoner har bedre chancer for at fuldamme deres baby i længere tid end kvinder, som bliver mødt med spørgsmålstegn og kommentarer som, ”måske skulle du bare give en flaske”.
Det er altså vigtigt for din mælkeproduktion, at du føler dig i ro og stoler på din egen krops evne til at producere mælk, da stress kan være med til at hæmme mælkeproduktionen. Derfor kan det være en god idé at gøre dine nærmeste opmærksomme på dit ønske om at amme og lade dem vide, at du har brug for deres opbakning for at få det til at lykkes.
Sådan ved du, om du har mælk nok
Det bedste du kan gøre for at vurdere, om du har mælk nok til din baby er at kigge på, om h*n trives. Det at barnet selv melder sig til måltiderne, at der er gode vågne perioder, rigeligt med våde bleer og fin farve i kinderne har langt mere at sige, end hvorvidt baby vokser og tager på efter en statisk kurve.
Mange mødre forsøger sig med at pumpe ud med en brystpumpe for at se, hvor meget mælk de producerer. Men her skal man holde sig for øje, at mængden af mælk ved udpumpning ikke er retvisende for, hvor meget mælk du reelt kan producere. En pumpe stimulerer nemlig ikke brystet på samme måde eller lige så effektivt som en babys mund.
Desuden kan det for nogen være stressende at anvende en brystpumpe ved siden af amningerne, og som førnævnt modvirker stres mælkeproduktionen. Derfor kan mødre, som har rigeligt med mælk til deres baby, opleve, at der nærmest ikke kommer noget mælk, når de forsøger at pumpe.
Der kan være rigtig mange gode grunde til at bruge en pumpe og f.eks. opbevare mælk på køl, men det er altså ikke en god idé at pumpe alene med det formål at se/måle, hvor meget mælk du har. Dette kan ofte resultere i mere stress over mængden af mælk – og så havner man hurtigt i en ond spiral.
