Frygten for at mine brystvorter ville falde af
Den dag i dag kan jeg faktisk ikke huske hele forløbet i detaljer. Sådan er det med enkelte ting i mit liv – min hjerne visker dele af oplevelsen ud, og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af hvad der skete, uden at huske detaljer.
Jeg husker, at jeg havde store, randformede sår hele vejen rundt om den ene brystvorte, som lignede at den hang på en stilk. Min mand og jeg troede begge to, at den ville falde af. Jeg husker, at jeg forsøgte at få hjælp, men at alle fagfolk sagde, at min datters teknik var korrekt på trods af mine sår og smerter.
Jeg husker, at der gik måneder inden sårene havde helet tilstrækkeligt op til, at jeg kunne komme ud af badet og vikle et håndklæde om mig selv uden smerter, når håndklædet ramte de åbne sår på mine bryster. Jeg husker, at jeg brugte timer på at søge vejledning og information på nettet.
Jeg husker at få brystbetændelse en aften, hvor jeg fik så høj feber på så kort tid og rystede så voldsomt over hele kroppen, at jeg var bange for, at det var kramper. Hverken min mand – som også er læge – eller jeg havde set noget lignende før, og vi forstod ikke hvad der skete, indtil vi tog min temperatur og opdagede, at jeg havde en temperatur på 41. Jeg har aldrig haft så høj feber hverken før eller efter.
Jeg husker følelsen af at skulle være der for mit nyfødte barn, og samtidig være så syg at jeg ikke kunne stå op. Jeg husker, at jeg røg på hospitalet og kom i behandling. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt i forløbet udskrev medicin mod både svamp og mod betændelse i sårene til mig selv, fordi jeg havde læst, at man kunne behandle sår, der ikke ville hele på den måde. Det var at skyde med spredehagl i desperation.
LÆS OGSÅ: De 5 bedste råd mod ømme brystvorter
Jeg husker også, at jeg tog til en La Leche League ammecafé, hvor der var nogen der sagde noget til mig om min datters teknik, som gjorde en stor forskel. Jeg kan ikke huske præcis hvad det var, men jeg husker at efter besøget på den café, samtidig med behandlingen for svamp og betændelse i sårende, blev tingene bedre. Sårene begyndte gradvist at hele, og jeg kunne så småt amme uden smerter efter mere end to måneder i smertehelvede.