6 gode råd til for hurtigt nedløb

Skrevet af Kicki Boss, team momkind
10. november 2022

Amning
9 min.

Hvis du føler dig som en regulær mælkefontæne på den ufede måde, hvor baby har svært ved at følge med, og der er mælk over alt, så har du måske et for hurtigt nedløb. Har du et kraftigt nedløb, kender du sikkert alt til gennemvædede ammeindlæg og tøj, at spraye mælk i stråler på både dig selv og junior, og nok også at din baby hoster, spræller og raller i mælk og virker overvældet.

Vi har spurgt Caroline Kragh Hurup fra Ammevejledning.dk om, hvad årsagerne er til for hurtigt nedløb, hvornår nedløb er for kraftigt og fået gode råd til, hvad du kan gøre for, at amningerne bliver bedre og mere rolige for både baby og dig selv.

Caroline Kragh Hurup er jordemoder og IBCLC ammevejleder. IBCLC er en certificering, som kræver betydelig erfaring med amning, sundhedsfaglig baggrund og en eksamenen om amning. Certificeringen gælder fem år ad gangen og sikrer, at råd og vejledning er baseret på nyeste, veldokumenterede viden og bedste praksis indenfor amning.

Har jeg for hurtigt nedløb?

Tegn på for hurtigt nedløb er ofte en kombination af flere ting. Bl.a. en meget larmende baby under amning, at baby laver kliklyde og mister vakuum om brystet, mælk, der står ud i flere stråler, et barn der bliver forpustet, kløjes i mælk og hoster undervejs og meget urolige amninger.

– Overskriften på et for kraftigt ned er, at det er en stressende oplevelse at amme for både mor og barn. Tegnene på et meget kraftigt nedløb er mange, men det er gerne flere ting på listen, man oplever, siger Caroline Kragh Hurup.

Oplever man både kaskader af mælk, gennemvædede ammeindlæg og ammebh eller mælkespringvand, er det en meget god indikator for, at der er fart på nedløbet. Men det skal typisk ses i sammenhæng med babys respons.

10 tegn på for hurtigt nedløb

  • Et meget kraftigt nedløb kan ses med det blotte øje. Mangfoldige stråler står ud fra begge bryster.
  • Nogen oplever, det står ud med mælk, bare man tænker på baby.
  • Baby er meget højlydt under amning, og man kan høre, det går stærkt.
  • Barnet siger kliklyde, fordi mælken løber så hurtigt, at baby mister grebet om brystet.
  • Barnet slipper brystet og tager fat igen flere gange, for at få luft.
  • Baby kan blive sur på brystet under amning. Barnet både skælder ud, men vil også gerne have mere.
  • Baby kløjes i mælken og hoster.
  • Barnet får meget luft ned under amning og prutter, bøvser og gylper meget og er uroligt.
  • Barnet hiver i brystet ved at tage hovedet bagover for at bremse mælkestrømmen.
  • Amningerne er i det hele taget meget urolige og kan føles stressede.

Hvad er nedløbsrefleksen?

Nedløbsrefleksen er en refleks, der startes af stimulering af brystet af enten barnet, en pumpe eller ved at tænke på baby, og det udløser kærlighedshormonet, oxytocin. Nedløbsrefleksen starter efter få minutter og er helt lavpraktisk oxytocinen, der får muskelnetværket omkring mælkekirtlerne til at lave sammentrækninger, så mælken trykkes ud.

Sådan forklarer Caroline Kragh Hurup nedløbsrefleksen.

– Mælken trykkes fra kirtlerne og ud i mælkegangene, og når der så er en baby eller en brystpumpe til at danne undertryk, så kommer der fart på mælken. For nogen endda rigtig meget fart, siger hun.

Nogen oplever også, at mælken kan begynde at stråle ud helt uden stimulering af brystet, men kun ved at tænke på baby. Det er fordi, oxytocin opstår, når vi føler kærlighed og stærk tilknytning, og det er dét hormon, der sætter gang i nedløbet – for nogen meget kraftigt. Den præcise forklaring på, hvorfor nedløb er så forskellige, har videnskaben dog ikke fundet, forklarer hun.

– Nogle kvinder skal bare kigge på barnevognen med den sovende baby eller høre barnet græde, så starter nedløbet, fordi kroppen formentligt er mere fintfølende overfor oxytocinen. For andre skal der lidt mere til.

Nedløbsrefleksen kan i øvrigt sagtens opleves flere gange på én amning.

Kan man mærke nedløbsrefleksen?

Nogle kvinder kan mærke nedløbet meget tydeligt, og andre slet ikke. Nogle oplever nedløbsrefleksen som decideret smertefuld, men lagt de fleste beskriver den som en følelse ridslen og spænding i brystet. Der er også en del kvinder, som ikke mærker nedløbet overhovedet.

– Det er vigtigt at understrege, at følelsen af nedløbet ikke har noget med mælkeproduktionen at gøre, siger Caroline Kragh Hurup.

Hvordan man oplever følelsen af nedløbsrefleksen, siger hverken noget om hvor kraftigt nedløbet er, eller hvordan produktionen er, forklarer hun.

– Kroppe og oplevelser er forskellige, og der er er meget stor forskel på kvinders ammeoplevelser. Det gælder lige fra, om man kan fornemme nedløbet til selve amningerne

At vi bare er forskellige som mennesker kan være en del af forklaringen på, hvorfor kvinder oplever tempoet på nedløbet så forskelligt.

– Hos nogle kvinder er nedløbet meget kraftig, for andre svagt, og for en del et sted midt imellem. Det hele er normalt, siger ammevejlederen.

I begge ender af skalaen er der heldigvis ting, man kan gøre for at optimere amningerne og oplevelsen for mor og barn.

– Nedløbet er drevet af velvære, så jo mere velvære, du kan sørge for at give dig selv, jo bedre nedløb. Det betyder noget, om du trives med dig selv i morkroppen og i moderrollen, om du er stresset og har mange bolde i luften, eller har det ubehageligt med fx at amme offentligt, siger Caroline Kragh Hurup.

Oplever man stadig meget hurtigt eller svagt nedløb, kan det også være værd at undersøge, om babys sutteteknik er god, eller noget, der kan optimeres på.

Årsager til for hurtigt nedløb

De præcise årsager til for hurtigt nedløb kendes ikke, men det er noget, man kan have tendens til. For kraftigt nedløb eksisterer typisk en smule mere hos dem, der også har overproduktion af mælk, men kan også opleves hos kvinder, der har en helt normal produktion.

– Vi ved ikke nøjagtig, hvorfor nogle mødre oplever for kraftigt nedløb, eller hvorfor der er forskel på, hvor kraftigt nedløbet er fra kvinde til kvinde. Det skyldes formentligt ikke, at én kvinde har mere oxytocin i kroppen end en anden, men snarere et spørgsmål om kroppens reaktion på hormonet, siger Caroline Kragh Hurup.

Der er med andre ord absolut ingen grund til at føle sig utilstrækkelig, hvis nedløbet er hverken meget hurtigt eller langsomt. Enhver mor er bare forskellig.

– Det er også vigtigt at sige, at alene dét, at mælken kommer meget kraftigt eller hurtigt, ikke nødvendigvis betyder, at man har en overproduktion. Det er to helt forskellige ting, siger hun og tilføjer:

– Man kan sagtens have en fornemmelse af, at man har virkelig meget mælk, og måske kan man også bekymre sig om, om man har for meget mælk, men det har man ikke alene fordi, der er kraftigt nedløb.

Ved en overproduktion er der nemlig også andre indikatorer på spil, end at nedløbet er kraftigt.

– Fx at barnet har meget afføring, at afføringen er skummende og måske også grøn. Men grøn afføring i sig selv, er ikke en indikator for overproduktion – alt skal ses i en sammenhæng, siger Caroline Kragh Hurup.

Mistænker man overproduktion eller er bekymret over babys afføring er mærkelig, bør man derfor altid rådføre sig med sin sundhedsplejerske eller kvalificeret ammevejleder, råder hun.

Hvilke udfordringer giver for hurtigt nedløb?

Et for hurtigt nedløb kan gøre amningerne stressede og urolige for både mor og barn. Det kan også betyde, at baby spiser meget hurtigt og sluger en hel del luft undervejs, og det kan resultere i ondt i maven, og at barnet sover dårligt, ifølge ammevejlederen.

Der er dog ikke noget farligt eller bekymrende ved, når mor har et for hurtigt nedløb, forsikrer Caroline Kragh Hurup:

– Mælkemængde og sammensætningen af den er helt, som den skal være, og barnet får præcis det, det har brug for. Det er tempoet, der er udfordrende for baby.

Det, der kan give bekymring og frustration for mange, der har et kraftigt nedløb, er selve symptomerne på, at mælken kommer så hurtigt.

– Det, man reagerer på, er tit at baby får meget luft med ind, og det medfører prutter, bøvser og utilfredshed, og måske også at barnet sover dårligt, fordi der er så meget luft i systemet, forklarer hun.

Den slags kan selvfølgelig nemt påvirke hele familien, og er ikke sjovt, men det er ikke farligt.

– Det, man trænger til, er ro på, en mere veltilpas baby og bedre søvn til alle. Og der er heldigvis en række rimelig simple ting, man kan gøre – bl.a. prøve nogle ammestillinger, der er mere gunstige, når mor har for hurtigt nedløb, siger Caroline Kragh Hurup.

6 gode råd til for hurtigt nedløb

Her er den korte opsummering af Caroline Kragh Hurups tips til at afhjælpe det kraftige nedløb. Du finder rådene uddybet nedenunder.

  1. Tilbagelænet amning, også kaldet laid back amning, men du behøver ikke ligge ned.
  2. Amning hvor baby fra 5-6-måneders-alderen knæler ind over helt eller delvis liggende mor.
  3. Lad nedløbet løbe af i en stofble eller en silikone opsamler, før baby kommer på.
  4. Lav brystgymnastik før amning for at afhjælpe hævelser i brystet, som er med til at presse nedløbstempoet op. Samtidig kan det første nedløb løbe af.
  5. Husk at bøvse baby godt af efter amning og eventuelt også undervejs.
  6. Hvis igen af tiltagene har effekt, kan man forsøge sig med et ekstraordinært, men blidt saksegreb omkring brystet eller den øvre brystvorte for at bremse mælken før den når udgangen.

Gode stillinger til for hurtigt nedløb

Når mors nedløb er for fulde gardiner, er det dobbelt så svært at være baby, hvis barnet også har tyngdekraften imod sig. Derfor kan det være en rigtig god hjælp for barnet at prøve ammestillinger, hvor mælken skal løbe mere opad end nedad.

– I stedet for en klassisk siddende ammestilling, hvor baby kan ligge under brystet, så kan det være rigtig godt at få barnet mere op i højden og prøve en mere tilbagelænet ammestilling, siger Caroline Kragh Hurup.

Vi er ude i en laid back ammestilling, men før du får sved på panden og tænker ’åh nej’, så behøver det slet ikke at være hverken svært eller spor teknisk.

– Man skal ikke blive ekspert i ammestillinger overhovedet. Hvis man normalt bedst kan lide en klassisk, siddende amning, handler det bare om at skyde numsen lidt frem og læne sig lidt mere tilbage. Man behøver ikke ligge hverken helt eller halvt ned, siger hun.

Når ammevejlederen siger laid back amning, skal det altså tages ret bogstaveligt: tilbagelænet.

– Er barnet 5-6 måneder eller større, kan en god ammestilling også være, at barnet knæler ind over mor, der ligger helt eller delvist ned, siger hun.

3 andre gode råd

Ud over at bruge de mest optimale ammestillinger, som gør amningen lettere for baby, har ammevejlederen også et par andre fifs, man kan prøve.

– Det kan også være en god idé at lade nedløbet løbe af i en stofble, før man lader baby komme på. Det kan især være en godt, efter barnet har taget en lang lur, og brystet er ekstra fyldt og spændt, siger hun.

Man kan også sagtens bruge en mælkeopsamler, så mælken ikke går til spilde, hvis man har det bedre med det.

– Man skal bare være varsom med, det ikke er noget, det slutter tæt om brystet, så man i processen får stimuleret det, og på den måde får startet en overproduktion, siger hun.

Prøv brystgymnastik

Et fjerde råd er at lave det, man indenfor IBCLC-ammevejledning, kalder brystgymnastik.

– Brystgymnastik lyder lidt langhåret, men det handler om at skabe bevægelse i brystet – også kirtelvævet – for at aftage noget af trykket. Trykket kommer nemlig også som også af den væske og hævelse, der opstår i et aktivt ammebryst, siger hun.

Brystgymnastik går helt konkret ud på, at man knapper ammebh’en ned og starter med at stryge brystet fra brystvorten og væk fra brystvorten i alle retninger, forklarer hun:

– Begynd med at stryge brystet helt blidt – lige så blidt som du behandler din baby – fra brystvorten og op mod armhulen, op mod halsen, ned mod maven og så videre.

Dernæst lægger du to hænder på ét bryst ad gangen for at bevæge brystet.

– Nu bliver det lidt 1970’er-agtigt, men det virker altså, griner Caroline Kragh Hurup og forklarer:

– Hold om et brystet og peg brystet op, så ned, så til den ene, og så den anden side. Tegn en stor cirkel den ene vej, og så en stor cirkel den anden vej. Alt sammen helt blidt. Når du har gjort det på begge bryster, har du aktiveret vævet, og det vil skabe mere en ukompliceret passage af mælken, så den let kan flyde ned uden så meget tryk på, siger hun.

Saksegreb og bøvser

Et femte råd er kort og godt at sørge for at bøvse baby rigtig godt af efter amningen og måske også undervejs.

– Når mor har så kraftigt et nedløb, er det næsten uundgåeligt at barnet ikke får slugt ekstra luft under amning. Det skal vi gerne hjælpe op igen ved at bøvse baby godt af, så det ikke driller maven, siger Caroline Kragh Hurup.

Det sidste råd manuelt til at bremse mælkens tempo lidt under amning ved at klemme forsyningen med fingrene. Rådet er ikke for alle, men hvis ikke de andre tiltag har effekt, kan det være værd at prøve af, ifølge ammevejlederen.

– Man laver et saksegreb med sine fingre om brystet/brystvorten, mens barnet ammer, og blidt klemmer for at bremse det hurtige nedløb. Det er en afklemningsteknik, men formålet er ikke at stoppe mælken – nærmere at gøre den langsommere.

Det må ikke gøre ondt, understreger Caroline Kragh Hurup.