Langtidsamning – fordomme og fordele

Amning
5 min read

Langtidsamning er i grunden et underligt begreb, da ”lang tid” er en uhåndgribelig og individuelt defineret størrelse. Generelt skal det forstås som amning, der – som supplement til anden kost – fortsætter forbi barnets første leveår. Langtidsamning har en lang række fysiologiske fordele, mens ulemperne hovedsageligt findes i fordomme fra omverden.

Hvor længe bør man amme?

Herhjemme anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ammer eller giver modermælkserstatning hele det første år med en introduktion af fast føde fra 6 måneders-alderen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler dog, at brystmælk som supplerende føde fortsætter op til toårsalderen. Sundhedsmyndighederne har ikke sat nogen øvre grænse for, hvornår du bør stoppe med at amme dit barn.

Fra barnet er omkring 6 måneder har han eller hun brug for at få anden føde end modermælk eller modermælkserstatning. Det er forskelligt, hvornår barnet er klar til skemad, og det kan ofte være fint lige så stille at introducere mos, når barnet er 4-5 måneder gammel. Din sundhedsplejerske vil rådgive dig om dette.

Hvad er friamning?

Når du følger barnets tegn og lægger ham eller hende til brystet efter behov, kaldes det friamning. Det er en myte, at hyppige amninger betyder dårlig mælkeproduktion, og du kan ikke skade dit barn ved at amme ”for meget”. Tværtimod kan friamning være godt for tilknytningen.

Nogle kvinder følger stramme skemaer, mens andre blot skæver til klokken, når de sætter sig til rette med baby og babs. Det kan være rart at have en ide om, hvor lang tid der går imellem amningerne, men det kan også være stressende. Din baby kan nemlig ikke klokken.

Skal jeg holde op med at amme?

Mange kvinder er af den overbevisning, at de bør/skal stoppe med at amme på et givent tidspunkt, men det er en misforståelse, der snarere har rødder i sociale normer end i lægevidenskaben. De eneste der kan bestemme, om det er tid til at udfase amningen, er dig og det barn, du nærer ved brystet.

Måske du føler det naturligt at stoppe ved enden af din barsel, når den lille skal starte institution, mens du vender retur til arbejdsmarkedet. Vuggestuestart behøver imidlertid ikke betyde ammestop, og især i den svære indkøringsfase kan det være rart for den lille at vende hjem til mors mælk.

Det er meget forskelligt, hvor længe barnet vil søge dit bryst, efter du har introduceret fast føde. Typisk vil der ske en gradvis nedtrapning, hvor du måske er nede på to til tre amninger i døgnet, når dit barn fejrer sin første fødselsdag. Når du ikke længere trives i det, er det alene dit valg, om du vil stoppe. En brat fravænning à la ”kold tyrker” kan dog ikke anbefales.

Skam og langtidsamning

Du kan komme ud for at høre amning af større børn blive kaldt ulækkert, unaturligt og i værste fald perverst. Der er desuden den fordom, at amning af børn over 1 år alene er moderens unaturlige behov for at fastholde barnet i baby-stadiet. Desuden er det ikke unormalt at høre “skældsord” som hippie, hvis man vælger at amme sin tumling.

Der vil i højere grad bliver set skævt til dig, hvis du ammer i længere tid, end hvis du ammer i kortere tid end gennemsnittet. Og det er utrolig synd, at du som langtidsammende mor skal risikere at blive udskammet for at nære og trøste dit barn ved brystet.

Amning og kultur

Hvis man skal stille den naturlige og unaturlige fødsel op imod hinanden, bør man starte med at få terminologien på plads. For hvad vil det overhovedet sige, at noget er ‘naturligt’? Måske det ville være bedre at skelne mellem, hvad der er normer, og hvad der træder ved siden af normen.

Hjemmepasning, samsovning og langtidsamning er alle eksempler på personlige valg, der ikke vedkommer andre. Fordi samfundets normer foreskriver noget andet, betyder det ikke, at din families beslutninger er forkerte. Dette gælder dog i sagens natur kun så længe barnet ikke lider overlast af nogen art.

Amning og graviditet

Du kan godt amme dit første barn, mens du venter på, at lillebror eller lillesøster melder sin ankomst. Graviditetshormonerne vil som udgangspunkt ikke skade din mælkeproduktion, og næringsindholdet forbliver det samme. Kroppen har en nærmest magisk tilpasningsevne.

Tandemamning

For de fleste kvinder er det ikke et problem at producere mælk nok til amning af flere børn på samme tid. Det kaldes tandemamning. I nogle familier er det en særlig hyggestund, når både den store og den lille ligger ved brystet. For andre er det en bøvlet fornøjelse, så du skal ikke føle dig presset til det.

Spædbarnet har af gode grunde førsteret til mors dyrebare dråber, og det kan føre til jalousi fra tumlingen, der sikkert i forvejen har svært ved at vænne sig til at dele mor. Her er det vigtigt at møde det ældste barn i hans eller hendes frustration og – på en alderssvarende måde – forklare at små babyer ikke kan spise andet end mælk.

Fordele ved langtidsamning

Modermælk har en gavnlig effekt på barnets immunforsvar, som især opbygges i de første to leveår, og derudover viser forskning, at amning også har gavnlig virkning på din sundhed. Mælkeproduktionen i forbindelse med amning nedsætter nemlig risikoen for at udvikle brystkræft og kræft i æggestokkene. Jo længere amning, jo større effekt.

Og endelig kan en amme-stund hjælpe dig og din tumling med at finde ro i en turbulent selvstændigheds-alder.

Myter om amning

I internetalderens overflod af fake news kan man let fare vild i junglen af råd og anbefalinger til nybagte mødre. Det findes selvsagt også mange myter om amning. Sørg for at tage de kildekritiske briller på, og kontakt altid din sundhedsplejerske eller læge i tilfælde, hvor du bliver alvorligt bekymret.

En af myterne om amning er, at der findes en sammenhæng mellem amning og ADHD. I en periode kunne man således læse, at flaskebørn i stigende grad risikerede at udvikle ADHD, men senere skulle det lyde, at langtidsamning førte til samme diagnose.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes videnskabeligt evidens for, at langtidsamning fører til psykisk sygdom. Dit barn bliver heller ikke skrøbeligt eller uselvstændigt af at blive ammet op igennem tumlingeårene.

Og en ting er sikkert. Når dit barn starter skole, vil klasselæreren under ingen omstændigheder kunne udpege, hvem der fik flaske, hvem der fik bryst, og hvem der blev ammet op i 3-års alderen.