Er strækmærker arveligt?
Har din mor strækmærker? Strækmærker kan være arvelige, så prøv at spørge din mor, om hun fik mange strækmærker under sin graviditet. Det kan betyde, at hendes hud mangler elastin – et stof, der er med til at gøre vores hud elastisk. Mangler din mor dette stof, gør du det formentlig også.
Kan jeg undgå strækmærker?
Det er ikke muligt fuldstændig at undgå strækmærker, og dette gælder især i forbindelse med graviditet. Selvom du forsøger at føre en sund livsstil og følger jordemoderens anvisninger, kan det være svært at styre, hvor meget – og hvor hurtigt – man tager på i vægt.
Som sagt spiller genetikken en væsentlig rolle, og den kan du ikke kæmpe imod. Dertil kommer de hormonelle udsving, som også kan påvirke hudens elasticitet i negativ retning.
Hvordan forebygger jeg strækmærker?
Ved at styrke huden indefra gennem en sund, varieret kost med Omega-3, C- og E-vitamin giver du din krop de bedste forudsætninger, gravid eller ej. Forsøg at holde din vægt på et stabilt niveau ved at dyrke regelmæssig motion og husk at drikke rigeligt med vand.
LÆS OGSÅ: Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?
Du kan også med fordel forberede din hud med en lækker olie til strækmærker, f.eks. the kind oil. Den er skånsom og kan derfor også bruges til massage af mellemkødet.
Bliver jeg ved med at have strækmærker efter min graviditet?
Strækmærker efter graviditet vil blive mindre tydelige i takt med, at du taber dig efter fødslen, og med tiden vil de gå fra at være rødlige eller lilla til hvide og nærmest gennemsigtige. De vil dog altid bo på din krop, som et minde om den store bedrift det er at gro et lille menneske.
Strækmærker 2. graviditet
Har dit maveskind været strakt gevaldigt ud én gang, vil der typisk ikke kommer flere strækmærker til ved en efterfølgende graviditet. I nogle tilfælde kan det dog ske, at strækmærker – der ellers var falmet – “blusser op”, når der igen skal gøres plads til et barn.
Hvordan behandler man strækmærker?
Nogle sværger til naturlige behandlinger med kakaosmør, sukker eller olivenolie, mens andre køber sig fattige i creme og olie til strækmærker. Selvom utallige kosmetikbrands forsøger at overbevise os om det modsatte, så er der ingen evidens for, at man kan smøre eller skrubbe striberne væk.
Den bedste måde at behandle dine strækmærker på er at lære at omfavne dem som en ny del af din krop!
Olie mod strækmærker
Det er en god ide at pleje strækmærkerne med en fed olie med E-vitamin. Vores kind oil er udviklet netop til pleje af dine strækmærker. Den finder du i alle vores momkind boxes. The kind oil er også velegnet til lindring af kløe på den udspilede mave og til lækker kropsmassage, samt massage af mellemkødet.
Endelig er det vigtigt at minde om at smøre strækmærkerne med en solcreme, der har en høj faktor, da du lettere bliver solskoldet på de små bristninger i underhuden.