I princippet er det forskellige navne på det samme B-vitamin, men forskellen kommer af, hvordan vitaminet er udvundet. Folat er nemlig det naturlige stof, du finder i din mad, mens folinsyre er et syntetisk udvundet stof. Når du køber et kosttilskud, vil det oftest indeholde folinsyre.
Hvor meget folinsyre skal man tage i graviditeten?
Som med alle andre kosttilskud, er det selvfølgelig også muligt at spise sig til gode mængder via kosten. Men da folinsyre er så vigtigt for dannelsen af dit barns celler, anbefales det fra Sundhedsstyrelsen at tage et tilskud på 400 mikrogram.
Det smarte er også, at du ikke kan få for meget folinsyre, fordi det er et vandopløseligt B-vitamin, hvilket betyder, at hvis du får mere end du har brug for, vil det overskydende udskilles via urinen.
Det anbefales at starte med at tage folsyre fra ca. 3 måneder inden man har planlagt graviditet og indtil 12. graviditets uge, altså 3 måneder henne i graviditeten. Tilskuddet kan dog også sagtens tages gennem hele graviditeten, eller før de 3 måneder inden graviditet. De fleste danskere får ca. 300 mikrogram dagligt gennem deres kost, hvilket er tæt på den anbefaling, der er til gravide.
Hvorfor er det vigtigt at få folinsyre i graviditeten?
Under en graviditet spiller folinsyre en særlig vigtig rolle i kroppen. Folinsyre er nemlig afgørende for dannelsen af DNA, altså det genetiske materiale i cellerne. Vitaminet har også stor betydning i processen omkring lukning af neuralrøret hos fosteret. Neuralrøret er det, der udvikler hjernen og rygmarven, og hvis det ikke lukkes ordentligt, kan det føre til misdannelser. Det hele sker meget tidligt i graviditeten - tidligere end de fleste overhovedet vil vide, at de er gravide.
LÆS OGSÅ: Misdannelsesscanning – guide til graviditetsundersøgelsen i 2. trimester
Derfor er det vigtigt at opretholde tilstrækkelige niveauer af folsyre gennem kosten eller gennem et tilskud, især under perioder med hurtig celledeling, som i fostrets udvikling under graviditet.