Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Udgivet | Senest opdateret | Af Nanna Schultz, team momkind

Hvad er inkontinens?

Tilstande, hvor man ikke kan holde på vandet og lækker urin kaldes under én betegnelse for urininkontinens. Herunder findes stress-inkontinens, som er urintab i forbindelse med fysisk aktivitet (nys, hop, løb osv.), og trang-inkontinens, som er ufrivillig vandladning i forbindelse med pludselig stærk trang.

Mens stress-inkontinens kommer til udtryk ved, at du tisser i bukserne, i det du hoster, vil du ved trang-inkontinens opleve, at du mærker behovet, men ikke kan nå på toilettet, før det er for sent.

Det er vigtigt at vide, at inkontinens er et symptom – ikke en sygdom. Der kan være mange årsager til lidelsen, og typisk vil der være gode mulighed for at afhjælpe problemet. Du skal derfor ikke bare uden videre acceptere at leve med det!

Gravid og tisser i bukserne

De hormonelle forandringer, der følger med en graviditet, påvirker i høj grad styrken og stabiliteten i bækkenbunden, og af den grund har gravide større risiko for at udvikle inkontinens. Generelt øges hyppigheden efterhånden som graviditeten udvikler sig, og der kommer et stadig større tryk på blæren, når du nærmer dig termin.

Et norsk studie har vist, at:

  • hver anden højgravide kvinde oplever urininkontinens.
  • kvinder der er inkontinente under graviditeten, har større risiko for inkontinens efter fødslen.
  • et år efter fødslen er 4 ud af 10 kvinder inkontinente

Desuden gælder det, at hyppigheden af urininkontinens øges med antallet af graviditeter, som den enkelte kvinde har gennemført.

Inkontinens efter fødsel

Efter fødslen sker det ofte, at problemet bliver mindre eller helt ophører. Ofte – men ikke altid! Nogle forhold øger risikoen for fortsat inkontinens i månederne/årene efter. Det gælder bl.a., hvis du føder vaginalt, men selv efter kejsersnitfødsel er der større risiko for urininkontinens i forhold til kvinder, der aldrig har født.

 LÆS OGSÅ: ”Jeg skulle skifte trusser, hver gang jeg nøs”

Andre faktorer under fødslen, der kan have indflydelse på forekomsten af inkontinens efter fødslen, er om du har fået klip i mellemkødet, og om der er blevet anvendt sugekop eller tang, ligesom en meget høj fødselsvægt kan spille en rolle.

Faktum er, at risiko for urininkontinens er hele 2½ gange større hos kvinder, der har født i forhold til kvinder, der ikke har født.

Inkontinens – hvad kan du gøre?

Forskning viser, at hvis du træner din bækkenbund, mens du er gravid, kan du halvere din risiko for at få inkontinens lige før og lige efter fødslen. Det er altså bare med at lære muskulaturen down there godt at kende og komme i gang med knibeøvelserne så tidligt som muligt.

1. Lad være med at udskyde problemet

Der er 117 andre ting, som sikkert synes vigtigere end at træne den trætte bækkenbundsmuskulatur, men den tid og energi du bruger på projektet er altså godt givet ud!

Træner du din bækkenbund, kan du med stor sandsynlighed undgå inkontinens. Desuden giver en stærk bækkenbund også en større følsomhed, hvilken kan blive til stor gavn på sex-fronten, da det for manges vedkommende fører til mere intense orgasmer.

Udskyder du problemet, vil det blot vokse sig større, og det bliver sværere at gøre noget ved.

2. KNIIIIB-SLAP-AF-KNIIIB-SLAP-AF!

Det er en god ide at begynde på knibeøvelser i din graviditet – særligt hvis du allerede oplever inkontinens.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, for det kan være svært at huske at lave øvelserne, og i graviditeten være det være svært at ”fange” knibet og derved få maksimal effekt af træningen. Det kan være svært at skabe forbindelse til området dernede, når trykket på bækkenbunden øges i takt med, at maven vokser sig større og større. Derfor handler knibeøvelser i første omgang – både under og efter graviditeten – om at ”få fat” i bækkenbunden og lære at lave et knib.

LÆS OGSÅ: Knibeøvelser: Fysioterapeutens guide til bækkenbundstræning under graviditeten og efter fødslen

Knibeøvelser er røvsyge, men virkelig effektive. Lad være med at sætte utopiske mål med tusindvis af knib om dagen, men lav nogle rutiner, hvor du kan indsætte knibeøvelserne. Det kan f.eks. være, når du putter baby, sidder og ammer eller leger på gulvet.

3. Bliv tjekket – det er en god investering

Et besøg hos en fysioterapeut eller anden terapeut med speciale i bækkenbunden er en god investering. Her kan du nemlig få undersøgt, om du kniber korrekt, om du er overspændt i bækkenbunden, om der er tegn på tidlig prolaps eller noget helt tredje.

Du kan finde den nærmeste gynobs fys her.

Læs også

Sådan bruger du et isbind til at lindre dine smerter efter fødslen

5 grunde til at bruge skylleflaske efter fødslen

Hæmorider og graviditet: De 5 bedste råd til dig der er gravid

Vitaminer som gravid: Hvilke kosttilskud skal jeg tage?