En graviditet symboliserer for mange kvinder en lykkelig tid præget af forventningsglæde, redebyggeri og oplevelsen af, at man står på tærsklen af en stor, men positiv forandring. Men hvad nu, hvis lykkefølelsen udebliver? Hvad hvis du i stedet oplever nedtrykthed og føler dig trist og modløs under din graviditet?

Depression under graviditeten er et ofte overset fænomen, som kan have konsekvenser for den kommende mor og hendes familie, hvis ikke hun får den rette hjælp. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du skal forholde dig, hvis du oplever manglende glæde over din graviditet og er bekymret for at have udviklet en depression.

Gravid og nedtrykt, trist og ulykkelig

Det kan give anledning til stor skyldfølelse og en følelse af at være forkert, hvis du som kommende mor har drømt om at blive gravid og så pludselig oplever, at graviditeten giver anledning til negative følelser. Måske har det taget tid at blive gravid, og nu er ønskebarnet endelig undervejs.

Du kan blive i tvivl om, hvorvidt graviditeten var en god idé – om du mon egner dig til at blive mor, og om du overhovedet kommer til at elske din baby. Nedtrykthed i graviditeten kan også give anledning til intense bekymringer om, hvorvidt tiden efter fødslen også vil blive præget af tristhed, og måske frygter du at udvikle en efterfødselsreaktion.

LÆS OGSÅ: Efterfødselsreaktioner – Psykologens guide til smerte i moderskabet

Det er vigtigt at vide, at der er hjælp at få, hvis du føler dig modløs og trist under graviditeten. Og det er vigtigt at understrege, at graviditetsdepression på ingen måde betyder, at du ikke kan blive en god mor.

Hvor hyppig er depression under graviditeten?

Større metaanalyser af undersøgelser verden over viser, at ca. 12 % af alle gravide oplever depression i løbet af graviditeten. En dansk undersøgelse fra 2015-2016 har vist, at man ved at screene for depression allerede ved lægebesøget i 24. graviditetsuge kunne opdage størstedelen af disse tilfælde – både hos den gravide og hendes partner.

I nogle kommuner har denne viden ført til, at man har udvidet screeningsindsatsen, så sundhedsplejersken allerede besøger de kommende forældre i graviditeten og gennemfører en screening for depression af både den gravide og hendes partner.

Gravid med depression – hvad er symptomerne?

Symptomerne på en depression i graviditeten er overvejende de samme, som ved depression på andre tidspunkter i livet. Det skal dog bemærkes, at en vis grad af humørsvingninger og bekymringer samt ændringer i spise- og søvnmønstre er almindelige graviditetsgener, som ikke nødvendigvis betyder, at du har en depression.

De mest udbredte symptomer på graviditets depression er:

• følelser af tristhed og nedtrykthed
• øget grådlabilitet
• mindre interesse i aktiviteter, man normalt finder glæde i
• bekymring forbundet med graviditeten
• følelser af håbløshed og meningsløshed
• ængstelighed forbundet med det forestående moderskab
• social tilbagetrækning eller isolation
• tanker om at være utilstrækkelig, betydningsløs eller uduelig
• selvbebrejdelse, skyld og skam
• koncentrationsbesvær
• nedsat eller øget appetit i forhold til normalt
• selvmordstanker

Som med så mange andre psykiske lidelser er der ved graviditetsrelateret depression tale om et spektrum, der spænder fra humørsvingninger og forbigående nedtrykthed til hvad man vil kategorisere som en egentlig depression, der kræver behandling. Uanset hvad, bør du altid dele de svære tanker med din læge og/eller jordemoder.

Kan baby i maven mærke jeg er ked af det?

Mange gravide med depression har intense bekymringer om, hvorvidt deres tilstand kan skade baby i maven. Husk, at dit foster ikke kan fornemme indholdet af dine tanker, og at det er helt normalt som kommende mor at opleve tvivl i løbet af graviditeten – uanset om du lider af depression eller ej.

Kan depression skade mit foster?

Der bliver fortsat forsket meget i effekterne af depression på fostret hos gravide kvinder, herunder hvilke konsekvenser stresshormonet kortisol kan have på barnets udvikling. Men det er et vanskeligt forskningsfelt, da effekten af depressionen i sig selv ikke kan adskilles fra effekten af den adfærd, som en ubehandlet depression kan medføre.

En af konsekvenserne af en ubehandlet depression i graviditeten kan fx være, at du kan have sværere ved at følge de generelle råd, som gives til gravide. Det kunne være anbefalinger om at dyrke motion, undgå rygning og alkohol samt spise sundt og varieret. I disse tilfælde er der altså tale om negative livsstilsvaner, som fastholdes eller forstærkes grundet depressionen.

Er du bekymret for, hvordan dit foster påvirkes af depressionen, så tal gerne med din læge og/eller jordemoder om din bekymring. Vedkommende vil kunne hjælpe dig til at afklare eventuelle bekymringer og til at få bragt mere ro på dine tanker.

Hvad øger risikoen for at udvikle en depression i graviditeten?

I forståelsen af depression i graviditeten tages der udgangspunkt i det der på fagsprog kaldes en bio-psyko-social forståelsesramme. Det betyder, at en depression er resultatet af en interaktion mellem både biologiske faktorer (fx arvelighed), psykologiske faktorer (fx stress) samt sociale faktorer såsom manglende social støtte eller vold i hjemmet.

Har du tidligere lidt af depression, er din risiko for på ny at blive ramt af en depression generelt øget. Dette gælder derfor også i graviditeten.

Andre sociale risikofaktorer for at udvikle depression kan være, at graviditeten ikke var planlagt, eller du bliver enlig under graviditeten. Der er altså ikke én enkel opskrift på, hvem der rammes af depression i graviditeten. I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, at du som kommende mor aldrig selv bærer skylden for at få en depression, mens du er gravid.

Screening for graviditetsdepression

Hvis du eller din partner mistænker en graviditetsdepression, skal det tages alvorligt, og du bør søge hjælp hos din læge eller jordemoder. Vedkommende vil formentlig undersøge dig med udgangspunkt i et screeningsredskab kaldet EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale), som er særligt tilpasset gravide kvinder og nybagte forældre.

LÆS OGSÅ: Screening for fødselsdepression: 1 ud af 10 nybagte mødre pynter på sandheden

Man tager i denne screening højde for, at de fleste gravide og nye forældre oplever søvnforstyrrelser, uden at dette nødvendigvis er udtryk for en depression. Derfor er søvnforstyrrelser heller ikke et kriterie for depression i graviditeten.

En screening med EPDS, eller anden form for gravid depression test, bør dog aldrig stå alene. Uanset resultatet skal din læge eller sundhedsplejerske altid tage det seriøst, hvis du udtrykker tristhed og fortæller, at du græder meget og/eller oplever intense bekymringer om dit kommende liv som mor.

Hvordan behandles depression i graviditeten?

Ved let til moderat depression vil man ofte tilbyde en kombination af øget social støtte og opfølgning samt psykoterapi hos en psykolog eller i et gruppeforløb. I nogle tilfælde vil man desuden vælge at arbejde målrettet med at understøtte din tilknytning til baby i maven, og det kunne fx være ved at tilbyde supplerende scanninger, hvor du kan se ind til din baby og høre hjertelyden.

Antidepressiv medicin og depression i graviditeten

Lider du af en svær depression, hvor lægen vurderer, at psykoterapi og øget støtte ikke er tilstrækkeligt, kan der i nogle tilfælde tilbydes antidepressiv medicin under graviditeten. Der findes i dag en række forskellige typer antidepressiv medicin, hvoraf nogle er mere hensigtsmæssige at anvende under graviditeten samt ved amning.

LÆS OGSÅ: Godt at vide: Amning og medicin

At tage antidepressiv medicin i graviditeten kommer ikke uden bivirkninger. Alt efter præparat og dosis vil man skulle være opmærksom på, at baby ved fødsel kan få hvad man kalder seponeringssymptomer. Her er tale om en slags abstinenser, der kan give forskellige fysiske reaktioner hos baby.

Der bliver foretaget mange studier af de potentielle negative effekter af at anvende antidepressiv medicin under graviditeten. Resultaterne af disse studier er dog ikke entydige, da man igen ikke altid kan adskille effekten af den behandling man giver og effekten af depressionen i sig selv.

En ubehandlet depression kan derfor også have negative konsekvenser for dig og din baby, hvorfor samtalen om at påbegynde behandling med antidepressiv medicin altid tager udgangspunkt i en opvejning af fordele og ulemper.

Hvad kan jeg selv gøre?

Udover at få den nødvendige professionelle hjælp til at tackle en depression i graviditeten, kan du hjælpe dig selv og din baby ved at skrue mest muligt ned for stress og bekymringer om, hvordan depressionen påvirker dit barn – selvom dette kan virke svært.

Meditation, blid yoga og bevægelse, overskuelige gåture, nærende mad og rigeligt med hvile er forskellige ting, som du selv kan bidrage med i det omfang, som der er energi og overskud til. Du kan også bestille tid til en massage eller gå i varmvandsbassin – generelt bruge tid på ting, der giver dig lyst og glæde. Og så er det naturligvis en god ide at række ud til nogen, du har tillid til, som du kan dele dine tanker og bekymringer med.

Konsekvenser ved ubehandlet depression under graviditeten

Når en depression går ubemærket hen i graviditeten, og den kommende mor ikke får den nødvendige hjælp, stiger sandsynligheden desværre for, at depressionen varer ved og kommer til at præge efterfødselstiden. Tiden som nybagt mor er i forvejen en kæmpe omvæltning – og kravene til den nybagte mor er store.

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression – Når det gør ondt i psyken at blive mor

Søvnunderskud, nye rutiner, omgivelsernes forventninger og et skift i parforholdets dynamik er alt sammen ting, som den nye mor behøver ressourcer til at navigere i. En ubehandlet depression vil udgøre en yderligere belastning, som i svære tilfælde kan få konsekvenser for både din trivsel som mor, dine positive følelser for baby samt for barnets motoriske og psykologiske udvikling.

Depression hos far eller medmor i forbindelse med graviditet

Man er i dag i stigende grad opmærksom på, at perinatal depression – en fællesbetegnelse for depression i perioden før og efter fødslen – også kan ramme partneren til den gravide. Faktisk har en nyere dansk undersøgelse vist, at op imod 8 % af kommende fædre har symptomer på depression 4 måneder før terminsdato.

Depression hos mænd har ofte et anderledes udtryk og symptombillede end hos kvinder. Symptomer, der især går igen hos mænd med depression, er tilbagetrækning fra familien og tendens til at arbejde mere. Han vil måske udvikle en lavere stresstærskel og reagere med irritabilitet, vrede og aggression, ligesom det ikke er unormalt for mænd med depression at ty til misbrugsadfærd (fx spil eller alkohol).

Ubehandlet depression hos den kommende far eller medmor kan i værste fald føre til, at den kommende familie går i opløsning. Behandling af depression hos partneren til den gravide er derfor mindst lige så vigtig og betydningsfuld for både partnerens egen trivsel, men også for at sikre samlivet og styrke partnerens tilknytning til barnet.

Skyld, skam og dårlig samvittighed

Graviditetsdepression kan give anledning til mange bekymringer og dårlig samvittighed, men husk nu: Du har ikke selv valgt at få en depression. Så længe du gør, hvad du kan for at få støtte og hjælp, så vil bekymringer om potentiel påvirkning af dit ufødte barn ikke kaste noget positivt af sig.

Oplever du, at du har svært ved at tackle den skyldfølelse, der kan være forbundet med at have en depression i graviditeten, så ræk ud efter en psykolog eller psykoterapeut, som kan hjælpe dig til at kultivere en mere medfølende og kærlig holdning til dig selv i den situation, du står i.

Du er ikke alene om at have det svært i graviditeten, og dine følelser behøver bestemt ikke betyde, at din baby ikke er ønsket. Forsøg at fokusere din energi og dine tanker på, hvordan du kan være god ved dig selv i graviditeten – og husk så på, at en mor med depression også sagtens kan være en god mor, som opfylder sit barns behov for omsorg, nærhed og tryghed.