Malene Buhl

Psykolog

Malene Buhl er psykolog med speciale i graviditet, fødsel og moderskab. Hun blev uddannet cand.psych. fra Syddansk Universitet i 2019, og hendes interesse for moderskabspsykologi blev vakt, da hun selv blev mor under sin uddannelse. Siden har hun stiftet MamaCircle, et trygt rum for gravide og mødre, hvor hun støtter dem gennem rejsen i moderskabet.

Malene arbejder med emner, der virkelig kan fylde som ny mor: identitet, skam, moderskabsidealer og parforholdets udfordringer. Hun har også skabt holdforløbet barselsforberedelse, der handler om den store omvæltning, det er at blive nogens mor.

Her bliver du forberedt på de følelser der kan følge med moderskabet, og som ofte er lidt tabubelagte. Du får samtidig mulighed for at reflektere over dine egne forventninger og idealer som mor. Forløbet hjælper dig også med at finde plads til dig selv i dit nye liv som mor.