Forældreskabet er kendt for at være bekymringernes tid. Men med corona-virussen kommer der et ekstra lag af bekymringer til: Hvordan skal det gå med verden, vores økonomi og de sårbare vi kender? Hvordan ser fremtiden ud for vores familie? Og hvordan får vi børneliv, parforhold og arbejde til at gå op i den næste tid?

Frygten for at miste, svigte eller fejle

I denne tid er der mange bekymringer, som hurtigt frarøver os nærværet i hverdagen. Det er helt naturligt at bekymre sig netop nu, med alt det der sker omkring os. Bag bekymringerne, ligger der altid noget større til grund. Fx frygten for at miste, for at svigte eller fejle, som taler ind i vores personlige værdier.

Men hvis vi konstant går rundt med dybe rynker i panden og taler i alvorlige toner med partneren, opfanger både babys spejlneuroner og de større børns radar hurtigt, at der er noget utrygt på færde. Så får at fremme trygheden i familien i denne uvante tid, er det en god ide at kunne håndtere sine bekymringer, så de ikke løber løbsk.

Så hvordan undgår jeg at skabe bekymring hos mine børn?

Jeg vil her give mine tre bedste bud på, hvordan du kan håndtere bekymringer og tankemylder. Det er ikke let uden psykologfaglig assistance, men hvis du øver dig på disse tre teknikker, lover jeg, at du får skabt mere ro i både dit indre og ydre i denne tid.

De gamle grækere, stoikerne, kunne noget helt specielt. Når verden smuldrede, buldrede og bragede omkring dem, kunne de forblive rolige og velovervejede. Deres dogme var at skille fornuft og følelse ad.

Måden de brugte dette dogme på, kan stadig lære os noget: De sandede, at der er ting, man godt kan gøre noget ved, og ting man ikke kan gøre noget ved. Sidstnævnte er altså vilkår i livet, som fx sygdom og tab. I stedet for at kæmpe imod disse ubehagelige vilkår, gik stoikerne til dem med accept.

1. Få overblik over dine bekymringer

Hvis du vil have en bid af den ”stoiske ro”, så skriv dine bekymringer ned, og del dem op i ”ting jeg godt kan gøre noget ved” og ”ting jeg ikke kan gøre noget ved”. De ting, du ikke kan gøre noget ved, bliver ikke mindre forfærdelige af at komme på en liste, men det gør de heller ikke ved, at du bekymrer dig om dem. Du kan altså spare dig for en masse bekymringer, ved at prøve på at acceptere dem som livsvilkår lige nu.

Corona er - det kan du ikke gøre noget ved, andet end at tage dine forholdsregler, blive hjemme og være taknemmelig for, at vi rent faktisk er i gang med at stoppe smittekæden. Men hvad så med de ting du godt kan gøre noget ved?

2. Sæt tid af til bekymring og til at løse dine problemer

Noget der hjælper på bekymringerne, er at gøre noget ved dem. Altså løse de problemer, du godt kan gøre noget ved. Men du kan ikke problemløse, mens du ammer, leger med børnene, laver aftensmad etc. Så giv dig selv fri fra bekymringerne her, og sæt i stedet decideret tid af til at løse dine problemer på et andet tidspunkt.

På samme måde er det en god ide at sætte tid af til decideret ”bekymring”, hvor du kan komme ud med det til din partner, en god ven eller i en dagbog. Husk dig selv på, at bekymringer i sig selv ikke er farlige. Men er du bekymret 24/7, kan du blive decideret syg af bekymring, deprimeret og fraværende. At du drypvis fortæller om bekymringerne til din partner foran børnene, løser ingen problemer og spreder blot utryg stemning. Og det kan ingen holde til i længden.

LÆS OGSÅ: Jordemoderens 4 gode råd til dig, der er nervøs for at føde

Hvis du fx er bekymret for, om et familiemedlem får corona, fordi denne er i en sårbar målgruppe, så tænk over, om du kan gøre noget for at hjælpe. Kan du ringe og fortælle personen, at du er bekymret, og fx tilbyde at hjælpe med at købe ind for personen, og derved nedsætte smitterisikoen? Alt tæller.

Når du har gjort, alt hvad du kan, så kan du ikke gøre mere. Og så er situationen blevet til et af de vilkår, du må acceptere. Så er det eneste du kan gøre, at huske på det du og andre gør, og håbe at personen undgår smitte.

Men hvordan lader man så være med at bekymre sig i al tiden uden for den afsatte ”bekymringstid”?

3. Find et trygt anker, som du kan genfinde ro med

Når du døser hen i bekymringsland midt i en leg med ungerne, og du tager dig selv i at stirre tomt ud i luften med legoklodsen i hånden, må du først og fremmest minde dig selv om, at du IKKE kan bruge bekymringerne til noget lige nu. Lige nu er du i gang med noget andet vigtigt, og du har jo sat tid af til at deale med problemerne senere, når ungerne sover, eller når partneren passer dem, som I har aftalt.

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression – Når det gør ondt i psyken at blive mor

Dernæst er opgaven at give slip på bekymringstanken ved at erstatte den med noget andet. Hvis du bare gav kroppen besked på at ”stoppe med at være bange” eller ”Det skal jeg ikke bekymre mig om lige nu”, er der jo intet, til at erstatte tanken, og det eneste du har gjort, er at slå dig selv i hovedet, og du vil bekymre dig igen sekundet efter. Erstat i stedet bekymringen med noget rart, som din krop er vant til at glæde sig over. Det kan fx være et trygt sted du kommer tit eller et barndomsminde, hvor du selv sad og legede bekymringsfrit i en solstråle, eller at du elsker barnet foran dig. Og fokusér så alt hvad du kan på denne tanke.

Vores krop kan nemlig nemmest finde ro i stressede og angstfulde situationer, hvis vi tager fat i et minde, hvor den før har oplevet at være glad og rolig. Så skal vi ikke opfinde en ny dyb tallerken, men blot tage en god, gammel en ud af skabet. Så øvelsen er nu for dig at finde et trygt minde, et anker, som du lynhurtigt kan finde frem, når de bekymrende tanker slår til igen.

Tag styring - og bed om hjælp, hvis det bliver svært

At få overblik over sine handlemuligheder og lave en struktur omkring at udføre dem, har til alle tider været kernen i at skabe ro og fremme følelsen af at have styring i sit eget liv. Men det skal siges, at hvis du oplever rivende angst eller dyb stress, så er ovenstående teknikker højst sandsynligt ikke nok og så er psykologhjælp klart en anbefaling værdig.

Jeg håber, at du og din familie finder en masse nærvær og gode stunder midt i denne tid, hvor vi må ty til tålmodighed og stå sammen om den store samfundsopgave, der ligger foran os.