I går havde jeg en lægevagt på sygehuset. Ved 22-tiden blev jeg ringet op af en mor, Anna, der var helt opgivende. Hendes søn på 6 uger havde grædt uafbrudt i de sidste 4 timer. Anna anede ikke, hvad hun skulle stille op. Udover at hun var træt, frustreret og ked af det, var hun virkelig bekymret for, om baby Nohr kunne fejle noget.  

Anna fik en tid i lægevagten. Da Nohr kom ind til en vurdering, sov han. Anna fortalte, at barnet havde grædt nærmest uafbrudt kun med små ophold de sidste fire timer. Han havde i perioder ligget helt spændt, med knyttede hænder og helt rød i hovedet.  Nohr kunne kun kortvarigt trøstes og falde lidt til ro. 

Nu var han faldet i søvn i bilen. Nohr havde sådanne grædeture stort set hver aften, men nu kunne Anna ikke mere. ”Det kan da ikke være normalt?” spurgte hun desperat. 

Nohr blev undersøgt. Han havde kolik. 

Anna er bare en af mange mødre til kolikbørn, der har ringet til lægevagten. Helt ærligt, så har jeg også selv ringet ind til lægevagten med mit kolikbarn. Når det kommer til mine børn, er jeg nemlig ikke en rationel læge. Der er jeg bare en bekymret mor.

Måske har du også en baby, der græder dag efter dag efter dag. Hvorfor sker det, og hvad skal du gøre? Det vil jeg dykke ned i her. 

Hvad er kolik?

Kolik, også kaldet spædbarnskolig, er en udelukkelsesdiagnose forstået på den måde, at man som læge skal udelukke, at barnet fejler noget. Man udelukker bl.a. ting som reflukssygdom, infektion, mavesygdom, forstoppelse og ernæringsproblemer. Kolik starter gerne i de første 6 uger og er som regel overstået ved udgangen af barnets 3. levemåned.  

5 tegn på kolik

• Gråd og uro i mere end 3 timer om dagen
• Barnet virker helt utrøsteligt
• Anfald mindst 3 dage om ugen
• Anfald minimum 3 uger ad gangen
• Vægtøgning og generel trivsel 

Spædbarnskolik er altså ikke i sig selv en sygdom, men en opslidende og hjerteskærende periode, hvor barnet græder og græder. Jeg kender ikke til meget her i livet, der kan være så krævende og opslidende som at se sit barn være fuldstændig utrøsteligt.

Hvorfor får børn kolik? Myter og svar fra dr. Google

Forskningen kan ikke påvise én enkelt årsag til kolik. Der har været mange teorier om, hvorfor nogen børn udvikler kolik, mens andre ikke gør, men desværre findes der ikke på nuværende tidspunkt studier, der konkluderer noget entydigt. Dog peger forskningen på nogle områder, der kan have betydning. 

3 potentielle årsager til kolik

• Problemer i mavetarmsystemet
• Biologiske – herunder hormonelle – faktorer
• Psykologiske faktorer

Kolik og problemer i mavetarmsystemet 

Der er lavet mange studier, der peger for og imod bestemte teorier. I de senere år har forskere især været optagede af at undersøge, hvorvidt kolik kan lindres ved at tilføje tarmfloraen nogle bestemte bakterier for at bedre fordøjelsen.  

Måske, men kun måske, er der en lille effekt af tarmbakterien ”lactobacillus reuteri”. Det er lidt kontroversielt, om det virkelig har effekt, hvorfor behandlingen ikke som udgangspunkt tilrådes. 

Og hvorfor så det, tænker du måske. Er det ikke værd at prøve hvad som helst i behandling af kolik? Det nuancerede svar er, at man må foretage en afvejning, når det gælder behandling af en tilstand, der går over af sig selv. Effekten af tilførte bakterier er nemlig usikker og beskeden. 

Desuden er der beskrevet tilfælde af børn, der er blevet meget syge af at tilføre deres kroppe tarmbakterier. Derfor vil jeg tilråde stor forsigtighed.

Biologiske årsager til kolik

Blandt de biologiske årsagsforklaringer, der fremgår af Googles søgeresultater, er følgende: 

• Kan kolik være en tidlig form for migræne? 
• Skyldes kolik forstyrrelser af hormonet serotonin?
• Har kolik noget med rygning i graviditeten at gøre? 
• Kommer kolik af afvigelser i barnets motoriske udvikling? 

Svaret på ovenstående gisninger er nej – det er der ikke noget fagligt belæg for.

En anden teori om årsagen til kolik er, at det skyldes en låsning i nakkeregionen, hvorfor kiropraktik bliver anvendt bredt til behandling af børn med kolik. 

Denne teori fylder rigtig meget, når man spørger dr. Google. Der er desværre ikke en statistisk signifikant effekt af kiropraktik til behandling af kolikbørn, selvom det flere steder markedsføres sådan. 

Der vil formentlig være nogle, der har oplevet en positiv effekt af kiropraktik, men her kan der lige så vel være tale om en tilfældig sammenhæng, da kolik jo går over af sig selv. Husk på, at der kan være flere årsager til, at spædbørn har låsninger i nakken – f.eks. ses det ofte efter fødsler, hvor der har været anvendt sugekop.

Betydningen af psykologiske faktorer 

I din søgen på svar om kolik, kan du også møde spørgsmålet, om spædbarnet er særligt sensitivt, og at spædbarnets temperament kan være årsag til kolik. Disse hypoteser er også velundersøgt og har heller ikke givet et svar på mysteriet om kolik. 

Udover at undersøge spædbarnet, har man også kigget på forældrenes adfærd – altså om deres mentale tilstand kunne være årsag til kolik.  

LÆS OGSÅ: Efterfødselsreaktioner – Psykologens guide til smerte i moderskabet

Resultaterne viser (forståeligt nok), at kolik påvirker forældrenes mentale trivsel gevaldigt, men forældrenes psykiske tilstand er ikke årsagen til kolik. Sagt på en anden måde er det altså ikke din skyld, hvis du får et barn med kolik!

Men hvad gør man ved kolik? Hvordan behandles kolik?

En opsummering af den eksisterende forskning i kolik er, at der findes mange teorier om både årsag og behandling, men ikke nogen reelle lægevidenskabelige forklaringer. Den dårlige nyhed er, at der ikke findes nogen behandling, men den gode nyhed er, at kolik med tiden går over af sig selv.

Forældre til kolikbørn er ofte overvældet af frustration, vrede, udmattelse, skyld og hjælpeløshed.  Acceptér og anerkend, at disse følelser er helt normale. De siger intet om din evne til at være forælder og drage omsorg for dit barn.

Selvomsorg – svært men vigtigt

Det afgørende er, at du som forælder til et kolikbarn passer godt på dig selv, selvom det naturligvis kan være lettere sagt end gjort. Mit kald er at hjælpe forældre af med bekymringer og spare dem for skyld, skam og køb af unødvendige produkter i håb om at løse et problem.

Jeg følte, at jeg fejlede som mor. Der var så mange løsningsforslag, men det hjalp bare ikke.

Jeg husker selv alt for tydeligt, hvordan det var at have et grædende spædbarn. De første måneder havde min ældste utrolig langvarige grædeture. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. 

Jeg googlede alle råd og lyttede til alt, hvad mine omgivelser sagde. Jeg følte, at jeg fejlede som mor. Der var så mange løsningsforslag, men det hjalp bare ikke.  

Først da jeg begyndte at drage selvomsorg, kunne jeg være i de mange grædeture og manglen på søvn. Det med selvomsorg er en vedvarende proces, hvor jeg stadigvæk – med større børn, skal minde mig selv om, at jeg også er vigtig. 

I det følgende vil jeg derfor ikke give gode råd mod kolik, men derimod gode til råd til, hvordan du overlever at være mor til en baby med kolik.  

5 gode råd til kolikramte forældre

1. Barnet skal trøstes

Et grædende barn skal trøstes, og det er også det, man helt intuitivt har lyst til at gøre som mor eller far. Forskningen viser, at børn der ser, at deres forældre agerer roligt, kærligt og positivt, vil vokse op med bedre sociale og følelsesmæssige relationer.

Din baby græder ikke for at manipulere dig, og du kan ikke komme til at trøste ”for meget” eller forkæle barnet med omsorg. Det er en myte, som desværre er udbredt. 

LÆS OGSÅ: “Min krop var i konstant alarmberedskab!”

Der er grundlæggende tre grunde til, at babyer græder: ubehag, sult og træthed. Hvis dit barn er mæt og ikke træt, kan du lindre ved at trøste babyens ubehag. 

Der er forskellige metoder til at trøste barnet, og som udgangspunkt er der ikke nogen, der er bedre end andre. Det kan være det fungerer godt for dig og dit barn at vikle barnet ind.  Det kan være, du har behov for at gå rundt med baby i armene og vugge blidt.  

En vikle, slynge eller bæresele kan hjælpe dig med bærestillinger, så du ikke får ondt i din krop. Der er mange muligheder. Gør det, du finder mest behageligt og naturligt.

2. Bed om hjælp i din omgangskreds

Et generelt tema i kolikforskningsstudier er oplevelsen af, at ”kolik overskygger alting”. Det er derfor virkelig vigtigt, at du deler den byrde, det er at have et kolikbarn med andre.   

Du har allerede sat dig ind i tingene og har mest bare brug for at andre kan rumme, at det er svært lige nu.

Det er nu, du skal aktivere dit netværk. Snak med familie, venner, kollegaer og naboer om, hvordan du har det, og hvad du har brug for. 

Jeg tror, alle mødre kender det at få et ubrugeligt råd, som man ikke har behov for/lyst til at høre. Forsøg at italesætte, at det du i virkeligheden har brug for er at læsse af og blive lyttet til. Du har allerede sat dig ind i tingene og har mest bare brug for at andre kan rumme, at det er svært lige nu. 

Måske du også kan have gavn af at deltage i online mødrefællesskaber, som f.eks. ”Momkind community – et (k)ærligt fællesskab for mødre!” eller en Facebook-gruppe med særligt fokus på kolik, hvor du kan dele dine oplevelser med ligesindede. 

3. Hold en pause

Det er helt normalt at have behov for en pause fra et barn der græder non-stop. Det er der ingen, der kan holde ud at være i, for det er følelsesmæssigt så hårdt! Det kan faktisk ses på scanninger, at hjernen udskiller stress hormoner, når barnet græder. 

Stres er en evolutionsbiologisk reaktion – et naturligt tiltag, der har til formål, at vi forældre gør alt for at beskytte vores barn.  

Det er ok, hvis du har brug for at lægge barnet i sin seng og forlade rummet et par minutter for at lige få en følelsesmæssig pause. Også her kan du inddrage dine venner og familie. Få dem til at tage over i noget tid, så du kan tage en velfortjent og tiltrængt pause.  

LÆS OGSÅ: Føler du dig som en lorte-mor, når du har skældt ud?

Det at holde en pause fra det skrigende spædbarn er ikke kun en god ide – det er en nødvendighed. Dit barn kommer ikke til at lide afsavn af, at du tager vare på dig selv. Tværtimod. 

Der findes desværre tilfælde, hvor forældre volder skade på deres barn i et desperat forsøg på at få en pause. Man kalder det for ”shaken baby syndrome”, når forældre ryster barnet i et forsøg på at få det til at holde op med at græde, og det har potentielt en dødelig udgang for barnet.  

Har du haft tanken om at gøre noget uhensigtsmæssigt for at få gråden til at stoppe, så er du ikke alene. Det er ikke ualmindeligt, at man tænker voldsomme tanker eller måske drømmer om at forlade sit barn for at komme væk fra ubehaget. 

Tanker er ikke ulovlige, men vold, selvskade og/eller flugt er naturligvis aldrig den rigtige løsning. Sørg for at søge hjælp eller ring og fortæl nogen om dine tanker og behov, så du kan blive aflastet. 

4. Forbered dig

Det kan virke helt umuligt at forberede sig på den evindelige gråd. Kolik går som sagt over af selv, men det kan altså godt tage noget tid. En stresset hjerne har svært ved at tænke klart, når den bliver presset. Det bedste, du kan gøre, er derfor at lægge nogen strategier, mens der er ro på.

Hvis du er i søvnunderskud og mentalt underskud, det selvfølgelig svært at overskue, hvordan du skal finde på nogen strategier. Lad mig hjælpe dig lidt på vej med disse 3 spørgsmål: 

1. Næste gang jeg akut har brug for en pause, kan jeg… 

Skriv alle de ideer du har. Det kunne f.eks. være at bede en sød nabo holde øje med barnevognen i et par minutter eller tage lydisolerende høretelefoner på.

2. Næste gang mit barn græder, vil jeg sige til mig selv… 

Her kan du selv indsætte et slags mantra à la: 

– Jeg er en god mor

– Jeg gør det så godt jeg kan, og det er godt nok

– Det går over igen

3. Jeg kan altid tage fat i (indsæt navn), når jeg har en følelsesmæssig nedsmeltning. 

Det behøver ikke være en person, der bor i nærheden. Indimellem kan det være nok at sende en frustreret besked fyldt med bandeord til en veninde, som så kan give et virtuelt kram retur.

5. Mød dig selv med kærlighed og forståelse

Som nybagt forældre kan man let komme til i konflikt med sine egne forventninger. Barselslivet kan godt blive noget anderledes end forventningerne, når man har en kolikbaby. 

Det kan godt være, at du skal slippe dit eget og omgivelsernes forventningspres om et rent hjem, mange barselsbesøg, hjemmebagte boller og aktiviteter såsom babysvømning og rytmik.

LÆS OGSÅ: Psykologen: “Drop glansbilledet! Vi har brug for ærlige fællesskaber”

At være forældre til et kolikbarn er opslidende, frustrerende og en kæmpe prøvelse. I det man kalder compassion based therapy arbejdes der meget med at favne sig selv med kærlighed.  

En øvelse du kan prøve er: 

Luk øjnene. Brug to minutter på at forestille dig et sted, der er fyldt med glæde, varme og nærvær.  Mærk efter hvordan du har det lige der. Hvordan roen sænker sig i din krop. Her er der rart, din krop føles tilpas. Nu skal du forestille dig et væsen, der kommer og krammer dig.  

Forestil dig, hvordan det væsen ser ud; farverne, duften, teksturen. Mærk hvor rart det føles at få et kram. Giv dig selv et øjeblik til at mærke efter. Åben øjnene igen. Nu har du et sted du altid kan vende tilbage til, når du får brug for en mental krammer.   

Du får også et mentalt kram herfra. 

Det går over – hold ud

Uanset alle mine gode råd kan jeg ikke tage dine følelser og stress fra dig. Det kan være du lige nu sidder og er ved at brække dig over mine gode intentioner, for det hjælper ikke gråden med at stoppe her og nu. 

Føl dig endelig ikke presset til at prøve alle de mange råd om kolik. Måske er der kun et af mine råd, der kan hjælpe dig som mor til en baby med kolik, eller måske hjælper det dig at vide, at det går over igen. For det gør det. 

Kolik er sindssygt hårdt, men du kommer igennem det.

Kilde: Forældre uden frygt.