Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?

Udgivet | Senest opdateret | Af Camilla Garby-Dreyer, team momkind

Det er ingen hemmelighed, at vægtøgning er en helt almindelig og absolut forventelig del af at gro et nyt menneske. Til gengæld kan det være lidt svært at forstå, hvorfor man kan tage op til 15-20 kilo på, når baby så kommer ud og vejer omkring 3,5 kg.

Normalt vil en vægtøgning komme sig af, at man har trænet sig til en større muskelmasse eller erhvervet sig ekstra fedt på kroppen. Når en gravid kvinde tager på, er det nogle andre ting der tynger.

Her får du svar på hvorfor, hvordan, hvornår og ikke mindst hvor meget du kan forvente at tage på i graviditeten.

Vægtøgning under graviditet

Lad os lige slå fast, at alle gravide kroppe er unikke, og det derfor er individuelt, hvornår man tager på, hvor mange kilo det drejer sig om, og hvordan de fordeler sig. Når det handler om vægtøgning i graviditeten, bør du derfor virkelig ikke sammenligne dig med gravide veninder, kollegaer eller influencere.

Hvornår begynder man at tage på i graviditeten?

For nogles vedkommende har de første par kilo sat sig halvvejs i 1. trimester, men det er lige så normalt, hvis du først begynder at tage på nær 12-ugers scanningen. Baby, fostervand og moderkage fylder minimalt i første trimester, og det kan stå sløjt til med appetitten, hvis du døjer med graviditetskvalme.

Hvor meget skal man tage på under en graviditet?

Hvor meget du bør tage på i graviditeten, afhænger af dit udgangspunkt forstået som højde og drøjde inden graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en undervægtig kvinde skal tage ca. 14-15 kg. på, en normalvægtig skal tage 10-15 kg. på, mens overvægtige gravide i alt skal tage ca. 8-10 kg. på i graviditeten.

Det er energikrævende at producere børn, og en undervægtig kvinde vil have mindre energi at tære af, og af den grund bør hun tage mere på i vægt. Modsat har en overvægtig kvinde ikke samme behov for at tage på i graviditeten, og en for stor vægtstigning kan øge risikoen for komplikationer, herunder graviditetssukkersyge.

LÆS OGSÅ: Gravid og træt? Her er de 7 bedste råd

Det skal dog fremhæves, at der er tusind andre faktorer, der har betydning for, om du får en god eller dårlig graviditet. Der skal derfor lyde en kærlig opfordring til at undgå at stirre sig blind på vægten.

Din læge og/eller jordemoder skal nok sige til og hjælpe dig på vej, hvis det skulle ske, at du tager for lidt eller for meget på i en grad, der ikke bedømmes at være sund for dig og den lille spire. Kvinder med en undervægtig BMI vil f.eks. ofte blive tilbudt flere scanninger og konsultationer med læge eller jordemoder.

Her er et eksempel på, hvordan kiloene kan være fordelt ved en samlet vægtøgning på 14 kg:

  • Baby: 3,6 kg
  • Fostervand: 1,5 kg
  • Moderkage: 0,6 kg
  • Bryster: 0,8 kg (tilsammen)
  • Væske i kroppen (inkl. ekstra blod): 3 kg
  • Livmoder: 1 kg (40-70 g før graviditet)
  • Fedt: 3,5 kg

Tvillingegraviditet og vægtøgning

Det siger måske sig selv, at du vil tage mere på, hvis du venter mere end et barn. For tvillingegraviditeter er det ikke unormalt, hvis du har taget op imod 25 kg på, når babyerne melder deres ankomst, hvilket som oftest sker 2 uger før termin (38+0).

Det er almindeligt for gravide med tvillinger at tage mellem 17 og 25 kg på i alt, og her gælder det også, at en undervægtig kvinde skal tage mere på end en normalvægtig eller overvægtig kvinde. Der vil blive tilbudt flere scanninger undervejs, hvor børnenes vækst bliver monitoreret nøje.

Graviditet og BMI

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har defineret grænserne for undervægt, normalvægt og forskellige grader af overvægt med det såkaldte Body Mass Index, som med en simpel udregning giver et billede af en persons vægtrelaterede sundhed ved at kombinere højde og vægt.

Formlen lyder: vægt (kg) / højde² (m) = BMI. Undervægt defineres som BMI under 18,5. En normalvægtig person har en BMI på mellem 18,5 og 24,9, mens overvægt er bestemt som en BMI på 25 eller derover.

Lad os sige, at du er 168 cm høj og vejer 70 kilo, så vil dit BMI være 70/1,682 = 24,8. Det betyder, at du ligger i kategorien normalvægtig, og det vil derfor være fint, at du har taget 15 kilo på ved udgangen af din graviditet. Hvis der ryger mere vægt på, er det dog ikke sikkert, at det gør noget.

Her skal det understreges, at der er tale om en rettesnor, og at BMI kun er én blandt mange metoder til at vurdere sundhed.

Vægtstigning 1. trimester

I første trimester sker der sjældent den store vægtstigning, og alt mellem 0-3 kilos vægtøgning er faktisk normalt. De færreste kvinder har en tydelig babybule på dette tidspunkt, brysterne er kun lige begyndt at vokse, og ved nakkefoldsscanningen omkring uge 12, vejer fosteret ikke mere end 25 gram.

Vægtstigning 2. trimester

Du kan forvente at tage omkring 4-6 kilo på i løbet af 2. trimester. Vægtøgningen her skyldes først og fremmest, at du producerer en større blodvolumen, mens der samler sig mere væske i kroppen, hvilket kan komme til udtryk som ødemer – især i ben og fødder.

Foster, fostervand og moderkage begynder også at veje godt. Når du rammer 27+0 og dermed tager hul på sidste uge af andet trimester, vil fosteret veje et sted imellem 800 og 1000 gram.

LÆS OGSÅ: Kost og graviditet: Sådan skal du spise, når du er gravid

Det er heller ikke unormalt at fylde på fedtdepoterne undervejs i 2. trimester. Det øgede energibehov i graviditeten kræver, at du indtager 200-300 kalorier ekstra om dagen, så du går nok og føler dig mere sulten end normalt. Når det kommer til snacks, er det dog en god ide at holde igen med salt og sukker, hvilket selvsagt kan være svært, når de underfundige cravings kan begynde at titte frem.

Vægtstigning 3. trimester

Typisk tager man 4-6 kilo på i tredje trimester. Baby vokser med lynets hast, og det samme gælder brysterne, der stiller sig i position til amning. Du får sandsynligvis mere og mere vand i kroppen, jo tættere du når termin, og slutspurten kan føles tung på alle tænkelige måder.

Stor vægtstigning: Har jeg taget for meget på?

Det vil altid være op til din læge eller jordemoder at bedømme, om du har taget for meget på i graviditeten. En vægtøgning, der overskrider de ovenstående anbefalinger med et par kilo, er ikke i sig selv alarmerende. Det handler i høj grad af, hvordan du og barnet ellers har det.

Er det farligt at tage meget på i graviditeten?

Der er visse situationer, hvor det at tage meget på i graviditeten kan være risikabelt, og det gælder først og fremmest, hvis der er tale om en meget hurtig vægtstigning. Hvis du samtidig oplever hovedpine, kvalme/mavesmerter og synsforstyrrelser, kan hurtig vægtstigning i graviditeten nemlig være symptom på svangerskabsforgiftning.

En anden grund til, at det er en god ide at være opmærksom på vægten under graviditeten er, at stor vægtøgning højner risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes.

LÆS OGSÅ: Glukosebelastningstest – Hvordan foregår screening for graviditetsdiabetes?

Udover overvægt er PCOS og arvelighed også på listen over risikofaktorer for denne særlige type sukkersyge, som uden behandling kan føre til svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og fødsel af et særlig stort barn. Med gravid diabetes vil du desuden være mere disponeret for at udvikle type 2 diabetes senere i livet.

Er det normalt at tabe sig som gravid?

Det er slet ikke usædvanligt at tabe sig i første trimester, hvis de voldsomme hormonelle forandringer fører til kvalme og madlede i en sådan grad, at du ikke spiser som du plejer. Værst er det naturligvis for dem, der lider af ekstrem graviditetskvalme (hyperemises gravidarum) og derfor har hyppige opkastninger.

Hvis du har så svært ved at spise og drikke pga. kvalme og opkast, at du føler dig drænet og ude af stand til at varetage hverdagens gøremål, bør du søge hjælp hos lægen. Dehydrering og ernæringsmæssige mangler er hårdt for din gravide krop, og det skal tages seriøst.

Slankekur under graviditet

Du bør ikke kaste dig ud i et bevidst vægttab under graviditeten. Overvægtig eller ej, så er det en god ide at dyrke motion, spise varieret og undgå for meget salt og sukker, men en decideret slankekur kan være skadelig for baby, fordi der bliver udskilt ketoner og andre affaldsstoffer.

LÆS OGSÅ: Taber man sig af at amme?

Desuden bør du ikke nægte din krop næringsstoffer, når den har allermest brug for det. Hvis der skæres ned på kalorierne i en sådan grad, at du konstant går og er lidt sulten, så kan det gøre de klassiske graviditetsgener som kvalme og træthed endnu værre. En streng diæt i graviditeten kan også påvirke dit blodsukker i en grad, der fører til svimmelhed.

Beregn vægtstigning graviditet

Der er lavet smarte beregningsværktøjer, der med Sundhedsstyrelsens anbefalinger in mente kan pege på, hvor meget du bør tage på uge for uge. Du indsætter bare højde sammen med vægt (før graviditet) og skriver, hvilken uge du er i. Se f.eks. denne hos Babyuniverset.

En ulempe ved en sådan beregning er, at det antages, at du tager lige meget på undervejs i hele graviditeten. Det er sjældent tilfældet – især i første trimester. Du skal snarere forvente sporadiske spring i vægten med stor vægtøgning hist og her…præcis ligesom det gælder, når baby vokser.

Læs også

Hæmorider og graviditet: De 5 bedste råd til dig der er gravid

Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Strækmærker: Hvorfor kommer de, og hvad kan du gøre ved dem?

Kost og graviditet: Sådan skal du spise, når du er gravid