Træthed er en graviditetsgene, der kommer bag på mange kvinder, og det gælder måske især den tidlige træthed i første trimester. Hvordan i alverden kan det være udmattende at gro et barn, når det er mindre end et riskorn?!
Faktisk er der en ganske logisk forklaring, og den får du her sammen med et par gode råd til, hvordan du kan forsøge at komme de værste gener til livs.
Hvorfor er man så træt når man er gravid?
Kort sagt sker der det, når en sædcelle befrugter et æg, at der bliver udløst en tsunami af hormoner. Det graviditetsbevarende hormon hCG og de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron spiller hovedrollerne, når der sættes en stopper for menstruationen, moderkagen etableres, og et nyt liv tager sin begyndelse.
Når blodproduktion sættes i vejret for at forsyne baby, får du også lavere et blodsukker og lavere blodtryk, hvilket helt naturligt giver træthed – i øvrigt sammen med hovedpine og svimmelhed. Og hvis du så samtidig er blandt dem, der er særligt ramt af opkast, er der ikke noget at sige til, at du føler dig drænet!
Hvordan får jeg mere energi?
Ligesom det gælder for træthed forårsaget af alle mulige andre ting, kan du prøve at få mere energi ved at dyrke motion, prioritere den gode nattesøvn og tage et grundigt kig på din kost. For sidstnævnte gælder, at du skal sikre dig, at du får nok protein, jern og vitaminer.
Umiddelbart er det måske ikke til at mærke, men dine ernæringsmæssige behov skifter drastisk i løbet af graviditeten, alt efter hvilket trimester du befinder dig i. For at både du og spiren får de bedste forudsætninger, skal der være styr på næringsstoffer. Heldigvis findes der et væld af kosttilskud, så du ikke skal stresse over at finde særlige madopskrifter.
LÆS OGSÅ: Vægtøgning og graviditet: Hvor meget skal man tage på?
Det er dog svært fuldstændigt at bekæmpe den træthed, der opstår i din krop, når det lille liv tærer på depoterne. Langt hen ad vejen må du derfor ”bare” acceptere status quo og så prøve at indrette din dagligdag efter det.
7 gode råd til graviditetstræthed
- Tag en lur når du kan og gå tidligt i seng
- Spis en masse snacks og mellemmåltider
- Drik rigeligt med væske – især vand
- Husk at tage de anbefalede jerntilskud og vitaminer
- Sørg for at få frisk luft flere gange om dagen
- Optimer søvnen med f.eks. en kropspude
- Få hjælp til de praktiske ting i hverdagen