Hvor ondt gør en fødsel, og hvordan føles veer? Vi forsøger at give dig svar.

Hvor ondt gør det egentligt at føde et barn? Det er svært at svare på. Ikke to fødsler er ens, og vi oplever smerte forskelligt. Nogle har en høj smertetærskel, mens andre har sværere ved at håndtere, når noget gør ondt. Du kan lære at arbejde med smerten gennem en grundig fødselsforberedelse.

I denne artikel forsøger vi at besvare dit spørgsmål: Hvor ondt gør det egentligt at føde?

Hvordan føles veer?

Og ikke mindst: Hvor ondt gør veer? Veer kan føles som kraftige menstruationssmerter. Måske du vil mærke en tyngde, som om veerne har en kraft, der suger ned ad. Veer kan også nive eller føles, som når du får syre i musklerne ved anstrengelse.

Måske du vil mærke, at veen kommer “rullende”, bygger op og så aftager igen.

Du kan typisk mærke vesmerterne i den nederste del af maven over kønsbenet og hen over lænden. Nogle oplever også at få ondt helt ned i benene. Du vil kun føle smerten, mens veen står på. Mellem veerne forsvinder den igen.

LÆS OGSÅ: Sådan føles veer – erfaringer fra 30 mødre

Veernes styrke, intensitet og fornemmelse vil ændre sig hen over fødslens forløb. Typisk starter de blidt ud – du kan endda være i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har veer. Smerten vil føles allermest intens mod slutningen af udvidningsfasen. I fødslens sidste fase vil du føle en trang til at presse, hver gang der kommer en ve.

Når barnet er født, forsvinder veerne og med dem smerten. Er du flergangsfødende vil du måske opleve at få efterveer, der minder om smerten fra fødslen. Det sker, fordi din livmoder trækker sig sammen. Du har typisk efterveer i de første dage efter, du har født. Især under amning vil du kunne mærke dem, fordi de hormoner, der udskilles mens din nyfødte spiser ved brystet, aktiverer sammentrækningerne i livmoderen.

Hvor ondt gør en fødsel?

De smerter, du vil opleve under en normal, vaginal fødsel, skyldes, at din livmoder trækker sig sammen for at åbne sig og siden presse dit barn ud. Det er ikke en konstant smerte – i vepauserne, vil du typisk være smertefri – og den vil bygge sig op og ændre karakter, som fødslen skrider frem.

Nå din livmodermund har udvidet sig de nødvendige 10 cm for, at du kan presse dit barn ud, vil smerten føles anderledes. Nogle synes, at den bliver mindre, fordi de nu kan handle på den og presse den væk med presseveerne.

Lige inden, du kan presse dit barn ud, vil du opleve en ny smerte: Barnets hoved udvider dit mellemkød, og du vil opleve en nærmest brændende fornemmelse. Nogle kalder det “the burning ring of fire”. Måske du er bekymret for at briste, og jordemoderen vil sandsynligvis bede dig om at “gispe barnets hoved ud” i stedet for at presse. På den måde skåner du dit mellemkød mest muligt.

LÆS OGSÅ: 8 tegn på, at du snart skal føde

Hvordan du vil opleve smerten, vil blive påvirket af din fysiske og psykiske tilstand, din individuelle smertetærskel, veernes intensitet, barnets stilling og størrelse og fødslens varighed.

Forskere har forsøgt at måle og sammenligne smerte, men det er svært at sætte på formel, hvor ondt en fødsel gør. Forskere ved Aalborg Universitet har f.eks. lavet forsøg, hvor det ved et tilfælde viste sig, at forsøgspersoner, der var taekwondo-kæmpere, havde en højere smertetærskel. Man gætter på, at det skyldes, de var vant til at blive kastet rundt med og dermed vant til at føle smerte.

Så vil din fødsel føles mindre smertefuld, hvis du dyrker taekwondo? Måske. I hvert fald vil det komme dig til gavn, hvis du har øvet dig på forskellige smertelindrende metoder inden fødslen.

Du kan ikke planlægge din fødsel, og du kan ikke på forhånd vide, hvilke typer smertelindring, du får brug for. Men det er en god idé at sætte dig ind i mulighederne og tage fødselsforberedende kurser i tiden op til din babys ankomst. Så er du godt klædt på.

Gør det mere ondt at føde et stort barn?

Venter du et stort barn, er det måske et spørgsmål, der optager dig.

Ifølge overlæge Jens Langhoff-Roos ved Rigshospitalets obstetriske klinik vil et større barn medføre et længerevarende fødselsforløb med flere smerter. Og der vil også oftere blive anlagt epiduralblokade, hvis du venter en stor baby. Dog mener han ikke, at forskellen på din smerte er meget stor, om du skal føde et stort eller et lille barn, ligesom din egen størrelse og kropsbygning også spiller ind, udtaler han til Videnskab.dk.

5 gode råd til smertelindring

1. Bevæg dig – bevægelse hjælper barnet ned i fødselskanalen, det stimulerer veerne og giver en bedre blodgennemstrømning. Du kan evt. sidde på en pilatesbold, danse, lave yogastræk eller sidde på hug. Gør, hvad der føles rart for dig.
2. Brug varme og vand – varme får din krop til at slappe af. Sørg for at have en varmepude ved hånden, stil dig ind under bruseren eller tak ja til at komme i et fødekar på hospitalet.
3. Øv dig i vejrtrækning – din vejrtrækning er et vigtigt værktøj både under veerne, og når du skal presse dit barn ud. En god og rolig vejrtrækning kan afspænde din krop og få dig til at føle kontrol over situationen.
4. Få massage – få din partner til at give dig massage. Der findes flere punkter på kroppen, hvor korte, faste tryk med en tommelfinger kan virke smertelindrende.
5. Husk kys og kram – når du kysser, krammer eller bliver nusset kærligt, udskiller din hjerne hormonet Oxytocin, der virker smertestillende. Forvent ikke, at du kan gennemføre en smertefri fødsel på blot et langt kram fra din partner. Men det hjælper dig godt på vej.

Medicinsk smertelindring

Får du behov for det, har din jordemoder på fødegagen mulighed for at tilbyde dig forskellige smertelindrende alternativer. Det kan være:

• Akupunktur – jordemoderen kan under fødslen give dig akupunktur, der virker beroligende og smertelindrende.
• Smertepakke – en sammensætning af smertestillende, beroligende og vehæmmende piller som f.eks. paracetamol, kodein, halcion og bricanyl.
• Lattergas – lattergas gives gennem en maske. Lattergassen gør dig mere afslappet og kan samtidig mindske smerten under veerne.
• Morfin – du kan få morfins om smertelindring, hvis du f.eks. har brug for at hvile dig og få sovet. Det kan også bruges til at tage toppen af de mest smertefulde veer.
• Steriltvandspapler – ved steriltvandspapler sprøjter man en lille smule sterilt vand ind lige under huden omkring området, hvor smerten sidder.
• TENS (Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation) – TENS er et apparat med en svag elektrisk strøm, der bl.a. stimulerer kroppens endorfiner.
• Epiduralblokade – en epiduralblokaden virker som en lokalbedøvelse af nerverne fra livmoderen. Blokaden lægges imellem ryghvirvlerne af en narkoselæge.
• Pudendusblokade – pudendusblokaden er en lokalbedøvelse i skeden, hvor man bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Kilder: Sundhed.dk, Videnskab.dk