En positiv graviditetstest bliver som regel forbundet med glæde og spænding. Drømme om det barn, der måske er på vej. Forestillinger om fremtiden, et navn man allerede har tænkt på, eller en barneseng, der skal stå et bestemt sted.

Men sådan er det ikke nødvendigvis, hvis man har et graviditetstab bag sig. Måske har du ventet på de to streger. Håbet på dem. Måske har du længtes efter at blive gravid igen, siden du mistede. Og så står du der endelig. Gravid igen. Men glæden kommer måske ikke alene.

Der kan være frygt for at miste igen. Dårlig samvittighed over ikke bare at være glad. Frustration over afmagten. Og ensomhed, fordi der kan være så mange tanker og følelser at bære på – ofte uden at omverdenen helt forstår, hvorfor en ny og ønsket graviditet ikke bare føles lykkelig. Det giver mening.

For har du én gang stået med en positiv test, nået at forestille dig et barn og en fremtid – og bagefter oplevet et graviditetstab – så bliver det ikke nødvendigvis helt det samme, næste gang du står med en positiv test i hånden. Nu ved du noget, du ikke vidste før. Du ved, at en graviditet kan slutte. At det, du drømte om og håbede på, med ét kan forsvinde.

Og den viden er svær ikke at tage med sig ind i den næste graviditet.

I denne artikel, som er skrevet af Helene Cagara – jordemoder, psykoterapeut, fertilitetsrådgiver og sorgvejleder – kan du læse mere om alle de følelser, som ofte følger med, når man bliver gravid igen efter have mistet en tidligere graviditet. Læs med her.

Man bliver ikke gravid på samme måde igen

Jeg kender det selv. Mit tal er 6:2. Seks graviditeter. Fire tab. To børn.

Både fra mine egne graviditeter og fra mit arbejde som jordemoder og psykoterapeut ved jeg, at en positiv graviditetstest kan ændre betydning efter et graviditetstab.

Før tabet kan to streger først og fremmest være begyndelsen på noget, man har håbet og ventet på. Efter et tab kan de også være begyndelsen på en periode med uro. For nu ved du, at to streger ikke er en garanti for, at graviditeten ender med et barn. Det betyder ikke, at du forventer, at det går galt – men du tør måske heller ikke rigtig tro på, at det går godt.

Det er et ambivalent sted at befinde sig. Håbet er der. Men erfaringen med tabet er der også. Du ser den nye graviditet gennem nogle andre briller nu. Briller, du ikke selv har valgt, og som ikke bare sådan er til at tage af igen. Du håber, men har svært ved at tro.

Som det så præcist er blevet formuleret i et nyere studie om graviditet efter tab: “You’re never pregnant in the same way again.”

Når tilliden til kroppen vakler

Efter et graviditetstab kan forholdet til kroppen ændre sig. Måske tjekker du toiletpapiret hver gang, du har været på toilettet. Du går måske endda på toilettet, selvom du ikke skal tisse – bare for en sikkerheds skyld. Du bliver opmærksom på alt, hvad kroppen fortæller dig. Er brysterne stadig ømme? Er kvalmen blevet mindre? Lidt farvet udflåd bliver et alarmsignal. Et jag i underlivet får dig til at overveje, om du skal ringe til lægen.

Når kroppen én gang har båret en graviditet, der er gået til grunde, kan tilliden til kroppen vakle. Så du holder øje. Mærker efter. Leder efter tegn. Det kan give en kortvarig følelse af kontrol i noget, du reelt kun har begrænset kontrol over. Men det kan også være udmattende.

For graviditetssymptomer kan variere fra dag til dag, uden at det nødvendigvis fortæller noget sikkert om, hvordan graviditeten udvikler sig. Og derfor kan kroppen sjældent give dig den vished, du leder efter, uanset hvor meget du mærker efter.

En ny graviditet efter et tab begynder ikke på en blank side. Den kommer med en historie om det, du har oplevet, mistet og måske stadig sørger over.

Jagten på tryghed – og målene, der bliver ved med at flytte sig

Når det er svært at tro på, at graviditeten udvikler sig, som den skal, kan behovet for at få vished blive stort. Mange søger derfor mod ekstra scanninger eller såkaldte tryghedsscanninger. Det kan jeg godt forstå. For en scanning kan give ro. Men en scanning kan også være det sted, hvor frygten bliver allerstørst.

Hvis du tidligere har ligget på en briks, set på en skærm og fået beskeden om, at graviditeten er gået til grunde, er en scanning ikke nødvendigvis forbundet med glæde og ubekymret forventning næste gang.

At træde ind på scanningsklinikken kan føles som at skulle bestige Mount Everest i klipklappere. Stilheden, mens sonografen koncentrerer sig om sin opgave, kan få dig til at holde vejret. Frygte og tro det værste.

Mange beskriver en enorm lettelse, når de ser hjerteblink – men også, hvordan uroen hurtigt vender tilbage. Måske allerede få minutter efter, at de har forladt klinikken. For en scanning fortæller dig noget om graviditeten lige dér. Men bagefter venter timerne og dagene frem mod næste scanning eller kontrol. Ofte er tiden svær at være i.

Det betyder ikke, at ekstra scanninger ikke kan være hjælpsomme. For mange kan de være en vigtig støtte. Men de fjerner ikke nødvendigvis den grundlæggende usikkerhed, som erfaringen med et tab har bragt med sig.

For ofte rykker målet for tryghed og vished bare lidt længere frem: Hvis hjertet slår … Når vi kommer forbi uge 12 … Hvis bare tallene ved nakkefoldsscanningen er normale … Hvis bare misdannelsesscanningen går godt … Når jeg kan mærke liv …

At målet for tryghed bliver ved med at flytte sig, kan komme bag på dig. Måske havde du håbet, at glæden og troen ville flytte ind, når først der var set hjerteblink. Og når det ikke sker – når der i stedet bare kommer et nyt mål – kan det gøre dig ked af det.

Måske endda få dig til at føle dig forkert. For nu burde du jo være glad. Men tryghed følger ikke nødvendigvis graviditetskalenderen.

7+4, 9+2, uge 12, uge 20

Bestemte datoer og graviditetsuger kan få en særlig betydning i en graviditet efter tab. For omverdenen er det blot tal. Men for dig kan det være den uge, hvor dit barns hjerte ikke længere slog. Den dag, du begyndte at bløde. Den scanning, hvor alt ændrede sig. Den dato, du havde termin.

Derfor kan det være svært at nærme sig det samme tidspunkt i en ny graviditet. Nogle oplever stor lettelse, når de passerer den graviditetsuge, hvor de tidligere mistede. Men mange opdager, at frygten ikke forsvinder. At der bare kommer en ny milepæl.

For det er ikke nødvendigvis sådan, at man passerer en bestemt uge og derefter føler sig tryg. Tilliden kan komme langsomt. I små glimt der kan vokse sig større. Men måske først langt henne i graviditeten.

“Jeg tør ikke glæde mig endnu” – kan man beskytte sig selv mod sorgen?

Måske har du taget dig selv i at tænke: Jeg tør først tro på det efter næste scanning. Vi skal ikke købe babyudstyr foreløbig. Vi fortæller det ikke til nogen før efter uge 12. Jeg tør ikke forestille mig barnet.

Måske kender du følelsen af, at hvis du holder lidt igen med glæden, beskytter du også dig selv.

Hvis jeg ikke tror for meget på det, gør det måske mindre ondt, hvis det går galt igen.

Men følelser fungerer sjældent så enkelt. Du kan ikke beskytte dig mod sorgen ved et eventuelt nyt tab ved at glæde dig mindre. Og udfaldet af graviditeten afhænger heller ikke af, om du tænker positivt nok eller formår at tro på, at det hele nok skal gå.

Sorg, frygt, glæde og håb kan godt eksistere samtidig

Vi har en tendens til at tænke sorg og frygt som modsætninger til glæde og håb. Men sådan behøver det ikke være. En ny graviditet kan rumme følelser, der umiddelbart kan virke modsatrettede. Du kan være glad for at være gravid og samtidig være bange for at miste igen. Du kan håbe på det barn, du venter, og stadig sørge over den graviditet, du mistede.

Når en ny graviditet opstår, kan omgivelserne let tænke: Nu lykkedes det. Eller sige: Nu må du da være glad. Som om den nye graviditet på en eller anden måde lukker historien om den gamle.

Men en ny graviditet erstatter ikke den, du mistede.

Du kan være dybt taknemmelig for den graviditet, du står i nu og stadig blive ked af det, når terminsdatoen for den graviditet, du mistede, nærmer sig. Du kan glæde dig til ét barn og savne et andet. Der er plads til begge historier. Måske handler det derfor ikke om at få frygten eller sorgen til at forsvinde for at kunne være glad for den nye graviditet. Men om at give plads til det, der er.

Når du og din partner ikke står det samme sted

Graviditeten foregår i én krop, men graviditetstabet kan ramme to. Og en ny graviditet kan også vække forskellige reaktioner hos dig og din partner. Måske bevæger dine tanker sig hurtigt mod det, der kan gå galt. Du er opmærksom på kroppen, mærker efter og forsøger måske at være på forkant med tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

Din partner kan stå et andet sted. Måske forsøger han i højere grad at blive i det, der er lige nu: Der er ikke kommet dårligt nyt. Graviditeten er der stadig. Alt er, som det skal være.

Forskellen mellem jer kan skabe afstand. For det kan føles ensomt, hvis den person, der har oplevet tabet sammen med dig, ikke virker lige så bekymret. Måske kan det næsten føles, som om du står alene med frygten for, at det skal ske igen.Samtidig kan din partner føle sig afmægtig. For graviditeten foregår ikke i hans krop. Han kan ikke mærke, om kvalmen er mindre i dag. Om brysterne føles anderledes. Om der er et jag i underlivet.

Det er dig, der mærker kroppen. Dig, der skal vurdere, om noget har ændret sig. Og dig, der skal reagere, hvis noget bekymrer dig. Det kan føles som et stort ansvar – særligt når tilliden til kroppen allerede er blevet udfordret af et tidligere tab.

Derfor kan det være hjælpsomt ikke kun at tale om, hvordan I hver især har det, men også om, hvad I hver især har brug for. Måske har du brug for at tale om frygten, mens din partner har brug for at holde fast i det, I ved lige nu. Måske giver en ekstra scanning dig ro, mens den gør din partner mere urolig – eller omvendt.

I behøver ikke stå det samme sted på samme tid. Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene føler mindre, håber mindre eller er mindre berørt end den anden. Men det kan være vigtigt at forstå, hvor den anden står.

Hvad kan hjælpe, når du er gravid igen efter et graviditetstab?

“Prøv nu at nyde graviditeten.” Det er oftest sagt i bedste mening. Men det kan blive endnu en opgave. For hvad nu, hvis du ikke kan?

Du må gerne synes, at det er svært at være gravid. Du må gerne glæde dig til, at graviditeten er overstået, samtidig med at du ønsker dig barnet mere end noget andet. Du må gerne være træt af at være bange. Og du må gerne have gode dage, hvor frygten fylder mindre, uden at det betyder, at du har glemt det barn eller den graviditet, du mistede.

Der findes ikke én rigtig måde at være gravid efter et tab på. Jeg ville ønske, at der fandtes en løsning, der kunne fjerne frygten helt. Det tror jeg ikke, der gør. Men jeg tror, at noget af det vigtigste kan være ikke at skulle bære den alene.

1. Fortæl, hvad du har brug for

Fortæl din jordemoder eller læge, at du tidligere har mistet. Ikke kun som en oplysning, der skal stå i din journal. Fortæl også, hvad tabet betyder for dig nu. Hvis du bliver meget urolig op til scanninger, så sig det. Hvis en bestemt graviditetsuge er svær, så sig det. Hvis du har brug for at tale om den graviditet, du mistede, selvom du nu er gravid igen, så gør det.

Behovet i en graviditet efter tab handler ikke nødvendigvis kun om flere undersøgelser eller scanninger. For nogle giver en ekstra scanning ro. For andre hjælper det mere at kunne tale med nogen, der kender deres historie. Nogle har brug for information og for at vide, hvad næste skridt er.

Det kan også handle om at blive mødt af nogen, der forstår, hvorfor du er bange, selvom alt ser fint ud. Om at få hjælp til at håndtere tiden mellem kontrollerne. Og om ikke selv at skulle forklare din historie forfra hver gang.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Hvis du ikke oplever, at der er plads til det derhjemme, i din omgangskreds – eller dér, hvor du går til kontrol – kan det være hjælpsomt at finde støtte et andet sted. Det kan være hos nogen, der kender til graviditet efter tab, eller i et netværk eller en støttegruppe med andre, der står i noget af det samme.

2. Tag graviditeten i mindre bidder

En scanning kan give ro her og nu. Men måske kender du også følelsen af at gå derfra og allerede begynde at tælle dagene til den næste. Det er ofte tiden imellem, der skal leves. Og måske behøver du ikke forholde dig til resten af graviditeten lige nu.

Nogle har glæde af at dele graviditeten op i mindre bidder. Ikke ni måneder. Ikke nødvendigvis frem til næste store scanning. Nogle dage er det nok at forholde sig til i dag. Og på de sværeste dage måske bare til den næste time.

Det handler ikke om at skubbe graviditeten væk eller om ikke at turde tro. Men nogle gange kan det være mere overskueligt at forholde sig til i dag end til alle de måneder, der ligger foran dig.

Du skal ikke nulstilles

En ny graviditet er en ny graviditet. Men du er ikke nulstillet. Du kommer med det, du har oplevet. Det betyder ikke, at alle, der har oplevet et graviditetstab, automatisk har brug for ekstra konsultationer, flere scanninger eller et særligt forløb. Behovene er forskellige.

Men jeg ville ønske, at et spørgsmål som dette var en naturlig del af mødet med alle gravide, der tidligere har mistet:

“Du har tidligere oplevet et graviditetstab. Hvordan er det for dig at være gravid igen?”

Og så at vi, der spørger, bliver stående ved svaret. Hvis du siger, at du er bange, behøver vi ikke straks forsøge at tale frygten væk. Hvis du siger, at du ikke tør glæde dig endnu, behøver vi ikke fortælle dig, at du bare skal prøve at nyde graviditeten. Og hvis du både glæder dig og er bange, behøver vi ikke vælge den ene følelse frem for den anden.

Vi kan lytte. Vi kan spørge. Vi kan huske din historie. For vi kan ikke ændre det tab, der var. Men vi kan ændre måden, du bliver mødt på i den graviditet, der kommer efter.

For efter et tab er en ny graviditet ikke bare en ny graviditet. Den er ny. Men den kommer med en historie.