Måske drømmen lyder på en hjemmefødsel i kar, men du må tage til takke med et akut kejsersnit i fuld narkose. Der er nemlig rigtig mange ubekendte, når det kommer til at bringe børn til verden. Her tager vi fat i et sårbart emne, da mange kvinder forbinder det med sorg eller skam, hvis det bliver nødvendigt at tage fødselsønskerne op til revision.

De færreste gennemlever plus/minus 40 ugers svangerskab uden at skænke fødslen en tanke. Mens nogle planlægger en naturlig fødsel med doula, er andre fast besluttede på at få kejsersnit, fordi de er bange for at føde. Men hvad kan egentlig siges at være bedst rent objektivt set? Og hvilken betydning har det, hvis vi alligevel ikke selv kan styre slagets gang?

Hvad er en naturlig fødsel?

I daglig tale er en naturlig fødsel synonym med en vaginal fødsel, men hvad hvis der indgår hindeløsning, vestimulerende drop, epiduralblokade eller sugekop? Afhængig af, hvordan man definerer naturlighed, kan man hævde, at en fødsel kun er naturlig, hvis forløsningen sker uden hjælpemidler og medicinsk smertelindring.

Spørgsmålet virker måske ikke væsentligt i sig selv, men det bliver det, når vi i modsætning til en naturlig fødsel taler om kejsersnittet som noget unaturligt. Det lugter af forkerthed og kan virke stigmatiserende for de kvinder, der bringer børn til verden af denne vej.

Er et kejsersnit en fødsel?

Ja! En fødsel defineres ved “det at et (færdigudviklet) barn eller et pattedyrs unge presses ud af livmoderen og fysisk adskilles fra moderen” (ordnet.dk). Om dette sker med hjælp fra en kirurg, siger ordbogen altså intet om. Alligevel taler vi ofte om kejsersnit kontra fødsel, som om kejsersnittet ikke er en fødsel.

Kejserinder har tendens til at tale passivt om forløsningen af vores børn. Det sker blandt andet, når vi siger “jeg fik kejsersnit”, i stedet for “jeg fødte ved kejsersnit”. For nogle lyder det måske som ligegyldig semantik, men faktisk kan måden vi italesætter det gøre en enorm forskel i forhold til at acceptere fødslens forløb. Kejsersnit er en fødsel!

Hvad er den bedste måde at føde på?

Generelt er en fødsel via kejsersnit forbundet med mere traume og større risiko for komplikationer. Samtidig lyder den sundhedsfaglige vurdering, at en vaginal fødsel er bedre for barnets sundhed og i forhold til amning. Derfor vil en kvinde med en ukompliceret graviditet altid blive anbefalet at føde vaginalt.

Når det er sagt, vil den gode fødselsoplevelse naturligvis være bestemt af, om du føler dig godt tilpas og i sikre hænder. Det er derfor svært at svare helt sort/hvidt på dette spørgsmål. Det bedst tænkelige scenarie må derfor siges at være det, hvor lægens anbefalinger harmonerer med forældrenes ønsker.

Fordele ved en vaginal fødsel

Mange kvinder beskriver det som et adrenalinkick uden sidestykke, når barnet melder sin ankomst efter den slidsomme pressefase. Du oplever måske følelsen af at være en sand superwoman, og din partner kan tage del i magien, hvis han eller hun får mulighed for at tage imod.

For både mor og barn gælder det, at fordelene er mange, mens risiciene er få.

• Indlæggelsestiden og helingsperioden er typisk kortere
• Barnets immunforsvar styrkes af sunde bakterier fra fødselskanalen
• Turen gennem fødselskanalen kickstarter nervesystemet
• Barnet kommer op på brystet med det samme
• Barnets lunger stimuleres og tømmes for fostervand

Hvilke ulemper er der ved en vaginal fødsel?

Ulemper og risici forbundet med vaginal fødsel har typisk at gøre med pelvis-musklerne og vævet omkring skedeåbningen. Desuden kan vanskelige fødsler, hvor der er anvendt tang eller sugekop, føre til fastlåsninger i barnets led. I disse tilfælde bør man søge kiropraktor.

LÆS OGSÅ: Dit underliv efter fødslen: 5 gode råd fra fysioterapeuten

Blandt andre problemer, der kan opstå i forbindelse med en vaginal fødsel er:

• bristninger og klip i mellemkødet samt gener fra eventuelle sting
• prolaps, som er en nedsynkning af underlivet
• smerte eller nedsat følsomhed i forbindelse med samleje
• inkontinens på grund af svækket bækkenbund.

Fordele ved kejsersnit

For mange gravide er det angstprovokerende ikke at vide, hvordan fødslen kommer til at forløbe. Med et planlagt kejsersnit slipper du for denne uvished. Du kan forberede dig på, hvad der kommer til ske, og der kan være tryghed forbundet med at have en fast dato i kalenderen.

Her følger andre fordele ved det planlagte kejsersnit:

• Du undgår en svækket bækkenbund
• Du undgår bristninger og/eller prolaps
• Det er mere sikkert i tilfælde, hvor barnet ikke har hovedet først
• Du er bedøvet og slipper for smerten forbundet med presseveer

Hvilke ulemper er der ved et kejsersnit?

Der er i Danmark en tendens til, at risikoen forbundet med kejsersnit bliver overvurderet. Det sker blandt andet, fordi data fra planlagte og akutte kejsersnit ofte blandes sammen. Faktum er, at akutte kejsersnit er mere risikable end de planlagte, men det betyder ikke, at et planlagt kejsersnit er uden ulemper.

Følgende er ulemper, der kan være knyttet til begge typer kejsersnit:

• Nedsat produktion af oxytocin, hvilket kan besværliggøre amningen
• Barnet går glip af sunde mælkesyrebakterier fra skeden
• Længere tid før hud til hud
• Større sandsynlighed for at barnet udvikler astma og allergi
• Infektioner i operationssåret
• Grimme ar og stramhed i vævet
• Længere indlæggelse og helingstid
• Påbud mod tunge løft i seks uger

Hvad er forskellen på et akut kejsersnit og et planlagt kejsersnit?

Beslutningen om akut kejsersnit bliver ofte taget, hvis fødslen går i stå, og livmodermunden ikke udvider sig. Det kan ske, at der på trods af gode veer ikke sker fremgang i fødslen. En langtrukken fødsel er ikke i sig selv farlig, men hvis barnets hjertelyd falder, kan det blive kritisk.

Hvis kejsersnittet er planlagt, når man ikke at opleve veer. Her handler det ikke om at løse et problem, der opstår undervejs i fødslen, men om at afværge potentiel fare før termin – typisk i uge 38 eller 39. Det kan f.eks. være, hvis barnet ligger forkert, eller du udvikler svangerskabsforgiftning.

Hvad angår selve indgrebet er der ikke stor forskel på akut og planlagt kejsersnit. I de fleste tilfælde gælder det for dem begge, at du kan nøjes med en lokalbedøvelse fremfor fuld narkose. Det betyder, at du er følelsesløs fra maven og nedefter. Du er dog ved bevidsthed og kan have din partner med inde på operationsstuen.

Den psykiske belastning er en helt anden, når du ikke har haft mulighed for at forberede dig mentalt. Derudover er det typisk tilfældet, at helingstiden er kortere ved et planlagt kejsersnit, fordi du ikke har nået at presse.

Kan jeg selv vælge, om jeg vil have kejsersnit?

I situationer uden medicinske årsager, kan det være svært at gennemtrumfe et ønske om kejsersnit. Hvis du er alvorligt bange for at føde, bliver du typisk tilbudt særlige samtaler med en specialiseret jordemoder eller fødselslæge, som vil prøve at overtale dig til at føde vaginalt.

Det vigtigste er, at du er tilstrækkeligt oplyst om, hvad du vælger til, og hvad du vælger fra. I langt de fleste tilfælde bliver det taget alvorligt, hvis du vedholdende stiller an med seriøse indvendinger imod en vaginal fødsel. Nogle kvinder er så ængstelige for at føde, at angsten kan stresse fosteret.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan behandler du dit ar efter kejsersnit

Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, vil du i højere grad have mulighed for at vælge det ved en fremtidig fødsel. På samme vis har mange kvinder fri mulighed for at vælge kejsersnit, hvis den seneste vaginale fødsel resulterede i en svær grad af bristninger.

Derudover vil det typisk være nemt at vælge kejsersnit, hvis du

• venter flerlinger
• har et særligt smalt bækken
• er nervøs for at føde et barn i sædestilling
• lider af en kronisk sygdom
• har diskusprolaps eller andre rygproblemer

Vaginal fødsel efter kejsersnit

Tidligere kejsersnit øger risikoen for kejsersnit ved en fremtidig fødsel, da arret i livmoderen medfører en ganske lille fare for, at livmoderen brister, når fødselsveerne sætter i gang. Risikoen er omkring 5% for børn født med 12 måneders mellemrum eller derunder. Er der 3 år mellem børnene, vil risikoen falde til 1%. 

Som udgangspunkt kan du dog sagtens føde vaginalt efter en tidligere fødsel ved kejsersnit, men afhængig af årsagen for det tidligere kejsersnit, vil lægerne i nogle tilfælde anbefale endnu et kejsersnit. Og uanset hvad, fraråde hjemmefødsel frarådes, da komplikationer undervejs hurtigere vil føre til et akut kejsersnit. Det gælder f.eks. hvis fødslen går i stå eller barnet ligger skævt.

Er kejsersnit den nemme løsning?

Der hersker stadig den opfattelse, at kejsersnit efter eget ønske er den “nemme løsning”. Dette kan føles som et slag i ansigtet på de utallige kejserinder, der har stået med beslutningen tæt inde på livet. Heriblandt kan du være sikker på, at de færreste begrunder valget med lethed.

Som beskrevet ovenfor er det heller ikke lige til at “bestille” et kejsersnit her i Danmark. Du kan derfor være sikker på, at din læge eller jordemoder ville stejle, hvis du alene ønskede kejsersnit for at tage en let smutvej udenom det hårde ve-arbejde.

Drømmefødsel versus virkelighed

Det er vigtigt at finde fred med fødslens forløb, da følelser af “forkerthed” kan gå ud over den tidlige tilknytning mellem mor og barn. Selvom det er en god ide at lave en fødselsplan, bør du give plads til og være åben over for ændringer undervejs.

LÆS OGSÅ: Tegn på fødsel: 8 ting der tyder på, at du snart skal føde

Det er helt okay at skifte mening i forhold til medicinsk smertelindring – f.eks. ved epiduralblokade, og du har hverken fejlet som mor eller kvinde, hvis den lille kommer til verden via kejsersnit.

Husk på, at selvom du ikke får den bedste fødsel, kan du være sikker på at få den bedste baby!

Kilde: Hvidovre Hospital,Læger Formidler