Føler du ved siden af dig selv, trist, tom, og måske ængstelig og uden overskud? Så kan det være, at du har symptomer på perimenopausen – altså starten på overgangsalderen. Det er i hvert fald blandt nogle af de mest udbredte gener, der er forbundet med fasen, ifølge vores eksperter, gynækolog, Stine Fürst og psykoterapeut, Anja de Thurah.

Med assistance fra de to kvinder, der professionelt beskæftiger sig med at hjælpe kvinder til at have det godt gennem perimenopausen og menopausen, klæder vi dig på til at forstå dig selv, din overgangsalder og de psykiske symptomer, du måske allerede mærker. Det håber vi, giver dig slags hjælp til hjælp i overgangsalderen.

Stine Fürst er speciallæge i gynækologi og obstetrik, og så er hun specialiseret i viden om hormoner og hormonbehandling. Hun har praksis i Køge, og hjælper både i det offentlige regi og privat, og så er hun også en af de fagpersoner, der er med til at efteruddanne den danske lægestab, så de ved mere om perimenopause og menopause.

Anja de Thurah er psykoterapeut beskæftiger sig især med emotioner og de indre fortællinger. I forhold til overgangsalder hjælper hun via psykoterapi til at forstå, bearbejde og navigere ide mentale og følelsesmæssige udfordringer, livsfasen kan fører med sig. Hun har praksis i både København, Nyborg og Kastrup, og hjælper både kvinder, mænd og par.

Trist, tung og fremmed for dig selv? Måske er det starten på overgangsalderen

Går du rundt og føler dig fremmed for dig selv, i følelsesmæssig tumult, ængstelig, uden overskud og energi til dit arbejde og den hverdag, du plejer at kunne håndtere uden problemer? Det kan meget vel være psykiske symptomer på overgangsalder – nærmere bestemt begyndelsen af den, perimenopausen.

– De kvinder, jeg møder i min praksis, kommer, fordi de pludselig oplever et følelsesmæssigt kaos, som de slet ikke forstår. De beskriver at føle sig fremmede for dem selv, og en følelse af, at verden lidt vælter omkring dem, uden de ved hvorfor, siger psykoterapeut, Anja de Thurah.

Størstedelen af kvinderne, hun møder, aner ikke, hvorfor de har det, som de har det. De ved bare, de har brug for hjælp.

– Ofte går det sådan, at jeg lytter, og på et tidspunkt siger: Har du tænkt på, om de ting, du oplever, kan hænge sammen med starten på overgangsalderen? Og de har de typisk overhovedet ikke, siger Anja de Thurah.

Grunden er, at de gener i overgangsalderen, der er psykiske, ikke er nær så velkendt, som aftagende menstruationer, hedeture og søvnbesvær, der er det mere stereotype symptomer på overgangsalder.

– De fleste kvinder vil opleve at første tegn på overgangsalder, de mærker, er i den mere kognitive afdeling. Det er sådan noget som hukommelsesbesvær, svært ved at holde fokus, manglende overskud, ængstelse, og tit en overordnet depressiv følelse. Og det kommer lang tid før, man stopper med at menstruere, og man taler egentlig om østrogenmangel, siger gynækolog, Stine Fürst.

Men der er også andre symptomer, der hører perimenopausen og starten på overgangsalderen til.

OBS. Føler du dig overskygget af tristhed, modløshed og uden håb og livslyst, så ring til Livslinien: 70 201 201. Du er vigtig. Og der sidder kompetente mennesker klar til at hjælpe dig.

Træthed og humørsvingninger – velkommen til overgangsalderen?

Symptomer på overgangsalder hos kvinder kan også være fysisk træthed og et større behov for at krybe under dynen. Træthed kan også forekomme i den forstand, at du ikke orker sociale arrangementer som før. Det kan også være, at dit humør går fra asken til ilden i tide og utide.

– Der findes ikke en tjekliste. Det er meget forskelligt, hvilke symptomer, vi kvinder mærker, og hvor meget, vi mærker dem. Det ville være rart, det var helt i kasser, som man kunne tjekke af og få klart svar, men sådan er det ikke helt, forklarer Stine Fürst.

Derfor kan du ikke vinge træthed og humørsvingninger af, og forstå det som, at så er du i perimenopausen. Men det kan være symptomer. Og hvis du har flere symptomer, der påvirker dit velbefindende, kan det være rart nok at vide, hvad det kan være et tegn på. Både for at forstå din krop, men også så du kan handle på, hvordan du kan få det bedre.

Ordforklaring til overgangsalderen

Overgangsalder er en dansk, bred term, der dækker over hele overgangsalderen – både perimenopause og menopause.

Perimenopausen betyder groft oversat tiden op til menopausen, og er altså starten på de hormonelle forandringer, der fører op til menopausen, hvor kvinden cyklus og fertile æra er stoppet.

Menopausen er per definition 1 år efter kvinden har haft sin sidste cyklus.

Klimakteriet er endnu en dansk betegnelse for overgangsalderen. Termen bruges efterhånden sjældent.

Psykiske symptomer på overgangsalder

1. Hukommelsesbesvær: At huske dårligere, opleve mere glemsomhed, end man er vant til, og have en følelse af mindre båndbredde mentalt kan være en overgangsalder-gene.
2. Manglende overskud: Måske orker du pludselig ikke, hvad du plejer og oplever, at kunne have færre bolde i luften på arbejdet, før det bliver for meget. Måske dræner de ting dig, der før har bragt dig glæde, som weekendplaner, sport og sociale arrangementer.
3. Ængstelse: Det kan både komme til udtryk som mere bekymring, tankemylder og decideret følelse af angst. For nogle kan ængsteligheden også vise sig fysisk som hjertebanken og trykken for brystet.
4. Depressive følelser: Du føler dig måske ked af det og grådlabil, men det kan også være, du føler dig tom og uden glæde. Du kan også have en følelse af at se dit liv udefra, men ikke rigtigt kunne mærke det selv, eller have en oplevelse af, at tilværelsen i overført betydning har mistet sine farver.
5. Tågehjerne (brain fog): Det kan vise sig som en følelse af at være omtåget og konfus, at have langsommelighed i tankerne, eller at miste fornemmelse for tid og sted. Nogle det også som en følelse af vat i hovedet, eller at have en klokke ned over hovedet, der gør dem mindre i stand til at føling med verden omkring sig.
6. Træthed: Overgangsalder og træthed hænger for mange sammen. Træthed kan både være et øget søvnbehov, generel udmattelse, eller et ændret behov for at trække dig mere for dig selv
7. Manglende fokus: Du mærker måske, at du har svært ved at koncentrere dig, som du plejer at kunne. Eller at du ikke rigtigt samle dig om noget. Det kan også være, du tager dig selv i at overspringshandle med alt muligt andet, mere end du plejer.
8. Manglende energi: Føler du, du ikke rigtigt kan svinge dig op til noget? Eller i hvert fald ikke lige så meget, eller lige så længe, som du er vant til? Det kan også være en gene ved overgangsalderen.
9. Pludselige følelsesudbrud eller -udsving: For nogle minder det lidt om puberteten, men du kan opleve pludselige vredeudbrud, eller pludseligt at blive ked af det og græde. Det kan føles overrumplende og som et kontroltab.
10. Mindre socialt drive: Hvor du før havde kalenderen fremme med smil på læben og lyst til at fylde den op, kan det være, du lige nu tænker i, hvad du kan aflyse, og hvordan du kan slippe for sociale ting. Du kan have et øget, og måske for dig, uforklarligt, behov for at være for dig selv.
11. Svært ved at genkende sig selv: At føle sig fremmed for sig selv er noget, mange kvinder oplever i overgangsalderen. Mange kan slet ikke genkende den, de troede, de var, og kan både føle en form for identitetskrise og sorg over, ikke at kunne finde sig selv, og hvad det så betyder.
12. Tvivl: Måske oplever du pludselig tvivl omkring, om du har det rigtige arbejde, om du har den rigtige partner, om du bor det rigtige sted og andre store spørgsmål. Det er naturligt at stille store spørgsmål sideløbende med andre symptomer på overgangsalderen.
13. Sorgfuldhed: Måske føler du ud over tristhed og sorg. Det kan være sorg over ikke at kunne kende dog selv, sorg over tabet af dit yngre jeg, eller sorg over den tvivl, måske mærker

Fysiske symptomer på overgangsalder

• Uregelmæssige eller forandrede menstruationsblødninger
• Mindre libido
• Vægtøgning
• Øget tendens for cyster og muskelknuder
• Ledsmerter
• Muskelsmerter
• Dårlig søvn
• Hedestigninger også kaldet hedeture
• Nattesved
• Tørre slimhinder fx i øjne og mund
• Vaginal tørhed
• Øget tendens til blærebetændelse
• Tinnitus eller ringen for ørene
• Tør hud
• Kløende hud
• Hjertebanken og ekstraslag

Læs mere i artiklen om overgangsalder symptomer her.

Hvordan påvirker overgangsalderen psyken?

– I overgangsalderen sker der forandringer i de kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen. Men vores kønshormoner har indflydelse på meget andet, end vores menstruation og reproduktive egenskaber. De påvirker bl.a. de hormoner, der har indvirkning på vores humør. Sådan forklarer speciallæge i gynækologi og obstetrik, Strine Fürst det.

Samtidig kan man opleve, at psykiske elementer eller følelsesmæssige temaer, man før har kæmpet med, viser sig som på nye måder, som kan give udfordringer.

– Hvis man fx tidligere har døjet med depression eller lavt selvværd, så kan det være noget, man er mere disponibel for, dukker op på ny i perimenopausen, hvor de hormonelleforandringer kan ændre temmelig meget på vores indre balance, siger Anja de Thurah.

Faktisk har østrogen indvirkning på flere tusinde områder i kvindekroppen, og mange af dem har indflydelse på, hvordan vi har det psykisk, forklarer Stine Fürst:

– Østrogen har indflydelse rigtig mange andre hormoner og signalstoffer i kroppen. Det har indflydelse på vores serotonin-dannelse, som kan kaldes vores lykkehormon. Det har indflydelse på melatonin-dannelsen, som er vores sovehormon, og det har også indvirkning på grehlin- og leptin-dannelsen, som er de hormoner, der regulerer sult og mæthed, siger Stine Fürst.

–  Man siger, at østrogen koder for mere end 9000 genetiske beskeder i kroppen. Det siger jo lidt om, hvor meget, der påvirkes, når østrogen begynder at svinge i perimenopausen. Østrogenproduktion har en kæmpe indflydelse på os, tilføjer Stine Fürst.

De hormonelle forandringer, der giver symptomer i perimenopausen, er dog ikke de samme, der giver menopause-symptomer. Men de har begge at gøre med østrogenniveauet.

Årsager til psykiske gener og symptomer i overgangsalderen

– Det, der giver symptomer, i perimenopause, er hormonsvingninger. Kønshormonerne progesteron og østrogen fungerer lidt som yin og yang i kvindekroppen, og holder hinanden i skak. Fra slutningen af 30’erne daler mængden af progesteron, mens man stadig danner østrogen, så længe, man har menstruation. Men den giver anden vekselvirkning mellem hormonerne.

Sådan forklarer Stine Fürst, hvad der giver perimenopause-symptomer. Og når vægtskålen tipper mellem de to hormoner, stiger østrogenproduktionen som modsvar. Ved menopausen, der er 1 år efter, den sidste menstruation, er det fraværet af østrogen, der kan give gener.

– Når menstruationen ophører i menopause, så er det hormonmangel, der giver symptomerne på overgangsalder. I menopausen kan der også være nogle kognitive symptomer, men de er klart mest udtalt i perimenopausen, siger Stine Fürst.

I begge faser af overgangsalderen, udspringer symptomerne altså af hormonelle forandringer, og udløseren, du kan sætte streg under, er østrogen. Når niveauet af østrogen går op, påvirkes humøret positivt, og når niveauet falder, føler vi os mere depressive. Perimenopausens svingende hormoner forklarer dermed de svingninger i humøret, man kan mærke, og også den triste og depressive følelse, man kan opleve. Svingningerne kan ligeledes forklare, hvorfor nogle kvinder oplever mere træthed og søvnforstyrrelser i livsfasen.

– Østrogenproduktionen har simpelthen direkte indvirkning på en hel række hormoner og signalstoffer, der påvirker flere vigtige områder for vores veltilpashed og mentale balance, og det er derfor, man kan føle sig så meget ved siden af sig selv og udfordret, siger Stine Fürst.

I perimenopausen svinger østrogenniveauet op og ned og kan give symptomer, der logisk nok kan føles kaotisk og som en rutsjebanetur, og op mod menopausen falder østrogenproduktionen for til sidst at ophøre og dermed stemple helt ud fra jobbet med at regulere os. Begge dele er nyt terræn for dig som kvinde, og for nogen et terræn, der kan føre til at føle sig følelsesmæssigt og psykisk udfordret.

Kan man blive syg af at være i overgangsalderen?

Selvom overgangsalderen kan føles sådan, så kan den ikke i sig selv gøre dig syg. Du kan dog blive psykisk udfordret, og hvis du har bevæget dig på tærsklen til fx stress eller depression, kan de hormonelle forandringer godt skubbe dig ud over kanten på en måde, så du nu skal have hjælp.

– Perimenopausen er en helt naturlig proces. Men har man tidligere haft tendens til at blive depressiv eller have angst fx, så vil man være mere disponibel for at opleve elementer af de samme psykiske udfordringer på ny. Det kan være hæmmende og ubehageligt, siger Anja de Thurah.

Selvom nogle af symptomerne i perimenopausen kan være rigtig udfordrende og intense, er det ikke det samme som sygdom, forklarer hun.

– Dét, at føle angst, sorg eller føle sig ked af det, er ikke i sig selv sygdom. Det er følelser, der er en del af dét at være et menneske. Hvis jeg fx mister en person tæt på mig, så oplever jeg dyb sorg. Det gør virkelig ondt, jeg kan ikke finde fodfæste, og jeg kan måske ikke passe mit arbejde i en periode. Men det bliver bedre igen. Det er en proces, lidt ligesom perimenopausen er det. Den kan være hårdt, og måske har jeg brug for behandling og støtte, men jeg kommer igennem, siger Anja de Thurah.

Faktisk er det et godt skridt på vejen til at få det bedre i perimenopausen at tale højt om oplevelserne i den, mener psykoterapeuten.

– Vi ved, at det kan være direkte med til at dæmpe angsten og de depressive følelser at vide, at det her ikke er sygdom. Det er normalt. Det er en helt normal proces. Det går over igen. Den viden kan være en hjælp for mange, at få øje på, siger hun.

Stine Fürst er enig i, at perimenopausens symptombillede ikke er det samme som sygdom, men hun medgiver, at det for nogen godt kan føles sådan.

– Det er en knivsæg, men nej – jeg vil ikke sige, man kan blive syg af overgangsalderen. Det, jeg ofte ser, er, at perimenopausen, kan skubbe kvinder ud over kanten, hvis de allerede er derhenne af. Det kan være i forhold til at arbejde i et stresset miljø, man optil da har kunnet klare, men pludselig får en belastningsreaktion af, og må sygemeldes, siger hun.

Ud over at være en potentiel medvirkende forklaring på, at en del kvinder i 40’erne bliver sygemeldt med stress, så peger hun også på sammenhænge mellem perimenopausen og forekomsten af voksendiagnoser for ADHD.

– I de her år oplever vi et stigende antal kvinder, der bliver sendiagnosticeret med ADHD. Det er jo ikke fordi, de her kvinder pludselig får ADHD. En mere nærliggende forklaring er, at de altid har haft det, men at de copingstrategier, de har lært sig selv, som har gjort, de har fungeret op til nu, de virker pludselig ikke for dem mere, når perimenopausen hormonsvingninger indtræffer og rykker på det hele, siger Stine Fürst.

Humlen er altså, at perimenopausen ikke skaber sygdom, men at hormonsvingningernes indvirkning på din mentale balance, kan udfordre dig – især på områder, hvor du allerede er det.

Kan man blive deprimeret af at være i overgangsalderen?

Ændringerne i østrogenproduktionen i løbet af overgangsalderen har direkte indvirkning på produktionen af bl.a. signalstoffet serotonin, som påvirker dit humør. Når niveauet af serotonin er lavt, føler vi os mere depressive og triste. Overgangsalderen kan dermed medvirke til, du føler dig deprimeret eller får en regulær depression.

– Især hvis du tidligere har haft depressioner eller fødselsdepressioner, er der en øget risiko for, at hormonsvingningerne i perimenopausen, og senere lavt østrogen i menopausen, kan føre til depression. Det sker dog ikke for flertallet, siger Stine Fürst.

Triste og depressive følelser er imidlertid noget, mange kvinder oplever i én eller anden udtrækning i perimenopausen, men det er altså ikke det samme som en egentlig depression.

– Vores kønshormoner spiller en vigtig rolle for vores humør og lykkefølelse, og der sker drastiske ændringer i dem i løbet af overgangsalderen. Derfor er den ofte forbundet med en oplevelse af følelsesmæssigt kaos, tristhed og sorgfulde følelser. Det er for mange barskt at gå igennem, men behøver ikke betyde, man er syg, siger Anja de Thurah.

Symptomerne på depression er bl.a. vedvarende tristhed eller tunghed, irritabilitet, søvnbesvær, energiforladthed, følelser af ikke at kunne magte noget, og at have svært ved at træffe beslutninger. Symptomer, som på flere områder minder om dem, der hører til overgangsalderen.

– Hvis du har det dårligt eller er i tvivl om, om der kan være noget med dit helbred, så anbefaler jeg altid, du søger læge, og får det undersøgt. Overgangsalderen kan påvirke os på en lang række områder både psykisk og fysisk, men det kan også være andre ting, der er på spil, siger Anja de Thurah.

Finder din læge ikke tegn på sygdom, depression eller andet, der kan forklare, hvordan du har det, kan nogle af dine næste skridt være at søge gynækolog, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om det kan være perimenopausen, der giver dig symptomerne, og du kan også søge en psykoterapeut eller en psykolog for at få hjælp til forstå og bearbejde de følelser og den proces, du er i.

10 gode råd til din mentale sundhed under overgangsalderen

Mental sundhed er, ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen en tilstand af velbefindende, hvor du kan udfolde dine evner, håndtere dagligdagsudfordringer og -stress og tage del i fællesskaber med andre mennesker. Den mentale sundhed kan være udfordret i overgangsalderen, men der er ting, du kan gøre, for at styrke den. Fx:

1. Mød dig selv i, at du ér i transformation: Du er på vej fra noget til noget andet. Det kræver accept, plads, tid og blidhed.
2. Snak om det: De følelsesmæssige reaktioner på den overgang, der er gået i gang, kan være hård kost, og det kan være en rigtig god idé at tale med nogen om, hvordan du har det, og hvad det er, du oplever. Det kan være en veninde, en terapeut eller en psykolog. Vær nysgerrig på livsfasen og den nye version af dig selv, du er ved at blive.
3. Dyrk mindfulness og selvomsorg: Giv dig selv roen til at vende blikket indad og være med dig selv. Det kan være ved meditation, gåture ved havet, eller hvad du end føler, er mest rigtigt for dig.
4. Acceptér, hvis du lige nu har mest lyst til at trække dig: Måske har du slet ikke samme social gear, som du plejer at have. Måske føler du dig langt mindre udadvendt, end vanligt. Det er okay. Du må gerne trække dig og finde fodfæste.
5. Slæk på kravene til dig selv: Lad være med at forvente eller afkræve dig selv, at du skal kunne det samme, som du plejer. Heller ikke i hverdagens hamsterhjul.
6. Dyrk motion: Motion er både godt for dit mentale og fysiske velvære og kan forbedre din livskvalitet her, hvor du er. Men gå også til motion ud fra, hvor du ærligt er. Hvis du er peri menopausal og udfordret på din psykiske balance og/eller stresset og presset, er det måske mest yoga, svømning og blid motion, der kan give dig ro og mindske niveauet af kortisol i din krop. Hvis du ikke er stresset, kan det være, du vil have det bedst noget mere højintensiv cardio som løb. Er du menopausal er styrketræning godt.
7. Sørg for god, sund næring: Spis sundt og godt og sørg for at tage vare på din krop og dit fysiske velvære. Det har også betydning for dit mentale velvære. Du kan også overveje vitaminer og kosttilskud, der understøtter dig i den fase, du er i og din krops behov.
8. Egentlig overgangsalder-behandling: Hvis du er plaget af overgangsalder-symptomer er der behandlingsmuligheder i form af fx hormonhandling og psykoterapeutisk behandling. Hormonbehandling kan være en god hjælp til at genoprette den hormonelle balance og fjerne eller dæmpe symptomerne. Psykoterapi kan både være en god støtte gennem den transformation, perimenopausen er, og en behandlingsform, hvor du kan bearbejde emotioner, sorg og traumer og gå på opdagelse i de nye lag af dig.

Hormoner som behandling af overgangsalder-symptomer

Når det kommer til behandling af overgangsalder-symptomer hos kvinder, er hormonbehandling noget af det mest anvendte og effektive, vi har at bruge. De hormoner, man typisk behandler med, er østradiol kombineret med progesteron. Men der er også risici forbundet med behandling med hormoner, du bør have med i dine overvejelser.

– Når man er plaget af symptomer på perimenopause og menopause er det, man kan gøre for at afhjælpe, at få skabt mulig stabilitet i hormonerne, og det gør man typisk ved at tilføre østradiol og progesteron, siger Stine Fürst.

Med hormonbehandling følger dog også øget risiko for bl.a. blodpropper og cancer.

– Risikofaktorerne er et faktum, vi ikke kan komme udenom. Man kan fjerne den øgede risiko for blodpropper ved at fravælge hormoner i tabletform. Tilbage står en øget risiko for kræft på ca. 2 procent. Og den risiko ér der. Men der er også en række livsstilsfaktorer, der har endnu større indvirkning på risikofaktoren for at udvikle kræft, og dem kan man absolut justere på. Det er en afvejning, siger Stine Fürst.

Blandt livsstilsfaktorer, der øger risikoen for cancer – men som du selv kan rykke på, nævner gynækologen:

– Sådan noget som at få en BMI over 25 øger risikoen for brystkræft 10 gange mere, end hormonbehandling. Sådan noget som ikke at få motioneret øger risikoen 10 gange mere, end hormonbehandling. Det hører også med til regnestykket, siger Stine Fürst

Ud over at afhjælpe gener i perimenopausen, bremser hormonbehandling også de usynlige følgevirkninger, der er øget risiko for, når man rammer den egentlige menopause, forklarer Stine Fürst: 

– De degenerative effekter er sådan noget som øget risiko for hjertekarsygdomme, fordi karrene omkring hjertet bliver mere stive uden østrogen, og en accelereret afkalkning af knoglerne, der øger risikoen for knogleskørhed, siger hun.

Når det kommer til de degenerative forandringer, taler vi altså ikke om symptomlindring, men snarere forebyggelse, og her kan hormonbehandling gøre en stor forskel.

– Når menstruationen ophører, eller der begynder at være rigtig langt imellem, så er der ikke andet, der kan beskytte imod degeneration af blodkar og knogler, end hormonbehandling. Man kan ikke spise sig til det med tofu, hørfrø og rødkløver, som nogen ellers oplever, kan lindre nogle symptomer, siger Stine Fürst.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hormonhandling af overgangsalder ikke overstiger 5 år. Tal altid eventuelt hormonbehandling grundigt igennem med din gynækolog og træf dit velinformerede valg sammen med den rette fagperson.