Kender du en forælder, der aldrig har skældt ud?
Jeg gør ikke! Det er normalt og menneskeligt at vrisse, blive sur og føle sig helt vanvittig irriteret, når ens barn ikke hører efter eller man bare er hamrende træt.
Ambitionerne i vores moderskab er store. Mange af os vil gerne bryde uhensigtsmæssige mønstre fra egen barndom, og måske vi gerne vil give vores barn et bedre selvværd, end det vi selv fik med hjemmefra.
”Jeg føler mig som en lorte-mor” og ”jeg føler mig som verdens dårligste mor” er sætninger jeg hører tit. Men hvis du er en af dem, der reflekterer over dine handling, har læst tonsvis af litteratur og blogposts à la ”7 tips til at undgå skældud”, så er du formentlig i den gruppe, der oftest er den hårdeste dommer – overfor dig selv.
LÆS OGSÅ: Psykologen: “Drop glansbilledet! Vi har brug for ærlige fællesskaber”
Her er jeg nødt til at fortælle dig: Børn er ikke lavet af glas. De kan godt tåle, at du som forælder mister besindelsen fra tid til anden. Det gør dig ikke til en lorte-mor.
Men spørgsmålet er, om du kan tåle det? Skældud er nemlig også skidt for dig, og det er hvad vi skal tale om nu. For hvis du hele tiden er efter dig selv med umenneskelige høje krav, vil mit gæt være, at du skælder dig selv ud, når du har skældt ud på dit barn. Det bliver en ond cirkel af skældud.
Din krop går i alarmberedskab, når du skælder ud
Når vi føler os truet eller nogen er efter os, starter en biokemisk reaktion i vores hjerne. Vi går i alarmberedskab. Uanset om det er andre eller os selv, der er efter os. Skældud sætter også alarmsystemet i gang, og det gælder også, når vi shamer os selv.
Er du meget streng ved dig selv, bare du begår den mindste fejl, så kan det altså resultere i et rigtig dårligt arbejdsklima indeni.
3 kærlige vejledninger til dig, når det er sket (igen)
Du kan ikke bare lade være med at føle dig som en lorte-mor eller droppe den dårlige samvittighed i ét hug – det kræver handling. Så her får du 3 metoder til at tage kærligt vare på dig selv, når du har skældt ud. Det skal ikke tænkes som konkrete råd, men snarere kærlige vejledninger til, hvordan du nemmere kan vende tilbage til et rart sted indeni, når du har skældt ud på dit barn.
Min erfaring er, at disse tre metoder virker:
Tilgiv dig selv
Ordene er sagt, du kan ikke trække dem tilbage. Du har måske allerede sagt undskyld og krammet dit barn, og nu er det tid til at tilgiv dig selv! Jeg ved godt det kan være svært, når de dømmende stemmer kører på livet løs inden i dig. Men sig til dig selv: ”jeg gjorde det så godt jeg kunne. Nu giver jeg slip. Jeg slipper det nu.” Det kan være nødvendigt at sige det mange gange.
Reflektér og del dine tanker
Hvis du skal gøre noget konstruktivt så giv dig selv lov til at se, hvad du kan gøre anderledes eller hvorfor du mistede besindelsen. Her kan det være givtigt at skrive. Tag papir og pen og skriv ned, hvad der fylder i dig. I mange tilfælde skælder vi ud, fordi vi er for pressede. Måske du også har gavn af at søge ligesindede på sociale medier; ærlige mødrefællesskaber på Facebook og/eller Instagram.
Vis kærlighed til dig selv
Lav dig en god kop the/kaffe. Vær nænsom ved dig selv. Prøv at ae dig selv på kinden, læg en hånd på dit hjerte og sig ”jeg gør det altid så godt jeg kan”. Det er menneskeligt at fejle eller falde i. Det store problem er ofte, at vi ikke synes, at vi fortjener kærlighed, når vi har skældt ud. Men jeg er her for at sige til dig, at det ikke passer. Du fortjener det, dit barn fortjener det.
Se dig selv fuldstændig som du ville se en veninde, du holder af.
Og nej, Rom blev ikke bygget på en dag, men i stedet for at lade dig æde op af dårlig samvittighed, så gå nænsomt til værks, mød dig selv med venlighed og formildende ord.
Dit intellekt ved godt, at andre også fejler eller råber for højt. Det er ikke dig, der er en lorte-mor eller et dårligt menneske.
